SUNDHEDSPOLITIK // KOMMENTAR – Løkke støbte fundamentet til, at vores sygehusvæsen i dag er i knæ. Spildte milliarder af skattekroner og misbrugte sin magt til at dække over det. Lad mig tage dig med tilbage i tiden, skriver Povl Gad i dette debatindlæg, hvor han advarer mod en stemme til Moderaterne.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Moderaterne står til at vælte ind i Folketinget. Meningsmålingerne tyder på, at de bliver det 3. største parti med cirka 10 % af stemmerne. I spidsen står Lars Løkke Rasmussen, der derfor pludselig ligner et realistisk bud på Danmarks næste statsminister.
Løkke brander sig selv som en stabil og habil bestyrer af butikken Danmark, en pragmatisk ikke-ideolog, troværdig og snusfornuftig. Men få mennesker har faktisk skadet Danmark så meget som Løkke. Så til dig, der overvejer at sætte dit kryds ved liste M: Vil du ikke nok overveje det én gang til?
Det drejer sig ikke om GGGI-flyvninger på 1. klasse eller rod med bilagene. Eller om rengøring af hotelværelser for tobaksrøg, pornofilm, diskoteksbesøg, taxaer, cigaretter og Zornig-underbukser på skatteborgernes regning. Eller om den slet skjulte bestikkelse fra storfiskere og private boligudlejere. Eller om den belejlige sondring mellem Politikerlars og Privatlars. Om at han spolerede COP15. Eller nedlagde Irakkommissionen. Næh, Ikke engang om hans ansvar(sforflygtigelse) i Instrukssagen.
For selvom hver enkelt af de sager burde få de fleste til at tage afstand og sætte krydset et andet sted, er der én sag, der i mine øjne er langt, langt værre. Det drejer sig om dengang, Løkke støbte fundamentet til, at vores sygehusvæsen i dag er i knæ. Spildte milliarder af skattekroner og misbrugte sin magt til at dække over det. Lad mig tage dig med tilbage i tiden.
Offentlig vs. privat sygeplejerske
I første omgang bare til sidste fredag, hvor Sundhedens Time på P1 havde manglen på sygeplejersker på plakaten. En af deltagerne var Jens Hillingsøe, kirurg på Rigshospitalet. Jens og en masse kollegaer sendte i sidste uge et åbent brev til vores politikere, hvor de udlægger situationen som kritisk.
Der mangler nu så mange sygeplejersker, at kirurgerne (som der generelt er nok af) ikke kan gennemføre andet end akutte og livstruende operationer. Eksemplificeret af patienten Bente på 88, der deltog pr. telefon, eftersom hun er fanget derhjemme på ubestemt tid. Fanget nu på 2. år, fordi hun ikke kan få udført den operation for rektal prolaps, hun har brug for for at kunne forlade sit hjem uden frygt for at tabe sin endetarm ud af kroppen. Mildest talt en voldsom forringelse af hendes livskvalitet og noget, hun med rette kunne forvente hjælp til i det sygehusvæsen, hun sandsynligvis har betalt skat til hele livet. Men (desværre?) er hendes tilstand ikke livstruende, og derfor er det ikke noget, det offentlige sygehusvæsen har tid til i øjeblikket.
Hun var ikke tvunget til at arbejde aftener, weekender og helligdage eller lave praktiske opgaver som rengøring og bære pap ned til skrald
En tredje deltager var anæstesisygeplejersken Christina, der for nogle år siden skiftede job fra Riget til privathospitalet Aleris-Hamlet. Hun kom direkte fra arbejde, og hendes vagt havde bestået i at udføre bedøvelsen ved en abdominal plastisk operation, dvs. bortoperationen af overskydende hud og fedt på en forhenværende overvægtig patient.
Hun var glad for sit job, hvor hun følte sig værdsat. Hun tjente i øvrigt det samme, som hun havde gjort på Riget, men hun var ikke tvunget til at arbejde aftener, weekender og helligdage eller lave praktiske opgaver som rengøring og bære pap ned til skrald. Opgaver, hun måtte løse i sit tidligere job, fordi personalet til den slags opgaver er sparet væk. Martin Geertsen (V) var også med og mente, at det offentlige sygehusvæsen hermed kunne lære noget af det private ift. ledelse. Suk.
Finten med privathospitaler
Og lad os så hoppe helt tilbage til 2009. Her havde jeg i mit job som kommunikationskonsulent fornøjelsen af at læse en stak MPA-afgangsopgaver fra CBS, der gerne ville have noget medieomtale af deres masteruddannelser. Jeg skulle med andre ord lede efter noget, der kunne have pressens interesse. Og det fandt jeg.
I en af opgaverne belyste to hospitalsansatte studerende, hvordan privathospitalerne i flere år var blevet systematisk overbetalt. Privathospitaler, som vi kender dem i dag, var dengang en forholdsvis ny ting, og de havde under Anders Foghs regeringstid (2001-2009) fået voldsom luft under vingerne på grund af mange opgaver betalt af det offentlige som led i diverse behandlingsgarantier.
