Hyldest til ungdommen

i Børn & unge/Klumme af
CORONA-KRISE // KLUMME – Ungdommen er fortvivlet over nedlukningen af skolerne og den tid, der er mistet. De unge mennesker har mistet den dyrebare fase af livet, hvor man prøver ting af og oplever suset af sine egne handlinger og følelser. I stedet har de lært at udsætte, aflyse og holde igen. Gymnasielektor Sarah Garvig Frederiksen er bekymret for ungdommen. Hun mener, at de unge har brug for at blive anerkendt for deres vedholdenhed og indsats, og så skal vi holde op med at moralisere over, at alle skal ofre noget i denne tid.

Kl. 09:50 laver jeg et fællesopkald til min 3.g-klasse. De svarer med det samme og tænder deres kamera, efter vi sidste gang talte om, at det er nødvendigt for at opretholde en kontakt, der minder mest om hverdagen, der var. De unge mennesker, jeg underviser ­­– omkring 75 af dem går i 3.g – har gennemført meget af gymnasietiden virtuelt. De har indset, at tiden ikke ser ud til at komme, selvom vi sidste forår alle håbede på det. Tiden hvor de alligevel kunne komme på studietur, tiden hvor festerne vendte tilbage, tiden hvor undervisningen var på skolen.

ungdom
“Gymnasiet bliver de tre bedste år af dit liv” – plejede man at sige, men sådan er det ikke for ungdommen i dag. Foto: fancycrave1, Pixabay

Alligevel er de klar til dagens onlinearbejde med Steen Steensen Blichers Sildig Opvaagnen. De går til projektarbejdet uden at kny. Jeg besøger dem i de virtuelle grupperum og spørger lidt ind til, hvordan de har det. En af pigerne udtrykker fortvivlelse over situationen. Jeg forstår hende. Hun savner, at de unge bliver forstået og anerkendt – ikke mere end sygeplejerskerne, lærerne eller de ældre, der savner selskab, men på en anden måde. For de grupper har alle det til fælles, at de har levet en del af livet. De er voksne og erfarne. De ved, som den norske sundhedsminister Bent Høie sagde det i sin tale i foråret 2020, at næste sommer findes.

Oplevelsen af at satse alt på at score hende den søde pige. Følelsen af at beholde den dejlige drengs hoodie efter at have lånt den en kold sommeraften. Oplevelsen af at leve i natten, som om der ikke var noget i morgen. Følelsen af at eje skolen som 3.g’er. Vi voksne kender følelsen; vi har prøvet det, set det, kendt nogle, der oplevede netop det. Vi ved, hvad det var for en tid, hvad enten den foregik på et gymnasium eller ej. En tid, hvor man følte, man skulle dø af forelskelse, kærestesorger, skoletræthed og forkerthed. En tid hvor alle følelserne er større end livet selv.

Livet føles ikke stort for de unge lige nu. ”Gymnasiet bliver de tre bedste år af dit liv” fortoner sig. Den tunge hverdags lidelser fylder. De unge mennesker har lært at udsætte, aflyse og holde igen. Tålmodighed, næstekærlighed og selvopofrelse. Det er meget voksne kvaliteter at besidde. Mine elever besidder dem alle sammen. Men hvad med vovemod, frækhed og ukuelighed?

Anerkend at de unge ikke har samme perspektiv som vi voksne – de er unge, netop!

Om lidt skal de uddanne sig videre, flytte hjemmefra og så småt begynder det forpligtende voksenliv. Perioden, hvor de satsede sig selv, hoppede over hvor gærdet var lavest, sagde til deres forældre at de var ét sted, men i virkeligheden var et andet, brugte alle pengene forkert, men havde det for fedt imens, er blevet kortere. Det bekymrer mig. De unge skal begå fejl – det taler vi så meget om i forhold til perfekthedskultur og præstationsræs ­– men hvad angår deres identitetsdannelse og indre væsens liv, synes der at være en manglende anerkendelse.

I ungdommen mærker man sit omfangs grænser, man kommer derud, hvor man ikke kan bunde, man fucker up, og alt bliver okay igen, man forsøger sig og eksperimenterer. Man gør noget dumt. Ingen gør noget dumt lige nu. Lad os anerkende, at alle unge gennemgår en tid, hvor de har måttet påtage sig voksenlivets ansvar for tidligt. Og det har vi voksne – forskelligheder til trods – ikke prøvet på samme måde i vores ungdom.

Anerkend det unge menneske, der er usikker på sig selv lige nu, men som gør alt det rigtige for samfundet. Anerkend at de unge ikke har samme perspektiv som vi voksne – de er unge, netop! Anerkend at nu’et er blevet aflyst og moraliser ikke over, at alle skal ofre noget i denne tid. Det gør de, den håbløse og dejlige ungdom.

Kære ungdom, I er tålmodige og tilpasser jer på flotteste vis. Jeg beundrer jeres vedholdenhed og indsats. Tiden bliver igen jeres – og vores.


LÆS MERE I POV OM NEDLUKNING HER


Topillustration: For ungdommen er aflysningen af nu’et endnu sværere end for voksne. Loryn, Pixabay

 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Sarah Garvig Frederiksen er lektor i fransk, dansk og retorik og har siden 2010 undervist på Virum Gymnasium, hvor hun har implementeret retorik som valgfag. Fagkombinationen afspejler de faglige såvel som de privatpersonlige interesser: Litteraturen som evigt åndehul. Sprog fordi mennesker ikke stopper med at tale sammen – forhåbentligt! Og ords overbevisningskraft fordi de rette ord er de smukkeste.

Seneste artikler om Børn & unge