DAGINSTITUTIONER // KOMMENTAR – Regeringen forklarer vilkårene i daginstitutionerne med rekrutteringsudfordringer. Men pædagoger mangler ikke. Alt for mange har forladt et arbejdsliv med for mange børn og for få fagfæller, skriver Nanna Høyrup, Maria Lund Nielsen og Helene Brydensholt, hhv. byrådsmedlemmer i Halsnæs og Middelfart samt MF og børne- og familieordfører.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi mangler ikke pædagoger. Men mange kan og vil ikke arbejde under de nuværende vilkår. Det, vi mangler, er derfor en regering, der vil investere i gode arbejdsvilkår og i børns omsorgsmiljø i vores daginstitutioner.
Ifølge oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet udgjorde uddannede pædagoger i gennemsnit 57,9 procent af personalet i en daginstitution i 2019. I 2024 var andelen faldet til 51,8 procent.
Samtidig har omkring 14.400 pædagoger ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forladt faget og arbejder i dag uden for pædagogprofessionen.
Mange har forladt faget omsorgstrætte og ramt af moralsk stress efter år med for mange børn og for få fagfæller. Og flere vil forlade faget, hvis der ikke sker forbedringer
Det tal fortæller om en vigtig virkelighed.
Regeringen brød sit eget løfte
Da loven om minimumsnormeringer blev vedtaget, var en central forudsætning, at pædagogandelen ikke måtte falde. Alligevel er det netop sket, og uden konsekvenser for regeringen eller for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Regeringen valgte – med børne- og undervisningsministeren i spidsen – ikke at overholde denne del af aftalen.
Konsekvenserne bæres i stedet af børnene, forældrene og de ansatte, og i sidste ende samfundsøkonomien og dermed os alle. Mistrivsel koster milliarder. Det her er et politisk omsorgssvigt af generationer.
Ministeren taler ofte om rekrutteringsudfordringer som årsag til vilkårene i vores daginstitutioner. Men problemet er ikke, at pædagoger ikke findes. Problemet er, at alt for mange har forladt et arbejdsliv, hvor de stod alene med for mange børn og for få fagfæller. Mange har forladt faget omsorgstrætte og ramt af moralsk stress efter år med for mange børn og for få fagfæller. Og flere vil forlade faget, hvis der ikke sker forbedringer.
Tryghed er forudsætningen for at vende tilbage
Vil vi have pædagoger tilbage i daginstitutionerne, kræver det tryghed og vished for at have mod på at vende tilbage til det arbejde, man blev syg af. Vished for, at man ikke står alene. At der er et minimum af uddannede kollegaer. At kvalitet ikke blot er et ord i en aftale, men noget, der kan mærkes i hverdagen. Ord skal følges af handling.
Forskningen bakker det op. En analyse fra Tænketanken DEA viser, at normeringer har direkte betydning for pædagogernes trivsel og sygefravær. Ét barn mindre pr. pædagogisk medarbejder kan reducere sygefraværet med cirka 1,5 time om måneden pr. ansat. Det er ikke kun bedre for medarbejderne, det er bedre for børnene og for vores fælles økonomi.
Mindre institutionstid og mere familietid giver færre børn på stuerne, og det er lig bedre vilkår for alle. Den logik skal vi have til at slå rod hos alle parter
Der er alt at vinde ved at investere i ordentlige reelle minimumsnormeringer. Og alt at tabe ved at fastholde status quo. En grundnormering med nok kvalificerede omsorgsfulde voksne giver alle tryghed og børnene mod på at udforske verden.
Omsorg kræver tid – også uden for institutionen
I Alternativet fastholder vi derfor kravet om minimumsnormeringer på alle stuer, kombineret med en minimumsandel af uddannede pædagoger. Men løsningen stopper ikke med ændringer i dagtilbudsloven. Vi har også brug for et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked og en samfundsindretning, hvor børn ikke tilbringer unødigt mange timer i institution, fordi normen er fuldtid. Mindre institutionstid og mere familietid giver færre børn på stuerne, og det er lig med bedre vilkår for alle. Den logik skal vi have til at slå rod hos alle parter.
På Christiansborg kæmper vi på det børne- og familiepolitiske felt, og det samme på kommunalt niveau i byrådene. Sammenhæng, kontinuitet og politisk mod er afgørende, hvis vi skal vende udviklingen. Børnene har ikke brug for flere forklaringer. De har brug for omsorg, tid og trygge voksne omkring sig. Vi skal give børnene vores stemme og lade omsorgen komme først.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og