POLSK PRÆSIDENTVALG // ANALYSE – Karol Nawrocki vandt det polske præsidentvalg og blev taget i ed 6. august med en stor ceremoni og mediefokus. Valget splitter den polske befolkning.
Halvdelen glæder sig over, at Nawrocki blev præsident og ser for sig polsk storhed. Den anden halvdel ærgrer sig og ser polsk forfald. Den polske regering er desperat. Den frygter, præsidenten vil blokere forslag om liberaliseringer af det meget konservative Polen.
Præsident Karol Nawrocki er ny i politik, men stærkt forbundet med Polens nationalkonservative parti PiS, Lov og Retfærdighed. PiS fandt Karol Nawrocki, der var direktør for Institut for National Erindring, og gjorde ham til en effektiv præsidentkandidat. Han vandt valget den 1. juni med 51 procent. Det ledende regeringspartis mand, Rafal Trzaskowski, fik kun 49 procent af stemmerne. Valgresultatet er draget i tvivl, fordi der har været mistanke om uregelmæssigheder i optællingen på 1.472 af de 32.000 valgsteder – oftest til Karol Nawrockis fordel. Efter megen bitter debat er resultatet dog anerkendt.
Karol Nawrocki har haft en fleksibel tilgang til sandheden, han er kritiseret for en tvivlsom ejendomshandel, og han har tilsyneladende tidligere fungeret som alfons. Hvorfor ønsker flertallet af de polske vælgere en præsident med sådanne kritisable sager omkring sig?
Dyb splittelse
Svaret har ligheder med USA’s valg af Donald Trump. Karol Nawrocki fremstår stærkere, er mere højtråbende, og vælgerne ignorerer hans fortid. På det politiske plan har han en meget skeptisk holdning til EU, han er forbeholden over for Ukraine som medlem af Nato og EU. Han er også imod flere LGBT-rettigheder, friere abort med mere.
Også tonen i den politiske kamp i Polen foregår som i USA med en befolkning delt i to ekko-kamre, der ikke ønsker at lytte til hinanden.
Undersøgelser af valget viser, at han især høstede stemmer tre steder: blandt de unge, i de sydøstlige områder af landet og blandt de lavere uddannede. Dertil kommer de mange vælgere, som har været utilfredse med den nuværende regerings svage gennemslagskraft, som dels skyldes, at den hidtidige national-konservative præsident har blokeret for regeringens lovforslag, dels interne uenigheder i regeringen. Karol Nawrockis modkandidat, Rafal Trzaskowski, vandt i byerne, blandt de midaldrende og veluddannede.
Desperation før næste valg
Parlamentsvalget i efteråret 2023 skabte en stærk politisk eufori i store dele af den polske befolkning, fordi valget førte til en ny liberal bred regering styret af Borgerplatformen. Efter otte års national-konservativt PiS-styre håbede regeringens vælgere på moderniseringer, så for eksempel abortlovgivningen og LGBT-sager kunne ændres til EU-standard.
Men regeringen har været blokeret af PiS-præsidentens vetoret. Befolkningen har også oplevet en uenig og usikker regering, så eufori er blevet til frustration. Regeringen har ikke været i stand til at organisere et fuldstændigt politisk uafhængigt retsvæsen, fordi den daværende national-konservative præsident Andrzej Duda ivrigt har benyttet sin vetoret. Desuden har regeringens forskellige partier været uenige for eksempel om liberalisering af abortlovgivningen.
EU’s ambitioner inden for klima, energi og miljø samt invitation af Ukraine vil møde modstand i et højreradikalt nationalistisk Polen.
Den polske regering vil med indsættelsen af Karol Nawrocki fortsat være blokeret, uenig og frustreret indtil det næste parlamentsvalg om senest to år. Regeringens fire partier vil have fokus på det fremtidige valg, og nogle vil kæmpe for at komme over spærregrænsen.
Det er meget vanskelige vilkår for det styrende parti, Borgerplatformen, og premierminister Donald Tusk. Regeringen har reageret på nederlaget ved præsidentvalget ved omlægninger af ministerier, udskiftninger af ministre og forfremmelse til vicepremierminister af udenrigsminister Radoslaw Sikorski, der har en hårdere retorik og tilhører højrefløjen.
Den politiske kamp i Polen er præget af en hård tone, især anvendt af PiS, der beskylder Donald Tusk for at arbejde for EU’s imperialistiske interesser i Polen, og at hans plan er, at Tyskland overtager landet. Donald Tusk og Borgerplatformen har holdt en mere behersket tone, men den skærpes nu som konsekvens af valgresultatet, og alt, der ligner en woke dagsorden, frasorteres. Også tonen i den politiske kamp i Polen foregår som i USA med en befolkning delt i to ekko-kamre, der ikke ønsker at lytte til hinanden.
PiS-magt i fremtiden?
PiS jubler og håber på et snarligt parlamentsvalg, som kunne føre til en ny sejr og regeringsmagten. Opinionsundersøgelserne viser vedvarende, at PiS vil få ca. 31 procent af stemmerne i Polen, men præsidentvalget fastslog, at det mere højreradikale parti Konfederacja er blevet ganske populært og kan levere en vælgerandel, så der kan være basis for at etablere en radikal nationalistisk regering. En sådan regering vil være en skræk for aborttilhængere, LGBT-bevægelsen og andre, der ønsker liberaliseringer, og den vil være en vanskelig partner for EU. EU’s ambitioner inden for klima, energi og miljø samt invitation af Ukraine vil møde modstand i et højreradikalt nationalistisk Polen.
Det er en kendsgerning, at Polen for tredje gang i træk har valgt en national-konservativ præsident for en femårig periode. PiS-magten fortsætter, og Polen forbliver et skeptisk medlem af EU. Den politiske splittelse af befolkningen fortsætter, og sådan har det været i Polen i mange år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og