HISTORIE // BOGANMELDELSE – USA opfatter sig selv som noget særligt, og denne særegenhed, den amerikanske exceptionalisme, bygger på fortællinger om nationens oprindelse. Men hvad nu hvis historien om den amerikanske nation ikke begyndte med ankomsten til Den Ny Verden af en flok pilgrimme på flugt fra religiøs forfølgelse i Europa eller kolonisternes heroiske oprør mod briternes undertrykkelse? Hvad hvis det derimod var ankomsten af et skib fuld af slavegjorte afrikanere i 1619, der markerer begyndelsen? Bogen The 1619 Project bringer nye perspektiver og er tankevækkende også for en dansk læser, skriver David Kyng.
Kulturkrigene hærger USA, og skyttegravene graves kun dybere og dybere. Selv noget så simpelt som at tælle stemmer efter et præsidentvalg kan man ikke blive enige om. Mellem fløjene udveksles stort set kun salver af beskyldninger om wokisme og cancel culture fra den ene side og racisme, homofobi m.m. fra den anden.
I et sådant klima er det ikke underligt, at et forsøg på at lancere en ny amerikansk oprindelseshistorie ikke bliver modtaget som oplæg til akademisk dialog. Ikke desto mindre er det det, et hold fra The New York Times Magazine med Nikole Hannah-Jones spidsen har forsøgt at gøre med The 1619 Project.
Et projekt i med- og modvind
Projektet udkom oprindeligt som en særudgave af The New York Times Magazine i august 2019 for at ”fejre” 400-året for ankomsten af slaveskibet The White Lion til Point Comfort i Virginia.
Virkningerne af denne udgivelse kommer måske ikke helt op på siden af Putins afhandlinger om Ukraines historie, men fredeligt er det ikke gået for sig. I tilknytning til projektet udgav The Pulitzer Center on Crisis Reporting gratis undervisningsmateriale til historieundervisningen på alle niveauer af uddannelsessystemet. Dette materiale har været anvendt i alle 50 stater.
I 2021 udkom en kraftigt udvidet version af magasinudgaven af projektet i bogform. Det er den bog, som denne artikel er en anmeldelse af.
Modreaktionen mod projektet bestod både af akademiske indvendinger og af mere politiske og folkelige reaktioner. I november 2020 lancerede Trump en 1776-kommission, som skulle udvikle et patriotisk historiecurriculum, men Biden nedlagde kommissionen straks efter sin indsættelse.
Allerede i juli 2020 fremsatte den republikanske senator Tom Cotton et forslag om at forbyde anvendelse af føderale midler til undervisning med udgangspunkt i 1619-projektet. Det blev ikke vedtaget, men mange steder har man vedtaget lokale udgaver af forslaget. 16 stater har vedtaget sådanne love, og yderligere 19 stater behandler lignende lovforslag. Ophidsede diskussioner og trusler om vold præger arbejdet i mange skolebestyrelser.
Den modtagelse, det (1619-projektet) har fået, siger nok mere om polariseringen i den amerikanske offentlighed end om projektet i sig selv
Ofte angribes tanker forbundet med 1619-projektet under kodeordet critical race theory eller CRT. CRT er en antiracistisk, akademisk teoriretning inden for jura, som så vidt vides aldrig har fundet vej til skolesystemet, men betegnelsen har vist sig særdeles effektiv til at mobilisere modstanderne.
Et samfund formet af slaveri
The 1619 Project består af 17 essays, der belyser forskellige sider af USA’s historie. Derudover rummer den en række fotografier, små prosastykker og digte. Den grundlæggende antagelse er, at det amerikanske samfund på alle planer er formet af slaveriet – ikke bare i fortid, men også i nutid.
I bogen tales der (som hovedregel i hvert fald) ikke om slaves, men om enslaved people (på dansk: slavegjorte mennesker). Meningen er selvfølgelig at tydeliggøre, at disse mennesker ikke af natur var slaver, men at denne status var påtvunget dem. Ligeledes tales der om enslavers. Her findes et tilsvarende dansk ord ikke. Man kunne af mangel på bedre kalde dem slavegørere. Hvis man taler om slaveejere kan det opfattes som om, den påståede ejendomsret anerkendes som legitim.
Uafhængighedserklæringen er én lang klage over, at kongen behandler kolonisterne som slaver. Samtidig fastholdt The Founding Fathers deres egen ret til at holde slaver
Redaktørerne af bogen foreslår endvidere, at man undgår ord som plantations, da dette indebærer en forskønnelse af en grum realitet, og i stedet anvender f.eks. forced labor camps. Dette gennemføres dog ikke konsekvent i bogen, og her synes jeg også, at den sproglige revisionisme går for vidt.
