Hvordan kan vi skabe en bedre samfundsdebat?

af i Børn & unge/Debat/Medier

SAMFUND & MEDIER // DEBAT – En undersøgelse viser, at danskerne har interageret over 350.000 gange og set over 3,5 millioner videoopslag på Facebook om Rasmus Paludan over 14 dage. Som borgere er vi selv med til at sætte samfundsdebatten. Facebook opfordrer os til at tage større ansvar. Det er på høje tid, vi tager den digitale kultur alvorligt og taler om, hvordan vi kan bruge de sociale medier bedre for vores demokratiske velfærdssamfund, skriver Søren Jensen.

Jeg har de sidste måneder spurgt mange, jeg møder på min vej, om ikke det er rigtigt, at hadefulde debatter på sociale medier ofte startes og præges af voksne. Jeg har endnu ikke hørt nogen afkræfte min oplevelse. Jeg er mest forbløffet over mange unges reaktion – for de siger bare ja.

Det er de unge, som vi voksne taler om, at vi skal danne digitalt, og at vi skal forbyde deres mobiltelefoner på skolerne. Jeg hører mange sige, at Facebook er noget værre noget, og der skal vi i hvert fald ikke være synlige. Jeg hører andre sige, at de bestemt ikke vil like eller kommentere nogen diskussioner.

Det er på tide, vi taler om, hvordan vi bruger de sociale medier på en måde, der gavner vores demokratiske velfærdssamfund

Vi lever i en global og digital kultur. Vælger man at slukke smartphones og ignorere Facebook, har man meldt sig ind i rækken af sofavælgere. Man lader andre bestemme over samfundsdebatten. Om man kan lide det eller ej, det er sådan set ligegyldigt. Kulturer og samfundsdebatter gror på de sociale medier.

Det er opsigtsvækkende, at Facebook reagerer på Rasmus Paludan på en anden måde, end det danske demokrati gør. Ved at trække en linje og forsøge at sige stop. Ja, det rammer i hjertet af vores ytringsfrihed, men hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Er det i orden bevidst at opfordre til og skabe uorden og konflikt? Når nu vi ved, at verden ikke kender grænser, og at hadefulde provokationer spredes som steppeild. Det Facebook, vi ynder at skælde ud, prøver at stå ved et ansvar. Det kan diskuteres, men det kalder på respekt.

Facebook siger, at vi også har et ansvar selv, som medier, borgere og forbrugere. Det har de ret i.  En undersøgelse omtalt af Kommunikationsforum fortæller, at nyhedsmedier over 14 dage har produceret 3,5 gange så mange Facebook-opslag om Rasmus Paludan, som om Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen tilsammen. Danskerne deler flittigt og bidrager til at cementere samfundsdagsordenen. Hvad nu hvis vi havde delt og kommenteret andre opslag? Søgt at starte andre diskussioner?

Det er på tide, vi taler om, hvordan vi bruger de sociale medier på en måde, der gavner vores demokratiske velfærdssamfund. At vi rejser os fra sofaen og går ind i de arenaer, hvor nutidens kulturer og samfundsdebat bliver skabt. Vores digitalt indfødte kender de sociale medier og følger de nyeste trends langt før os andre. Også derfor ville det være skønt, om vores børn og unge fik en ordentlig plads i den valgdebat, der nu tegner sig.

Kan vi hver især gøre noget andet, end vi plejer, og dermed yde vores bidrag til en bedre samfundsdebat?

Den 2. maj offentliggjorde Folkeskolen.dk en meningsmåling, der viste, at næsten 70% af befolkningen ønsker nationale tests i skolerne sat på pause. Og næsten halvdelen ønsker dem stoppet. En konsensus spirer på tværs af politiske skel om, at det samlede system af tests, karakterkrav, fremdrift og dirigering af de rette valg i den rette alder – det er gået for vidt. Meningsmålingen har ikke fået meget opmærksomhed i nyhederne og på de sociale medier. Det handler ellers om vores børn og unge, vores slægt, Danmarks fremtid.

Er det et eksempel på, at vi som borgere hver især kan forsøge at tale om det, som vi synes er vigtigt fremfor at agere på fx Rasmus Paludan-ballade. Det fantastiske er, at vi alle sammen kan gå i gang i morgen i hver vores liv. Jeg havde den fornøjelse at tale med et par dygtige folketingspolitikere forleden. De glædede sig egentlig ikke til de ”teaterforestillinger”, der nu går i gang i valgkampen. Lad os tage de sociale medier alvorligt. Kan vi hver især gøre noget andet, end vi plejer, og dermed yde vores bidrag til en bedre samfundsdebat?


Foto: Pexels. 

Søren Jensen skriver i POV med afsæt i sine erfaringer som leder, menneske i dagens Danmark og kommunikationschef gennem 25 år i statens tjeneste. 8 år i Miljøministeriet,13 år i 4 forsknings- og uddannelsesinstitutioner, 4 år på Videncenter for Arbejdsmiljø.
Alt står for egen regning og kan ikke tages til indtægt for hverken arbejdsgiver eller et politisk ståsted.

Seneste artikler om Børn & unge