INDTAGENDE // KLUMME – Lægger vi vores vestvendte orientering på hylden og ser Ukraine som mere end invaderet og Moldova og Rumænien som andet end modtagerlande, opdager vi fællesnævnerne, heriblandt vintraditioner.
I løbet af de sidste tre uger har mange af os nok brugt Google Maps’ hjælp til at kaste opklarende lys over de geografiske rammer øst for Polen. Nyhedernes tiltagende rødskraverede kort over Ukraine giver en forståelse for landets interne layout, men for at forstå den geopolitiske vigtighed zoomes der ud med knibtangs-fingre, til vi indser, hvordan landet ligger lige dér, som en stor, sydlig stødpude imellem Rusland og Europa.
Også mængden af vinmarker viser, hvordan landet har været et geopolitisk knudepunkt
De kyrilliske navne på byer, vi er blevet vant til at høre og læse om, ser fremmede ud for os, selvom vi af mange årsager føler os tættere på denne krig end mange andre, men på trods af dette er den østlige del af Europa ofte ude af vores bevidstheds synsfelt. Derfor skal månedens klumme handle om, en ting, der er fælles for både Vesteuropa, Ukraine, Moldova og Rumænien, nemlig vinproduktion.
Ny regering, nyt navn
For nogle læsere vil østeuropæisk vin ikke være helt fremmed. Ungarsk “Tyreblod”, Egri Bikavér, havde sin – korte – storhedstid, men vine øst fra Østrig ses mere som eksotiske end af høj kvalitet. Det kan også hænge sammen med, at de tidligere østbloklande ikke på samme måde har været rejsemål for vesteuropæernes ferier.
Men Ukraine har en lang og stolt vintradition, koncentreret omkring kystområdet ved Sortehavet. Især Krim-halvøen var et vigtigt vinområde, hvor der blev produceret mousserende shampanskoye til det russiske hof og den russiske Prins Mikhail Vorontsov startede den første undervisningsinstitution for vinproduktion, Magarach Instituttet, i 1829 i Yalta på halvøen. I dag hedder samme institution “Federal State Budget Scientific Institution “All-Russian National Research Institute of Viticulture and Winemaking “Magarach” of the Russian Academy of Sciences””, et navn den ikke overraskende fik efter annekteringen i 2014.
Så selv når vores alfabeter er anderledes, er vi alle lige under EU’s bureaukratiske paraply
Det er som bekendt sejrherren, der skriver historien og et sådan navneskifte symboliserer tydeligt, hvordan Ukraines vinproduktion og -kultur er blevet påvirket af udefrakommende faktorer. Også mængden af vinmarker viser, hvordan landet har været et geopolitisk knudepunkt: Fra ca. 54.000 hektar i 1913 til 1300 hektar i 1919, efter 1. Verdenskrig og phylloexra.
Før 2.Verdenskrig var produktionen kommet med igen, nu på 103.000 hektar, der faldt til 68.000 efter krigen. De seneste tal er fra 2019, hvor det menes, at der var 41.800 hektar vinmarker i Ukraine. Til sammenligning har Frankrig 794.336 hektar vinmarker.
Historiske druesorter eller importeret inspiration
Druerne, der bruges til vinproduktion i Østeuropa, skifter ophav alt efter, hvor langt østpå man er. I Ukraine bruges både indfødte sorter som den blå Bastardo Magarachsky og den grønne Sukholimansky, men også internationale sorter som Riesling og Cabernet Sauvignon.
Ser vi mod Georgien i stedet, finder vi langt oftere de traditionelle sorter som Rkatsiteli og Saperavi. Men vest for Ukraine i Moldova er kun 10% af de plantede vinstokke af lokal karakter. Landets kontinentale klima med kølende vinde fra Sortehavet betyder, at franske druesorter er populære og Moldova ligger endda på samme breddegrad som Bourgogne.
På den måde sætter storpolitik en dominoeffekt i gang, der i sidste ende kan påvirke hvilken vin, du åbner en fredag aften til X-factor og familietid
Noget andet, der adskiller de vestligtliggende lande som Rumænien fra Ukraine og Georgien, er en anden storpolitisk sammenslutning: EU. Efter Rumæniens optagelse i den Europæiske Union i 2007 blev vinlovgivningen også gældende for de rumænske vine, og det betyder, at der findes en rumænsk pendant til PGI (Vin cu Indicaţie Geografică) og PDO (Denumire de Origine Controlată). Så selv når vores alfabeter er anderledes, er vi alle lige under EU’s bureaukratiske paraply.
Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at Ukraine også gerne vil være en del af klubben, dog nok med anden presserende årsag end at få deres vinområder tilsidesat med Frankrigs. Men landets ansøgning om medlemskab d.28. februar i år blev fulgt af ditto fra Moldova og Georgien d.3. marts.
Der er altså mulighed for, at der om 10 år er PDO vinområder i Odessa og Tbilisi, og dette vil være en direkte konsekvens af Ruslands invasion i februar 2022. På den måde sætter storpolitik en dominoeffekt i gang, der i sidste ende kan påvirke hvilken vin, du åbner en fredag aften til X-factor og familietid.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
