KOMMENTAR/PRIDE – Billedet viser det britiske parlament i regnbuefarver i forbindelse med årets London Pride, som blev afholdt i juni. På tværs af partiskel ønskede Storbritanniens partier at tilkendegive deres uforbeholdne støtte til Pridens inkluderende budskab. Her i landet blokerer Folketingets formand for, at vores parlament gør det samme.
Mens dagen for Københavns Pride Parade tager sin begyndelse, kan DR nemlig fortælle, at Pia Kjærsgaard “pander et forslag ned” om, at regnbueflaget får lov til at vaje over Christiansborg i dagens anledning. Kjærsgaard finder det “på ingen måde nødvendigt. Overhovedet ikke”.
Det er en tilbagevendende diskussion, hvor meget et demokratisk samfund kan holde til af indre splid. Skal nazister have lov til at stille op til demokratiske valg, så de kan undergrave samfundet indefra? I hvor høj grad bør vi tolerere hadprædikanter og andre, hvis agenda handler om at undergrave det lands fundament, de selv er en del af?
Kjærsgaards holdninger er velkendte: Hun er en strammer, der vil forbyde visse imamer at prædike; hun siger, hun kæmper for ytringsfriheden, men er den første til at kræve sanktioner mod dem, hun ikke synes om. Hun anser LGBTI-samfundets naturlige krav om ligeret og ligestilling som et udtryk for ekstremisme og har flere gange demonstreret sit anti-demokratiske sindelag, som fx da hun krævede en begrænsning i udlændinges ret til at se deres hjemlands tv-kanaler.
Føler du dig krænket, forarget og trængt i dag, Pia Kjærsgaard, er det med god grund. Dette er dit livs værste mareridt: Folk, der åbner deres hjerter for hinanden. Rummelige mennesker, som får vores hovedstad til et eksplodere i glæde over tilværelsens mangfoldighed
Jeg har det stik modsat. For mig er der ingen grænser. For mig kan Kjærsgaard mene, hvad hun vil, men det er ikke ensbetydende med, at jeg støtter hendes holdninger. Faktisk har jeg efterhånden konkluderet, at ingen har skadet dette land så meget som hun siden Corfitz Ulfeldt.
Jeg orker ikke at diskutere homorettigheder med Pia Kjærsgaard og hendes skare af indebrændte, underfrankerede partifæller. Det må andre tage sig af. Personligt anser jeg dem som tabte for omverdenen og hinsides rationel tankegang.
Til gengæld vil jeg gerne diskutere den indflydelse, de uberettiget har fået på udviklingen i vores land. In casu: I dag møder Danmarks statsminister og repræsentanter for samtlige politiske partier op til Pride for at støtte det glade budskab om tolerance, men på Christiansborg sidder fru Kjærsgaard og undergraver deres budskab, fordi de borgerlige partier indgik en studehandel, der med et enkelt mandats flertal placerede hende i landets fornemste civile embede.
Er det ok?
Vel er det da ej, og det er blandt andet derfor, Pride er så glimrende en begivenhed og ikke kun sjov og ballade. Det er en in-your-face-manifestation af, hvor langt vi har udviklet os som et progressivt samfund og en to kilometer lang, larmende fuckfinger til det snæversyn og den intolerance, som stadig trives i et lille mindretals formørkede sind.
Pride kan ikke gøres til genstand for kompromisser og korridor-aftaler, så føler du dig krænket, forarget og trængt i dag, Pia Kjærsgaard, er det med god grund.
Dette er dit livs værste mareridt: Folk, der åbner deres hjerter for hinanden. Rummelige mennesker, som får vores hovedstad til et eksplodere i glæde over tilværelsens mangfoldighed.
Topfoto: Pride in London
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
