
Det kan være en hård omgang at miste sit job i disse år, hvis man er i 40’erne eller 50’erne, da nye jobs i stigende grad besættes ud fra kvalifikationer og karakteristika, der passer bedre på folk i 20’erne og 30’erne. Hvis vi vil klare os i nutidens og især fremtidens vækstbrancher skal vi turde at kaste os ind i kampen på en helt ny måde – og vi bør som minimum give vores børn de bedst mulige forudsætninger for at vinde en større andel af deres fremtid.
Alec Ross, der var Hillary Clintons seniorrådgiver på innovationsområdet, da hun var udenrigsminister, gav tidligere på året en af de mest interessante TED talks, jeg har lyttet til i lang tid. Forestil dig en verden, hvor det ikke er nok at konkurrere på fortidens styrkepositioner og gamle færdigheder – hverken som arbejdstager eller som virksomhed.
Men en verden hvor dem, der vinder, er dem, der hele tiden kan tilpasse sig forandringer, som de indfinder sig, dag for dag, time for time, minut for minut, sekund for sekund.
Data er i digitaliseringens tidsalder det mest gangbare og værdifulde råstof – og det er først og fremmest vores evne til at kultivere og anvende data, der kommer til at blive omdrejningspunktet i de kommende år. Uanset om vi arbejder i det offentlige, i industriproduktionen, i servicesektoren eller i detailhandlen – eller den nye deleøkonomi. Viden vil derfor stadig være den ultimative magtfaktor. Men om føje år vil kunstig intelligens ikke blot hjælpe os med at indsamle og filtrere data men også være i stand til at fortolke dem mere effektivt end mennesker. Så bliver det ikke længere de klogeste og stærkeste, der vinder, men dem der formår at trykke på aftrækkeren og handle rettidigt, mens de andre tøver.
Det er ikke nok at være forandringsparat – du skal være foranderlig
Derfor handler fremtidens vinderkompetencer i høj grad om ikke alene at være “forandringsparat” men om hvem der kan være mest “foranderlig”. Og det er en tilstand, vi som forældre kan bidrage til ved selv at gå forrest og være rollemodeller for vores børn i forhold til ikke selv at holde forkrampet fast i gamle konventioner og kompetencer. Hvis vi ikke ønsker at ende i den forhutlede del af prekariatet, som min POV-kollega, Cecilie Marie Meyer, skrev om forleden, så er livslang læring og dermed kontinuerlig omstilling nu en betingelse for stort set alle, der ønsker at være en del af arbejdsstyrken.
Jo, vi skal stadig sørge for, at vores børn og unge opnår de basale færdigheder, og at de bliver indpodet med almen viden, fordi det er en uomgængelig del af enhver dannelsesproces. Vi skal bare samtidig erkende, at det sæt af færdigheder og den viden, vi i dag anser for at være værdifuld, vil kunne formidles, tilegnes og anvendes meget nemmere, hurtigere og billigere i løbet af de næste 10-20 år.
I løbet af de næste par årtier vil adgangen til at erhverve sig nye kompetencer og større viden være som at knipse med fingrene. Allerede i dag er det jo ganske betragteligt, hvad man kan få adgang til på internettet. Tænk, hvis lidt flere forældre gav deres børn et større incitament til at bruge bare 20% af den i forvejen omfangsrige skærmtid på online læring i stedet for alle de timer, der går med at være på sociale medier, chatte og spille spil.
Tænk, hvis lidt flere forældre gav deres børn et større incitament til at bruge bare 20% af den i forvejen omfangsrige skærmtid på online læring i stedet for alle de timer, der går med at være på sociale medier, chatte og spille spil.
I dag lærer vi fremmedsprog og computersprog, hvilket i en globaliseret og digitaliseret verden, naturligvis er uhyre værdifulde færdigheder. Lige om lidt vil teknologien imidlertid muliggøre, at de fleste hovedsprog kan oversættes simultant, mens man kommunikerer med hinanden både ansigt til ansigt og skærm til skærm. Ligesom at en stor portion af den programmering, der i dag foregår i et kodesprog, vil blive afløst af programmer, der taler “menneskesprog” og som så selv oversætter kommandoerne til “maskinsprog”. Konsekvensen er, at det bliver vores evne til hurtigt at kunne omsætte viden og færdigheder til handling, der er den mest afgørende. Ikke viden og færdigheder i sig selv.
Hvad betyder det for fremtidens virksomheder og arbejdsstyrke?
Virksomheder skal turde at tænke ud over det ordinære, hvis de skal have en chance for at klare sig i den nye, digitale økonomi. Det samme gælder for dig som arbejdstager – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.
Der er ikke tid til at sidde med hænderne i skødet, fordi den digitale teknologi muliggør, at vi konstant vil være udsat for et forstærket pris- og omkostningspres fra nye aktører. Vi vil opleve mange flere, nye virksomheder, der satser aktivt på at omvælte gamle brancher og etablerede virksomheder, fordi de ofte kan indfri behov og løse problemer, der giver større værdi for kunderne og som fjerner meget af den gamle træghed i samhandlen.
På samme måder vil den eksisterende arbejdsstyrke, især lønmodtagerne, blive udsat for en ny generation med andre og mere tilpasningsdygtige evner, et helt andet og mindre dogmatisk mindset og i det hele taget et noget anderledes forhold til uddøende hierarkier, materielle behov og det at gå på arbejde. Og så er der naturligvis hele automatiseringsbølgen, der vil lade algoritmer og robotter være en stor del af såvel virksomhedsdriften som betjeningen af kunderne, som også indebærer en ny form for sameksistens.
Det siger sig selv, at i sådan et konkurrencelandskab mellem virksomheder og arbejdstagere, hvor pælene ikke længere flytter sig med års men nogle gange med få dage eller timers mellemrum, så kan det ikke hjælpe, hvis vi fortsat hænger fast i de gamle mønstre.
Virksomheder kan ikke bare lægge strategier og budgetter og i det hele taget planlægge og organisere sig, som de kunne for bare ganske få år siden. Verden bevæger sig for hurtigt til, at det giver mening at låse ressourcerne fast og ikke være i stand til at gribe ud efter nye muligheder i tide eller i værste fald ende med at forsætte aktiviteter, der ikke skaber den tiltænkte værdi. At investere store beløb i systemer, hvor udbyttet kommer af at kunne agere på data i real time giver kun et højt afkast i det omfang, at man organiserer sig på en måde, hvor der ikke går “udvalg” i beslutningsprocessen, og hvor medarbejdere ikke er tvunget til kun at arbejde og forsvare velerhvervede rettigheder indenfor traditionelle, faglige siloer.
Dem, der kommer til at fortsætte som en del af arbejdsstyrken og som vil være i stand til at give deres børn det bedste afsæt, er dem, der ser hver dag som en ny investering i at kunne gøre noget eller vide noget, som de ikke kunne eller anede noget om i går.
Arbejdstagere kan ligeledes heller ikke bare uddanne sig og gøre karriere i en bestemt retning og så tro, at den hellige grav er velforvaret. I den nye økonomi er du kun lige så værdifuld en arbejdskraft, som din foranderlighed tillader dig at være. Din investering i dig selv og din familie er ikke længere en, du kun foretager i de unge år eller blot vedligeholder til, du går på pension. Dem, der kommer til at fortsætte som en del af arbejdsstyrken og som vil være i stand til at give deres børn det bedste afsæt, er dem, der ser hver dag som en ny investering i at kunne gøre noget eller vide noget, som de ikke kunne eller anede noget om i går.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.