OVERGANGSALDER // BOGANMELDELSE – I Lotte Kaa Andersens nye bog, Mit hemmelige liv, får vi afsløringen af hemmelighederne om overgangsalderen, skriver Monica Krog-Meyer. Det er generationers fortielser om det, som alle kvinder – halvdelen af jordens befolkning – skal igennem.
Lotte Kaa Andersen vil vide, hvad det er, der foregår i hendes eget liv, lige pludselig, fra den ene dag til den anden. Og hun spørger sig selv og andre, hvorfor i alverden der ikke bliver talt om det, forsket i det, orienteret om det. Det er jo alle kvinder, der skal igennem det: overgangsalderen.
Jamen godt, så må vi jo selv finde ud af det ved at “spørge, lytte, dele og tænke højt” til glæde for “kvinden i midten. Kvinden på 45+. Hende der nærmer sig eller er i overgangsalderen”, som hun skriver.
En stille revolution
Og selv for kvinden, der skriver her, og som for 25 år siden var i overgangsalderen, er det en berigelse at blive klogere, at få indsigt, at forstå. Tænk at jeg først nu lærer ordet “perimenopause” at kende! Altså at der er en periode før menopausen, dvs. overgangsalderen, med ændringer, der kan skabe uro og medføre fysiske gener og “hjernetåge”, som nogle kvinder gennemlever. Og som kan få selv den mest stovte kvinde til at komme ud af balance.
Det ville jeg gerne have vidst, da jeg var 45. Hvorfor var der ingen, der talte om det? Fordi det er kvinders “hemmelige liv”.
1/3 oplever trivselsforstyrrelser, voldsomme fysiske udfordringer og store gener gennem helt op til 10 år, før deres trængsler får en ende
Men altså nu ikke længere! Nu råbes der op:
”Der er næsten 800.000 danske kvinder mellem 45 og 65 år, og vi er den første generation af kvinder, der insisterer på at sige det her højt. Vi vil have viden og samtale om det, der sker med os, og vi larmer gerne mere, end modne damer plejer at gøre. Det er en stille revolution, et venligt oprør, og her er plads til alle.”
Denne bog bør være venindegave til enhver 45-årig! Og ellers, så sørg for selv at købe den eller låne den på biblioteket.
Når man skifter identitet
Det helt store skift i kvindens liv er, at hun et øjeblik var en fertil kvinde, der kunne sætte et barn i verden. Og i næste sekund er hun en helt anden, en kvinde, der ikke længere kan føde børn. Der er ikke flere æg at befrugte i hende, men ”hvis jeg ikke er frugtbar, hvem er jeg så?”
Hun skifter identitet. Det er måske både 20 og 30 år siden, hun sidst overvejede, om hun skulle have børn eller have flere børn, men nu KAN hun ikke få flere børn, ”jeg har krydset en grænse til et land, jeg ikke vil være i”, som Lotte Kaa Andersen skriver.
For mange er det en lettelse, men for andre kvinder en voldsom afsked med en væsentlig side af deres personlighed.
Fakta og fortielser
En ting er det mentale, noget andet er fysikken. Hver kvinde har sin version af fysiske ændringer og gener, når de er i overgangsalderen, og det er tilfældigt, hvordan man bliver ramt:
- 1/3 oplever denne overgang uden problemer.
- 1/3 kan tale med om moderate gener og bøvl igennem 4-5 år.
- 1/3 oplever trivselsforstyrrelser, voldsomme fysiske udfordringer og store gener gennem helt op til 10 år, før deres trængsler får en ende.
Du kan spørge dig selv, hvor tit du har hørt om kvinder i familien eller vennekredsen, på arbejdspladsen eller i det offentlige liv, der fortæller om, at de døjer med hedeture, blødningsforstyrrelser, hjernetåge, depressive perioder og identitetskrise. Nej vel?
Det er privat, og kunne man tilføje: Det er ikke særlig sexet for en 45-årig kvinde, og det gider mændene nok ikke høre om: hyppige blærebetændelser, dødsangst, hovedpine, væske i kroppen, sporadisk skægvækst, koncentrationsbesvær, nedsat sexlyst, smerter ved samleje, vægtøgning og svimmelhed. Så har man helt sikkert tabt mændene.
