KØN // DEBAT – På det seneste har hele tre identitetspolitiske importfænomener for første gang fundet vej til Danmark – og har gjort det hurtigere, end McDonald’s i sin tid præsterede, skriver krimiforfatter Susanne Staun. Til seneste manifestation udbrød en ungersvend: ”Det her er så gakket, at jeg slet ikke vil høre noget om det.”
Først kom henstillingen fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab om kønsneutrale tiltaleformer; så kom diskussionen om, hvorvidt en interkønnet person, der identificerede sig som kvinde, men som fortrinsvis var udstyret med mandlige kønskarakteristika, skulle sidde i et kvindefængsel og fortælle om sin voldtægtsfortid – eller ej.
Og sluttelig lykkedes det d. 5. oktober transaktivisternes mest frådende orangutanger at ødelægge et møde, der var arrangeret af en gruppe på tretten Lesbiske Feminister fra Facebook-gruppen af samme navn.
Lesbiske Feminister havde helt efter reglerne booket et lokale i Kvindehuset i Gothersgade, men da gruppen ankom, blev de mødt af en lukket gitterport, bag hvilken der sad seks-otte unge – ”vist nok kvinder,” hed det blandt andet i det efterfølgende referat. Senere ankom yderligere forstærkninger, fem-seks stykker, ”måske mænd”.
Hvis en kvinde ikke tænder på asiater, er hun ifølge transideologien racistisk. Ditto en mand, må man formode, der elsker thaikvinder, men skyr de ”større og grovere kaukasiere med deres enorme skamlæber” – som en kæk svend forleden udtrykte sig
Både vist-nok-kvinderne og måske-mændene var iført varmt tøj og havde medbragt varme drikke, så de i den nyligt ankomne kulde kunne holde stand mod de indtrængende transfober – dvs. folk, der hader transkønnede – om det så skulle vare hele natten. De angivelige transfober var gruppen Lesbiske Feminister, og deres angivelige transfobi var grunden til, at de ikke måtte komme ind i Kvindehuset.
Disse angivelige transfober blev behørigt filmet og fotograferet, mens de fortalte selvtægtsbanden, at de var de gamle Rødstrømper, slumstormerne, der besatte og levede i Kvindehuset i 70’erne, var med til at starte Lesbisk Bevægelse i 1974 og bare gerne vil have lov at være kvinder, der godt kan lide kvinder – i fred.
Men dén går ikke længere. For nu ejer transaktivismen hele LGBT, og dermed også de lesbiske, definitionsretten og tilsyneladende også råderetten over Københavns Kommunes lokaler.
Cistre og terfer
Det banner, som på dagen for det lesbiske møde prydede bygningen i Gothersgade, gjorde spillereglerne helt klare:
Til overflod bar de unge måske-mænd og vist-nok-kvinder skilte, hvorpå der stod support your sisters, not just your cisters, og de uindviede kræver allerede nu et par forklaringer: En TERF er egentlig en såkaldt TransEkskluderende Radikal Feminist, men begrebet dækker over alle personer, der ikke køber hele transideologien, og dermed ikke mener, at transkvinder og biologiske kvinder er kvinder i helt samme forstand.
Særligt lesbiske er i skudlinjen, for når de afviser en transkvinde – med eller uden formeringsgrej – så ekskluderer de dem og, som det hedder i dette patos- og nonsensfyldte univers, ”fornægter deres eksistens”. Det har et navn: bomuldsloftet. Det er det, transkvinder møder, når de afvises af lesbiske ciskvinder, der vanen tro ikke er vilde med pik. Og principielt også det, transmænd møder, når de afvises af bøsser.
Men det er i kvindernes have, at krigen står, og det er en helt anden og længere historie.
Når translobbyen henstiller til, at feminister – igen, særligt de lesbiske – skal støtte deres søstre og ikke kun deres cistre, så henvises der til, at søstersolidaritetsbegrebet ikke kun skal omfatte ciskvinder, men også transkvinder. Øjensynlig i en sådan grad, at lesbiske ikke må holde møder uden transkvinder.
Der er her, som man aner, tale om et stærkt udvidet søstersolidaritetsbegreb.
Og diktummet om, at en lesbisk ikke må afvise en transkvinde, svarer til at kræve, at kvinder ikke må have personlige præferencer, der involverer race eller køn. Hvis en kvinde ikke tænder på asiater, er hun ifølge transideologien racistisk. Ditto en mand, må man formode, der elsker thaikvinder, men skyr de ”større og grovere kaukasiere med deres enorme skamlæber” – som en kæk svend forleden udtrykte sig. Således bliver det private politisk i dystopisk forstand.
https://twitter.com/xcomfycub/status/1177052208862396417
Men desværre – man kan ikke træne sin libido til at være politisk transkorrekt, og lesbiskes præferencer for kvinder, der er vokset op som kvinder, opfører sig som kvinder og er udstyret som kvinder, kan ikke kommanderes til at omfatte transkvinder. Det siger sig selv, fristes man til at sige, men der er intet i dette møjsommeligt socialkonstruerede univers, der siger sig selv.
Omskoling
Selvom transideologien hævder, at man er, hvad man selv synes, man er, så er de nøgne kendsgerninger ikke helt enige. Hvis en stor bryggerhest af en havnearbejder pludselig identificerer sig som kvinde og i den anledning tager et par halskæder og en kjole på, så har vi andre altså også noget at skulle have sagt, fx: ”Du er ikke en kvinde.”
