KVINDEKAMP // KOMMENTAR – Hvad er konsekvensen for kvinder, når en biologisk født mand begynder at identificere sig som kvinde og herefter hyldes som talerør for 50 procent af befolkningen, nemlig kvinder? Er det ligestilling og diversitet, eller er det en fortsættelse af det hidtidige mønster med manden som normalen – nu med et mere politisk korrekt udgangspunkt og dermed sværere at anfægte, spørger Birgitte Baadegaard om.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Pressen har den senere tid over en bred kam givet den svenske direktør Caroline Farberger (herefter CF) spalteplads som en stadig stærkere stemme inden for debatten om behovet for kønsdiversitet i ledelse.
I Femina-artiklen ’Da topchefen Carl blev til Caroline, var det med familien som indsats’, udtrykker CF bl.a.: ”… der er så mange nye muligheder for mig nu, hvor jeg kan føle mig smuk.” Og i TV2’s artikel ’Hun har været topchef som både mand og kvinde’ siger hun: ”På arbejdspladsen dømmer vi kvinder på deres udseende.”
Jeg har ikke set en eneste kvinde – mig selv inklusive, trods flere bøger om emnet – få så meget spalteplads som CF i alverdens medier, selvom vi er mange, der i årevis har italesat præcis de samme budskaber
Lad mig understrege en ting, før du fortsætter læsningen: Jeg skriver dette indlæg i dyb respekt for CF’s stemme inden for D&I-agendaen (diversitet og inklusion, red.), for den stemme er med til at flytte en afgørende dagsorden i kraft af sin position.
Samtidig må jeg påpege, at jeg ikke endnu har set en eneste kvinde – mig selv inklusive, trods flere bøger om emnet – få så meget spalteplads som CF i alverdens medier, selvom vi er mange, der i årevis har italesat præcis de samme budskaber.
Et ubevidst mønster fortsætter med andre ord: En mands stemme får stadig mere spalteplads – åbenbart fordi at en kvinde, der tidligere var en mand, bedre og mere legitimt er i stand til at formidle et essentielt budskab end kvinderne selv. Det mønster er hverken ligestilling eller ligeværd – det er en videreførsel af en oldgammel psykologisk mekanisme kaldet The Default Male: manden som udgangspunkt og norm (herunder talerør).
Definitionen på en kvinde
Når vi debatterer ligeværd og ligestilling mellem kønnene, er det vigtigt at være opmærksom på, at CF ikke udelukkende flytter på dagsordenen i forhold til diversitet, men også umærkeligt på den eksistentielle debat, der handler om, hvad en kvinde er.
I den forbindelse er det for mig afgørende at adressere pressens kritikløse brug af ordene ’hun’ og ’kvinde’ om CF, og hvad det har af betydning for (biologisk fødte) kvinder og deres stemme, herunder ikke mindst deres opfattelse af verden.
Som mine citater øverst i indlægget viser, er CF’s fokus på kvindelighed bl.a. udseende, men at være kvinde er jo mere og andet end det. Der er med andre ord biologiske, psykologiske og sociale faktorer (såkaldte bio-psycho-social factors), som CF ikke har en kinamands chance for at vide noget om, og som også spiller ind, når vi diskuterer behovet for kønsdiversitet på alle niveauer.
Vi ved ikke noget om CF’s fysiognomi, men til gengæld ved vi, at CF har tre børn og fortsat bor sammen med sin hustru, børnenes mor. Vi ved også, børnene fortsat adresserer CF som ‘far’.
At være kvinde er meget mere end det maskulint definerede blik på, hvad en kvinde er, hvilket i sig selv er en bias. For beskrivelsen vidner om en mands ubevidste (forenklede) blik på kvinden eller sagt med andre ord: hvad der for en mand definerer en kvinde
Så hvad kan vi ud fra dette udlede om CF’s (og ligesindedes) narrativ om ’en kvinde’?
At fordi jeg kan 1) gå i nederdel, 2) have langt hår, 3) føle mig smuk, så er jeg en kvinde?
Men at være kvinde er meget mere end det maskulint definerede blik på, hvad en kvinde er, hvilket i sig selv er en bias. For beskrivelsen vidner om en mands ubevidste (forenklede) blik på kvinden eller sagt med andre ord: hvad der for en mand definerer en kvinde.
CF’s blik på kvinder er kort sagt for mig at se stadig en mands trods den – hidtil uanfægtede – præmis, at CF nu identificerer sig som kvinde og italesættes som sådan.
