Liz Cheney Trump

Det er (stadig) Trumps parti – men efter fyring satser Liz Cheney på “the long game”

i Politik & Samfund/USA af
USA // POLITISK ANALYSE – Repræsenterer den ærkekonservative Liz Cheneys fyring fra republikanernes ledelse onsdag, partiets endelige omfavnelse af Trumps populisme? Svaret er ja –  afløseren, Elise Stefanik fra New York, er langt mere moderat politisk end Cheney. Den store forskel er Stefaniks troskabsed overfor den tidligere præsident og dennes løgn om, at valget af Biden bygger på svindel. Ingen bør imidlertid regne med, at Cheney blot forsvinder. Nu hvor hun er fritaget for sine ledelsesopgaver har hun masser af tid og vil bruge al sin energi på at forsøge at forhindre Trumps comeback. Og Cheney kan også selv have blikket rettet mod 2024, skriver Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad.

WASHINGTON, D.C. – “Jeg kæmper for det republikanske partis sjæl. Donald Trumps destruktive løgne vil ødelægge os”.

“Vores frihed varer kun ved, hvis vi er indstillet på at beskytte den. Og vi står i den usædvanlige situation, at en tidligere præsident er anfører for en aggressiv kampagne, der skal overbevise amerikanerne om, at valget var en svindelaffære.”

I den patriotiske tale mindede hun republikanerne om, hvordan en republikansk præsident (Reagan) havde vundet den kolde krig og om, hvordan USA altid må beskytte demokratiet, og, slog hun fast, at hun ikke agter at stikke piben ind overfor Trumps kampagne, der ikke bare er usand, men også kan risikere at “føre til mere vold”

“Men vi må tale sandt. Valget var ikke stjålet, USA’s demokrati er ikke slået fejl og det er nødvendigt at stå på mål for sandheden og forfatningen. Jeg vil ikke forholde mig tavs i denne sag. Dette handler ikke om personer men om, hvad dette land er og står for”.

Sådan og meget, meget mere lød det bl.a. i en næsten 7 minutter lang tale tirsdag aften, som blev afholdt af den (på det tidspunkt) republikanske leder Liz Cheney, nr. 3 i partihierarkiet i Kongressen med titlen “Republican Conference Chair“, dagen før partiet som ventet skilte sig af med hende på lederposten.

I den patriotiske tale mindede hun republikanerne om, hvordan en republikansk præsident (Reagan) havde vundet den kolde krig og om, hvordan USA altid må beskytte demokratiet, og, slog hun fast, at hun ikke agter at stikke piben ind overfor Trumps kampagne, der ikke bare er usand, men også kan risikere at “føre til mere vold”.

Se hele talen her og læg i øvrigt mærke til Cheneys broche, der har en bestemt betydning. Det er en model af USA’s første præsident George Washingtons Battle Pin, som den stålsatte Cheney har fået i gave fra sin moder, og som der næppe kan være tvivl om, hvorfor hun lige havde valgt at bære tirsdag aften:

For ikke blot denne tale, men flere lignende udtalelser blev hun onsdag sat fra bestillingen ved en såkaldt “mundtlig afstemning”, der foregik i den republikanske partigruppe bag lukkede døre, så ingen kan i realiteten vide, hvordan stemmetallene faldt ud.

McCarthy: “Cheney måtte gå af, fordi hun ikke samler partiet”

Der er dog næppe tvivl om, at det var et ganske betydeligt flertal i kongresgruppen, som ville af med Cheney, selvom tallet ikke er kendt (det blev derimod prompte lækket i medierne, at hun modtog buh-råb fra sine partifæller under det lukkede møde, men også en stående klapsalve, da hun sluttede sit indlæg med en bøn).

Men i modsætning til, hvad langt de fleste kommentatorer og analytikere mente, måtte være den åbenlyse og eneste grund – nemlig Cheneys aktive og højlydte modstand mod og kritik af Trump, gjorde partiledelsen en del ud af et andet motiv.

Cheney måtte fjernes fra posten, ikke af politiske grunde, men fordi hun – som minoritetsleder Kevin McCarthy udtalte det – “ikke kan forene partiet”

Den dybt konservative Cheney måtte fjernes fra posten, ikke af politiske grunde, men fordi hun – som minoritetsleder Kevin McCarthy udtalte det – “ikke kan forene partiet”.

Den linje gentog mange i dagene op til afstemningen:

“There’s never been any required loyalty test for Liz or anyone else to wake up every morning and praise Donald Trump, but there’s no reason to give him the middle finger every day and create a distraction when the rest of us are trying to win back the majority,” lød det f.eks. fra republikanske Lance Gooden, der er medlem af Repræsentanternes Hus for Texas.

