Demokratisk primærvalg: Det hele handler stadig om at slå Trump (plus om våben, klima og sundhedspolitik)

af i Politik & Samfund/USA

2020 // DEMOKRATISK PRIMÆRVALG – Joe Biden er fortsat førerhunden og dummede sig først lidt til allersidst, Elizabeth Warren er fortsat den mest sandsynlige udfordrer og blev stort set ikke udfordret for alvor af nogen andre. Kamala Harris grinede alt for meget og for længe og havde for mange indstuderede ‘one liners’, mens Bernie Sanders fortsat begejstrer de unge med sin bryske og ligefremme – og uamerikanske – tilslutning til den socialdemokratiske velfærdsstat. Den bedste retorik kom imidlertid fra de to yngre ‘underdogs’, Pete Buttigeg og Cory Booker. Nattens tabere: Beto O’Rourke – ikke fordi salen ikke elskede ham, men fordi hans trussel om statslig konfiskering af semi-automatiske våben er en gave til NRA – og Julian Castro, der gik i flæsket på Biden på en måde, som den demokratiske base ikke synes om. Annegrethe Rasmussen opsummerer torsdag nats første samlede primærvalgsdebat i det demokratiske parti. 

WASHINGTON D.C. –  Barack Obamas tidligere vicepræsident Joseph R. Biden Jr. er fortsat i front. Hans lange karriere som senator og 8 år som vicepræsident gør ham fortsat til ’a household name’ på en helt anden måde end nogle af de andre mulige demokratiske kandidater til præsidentvalget næste år. De klare tal som i måling efter måling viser, at Biden med lethed kan slå Trump, er i kombination med hans erfaring den tidligere vicepræsidents store styrke og det blev der ikke ændret ved under den demokratiske primærvalgsdebat torsdag nat.

Det blev der heller ikke ved senator Elizabeth Warrens stilling. Senatoren fra Massachusetts er fortsat kandidaten med momentum. Hun er en trænet og efter torsdag nats debat også en fortsat uskadt debattør, som stort set aldrig dummer sig og som ingen gik nævneværdigt til angreb på heller. Senator for Vermont, Bernie Sanders holder også skansen som ungdommens konstant bidske bannerfører for ‘democratic socialism’ – også selvom hans stemme var hæs torsdag aften.

Og dermed kan man fluks konkludere, at nattens første og med spænding ventede, første samlede demokratiske primærvalgsdebat, ikke rokkede nævneværdig ved de tre øverste kandidaters stilling. Men det er alligevel værd at bemærke, fordi de kandidater, der fortsat vil gøre sig gældende, alle har brug for det berømte breakout moment. 

En elegant retoriker fra South Bend Indiana

Det eftertragtede gennembrud fik ingen af de mindre kendte kandidater, om end borgmester Peter Buttigieg fra byen South Bend i Indiana var aftenens måske mest elegante, velformulerede og skarpe debattør.

I løbet af aftenen blev præsidenten kaldt alt fra en racist, en løgner, en mand uden en strategi eller en plan, en white supremacist til ‘den farligste præsident nogensinde’. Diskussionen af en egentlig økonomisk politik – vækst, gæld, innovation, beskæftigelse eller industripolitik – glimrede ved sit fravær, ligesom ligestilling, familiepolitik, abort og de såkaldte womens’ issues ikke blev nævnt med et ord

Han var den eneste, der skar igennem i sundhedsdebatten med en replik om, at hvis en såkaldt public option var det bedste for amerikanerne, “vil de nok selv finde ud af det” – at det med andre ord ikke er nødvendigt at forbyde private sundhedsforsikringer, så længe de offentlige er konkurrencedygtige og effektive. Ligesom den unge borgmester også kom med et af bedste angreb på Trump:, der tit har sagt, at han ‘gerne ville se’ den 37-årige borgmester forhandle en aftale hjem med kineserne ; at Mayor Peter med andre ord er både for ung og for uerfaren til den type power play.

