Hvordan demokratiet håndterer en epidemi – ny forskning om håndteringen af corona-krisen

i Videnskab/POV Business af
POV BUSINESS // FORSKNING – Som direkte følge af spredningen af corona-virus og den akutte sundhedskrise i Danmark og resten af verden giver Carlsbergfondet 25 millioner kroner til et nyt projekt, der skal undersøge adfærd i både det offentlige rum og på sociale medier. Med på holdet er forskerne Rebecca Adler-Nissen og Sune Lehmann fra ‘Copenhagen Center for Social Data Science’ (SODAS) ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De skal bl.a. undersøge, hvordan samfundet agerer i kriser, samt hvordan demokratier håndterer en epidemi som den, vi står i nu.

Med corona-epidemien står det danske samfund over for en af de mest omvæltende kriser siden 2. verdenskrig. Efter en uge har epidemien ikke blot ført til mere vidtrækkende lovgivning end efter 11. september-angrebet. Den har også ført til fundamentale ændringer i almindelige borgeres liv.

Carlsbergfondet har derfor besluttet at uddele en Semper Ardens-bevilling til en af Danmarks førende forskere i adfærd og politisk psykologi, professor i statskundskab Michael Bang Petersen på Aarhus Universitet. Med projektet ‘HOPE – How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach’ skal han sammen med et forskerhold undersøge, hvordan samfundet agerer i kriser, samt hvordan demokratier håndterer en epidemi, som vi står i nu.

Lederskab kan redde liv, men i et åbent demokratisk samfund er dette lederskab dog samtidig udfordret af misinformation på bl.a. sociale medier og usikkerhed i befolkningen baseret på modsatrettede råd fra forskellige nationale og internationale myndigheder

Udover Michael Bang Petersen består forskerholdet af professor Rebecca Adler-Nissen, Statskundskab, København Universitet, professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet og professor Sune Lehmann, DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet.

Både Rebecca Adler-Nissen og Sune Lehmann er tilknyttet Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Dermed integreres nogle af de bedste data-drevne miljøer i Danmark herunder Interacting Minds Center ved Aarhus Universitet, SODAS ved Københavns Universitet og DTU Compute.

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er dekan Mikkel Vedby Rasmussen glad for netop det tværgående i projektet:

“Overskriften for disse uger er samarbejde. Og jeg er glad for at det samarbejde også viser sig på forskningsområdet, hvor vi i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og Carlsbergfondet kan blive klogere på Corona-krisen og dens påvirkning af demokratiet.”

“Hvordan kriser håndteres af et demokrati er et af de helt klassiske samfundsvidenskabelige spørgsmål. Jeg håber, at dette projekt er et af de første i en lang række på SAMF”, siger han.

“Vi står midt i en meget alvorlig situation, der kræver hurtig handling. Derfor har vi i Carlsbergfondet besluttet at oprette et Semper Ardens-projekt til forskning i adfærd både ’in real life’ og på nettet under epidemien.”

“Projektet vil undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningernes adfærd og bruge dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien. Lige så vigtigt er at projektet også vil bruge de indsamlede datamængder til at identificere den optimale strategi for håndtering af epidemier, så vi kan lære af fejl og udvikle best practice til næste gang, verden står foran en epidemi af denne karakter”, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Dataindsamling i ”real time”

Under en epidemi skal politikere og myndigheder motivere til adfærdsændringer og sikre opbakning til lovgivningen. Lederskab kan således redde liv.

I et åbent demokratisk samfund er dette lederskab dog samtidig udfordret af misinformation på bl.a. sociale medier og usikkerhed i befolkningen baseret på modsatrettede råd fra forskellige nationale og internationale myndigheder.

Netop misinformation er noget af det, professor Rebecca Adler-Nissen undersøger i sin forskning:

“Jeg forsker blandt andet i digital misinformation i forbindelse med internationale konflikter. Men der spredes også misinformation om Covid-19 på de sociale medier.”

“Spørgsmålet er, hvilken betydning, det har for vores forståelse og adfærd. Vi skal også se på Danmark i international sammenhæng. Hvad betyder det, når der kommer forskellige råd og tiltag fra nationale og internationale myndigheder? Det er vigtigt at få afdækket, og det kan vi bidrage til med de særlige forskningsmiljøer, vi har her på SODAS og fakultetet mere generelt”, siger hun.

Et af de centrale træk ved corona-epidemien er således de markante forskelle, der findes mellem forskellige landes strategier. Hvilke strategier hindrede smitten, og hvilke kostede liv?

Semper Ardens-projektet vil undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd og bruge dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien.

Dermed udnytter forskerne, at corona-epidemien foregår midt i “big data”-revolutionen, hvor det nu er muligt at høste detaljerede data, mens en usædvanlig alvorlig krise udfolder sig. Projektet indsamler data fra en række lande, internationale organisationer og myndigheder, og kan dermed se på udviklingen i Danmark i en global kontekst.

“Det er raskes adfærd i dag, der afgør smittekurvens udvikling om 14 dage. Borgernes adfærd spiller således en afgørende rolle for vores mulighed for at overvinde corona-epidemien. HOPE-projektet tilbyder en unik understøttelse af kampen mod at inddæmme epidemien ved at give et dybt indblik ind i borgernes adfærd.”

“Samtidig bliver disse data uvurderlige, når vi efterfølgende skal vurdere, hvilke tiltag som fejlede, og hvilke tiltag der lykkedes. HOPE-projektets ambition er således ikke blot at hjælpe her og nu, men også at ruste samfundet til næste epidemi”, siger Michael Bang Petersen.

To studiefaser: for nu og fremtiden

Semper Ardens-projektet vil foregå i to faser.

Den første fase pågår under selve epidemien. Der er straks blevet søsat en lang række massive dataindsamlinger af danskernes og andre nationaliteters holdninger og adfærd i både det offentlige rum og på sociale medier.

Fokus er at bruge de massive datamængder til at identificere de optimale strategier, og lære af fejl og best-practice næste gang verden står foran en epidemi af denne karakter

Analyser af disse data vil kontinuerligt blive koblet til udviklingen i epidemien og vil blive stillet til rådighed for myndighederne til at kvalificere de svære beslutninger, som skal træffes her og nu for at få det danske samfund sikkert igennem epidemien.

Den anden fase foregår efter epidemien. Fokus er at bruge de massive datamængder til at identificere de optimale strategier, og lære af fejl og best-practice næste gang verden står foran en epidemi af denne karakter.

Et af de centrale træk ved corona-epidemien er således de markante forskelle, der findes mellem forskellige landes strategier. Hvilke strategier hindrede smitten, og hvilke kostede liv?

Samtidig tilvejebringer HOPE-projektet også et unikt datamateriale for eftertidens generationer, som kan bruges til at forstå livet og dagligdagen i, hvad der tegner til at blive en af central del af Danmarkshistorien.


Læs mere om bevillingen på Carlsbergfondets hjemmeside.


Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, har også modtaget en bevilling fra Carlsbergfondet til at udvikle metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af SARS-CoV-2-infektioner i et samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Rigshospitalet og Statens Seruminstitut. Projektet skal give ny vigtig viden om virus og dets egenskaber, samt ruste verden til bedre at kunne få bugt med fremtidige virusepidemier som Covid-19. Læs mere om projektet her

Denne artikel er skrevet af kommunikationsafdelingen på KU og bringes som en del af POV’s mediesamarbejde med universitet. Originalen kan læses her.

Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Videnskab