Kvindelige gynækologer og mandlige gynækologers koner oftere bruger hormoner, og endda i længere perioder end deres patienter
Det er en fornøjelse, at Lotte Kaa Andersens research blandt andet finder frem til, at her er der ikke megen hjælp at hente fra dyreverdenen.
Fun fact: ”Blandt de over 6000 pattedyrsarter, der lever på jorden, er der kun seks, der går i overgangsalderen. Sammen med spækhuggere, narhvaler, grindehvaler og hvidhvaler er chimpanser og mennesker de eneste, der løber tør for æg midt i livet.”
Se det vidste jeg heller ikke.
Hormoner
Men kan man ikke gøre noget for at lette overgangen, dulme besværet og ubehagelighederne? Kroppen skruer ned for produktionen af det kvindelige hormon østrogen, så det logiske er vel at tilbyde kvinder hormoner, der kan opveje tabet.
Men vi tøver. Vi har alle hørt, at hormonbehandling kan være risikabelt. Er der ikke noget med, at det kan medføre større risiko for brystkræft? Eller oftere resultere i demens?
Tak til Lotte Kaa Andersen for at grave gamle oplysninger frem, om en undersøgelse, der skabte utryghed hos kvinder, men som senere blev underkendt. De undersøgte kvinder var for gamle, da de fik hormoner. De var ude af overgangsalderen, så frekvensen af brystkræft var misvisende.
Men det blev bare ikke udbasuneret særlig effektivt, og skaden var sket: Kvinder i overgangsalderen er stadigvæk tilbageholdende med at bruge hormonbehandling. Og lægerne er tilbageholdende med at ordinere. Hormoner fik et rigtig dårligt ry.
Så meget desto mere rystende er det, at en dansk/svensk undersøgelse viser, at kvindelige gynækologer og mandlige gynækologers koner oftere bruger hormoner, og endda i længere perioder end deres patienter. Altså: De der ved, hvad der foregår, tør godt selv bruge hormoner eller give dem til deres koner, døtre, bekendte, men er langt mere tilbageholdende med at ordinere det til deres patienter.
Hun har opsøgt en række kvinder, der kan belyse aspekter og viden, og som fortæller hver deres historie
Hemmelighedskræmmeriet betyder, at masser af kvinder unødigt har lidelser, de kunne have undgået.
Mange kvinder, der har trodset advarslerne og valgt hormoner i en periode, kan tale med om et lettere liv, med bedre nattesøvn, færre smerter. De genfandt det liv, de havde før.
Derfor er det vigtigt at tale om alt det hemmelige i kvinders liv, fx overgangsalderen. Derfor er det godt, at Lotte Kaa Andersen har skrevet denne bog.
De personlige fortællinger
Tidligere har hun skrevet trilogien Hambros Allé 7-9-13 (2015), 100 dage (2016) og Syv sind (2018) om velbjergede familier under finanskrisen. I 2021 udgav Lotte Kaa Andersen bogen Den inderste kerne op, om den danske forsker Inge Lehmann.
Men i Mit hemmelige liv foregår handlingen i Lottes eget liv og er skrevet i jeg-form.
Hvordan opdager man, at man er på vej ind i overgangsalderen? Forfatterens egen erfaring falder sammen med coronaperioden. Dels er det en vild historie, dels er det overraskende interessant at få genopfrisket alt det skræmmende, utrygge og uventede, vi var igennem med nedlukninger, dagens smittetal og hvide telte til vaccinationer. Allerede langt væk. Det er intenst, fascinerende og elementært spændende beskrevet.
Hun har opsøgt en række kvinder, der kan belyse aspekter og viden, og som fortæller hver deres historie, helt i tråd med planen om “at spørge, lytte, dele og tænke højt”.
Disclaimer: En af de 12 kvinder (og 1 mand), der fortæller i bogen, er Annegrethe Rasmussen, som er chefredaktør for dette medie, POV International. Det anede jeg intet om, da jeg gik i gang med at læse bogen, og det har på ingen måde influeret på denne anmeldelse.
Læs også Pernille Melsteds debatindlæg “Lad os tale om menopausen”.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