John Trumbulls billede af underskrivelsen af uafhængighedserklæringen fra 1818 viser den amerikanske nations traditionelle oprindelsesmyte. Foto: Yale University Art Gallery, Trumbull Collection, Public Domain
Opgør med 1776-oprindelsesmyten
En af grundene til de mange kontroverser om 1619-projektet er, at det lancerer sig selv som ”a new American origin story”. Når man søger et fænomens oprindelse, søger man dets inderste kerne, dets essens. Den efterfølgende historie bliver således blot en udfoldelse af denne metafysiske essens.
Det traditionelle narrativ om den amerikanske nation finder oprindelsen enten i the pilgrim fathers ankomst med skibet Mayflower til det, der blev til Plymouth-kolonien i Massachusetts i 1620, eller i kolonisternes oprør mod den britiske krones undertrykkelse, som især kom til udtryk i uafhængighedserklæringen fra 1776.
Den del af bogen, der har giver anledning til mest polemik, er hovedredaktøren Nikole Hannah-Jones’ indledende essay om Democracy. Her går hun bl.a. i kødet på 1776-oprindelsesmyten. Hun hævder, at en væsentlig årsag til, at kolonisternes utilfredshed med kolonimagten udviklede sig til åben revolution, var ønsket om at bevare retten til at eje slaver.
I november 1775 udstedte den britiske guvernør for Virginia-kolonien, jarlen af Dunmore, en erklæring om frihed for de slavegjorte sorte, der forlod deres ”ejere” for at kæmpe sammen med briterne. Erklæringen bundede ikke i nogen principiel modstand mod slaveriet fra Dunmores side. Den var udelukkende et taktisk træk for at svække de oprørske, slavegørende kolonister.
I en række stater har man Stand your ground-love, som giver ret til selvforsvar (også med skydevåben) på grundlag af ”the perception of threat”, og her viser talrige studier, at hvide har langt lettere end sorte, ved at få rettens anerkendelse af at have været truet
På samme måde kan man, i hvert fald til en vis grad, se Lincolns emancipationserklæring under borgerkrigen. Oprindeligt havde han ingen planer om at blande sig i slaveriets eksistens i Sydstaterne. Det var først i 1863, at han vurderede, at det ville være en fordel for krigsindsatsen, hvis de slavegjorte i oprørsstaterne blev løst fra deres bånd.
Flere steder i bogen vendes der tilbage til den paradoksale rolle, slaveriet spiller i den amerikanske nations grundlæggelsesdokumenter. Uafhængighedserklæringen er én lang klage over, at kongen behandler kolonisterne som slaver. Samtidig fastholdt The Founding Fathers deres egen ret til at holde slaver.
I det andet grundlæggelsesdokument, forfatningen fra 1787, nævnes slaveriet ikke direkte, men det ligger som en fortrængt realitet lige uden overfladen. F.eks. fremgår det, at det folketal, der lå til grund for antallet af de pladser, delstaterne havde i Repræsentanternes Hus og i valgmandskollegiet til præsidentvalget, omfattede frie borgere plus 3/5 af ”other persons” (læs slavegjorte).
Tyngdepunktet i den amerikanske revolution lå ikke i de nordlige stater, men i slavestaten Virginia. Det fremhæves også, at det næppe var tilfældigt, at 10 af USA’s første 12 præsidenter var slavegørere.
Frygt og repression
En række af bogens essays søger at påvise, hvordan det amerikanske samfund – selv efter den formelle afskaffelse af slaveriet – er dybt præget af dette og af den racisme, det byggede på. Kapitel 4 (Fear af Leslie Alexander og Michelle Alexander) handler om frygten for de slavegjortes oprør.
Denne frygt blev ikke mindst næret af revolutionen i Frankrigs mest indbringende koloni, Saint-Domingue (senere Haiti) i 1791, og den gav anledning til en bølge af skærpet repression. Efterfølgende blev selv fredelige bevægelser for borgerrettigheder til de sorte forsøgt slået ned med krav om lov og orden.
Ifølge Kapitel 9 (om Self-defence af Carol Anderson) er de moderne amerikanske våbenlove ikke eksplicit racistiske, men de administreres på basis af den racebaserede frygt. I en række stater har man Stand your ground-love, som giver ret til selvforsvar (også med skydevåben) på grundlag af ”the perception of threat”, og her viser talrige studier, at hvide har langt lettere end sorte ved at få rettens anerkendelse af at have været truet.
Modsætningerne mellem sorte og hvide umuliggjorde dannelsen af en slagkraftig arbejderbevægelse. Fagbevægelsen forsøgte at værne om de hvides privilegier
Den indbyggede racisme i det amerikanske retssystem er i fokus i kapitel 10 (Punishment af Bryan Stevenson). USA har i dag en højere andel af befolkningen indespærret i fængsler end noget andet land i verden – og de sorte er massivt overrepræsenterede blandt de indespærrede.
