GRØN OMSTILLING // ANALYSE – Manglende kapacitet på elektricitetens danske motorveje har sat den grønne omstilling i stå. Derfor skal politikerne nu til at prioritere, hvem der først skal have adgang til grøn strøm. Sagen er den første varme grønne kartoffel, der lander på den nye regerings bord. Modsatrettede hensyn gør prioriteringen svær.
Den nye regering og den nye energiminister får straks efter tiltrædelsen serveret en politisk varm kartoffel på sit bord. Og den er grøn ligesom de kartofler, der udsættes for lys og udvikler klorofyl, som man får ondt i maven af, hvis man spiser dem.
Store dele af den grønne omstilling i Danmark er nemlig gået i stå. Ikke fordi vi mangler grøn strøm. Og heller ikke fordi vi mangler virksomheder, der er parate til at omstille deres produktion fra brug af fossile brændstoffer til elektricitet. Men fordi det net af 9.000 kilometer kabler over og under jorden, der fordeler den grønne strøm og som også kaldes elektricitetens motorveje, ikke har kapacitet til at imødekomme den dramatisk voksende efterspørgsel.
Store del af den grønne omstilling i Danmark er gået i stå
Så galt står det til, at Energinet, der ejes af staten, har meddelt, at nogle kunder må vente i op til 10 år på at blive tilsluttet nettet.
Derfor skal vi som Energinets direktør har udtrykt det ”have en samtale” om, hvordan vi prioriterer adgangen til grøn strøm. Men en samtale gør det ikke. Erhvervsorganisationerne med Dansk Industri i spidsen, Green Power Denmark, grønne tænketanke og miljøorganisationer kræver handling i form af en hastelov, der giver Energinet mulighed for at prioritere blandt de kunder, der ønsker tilslutninger til nettet.
Indtil for nylig skete tilgangen efter ”først til mølle-princippet”. Dog blev princippet modificeret for et halvt år siden, så ansøgere med ”modne projekter” kom først i køen. Siden blev tilslutningen af nye kunder til nettet suspenderet for at give Energinet overblik over situationen. Nu er der så åbnet lidt op igen, men større projekter må vente.
Efterspørgsel på grøn strøm er eksploderet
Imens skal der i al hast findes en ny prioriteringsmodel, hvor samfundshensyn er udgangspunktet. Men hvordan gør man lige det? Det er ikke nemt. For at forstå, hvorfor, må vi først have styr på, hvordan vi kom hertil.
Lad os først se på efterspørgslen. Der er i de senere år kommet mange nye solcelleparker. De skal tilsluttes elnettet, og det kræver, at der er kapacitet, fordi strømmen bruges ikke der, hvor anlæggene er placeret.
Ligeledes er en række industrier i gang med at omstille produktionen til elektricitet, og det er en væsentlig forudsætning for, at Danmark når sine klimamål. Op til 300 industrivirksomheder står i kø med projekter
Yderligere er der kommet en lang række el-intensive anlæg til. Det gælder datacentre, som bruger store mængder strøm til at håndtere data, der bl.a. bruges til AI. De mest kendte er Apples center ved Viborg, Googles i Fredericia og Metas i Odense. Mange nye centre er under planlægning – bl.a. ved Haslev og Holbæk, hvor projekterne møder lokal modstand
En anden faktor er Power-to-X-anlæg, der fremstiller brint på basis af grøn strøm. Brinten skal bruges i industrien og til den tunge transport. I fjernvarmesektoren arbejder man med installation af meget store varmepumper, der kører på strøm.
Husholdningerne bidrager også. Antallet af elbiler er stærkt stigende og elbiler udgør nu over en femtedel af den samlede bilpark. Derfor er der løbende oprettet nye lade-punktér, som kræver tilslutningskapacitet.
Dertil kommer, at almindelige danskere i stigende omfang tilslutter sig varmepumper – både i sommerhuse og i helårshuse.
Kraftig kritik af Energinet
På udbudssiden har tempoet slet ikke kunnet følge med, selvom Energinet og de regionale net-selskaber som Cerius, Radius m.fl., der forvalter elnettets biveje, har udbygget ganske meget med nye højspændingsledninger, transformerstationer og kabler.