Flere veje førte til fyring

Begge dele – modstanden mod Trump og Cheneys manglende evne til at samle det splintrede parti – kan imidlertid godt have en vis del af sandheden i sig på samme tid:

For nok er den gamle republikanske garde i Washington i tvivl om, hvorvidt partiet kan vinde med Trump i 2024 – det er eksempelvis ingen hemmelighed, at republikanernes grå eminence, Senate Minority Leader Mitch McConnell lægger skylden for både det tabte Hvide Hus og det tabte Senat på den tidligere præsident.

Og nok er det objektivt sandt, at Trumps højrepopulistiske, protektionistiske linje og noget betændte forhold til sandheden (især når det gælder vurderingen af præsidentvalget sidste år) på ingen måde rimer med det, der alt i alt engang var synonymt med “the Grand Old Party” eller for den sags skyld den gudfrygtige patriotisme, som familien Cheney praktiserer.

Et betydeligt flertal af partiets vælgere er fortsat særdeles glade for Trump, og derudover (endnu værre set med Cheneys stålbrille) er over halvdelen af partiets vælgere på linje med ham, når det gælder bedømmelsen af valgets udfald

Men når det er sagt, er der heller ingen partier, hvor politikerne aktivt arbejder for at tabe et valg.

Og et blot og bart Bye Bye Donald eller “farvel til Trumps løgne om valget” regnes simpelthen for en alt for høj pris at betale for den enkelte folkevalgte. Omend det selvfølgelig var det, alle liberale og såkaldte mainstream medier mente, burde ske; som The New Yorkers Susan B. Glasser f.eks. skrev i en artikel med den sigende titel “Forced to Choose Between Trump’s “Big Lie” and Liz Cheney, the House G.O.P. Chooses the Lie”.

Hvis man går ud og spørger lokalt, i de enkelte republikanske valgkredse i delstaterne er det så blot ikke der, vælgerne er.

Tværtimod er et betydeligt flertal af partiets vælgere fortsat særdeles glade for Trump, og derudover (endnu værre set med Cheneys stålbrille) er over halvdelen af partiets vælgere på linje med ham, når det gælder bedømmelsen af valgets udfald.

Liz Cheney Trump
Liz Cheney vs. Donald Trump. Partiets vælgere holder mest af ham – endnu i hvert fald. Screendump: CNN.

En meningsmåling fra april måned fra Reuters og Ipsos siger eksempelvis, at 8 ud af 10 republikanske vælgere mener, at Trump skal spille en “ledende rolle i partiet” (herunder enten selv stille op eller have rollen som ‘kongemager’), mens 6 ud af 10 mener, at “the election was rigged” (at udfaldet var ‘fejlbehæftet’ eller præget af ‘svindel’, red.).

Hertil kan man lægge et par andre faktorer, nemlig at partiet fik et udmærket valg til Repræsentanternes Hus, hvor de opstillede republikanere ikke havde noget problem i deres valgkampagne med at føre denne i samklang med præsidenten.

Irritationen havde med andre ord længe bredt sig over Cheneys åbne og åbenmundede linje, der kort og godt bliver set som illoyal

Endelig som en sidste faktor, der førte til den åbenmundede og principfaste kongreskvinde fra Wyomings hurtige fald, var der også opstået nogle personlige modsætninger mellem lederen i Huset, Kevin McCarthy, der ellers oprindelig havde bakket op om hende i februar, hvor hun nemt overlevede et mistillidsvotum (stemmetallet var 161 – 45 i hendes favør).

Efter afstemningen “glemte” Cheney nemlig at takke McCarthy for støtten, skriver Wall Street Journal, hvilket The Minority Leader tog ilde op.

Samme måned gik den tidligere vicepræsidents datter også ud på eget initiativ og svarede på spørgsmål fra pressen – også selvom resten af partiledelsen var til stede og var uenig – f.eks., da den forsamlede ledelse blev spurgt i februar, om Trump burde tale ved den konservative idékonference CPAC, hvor McCarthy sagde, at det “ville være naturligt”, hvorefter Cheney kort svarede, at det var “velkendt, hvad jeg mener om præsident Trump, så nej, jeg synes ikke, det gavner partiet, at han skal tale”.

Irritationen havde med andre ord længe bredt sig over Cheneys åbne og åbenmundede linje, der kort og godt bliver set som illoyal.

Med andre ord: Hvor Cheney ikke lægger skjul på, at hun forsvarer klassiske konservative dyder om Gud (pligten til at sandheden), Forfatningen og Fædrelandet, så er udsigten til at tabe et primærvalg, hvis man lægger sig ud med Trumps løgne kombineret med ledelsens følelse af at være blevet underløbet, al rigeligt til at slutte en kongreskarriere, hvor Cheney i brede kredse ellers var blevet set som det oplagte bud på partiets første kvindelige Speaker of the House.