Denne forkærlighed for indespærring har ikke altid karakteriseret USA. I starten af 1970’erne sad under 350.000 i fængsel, men det tal er nu steget til 2,3 millioner. Hertil kan man lægge 4,5 millioner prøveløsladte.
Ifølge Stevenson gjorde ophævelsen af slaveriet det nødvendigt at finde andre metoder til at holde de sorte på plads. Her går en lige linje fra særlige black codes over lynchninger til den moderne masseindespærring. Borgerrettighedsbevægelserne i 1960’erne gjorde ekstralegal, racistisk terrorisme mindre acceptabel, hvilket nødvendiggjorde masseindespærringen.
Amerikansk kapitalisme
Den amerikanske samfundsmodel er præget af ekstrem ulighed og svagt udviklede, statslige velfærdsordninger.
Dette behandles i bogens 6. kapitel, hvor Matthew Desmond skriver om USA’s særlige version af Capitalism. Den amerikanske forfatning er bevidst designet, så den vanskeliggør politisk handling, især vedrørende beskatning. Den indeholdt en vidtgående mindretalsbeskyttelse til fordel for slavestaterne. Den indeholdt også en stærk beskyttelse af den private ejendomsret, herunder ejendomsretten til slaver. Slaveriet nødvendiggjorde en stærk juridisk beskyttelse, da slavegjorte, i modsætning til andre former for ejendom, kan finde på at stikke af.
De slavegjorte og deres efterkommere fremstilles ikke blot som ofre for racistiske overgreb og undertrykkelse. Der lægges meget vægt på at se dem som handlende subjekter, og som de egentlige repræsentanter for de amerikanske frihedsidealer
Der var ifølge Desmond ikke nogen modsætning mellem den amerikanske kapitalisme og slaveriet. Tværtimod var de slavedrevne plantager på mange måder de første til at indføre moderne, kapitalistiske produktions-, management- og regnskabsformer. Under slavesystemet tog akkumulationen af kapital form af akkumulation af mennesker.
Den historiske sociolog Orlando Patterson udtrykker det således: “The slave variant of capitalism is merely capitalism with its clothes of”.
Selv efter slaveriets afskaffelse satte institutionen sit præg på den amerikanske kapitalisme. Modsætningerne mellem sorte og hvide umuliggjorde dannelsen af en slagkraftig arbejderbevægelse. Fagbevægelsen forsøgte at værne om de hvides privilegier, og de sorte blev ofte brugt som løntrykkere og strejkebrydere.
Sorte amerikanere som frihedens fanebærere
Ud over de allerede nævnte, er der bl.a. essays om politics, citizenship, church, music, healthcare og progress. Nogle af de samme temaer behandles i de skønlitterære tekster. De slavegjorte og deres efterkommere fremstilles ikke blot som ofre for racistiske overgreb og undertrykkelse. Der lægges meget vægt på at se dem som handlende subjekter, og som de egentlige repræsentanter for de amerikanske frihedsidealer:
”Black rights struggles paved the way for every other rights struggle, including women’s and gay rights, immigrant and disability rights. Without the idealistic, strenuous, and patriotic efforts of Black Americans, our democracy today would look very different; in fact, our country might not be a democracy at all”.
I denne optik bliver det meget vanskeligt at finde plads til den ambivalens, som alle undertrykte gruppers kampe nødvendigvis rummer.
Det eneste sted en sådan ambivalens rigtigt kommer til udtryk er i Tiyah Miles essay om dispossession. Her fortælles den fascinerende historie om fordrivelsen af cherokee-stammen og andre indfødte folk fra området øst for Mississippi og om deres prekære forhold til de sorte. Forholdet fremstilles som værende på én gang præget af solidaritet og af kampe om placeringen i det racemæssige hierarki.
En lidt for entydig fortælling
1619-projektet forsøger som sagt at grundlægge en ny oprindelsesfortælling og at etablere 1619 som et nyt, centralt erindringssted. Det gør op med nogle af de traditionelle forestillinger om, hvad der grundlæggende karakteriserer den amerikanske nation, men det gør ikke op med forestillingen om, at nationen rummer en kerne, som historien er en udfoldelse af.
I forordet indrømmer Nikole Hannah-Jones, at 1619-projektets oprindelseshistorie for den amerikanske nation ikke er den eneste mulige, men projektet i sig selv er ikke pluralistisk i sin tilgang.
Sin ensidighed til trods rummer 1619-projektet mange spændende bidrag, og dets perspektiv bringer mange relevante indsigter i fokus – også for en dansk læser. De chokbølger, som det har sendt gennem amerikansk historieundervisning, har været tiltrængt. Den modtagelse, det har fået, siger nok mere om polariseringen i den amerikanske offentlighed end om projektet i sig selv.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