Rigsrevisionen konkluderede i en rapport for nylig, at 70 pct. af Energinets projekter var forsinkede med i gennemsnit 2,5 år, ligesom de var blevet mere end 10 mia. kr. dyrere end budgetteret. Samtidig blev Energiministeriet kritiseret for at have kendt til problemerne længe uden at gribe ind.
Energinet har forsvaret sig med, at komponenter har været svære at skaffe og er blevet dyrere som følge af coronakrisen. Samtidig påpeges det, at miljøgodkendelse af nye projekter – f.eks. højspændingsledninger – kan vare op til 800 dage.
Hvordan prioriterer man så tilslutningen til elnettet, hvis kapaciteten fremover vil være mindre end efterspørgslen, uanset hvor hurtigt det lykkes at udbygge nettet.
I Dansk Industri siger vicedirektør Troels Ranis til POV International, at prioriteringen må baseres på en række principper.
For det første skal nye forbrugere og producenter frit kunne opnå fuld net -tilslutning i de områder, hvor der stadig er ledig kapacitet
For det andet skal ansøgere, der kan dokumentere, at de erstatter fossile brændstoffer med elektricitet, have forrang, der hvor der ikke er kapacitet til fuld net-tilslutning.
For det tredje skal ansøgere, der selv er i stand til at balancere behovet for tilslutningen til elnettet, f.eks. via lokale batterier, have forrang.
For det fjerde skal Energinet fortsat have mulighed for at prioritere projekter, der er modne til realisering frem for andre.
Samtidig må der tages højde for, at statslige og kommunale myndigheder har besluttet at fremme bestemte projekter – det kan f.eks. være strømtilslutning i danske havne til krydstogtsskibe, så de ikke skal holde deres dieselmotorer kørende med stor CO2-belastning, mens de ligger i havn
I Green Power Denmark, der repræsenterer energiproducenter, mener direktøren Kristian Jensen, at problemerne skal løses i en elektrisk trepart mellem producenterne, industrien og regeringen.
Tænketank: Klimaeffekt skal veje tungt
Senioranalytiker i den grønne tænketank Concito Tobias Sørensen, peger på, at den elektrificering, der fremmer mest muligt energiuafhængighed og højeste klimaeffekt skal have første prioritet.
Det drejer sig bl.a. om den fortsatte elektrificering af el-bil-parken, den tunge transport og fjernvarme-sektoren, der i en vis udstrækning overgår til varmepumper. I samme kategori hører batterier, der aflaster elnettet. Det kan f.eks. være batterier, der er tilknyttet solcelleparker. Også projekter, der elektrificerer industrien, hører hjemme her.
Datacentre og Power-to-X-anlæg, der omdanner grøn strøm til brint, hører i en anden kategori.
De er ifølge Tobias Sørensen nødvendige, men de skal placeres og tilsluttes elnettet på en måde, så de ikke modarbejder den grønne omstilling. Det sidste kunne f.eks ske, hvis Power-to-X-anlæggene begynder at bruge gaskraft som energikilde, i perioder, hvor solen ikke skinner eller vinden ikke blæser.
De datacentre, der er brug for i Danmark, skal samtidig forpligtes til selv at tilvejebringe grøn strøm – enten ved selv at producere vedvarende energi eller ved at bidrage til, at andre gør det. I tilfælde, hvor det er muligt, bør de placeres, så deres overskudsvarme kan bruges til fjernvarme.
Hvordan prioriterer man så tilslutningen il elnettet, hvis kapacitet fremover vil være mindre end efterspørgslen?
Helt overordnet er det ifølge Concito vigtigt, at Energinet fremover får mulighed for at planlægge og gennemføre udbygningen af elnettet proaktivt. At man ligesom når man har bygget motorveje til biler planlægger ud fra en forventet trafik, og ikke som i dag, hvor elnettet udbygges på basis af et konstateret behov. Endelig ser Concito gerne, at der indføres et tarifsystem, så elnettet bruges mere fleksibelt og dermed belastes mindre.
Samlet er der ifølge Concito både brug for en hastelov for prioritering af elforbruget og for en overordnet handlingsplan for elektrificeringen af Danmark. Handlingsplanen kan godt tilrettelægges i en elektrisk trepart, som foreslået af Green Power Denmark.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og