En færdig kvinde eller ….

På papiret ser situationen med andre ord temmelig sort ud for Liz Cheney – uanset hendes egen og hendes families status som Republican Royalty.

Lad os opsummere:

  1. I Kongressen er hun alene og isoleret. De eneste, der åbent har talt hendes sag er the usual suspects: Adam Kinzinger (Connecticut) samt senatorerne Mitt Romney og Lisa Murkowski, der senest har udtalt, at hun  selv “overvejer”, om hun vil stille op til Senatet igen i Alaska.
  2. Partiets vælgerflertal holder alt i alt med Trump – selvom en tredjedel ikke gør.
  3. I sin egen hjemstat, Wyoming, hvor Cheney ellers har været meget populær, vil hun få kamp til stregen i partiets primærvalg til næste år. Hvis hun taber, kan hun stille op som løsgænger, men det tror ingen på, at hun vil gøre. Familien Cheney er en af de store, gamle republikanske familier – og det ville også bringe hende i den uheldige situation, at hun kunne splitte stemmerne til højre og bane valget for noget uhørt: en demokratisk sejr ved midtvejsvalget i en af de mest ‘røde’ stater i USA. Hun kan med andre ord risikere at tabe sin egen plads i Kongressen.

Muligheden af en Primary Challenger blev Cheney just spurgt om onsdag af NBC’s stjernejournalist Savannah Guthrie i det populære program, “Today”. Det var Cheneys første store interview efter fyringen.

“Bring it on” var hendes korte svar. Se det her:

 

I interviewet siger Liz Cheney også, at hun “agter at være en af lederne af en bevægelse, der skal redde vores partis sjæl. Dette er blot den indledende salve. Og det handler i øvrigt ikke bare om mit parti; det handler om at redde Amerika”.

…. en politiker med en stor megafon og kursen sat mod 2024?

Og her er vi inde på noget centralt:

Det er muligt, at Cheney er et virkelig ringe match, når det gælder GOP anno 2021, fordi partiet fortsat befinder sig i Trumps jerngreb og fordi mange vælgere fortsat har valgt side til fordel for ham.

Liz Cheney (54) har muligvis blot taget de første skridt på en lang, lang vej mod 2024 som en mulig GOP presidential contender… Posten som den første kvindelige præsident for Amerika vil være en enorm milepæl, og hvis den barriere bliver brudt af en kvinde, vil det blive set som en kæmpe sejr for republikanerne

Men kilder i partiet i både Wyoming og i tidligere vicepræsident Dick Cheneys tidligere stab, som POV’s korrespondent har talt med, er overbevist om, at Cheney har “far bigger fish to fry”, som en af dem siger.

Den øvede skarpskytte (også i fritiden) går efter ikke en men to gevinster: den ene er hun åben omkring, nemlig som sagt ovenfor at “redde partiet og landet fra Trump” og genskabe “principper, ordentlighed og ærlighed”.

Den anden er, at den fortsat unge politiker (54) muligvis blot har taget de første skridt på en lang, lang vej mod 2024 som en mulig GOP presidential contender og her er der virkelig noget på spil.

Posten som den første kvindelige præsident for Amerika vil være en enorm milepæl, og hvis den barriere bliver brudt af en kvinde, vil det blive set som en kæmpe sejr for republikanerne (og følgelig også et giga-nederlag for demokraterne, der vil få endog meget svært ved at gøre gode miner til slet spil og rose fremskridtet for ligestillingen i givet fald.

Elaine Kamarck, direktør ved tænketanken Brookings og en af Washingtons mest erfarne og velanskrevne eksperter i præsidentvalg og vælgervandringer, har to relevante vurderinger.

Den ene handler om, at personkulter har det med at stilne af, og at Trump i øvrigt er en ældre herre med udsigt til nogle betydelige og omkostningsfulde retssager:

“Movements built around personalities are not very stable for many of the obvious reasons. The personality could die or become discredited. Donald Trump is about to turn 75; he is old and so are his followers. He is already burdened with lawsuits and could face some embarrassing years.”

Hendes anden betragtning handler om Cheneys mulighed for at bygge et alternativ op til Trump indenfor partiets rammer. Hun siger:

“Cheney has boldly staked out leadership of the post-Trump Republican party. She’s a real conservative. Democrats who like her opposition to Trump will never like her politics. Freed of the need to play internal House politics she can now go about the process of building a post-Trump Republican party.”

Men er interessen i vælgerhavet begrænset for Cheney?

“Breaking with your party is a bold move. But Bill Clinton led the “New Democrats” in 1992 and became president for two terms. Liz Cheney has set herself up for the job.”

