BØRNS SKÆRMTID // KOMMENTAR – Debatten om den tid, børn bruger foran skærmen i stedet for at lege udenfor eller indenfor, at læse bøger – på papir – eller være sammen uden digital ledsager, er heftig i det danske. ‘Forbud’ er p.t. et forslag fra regeringen, som bl.a. SF er lune på. Men fokus er forfejlet, siger journalist Susanne Sayers. Diskussionen må handle om indholdet – altså hvad børn tilegner sig, når de er online – ikke ‘hvor’ de gør det.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det forbandede ved debatten om skærme og børn bliver, at den som regel kommer til at handle om skærmene i stedet for det indhold, som disse er portal til.
Det er selvfølgelig lettere som voksen blot at sige “forbyd skærme” end at skulle sætte sig ind i, hvad børnene bruger skærmene til.
Vi kan ikke springe indholdsdiskussionen over og ikke forbyde os ud af den
I dag er skærme ikke bare indhold, som børnene passivt tager til sig. Det er online-computere, som har erstattet en hulens bunke apparater og andre genstande – og jeg er ikke overbevist om, at børnene samlet set bruger mere tid på skærme, end de samlet gjorde på de øvrige aktiviteter tidligere.
Børn bruger skærme til mange nyttige ting
Skærmene er (blandt andet): bibliotek, videomaskine, undervisning, leksikon, spil, brevudveksling, kladdehæfte, musikafspiller, tegneblok, malergrej, lommeregner, madlavningskursus og telefon.
En stor del af det vil vi jo generelt gerne have, at børnene bruger i hverdagen. Så lad os diskutere, hvad i stedet for hvor.
Det kræver imidlertid, at vi som voksne gider at sætte os ind i, hvad vores børn bruger skærmene til, og kan tale med dem om det.
En del af indholdet online er decideret skadeligt for børn, men man forbyder jo ikke børn at komme på et bibliotek, blot fordi der er bøger, der ikke er egnede for dem. Man sørger for at forholde sig til indholdet.
Og skulle de så alligevel snige sig til en bog, der er bedst for voksne, må man jo snakke med dem om indholdet af den.
Johannes, der bruger adskillige timer på sin skærm hver dag, men bruger dem på at læse lektier, høre musik, lege online med vennerne … er nok bedre stillet end Eskild, som kun må bruge sin skærm en halv time om dagen, men til gengæld bruger den på voldsporno
Forbud som en genvej kan muligvis sætte tiden på skærmene ned, men det er, hvad tiden bruges på, der er det egentlige.
Johannes, der bruger adskillige timer på sin skærm hver dag, men bruger dem på at læse lektier, høre musik, lege online med vennerne, lære at lave verdens bedste pizza på YouTube og læse alt om dinosaurer, er nok bedre stillet end Eskild, som kun må bruge sin skærm en halv time om dagen, men til gengæld bruger den på voldsporno.
Yes, det er karikeret – men pointen er stadig, at vi ikke kan springe indholdsdiskussionen over og ikke forbyde os ud af den.
Et skærmforbud løser ikke problemet – de voksne skal mere ind i kampen
Til gengæld finder jeg det sindssygt vigtigt, baseret på blandt andet hjerneforskning, at børnene er i tæt kontakt med verden uden for skærmen.
De skal bevæge sig, sanse, prøve at forme noget med hænderne, smage på mad, snige sig gennem et krat, bygge sandslotte, lege fysisk sammen osv. Men det falder jo tilbage på os voksne.
Opdragelse er inddragelse”. Vi skal inddrage børnene. Det forekommer mig, at et forbud er det modsatte
Det løser vi heller ikke ved at forbyde skærme, men ved at sikre, at vi skaber et alternativ, hvor vi faktisk hjælper dem til at få de oplevelser.
Det kræver nærvær og energi af os på en helt anden måde, end et simpelt forbud kan give. Og det kræver formentlig også bedre normeringer de steder, hvor vores børn er, men ellers kan vi som forældre (og, skulle jeg måske sige nu, bedsteforældre) gøre vores del ved at investere tid i at være sammen med dem og sammen om en leg eller en opgave.
Jeg tror, det er Jesper Juul, der har sagt, at “opdragelse er inddragelse”. Vi skal inddrage børnene. Det forekommer mig, at et forbud er det modsatte.
Læs også Lykke Møller Kristensen: Dit digitale barn har brug for en voksen her samt Karina Muriel Mimoun: Tør du sige: Forbudt for børn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