“When I first got into this race, I remember President Trump scoffed and said he’d like to see me making a deal with Xi Jinping; I’d like to see him making a deal with Xi Jinping. Wasn’t that supposed to happen in, like, April?” spottede Buttigeg.

Mayor Pete – en glimrende retoriker og krigsveteran. Foto: Flickr

Spørgsmålet er dog, om den retoriske evne til at brillere i et demokratisk primærvalg nogensinde vil gøre Mayor Pete, der er gift med sin mand, taler ni sprog og har været to gange i Afghanistan som soldat, elsket af masserne for alvor. Han ejer ikke helt den passion, som både Beto O’Rourke fra Texas og senator Cory Booker fra New Jersey udviser.

Hovedemnerne for debatten var – ikke uventet – sundhedspolitik, våbenkontrol, klima, immigration samt uddannelsespolitik garneret med kritik af Trump i handelspolitikken. Og naturligvis nødvendigheden af at fjerne Donald Trump fra magten i Det Hvide Hus. I løbet af aftenen blev præsidenten kaldt alt fra en racist, en løgner, en mand uden en strategi eller en plan, en white supremacist til ‘den farligste præsident nogensinde’.

Det var for denne korrespondent i øvrigt bemærkelsesværdigt, at diskussionen af en egentlig økonomisk politik – vækst, gæld, innovation, beskæftigelse eller industripolitik – glimrede ved sit fravær, ligesom ligestilling, familiepolitik, abort og de såkaldte womens’ issues ikke blev nævnt med et ord.

Indstuderede one-liners og for mange grin

Tag Kamala Harris, som mange har høje forhåbninger til

På papiret har hun adskillige fordele. Hun er sort kvinde og veluddannet, veltalende med en betydelig erfaring både som advokat og medlem af Senatet.Demokraterne vil sandsynligvis ikke ligefrem se det som negativt eller bruge det imod hende, at hun er top veluddannet fra Stanford med to velstillede akademiker-forældre. Men hun mangler det folkelige gennembrud, selvom mange troede, at det øjeblik indtraf lige før sommerferien.

I en vellykket konfrontation med Joe Biden i juni måneds demokratiske primærdebat, lykkedes det netop Harris med succes at understrege sine erfaringer som minoritet. Hun kritiserede Bidens samarbejde med to senatorer, der havde udtrykt støtte til raceadskillelse, segregation, samt Bidens afvisning af at støtte bussing – altså den praksis, der kørte især sorte skoleelever til bedre skoler med bus.

Harris satte den tidligere vicepræsident til vægs og kravlede op i tilslutning i meningsmålingerne; men så har der været relativt stille om hende siden, og tallene er dalet igen til p.t. ca. 7 procent. Den tidligere statsanklager fra Californien er en skarp juridisk debattør – en evne, der før har tjent hende godt i Senatet; især var hun både effektiv og frygtet under høringerne op til nomineringen af højestretsdommer Brett Kavanaugh, hvor spekulationerne om hende som mulig præsident for alvor tog fart

Følelsen af, at Kamala Harris læste op fra et manuskript med indstuderede ‘punchlines’ og kunstig latter blev nævnt igen og igen af både kommentatorer og amerikanere, der fulgte debatten på sociale medier

Men Harris gjorde det ikke specielt fantastisk torsdag nat. Især hæftede mange sig ved, hvad der mindede om en lang række indstuderede one-liners eller zingers, som amerikanerne kalder den slags. Det kan virke fint, men hvis man har 4-5 af dem på én aften, begynder det at ligne et dårligt show. Ikke at der var noget i vejen med hverken dem eller en lidt aparte og meget høj latter, der også virkede en kende indstuderet, men følelsen af, at hun læste op fra et manuskript blev nævnt igen og igen af både kommentatorer og amerikanere, der fulgte debatten på sociale medier.

Den mest vellykkede af Harris’ mange punchlines, hvor hun kaldte Trump for “a really small dude” og sammenlignede ham med drengen bag scenetæppet i the Wizard of Oz kan ses her (og grunden til, at moderator George Stephanopoulos, bagefter bemærker, at han ‘slet ikke vil hoppe på den der’ er, at han selv er en klejn fyr, 1,67 m):

Bidens pladespiller

Alt i alt gik debatten og aftenen som nævnt OK for Joe Biden, der især glimrede i den første halvdel, hvor han var energisk og kamplysten – og klar i spyttet.