CNN’s Chief Political Analyst, Gloria Borger, er mere forsigtig, men inde på det samme:

“In trying to curtail Cheney’s ascent as a leader within the party, they handed her a bigger megaphone. She’s not just a House GOP someone, she’s now a national leader — with national exposure. And so Cheney is now a national story.”

New York Times stemmer også i:

Om fyringen vil give bagslag for partiet eller ej, er det dog alt for tidligt at sige noget om, og udover at det er svært at måle, hvor stor modstanden mod Trump er ude i staterne, så er det sandsynligvis også sådan, at partiet skal gøre det dårligt ved midtvejsvalget med Trump ombord, for at der skal komme vind i sejlene til Cheney og co.

Ellers kan Donald Trumps gamle pressesekretær Kayleigh McEnany snildt vise sig at få ret i, at interessen i vælgerhavet kan være begrænset:

Mød Elise Stefanik – den nye ‘GOP Conference Chair’

Sluttelig. Hvem er afløseren for Cheney så? Elise Stefanik hedder hun.

Det kan siges kort. Hun tilhører egentlig den politisk moderate del af det republikanske parti og har stemt mod Trumps lovforslag og politikker flere gange (modsat Cheney).

Det mest bemærkelsesværdige ved hende er, at hun stemte imod Trumps største indenrigspolitiske sejr: skattereformen. Da hun blev valgt til Kongressen i 2014, var hun den yngste kvinde nogensinde i Repræsentanternes Hus nemlig blot 30 år gammel, indtil demokratiske Alexandria Ocasio-Cortez overhalede hende som 28-årig Freshman.

Elise Stefanik er 36 år og ses som en “lysende stjerne og fremtiden for partiet”, som hendes mentor, Paul Ryan har udtalt

Men efter den første rigsretssag om Trumps handlinger i Ukraine, hvor hun varmt forsvarede Trump, er hun trådt frem som en af præsidentens mest håndfaste støtter – noget af en kovending, også for hendes vælgere i New York.

Og den støtte afgjorde valget. Hele partiledelsen plus Trump har bakket op om hende – yngre kvinder er også både en sjældenhed og i høj kurs i begge partier (mere sjældne i GOP men netop derfor også endnu mere populære) –  Stefanik er 36 år og ses som en “lysende stjerne og fremtiden for partiet”, som hendes mentor, Paul Ryan har udtalt.

Stefanik arbejdede for Ryan, da denne var Mitt Romneys vicepræsidentkandidat og hun har også arbejdet for George W. Bushs præsidentkampagne umiddelbart efter at hun blev færdig på Harvard.

Liz Cheney Trump
Elise Stefanik er valgt i staten New York, i byen Albany. Den 36-årige politiker er nu republikanernes nummer 3 som ny “Party Conference Chair”. Foto: Kongressen.

I et glimrende portræt i netmediet Roll Call, hedder det om Stefanik:

“She flipped the North Country district, which had elected a moderate Democrat in the prior three elections and backed Barack Obama for president, twice”. Om hendes rolle i Romney-Ryan kampagnen hedder det:

“In that race, Stefanik campaigned as a “fresh voice.” She refused to sign Grover Norquist’s anti-tax pledge — practically a sacrament of initiation for GOP candidates. Despite the carpetbagger allegations and tax apostasy, Stefanik won the GOP primary and then went on to a decisive win in the general. She hasn’t faced a close challenge since.”

To vittigheder fra tirsdagens bataljer i D.C.

Og nu ugen går på hæld skal læserne ikke snydes for tirsdagens to morsomste citater.

De kom fra henholdsvis journalist og vært for den populære podcast @NoLieWithBTC Brian Tyler Cohen og ingen mindre end præsident Joe Biden. 

Cohen tog udgangspunkt i “the Big Lie” og vendte den om – måske Cheney bare skulle lade, som hun havde vundet alligevel:

I hear that’s a pretty popular move among Republicans.

Posted by Brian Tyler Cohen on Wednesday, 12 May 2021

Præsidenten valgte den underspillede, tørt undvigende humoristiske kommentar, og bemærkede, at han havde rigeligt at gøre med at styre sit eget parti:


VIL DU HAVE MERE FRA USA?  LÆS ANNEGRETHE RASMUSSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Liz Cheney – republikansk, ærkekonservativ patriot, stemte for Trumps forslag i Kongressen over 90 % af gangene. Onsdag blev hun fjernet som ‘Republican Conference Chair’, fordi hun vedvarende har kritiseret Donald Trumps usandheder om valget af Biden som præsident. Foto fra Cheneys tale tirsdag i Repræsentanternes Hus, Rev.com.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund

Netanyahu

Netanyahus hævntogt

ISRAEL // KOMMENTAR – Optimismen er på vej og israelere taler forsigtigt