Mange havde været imod, at privathospitalerne på denne måde overtog offentlige opgaver (og offentlige midler), men argumentet var, at det private kunne løse opgaverne mindst lige så godt, og at afregningen i øvrigt var præcis det samme, som en tilsvarende behandling kostede i det offentlige. Så at privathospitalerne blev overbetalt, var lidt af en bombe. Ikke mindst under den, der som ansvarlig sundhedsminister havde indført systemet. Gæt engang, hvem det var. Hint: I mellemtiden var han blevet finansminister, og snart skulle han blive statsminister.
Opgaverne var altså langt under gennemsnittet i kompleksitet. Men afregningen var gennemsnitlig. Trylle-trylle
Politiken var allerede på sporet af historien, men var glade for CBS-opgavens indsigter og fik hoved og hale på sagen. For hvordan kunne man overbetale, når man jo bare betalte det samme som prisen i det offentlige, som Lars Løkke igen og igen havde påstået?
Ja, det var ret smart: Privathospitalerne modtog for en behandling det samme beløb, som en gennemsnitlig behandling af samme type kostede i det offentlige. Men der var den lille detalje, at privathospitalerne kunne nøjes med at tage de mindst komplicerede behandlinger, og hvis der alligevel skulle tilstøde komplikationer, blev patienten bare sendt tilbage til det offentlige med tak for lån. Opgaverne var altså langt under gennemsnittet i kompleksitet. Men afregningen var gennemsnitlig. Trylle-trylle.
Således kunne privathospitalernes ejere skovle penge ind, samtidig med at de kunne tiltrække arbejdskraft i kraft af langt højere lønninger end i det offentlige. Alt sammen betalt af skattekroner, der gik direkte ud af det offentlige sygehusvæsens budget.
Løkkes embedsmænd havde gentagne gange råbt vagt i gevær, men han havde valgt at overhøre dem og fortsætte med at misinformere offentligheden – og Folketinget – og påstå, at alt var i skønneste orden.
Han dækkede, løj, misbrugte sin magt
Da sagen eksploderede i medierne, valgte Lars Løkke ikke direkte at benægte sagen, selvom han gjorde sit for at bagatellisere den. Han gik derimod i offensiven og forsvarede overbetalingen med, at han nu engang mente, at man skulle have privathospitaler i Danmark, og så havde det altså været nødvendigt med denne inddirekte “iværksætterstøtte”. Han var ligefrem stolt af den vækst, der havde været på området.
Sideløbende blev der dækket over sagen, slettet mails og andet sjovt (hvor har man hørt det før?). Da Rigsrevisionen kom med en meget skrap kritik, blokerede regeringens udpegede statsrevisorer helt uhørt for den. Gad vide, hvem der bad dem om at gøre det.
Løkke misbrugte med andre ord milliarder af skattekroner på usaglig vis. Han dækkede over det, løj om det, misbrugte sin magt til at få kvalt kritikken og kortsluttede Rigsrevisionens kontrol med brugen af offentlige midler.
Da det blev afsløret, forsvarede han sig med, at det politiske formål var så vigtigt, at det trumfede alt andet (hvor har man hørt det før?).
Skrævvridningen er fortsat
Overbetalingen af privathospitalerne blev stoppet, men skævvridningen fortsatte i form af, at privathospitalerne kan tilbyde langt mere attraktive arbejdsforhold til sygeplejerskerne.
Det kan de primært, fordi de fortsat kan nøjes med at tage de ukomplicerede behandlinger, der ikke er meget plejekrævende, og hvor folk typisk sendes hjem samme dag.
I det offentlige hænger man omvendt på de rigtigt syge patienter, der kan være indlagt længe og også kræver pleje i weekenden og juleaften. Ja, der er andre årsager til personaleflugten fra vores hospitaler. Men privathospitalernes fordelagtige vilkår er fortsat en afgørende del af problemet. Som P1-programmet i fredags tydeliggjorde.
De rige og forholdsvis raske kan få supergod behandling af glade medarbejdere på et privathospital på bekostning af de fattige og syge, der kun kan få udført det allermest livstruende. Det er simpelthen ikke i orden
Jeg bebrejder virkelig ikke sygeplejersker som Christina, der bruger sin uddannelse på at gøre tidligere tykke maver pæne igen. Jeg forstår så udmærket det valg. Jeg bebrejder dem, der muliggjorde valget i første omgang. Og det er primært én person: Lars Løkke Rasmussen.
Jo flere sygeplejersker, der træffer det valg, jo mere skævvrides sundhedsvæsnet. På personalesiden, hvor de stadigt færre offentligt ansatte sygeplejersker skal dække flere vagter på alle tidspunkter af døgnet, ugen og året. Og på patientsiden, hvor samfundets ressourcer i form af fx anæstesisygeplejersker fordeles, så de rige og forholdsvis raske kan få supergod behandling af glade medarbejdere på et privathospital på bekostning af de fattige og syge, der kun kan få udført det allermest livstruende. Det er simpelthen ikke i orden, og det er ikke en rimelig brug af skattekronerne.
Han gjorde det dengang. Han kan gøre det igen. Så: Lad være med at stemme på ham. Stem på Pape, Ellemann, Frederiksen, Carsten Nielsen, lige hvem du vil. Men ikke på Løkke. Please.
Læs mere om valgkampen 2022 og politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