Men han havde en enkelt smutter til sidst, hvor han gav et meget langt og usammenhængende svar på et spørgsmål om fattige sorte skoleelever, hvor han endte med at foreslå, at fattige familier skulle huske at lade “pladespilleren spille om aftenen”, så børnene blev eksponeret for “flere ord” – hvorefter han endte med at tale om Venezuela:

Den var for stor en fristelse for Donald Trump, der mestrer kunsten to troll online.

Snart så man derfor vicepræsidentens hovede spinne lystigt rundt på en vinylplade i en GIF på præsidentens Facebook-side.

Og ikke nok så mange efterfølgende demokratiske spindoktorers forsøg på at minde om, at hipsters og Millenials faktisk har taget pladespilleren til deres hjerte, og at vicepræsidenten hermed befinder sig helt fremme i musikbussen sammen med den unge avantgard, faldt tungt til jorden. “Han lever faktisk i 1939”, som en kritiker sagde på Twitter.

Se Trumps GIF her:

Posted by Donald J. Trump on Thursday, September 12, 2019

TABERNE: Castro, Klobuchar og Yang

Den store taber var Julian Castro, der ikke kunne stå for fristelsen for at antyde at Biden lider af dårlig hukommelse. Et rygte, som det demokratiske primærvalg ikke har nævnt men som har gået sin sejrsgang på især YouTube og Twitter fra konservative kritikere. På Fox News nævnes det også ofte.

‘Are you forgetting what you said two minutes ago?’, lød det aggressivt og flere gange fra den tidligere boligminister i en ophedet diskussion om demokraternes bud på sygeforskring.

Den såkaldt progressive fløj i partiet – som Castro, og også Bernie Sanders og Elizabeth Warren er en del af – ønsker at indføre Medicare for All, der i varierende grad minder om det universelle sundhedssystem, som vi kender det i Danmark, mens Biden er tilhænger af at forbedre det eksisterende system, der fortsat kaldes Obamacare efter den præsident, der med hiv og sving fik det vedtaget tilbage i 2010.

Den store forskel er, at Obamacare fortsat bygger på eksistensen af private sundhedsforsikringer, som det primært er ens arbejdsgiver finansierer, men hvor der findes offentlige supplerende ordninger for dem, der ikke kan blive forsikret ad den vej, fordi de enten ikke har en arbejdsgiverbetalt forsikring eller fordi de er arbejdsløse eller pensionerede uden dækning.

Men angrebet i sig selv var ikke engang det værste for Castro – selvom det stod klart ud fra reaktionen fra publikum, at de bestemt ikke synes om det. Det værste var, at da fakta-tjekkerne så nærmere på det, var det Biden, som havde ret.

Se Castro forsvare sig selv her:

 

Derudover faldt tech-entreprenøren Andrew Yangs hypede “jeg trækker en kanin op af hatten”-løfte før debatten til jorden, da det viste sig at være et løfte om, at 10 amerikanske familier kunne få lov til i et år (frem til valget) at modtage 1000 dollar om måneden fra ham og se om det ville gøre en forskel i deres liv. Løftet kommer på baggrund af Yangs forslag om borgerløn på netop dette beløb, men det kom til at lyde som en lottosælger og publikum brød ikke ud i jubel.

Den eneste one-liner fra Yang om at, “Trump siger, han vil bygge en mur. Jeg siger, lad os invitere immigranter til at komme her og skabe nyt og bygge en fremtid”, var ikke upopulær som en gimmick i et demokratisk primærvalg, men det er på den anden side ikke et slogan, der vil hjælpe nogen demokrat, der skal ud i valgkamp mod Trump.