Og mindre kan skam gøre det, for ingen mand, uanset hvor feminint han præsenterer sig, bliver kvinde, bare fordi han siger, han er kvinde.
Dette udsagn er det ultimativt mest strafbare ifølge Transkirken. Amen.
Den veritable hetz, der udspiller sig mod mennesker, der ikke køber transideologien, er omfattende og strækker sig fx også til de mennesker, der senere fortryder deres kønsskifte. De er faktisk de ultimative forrædere, men deres rækker siges at være både betydelige og voksende. Og hetzen når ud til de apolitiske transer, der bare gerne vil være i fred og håber, at transbevægelsen snart klapper kaje:
Organet for den patologiske venstrefløj, Konfront, dækkede den nylige happening foran Kvindehuset og forklarer her, at de lesbiskes synd har et navn, bio-essentialisme, som bl.a. er en beskrivelse af mennesker, der ikke mener, at en penis kan være et kvindeligt kønsorgan. Dette klistermærker hænger derfor også på Kvindehuset:
Konfront er en regulær samling gutterpersoner, som tillige var årsag eller medvirkende til, at Anahita Malakians, enlig mor til tre børn, mistede sit job på burgerbaren The Barn, fordi hendes meninger ikke var kongruente med Konfronts.
Konfront og de unge måske-mænd og vist-nok-kvinder får travlt, når hele Det Naturfaglige Fakultet skal omskoles.
Og tag lige Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion med. Her sidder der nemlig en monster-TERF af en professor med et dødsønske, hvad man jo må have, når man offentligt sammenligner kønsvarierende personer med folk, der har hjertefejl.
Shinigami Eyes
Til omskolings- og transskåneformål har en fjerde amerikansk importvare nu også slået rod blandt transaktivister, nemlig browserudvidelsen Shinigami-eyes, med hvilken man kan klassificere og monitorere både personer og online-sites som enten transuvenlige (røde) eller transvenlige (grønne):
Denne røde udstansning sker primært af hensyn til transernes legendariske følsomhed.
De kan nemlig ikke tåle at læse noget, der anfægter tidens store teaterstykke om transmytologien, og vil meget hellere bruge tiden sammen med de grønne, der køber hele butikken. Eksempelvis kan de føle sig i sikker, grøn havn hos En feminists bekendelser:
Eller sammen med grønne Ida, der her diskuterer med røde Aase, som alle transer bør undgå:
Ved hjælp af denne browserudvidelse kan både følsomme transer og deres mindst lige så følsomme Brøndby-support undgå at støde sig på virkeligheden, overalt hvor de måtte møde den – på Facebook, Twitter, Reddit, Tumblr, Medium, YouTube og Wikipedia-artikler. Det er selvfølgelig heller ikke rart for selvforståelsen at høre om en karl som ham her:
Han passer ikke så godt ind i den heroiske fortælling om transkønnede som revolutionens fortrop i den nye inklusive verden. Så han bliver rød.
Ingen voksne til stede
Shinigami eyes er en reference til en anime, en japansk tegneserie Death Note, om den japanske dødsgud og en dybt narcissistisk ung mand ved navn Light, som får evnen til at dræbe alle, han vil af med ved simpelthen at kigge på dem og skrive deres navne i gudens notesbog. Han aspirerer selv til gudestatus, og ved at bruge notesbogen vil han dræbe alle voldelige kriminelle i troen på, at det vil skabe en bedre verden.
På samme måde mener transaktivister, særlig i USA, at verden ville blive bedre, hvis man slog TERFER ihjel eller i det mindste gav dem en røvfuld.
I tegneserien følger vi Lights hurtige nedtur til at blive en farlig og mentalt ustabil psykopat i tyrannisk higen efter verdensherredømme. Når man har Shinigami Eyes, er det lettere dræbe, fordi man automatisk ser navnene på de personer, man møder. Light har ikke selv denne evne, men bruger en række nyttige idioter til formålet. Som sådan er det et virkelig passende navn for en browserudvidelse, der overtræder Persondatalovens 9.9.1.1.-4.
Alle, der viser forståelse for den venlige henstilling om kønsneutralitet fra Kunst og Kulturvidenskab, skal vide, at den logiske konsekvens af den forståelse ender lige her, midt i volden, totalitarismen, intolerancen og den orwellske åndsforladthed, hvor valget står mellem underkastelse eller udstødelse
Men der er ingen dataansvarlig her. I dette voldelige og psykotiske univers er alle anonyme; måske-mændene og vist-nok-kvinderne fra demoen foran Kvindehuset var delvist tildækkede, især når de lesbiske kameraer blev trukket, og artikler i Konfront skrives af anonyme.
Shinigami Eyes er klart energibesparende og behagelig i forhold til demonstrationer i vinterkulden.
Så sæt i gang med at male hele Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet rødt, én gang for alle. Glem ikke Datalogisk Institut, heller ikke Institut for Matematiske Fag, begge nogle fælt binære steder fyldt med binære talsystemer og eksakt videnskab, hvor 2 + 2 = 4, og hvor folk, der føler, at 2 + 2 = 5 ekskluderes.
Alle, der viser forståelse for den venlige henstilling om kønsneutralitet fra Kunst og Kulturvidenskab, skal vide, at den logiske konsekvens af den forståelse ender lige her, midt i volden, totalitarismen, intolerancen og den orwellske åndsforladthed, hvor valget står mellem underkastelse eller udstødelse.
Topfoto: Forfatteren.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