Eksempler på kvindelig essens
En kvinde har – uanset, om hun lidt stereotypt beskrevet har kort hår, baggy jeans, er håndværker og bor med en anden kvinde, eller hun er langhåret, går i blonder, er frisør og bor med en mand – et erfaringsunivers, som ingen oprindeligt født mand kan have med sig. Her følger nogle udvalgte eksempler:
- En kvinde får før eller siden menstruation, og hun vil i de næste årtier bløde en lille uge hver måned. Dette kan inkludere smerte, ubehag og energi-svingninger – faktorer, hun hurtigt lærer at undertrykke og ignorere for at klare sig i samfundet – lige fra at anvende parfume-inficerede bind, bruge p-piller, hælde panodiler ned på en off-dag til at iføre sig mørke bukser, så ingen ser, hvis hun – Gud forbyde det – bløder igennem.
- En kvinde lærer tidligt, at hun fra en vis alder kan undfange børn, uanset om hun vælger det eller ej. I denne vished ligger også en historisk, nedarvet frygt for og bevidsthed om, at hun kan voldtages, inklusive en mulig, uønsket graviditet.
- En kvinde kan blive gravid (eller mærke sorgen over ikke at kunne); hun mærker liv vokse indeni og oplever kroppen forandre sig i takt med, at månederne går.
- En kvinde føder – en oplevelse, der for mange kvinder er livsforandrende: Hun skubber et lille nyt liv ud i verden, mens hendes krop udholder smerten – samtidig med at hun mærker ærefrygten for, hvad hendes krop er i stand til.
- En kvinde udvikler bryster (hun ’får’ dem ikke tildelt, lavet, ordnet på et selvvalgt tidspunkt). Det indebærer også at mærke dem være ømme og små som teenager og at blive ’fuldvoksne’ som ung kvinde herunder at mærke mælken løbe til efter en fødsel, at mærke baby die og at opleve den (ufunderede) skam, der kan opstå, hvis mælken løber til på ’uautoriserede tidspunkter’ (fx møder eller middage), så det giver pletter på blusen
- En kvinde sanser den navnløse forbindelse mellem mor og barn, der har et videnskabeligt navn: fetal-maternal microchimerism – et begreb, der dækker over, at mor og barn er evigt forbundet, fordi de blander celler under graviditeten. Nogle af fosterets celler vandrer ligefrem til mors hjerne
- Mange kvinder lever hele livet med en uforklarlig, knap bevidst følelse af
- aldrig at være ’god nok’ (læs: lige så god som), uanset hvad hun gør, fra hun er ganske lille og
- at mærke denne følelse (uanset ydre succes) udmønte sig i en latent (ofte undertrykt) usikkerhed, ikke mindst når hun er blandt mænd og i magtfulde sammenhænge.
Vigtigst af alt: Alt dette skyldes ikke en eventuel kønsskifteoperation eller et bevidst valg om at skifte køn som voksen (for operation er tydeligvis ikke nødvendig for at blive tituleret ’kvinde’ i denne tid). Som kvinde er alt dette funderet i hende fra fødslen. Og hun har generationer af kvinder bag sig, som også er en del af hendes psykologiske og fysiske bagage.
Tænker du, at disse eksempler er upassende i debatten om mænds og kvinders stemme i ledelsesfora og i samfundet? Hører de mere til i privatsfæren, fordi vi ikke behøver at tale om den slags i det offentlige rum?
CF formidler ikke sine vigtige erfaringer som kvinde. Til gengæld deler CF gavmildt ud af sine erfaringer med udvalgte aspekter af det kvindelige univers – og endnu vigtigere: sine erfaringer med at være en minoritet i en magtposition. Det gør CF på en måde, der er både vigtig og intelligent, men det gør ikke direktøren til kvinde
Så tænk om igen, for det er netop nogle af nøglerne til alle kvinders identitet og bevidsthed. Ved at skubbe dem til side som ligegyldige synliggør du en nedarvet bias, som vi alle har med os: den historiske undertrykkelse af det kvindelige.
Og det er præcis faktorer som disse, der er med til at gøre en kvinde til en kvinde. Det er dem, der er med til at give hende sit ’afvigende’ blik på verden (dvs. anderledes end normalen, hvilket vil sige mandens historiske blik). Og der er i den grad brug for i højere grad at inddrage dette ’kvinde-blik’ i diversitetens og ligeværdets navn.
Så nej! CF formidler ikke sine vigtige erfaringer som kvinde. Til gengæld deler CF gavmildt ud af sine erfaringer med udvalgte aspekter af det kvindelige univers – og endnu vigtigere: sine erfaringer med at være en minoritet i en magtposition. Det gør CF på en måde, der er både vigtig og intelligent, men det gør ikke direktøren til kvinde.
Se Caroline Farberger fortælle om sit kønsskifte her i en TEdX talk fra 2022:
Læs mere om transseksualitet i POV her og mere om LBGTQ+ her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og