Amy Klobuchar er den eneste i feltet, som fører kampagne på at være en moderat demokrat (hvilket er virkelig svært i et valg, hvor demokraternes base er rykket kraftigt til venstre) og undervejs gentog et udsagn, som hun tidligere har forsøgt sig med, nemlig, at demokraterne har brug for en kandidat fra midtvesten – Klobuchar er fra Minnesota. Men det rækker ikke i sig selv, og mit bud er, at hun snart vil trække sig.

Ikke mange vil huske i Danmark, at før primærvalget i Iowa i 20o8, stod Hillary Clinton til 45 pct., mens en vis Barack Obama stod til ca. 26 pct. Udfaldet endte med 37.5 pct. til Obama, der hermed vandt, mens Clinton endte på 29.4 pct. og Edwards på 29.7 pct. Blot få uger efter stod både Clinton og Obama til 33 pct. i New Hampshire. Alt er med andre ord muligt, hvis først en kandidat får fat i masserne

Men alt i alt var denne tredje debat ikke skelsættende for det demokratiske primærvalg.

Tidsforbruget under debatten – skærmbillede fra Washington Post.

Mestendels siede den nok de nederste kandidater fra, mens den ikke lagde meget til for de tre øverste. Det er klart, at ikke alle kandidater, der i dag står i “anden række” vil trække sig, inden primærvalget i Iowa den 3. februar, men et par af dem vil nok. Og for dem, der hænger på, kan der sagtens være overraskelser at hente.

Ikke mange vil huske i Danmark, at før primærvalget i Iowa i 20o8 under det demokratiske primærvalg, stod Hillary Clinton til 45 pct., mens en vis Barack Obama stod til ca. 26 pct. (John Edwards var den tredje kandidat). Udfaldet endte med 37.5 pct. til Obama, der hermed vandt, mens Clinton endte på 29.4 pct. og Edwards på 29.7 pct. Blot få uger efter stod både Clinton og Obama til 33 pct. i New Hampshire.

De næste uger står menuen i D.C. på rigsretssag og finanslov

Alt er med andre ord muligt, hvis først en kandidat får fat i masserne og den lære vil få mange af de kandidater, der ikke er i Top 3 lige nu, til ikke at smide håndklædet i ringen, men fortsætte, alt imens de kongresvalgte i de kommende uger samler sig om tre store emner:

Diskussionerne om handel på udenrigsfronten samt en mulig reform af våbenlovgivningen og vedtagelsen af finansloven (en evergreen i Washington D.C>). I Repræsentanternes Hus diskuterer demokraterne også med sig selv om, hvorvidt de skal indlede rigsretssag mod den siddende præsident.

Det er en slet skjult hemmelighed, at formanden, Nancy Pelosi, er imod, fordi hun mener, at øvelsen kun vil gavne Trump – der hat et flertal bag sig i Senatet, hvor anklagen derfor vil dø og blive stemt ned under alle omstændigheder, men et stigende antal medlemmer af hendes parti er tilhængere, så det vil formentlig tage en hel del energi i de kommende måneder, mens vi snegler os videre mod den næste debat, der ligger to uger før Halloween nemlig den 15. oktober i Ohio (muligvis den 15/16, da der udover aftenens 10 deltagere er en 11. som også har kvalificeret sig, nemlig milliardæren  Tom Steyer).

En håbefuld kandidat skal have opbakning fra mindst 130.000 individuelle donorer – et krav, der svarer til godkendte underskrifter, når nye partier eller kandidater samler vælgererklæringer ind i Danmark – og samtidig have opnået en tilslutning på 2 procent i fire anerkendte meningsmålinger.

For Feinschmeckere har CNN faktatjekket hele debatten.  Det kan læses i dette link.


Topillustration: Kollage af de valgfotos før torsdagens debat – ABC News.


Hvis du gerne vil læse flere artikler om det demokratiske primærvalg op til 2020 af Annegrethe Rasmussen kan du klikke her. Og hvis du gerne vil støtte hendes arbejde i POV som udenrigskorrespondent og chefredaktør, kan du donere et beløb til hendes Mobile Pay: 93 85 05 85 – hun læser alle beskeder, men svarer kun på mails sendt til annegrethe@pov.international

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund