TEATER // ANMELDELSE – Riddersalen har både blåt kabaret-blod i årerne og et usædvanligt talentfuldt kabarethold på scenen. Hopla Bravo Skifter er på den ene side legende let, gennemmusikalsk og boblende morsom … og på den anden eksistentielt eftertænksom. Præcis som en kabaret skal være.
Er vi ikke heldige? Efter en særpræget version af ”O Fortuna” fra Carl Orffs bearbejdning af den middelalderlige digtsuite ”Carmina Burana” på blandt andet banjo og kontrabas lovpriser Michael Slebsager det fantastiske lykketræf at præcis de kvinder og mænd gennem menneskehedens historie har mødt hinanden og blandet gener, så lige præcis vi er til stede i netop dette nu.
Eller, som det også udtrykkes, det heldige møde mellem vulva og sperm. Flere gange bryder Slebsager, Jens Gotthelf, Karin Bang Heinemeier, Mette K. Madsen og Thomas Dinesen ud i sådanne remser af umiddelbart usammenhængende ord. Nærmest som kabaretens DNA-streng, hvor de taler/synger i munden på hinanden eller tager tråden op fra hinanden.
Velkendte hits – lad os bare nævne Eurytmics’ verdenshit ”Sweet Dreams” – bliver urkomiske, når der ændres lidt i stil og rytme
Alt foredrages vidunderligt deadpan, altså med stort set udtryksløse ansigter. Skuespillerne lader sig ikke mærke med absurditeten i det, de siger og synger. Det i sig selv gør både ord og sange morsomme.
Sweet Dreams
For sangenes vedkommende må man bare konstatere, at velkendte hits – lad os bare nævne Eurytmics verdenshit ”Sweet Dreams” – bliver urkomiske, når der ændres lidt i stil og rytme. Og selvfølgelig når de fremføres af de dysters alvorlige skuespillere i ens, sorte parykker.
Så vidt komikken. Vi kommer ikke til at kede os i dette selskab. Men der er også alvor med legen.
Første gang Jens Gotthelf nærmest som et fornærmet barn forlader scenen og styrter ud mellem publikum og smækker døren efter sig, hvorefter hans ansigt dukker op på en skærm, hvor han udtrykker sig tvivl om at slå til, tænker man, at det er skuespillerens præstationsangst, der er tale om. Snart bliver det dog klart, at disse afbrydelser handler om det moderne menneskes eksistentielle tvivl.
Langsomt snos de humoristiske sangnumre dog sammen med den eksistentielle angst – som de to tråde i en DNA-streng – og dukker også op på scenen.
Hopla Bravo Skifter sår også tvivlen
For ja, vi kan besynge det lykkelige sammentræf, der gør at vi – skuespillerne såvel som publikum – befinder os som levende mennesker i Riddersalen. Fælles om latter og måske et glas vin på bordet (kabaret er defineret som et serveringsteater).
Tænk, at vi lever i dagens Danmark i en overflod som vores forældre – eller i hvert bedsteforældre – ikke i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Men samtidig nager tvivlen. For hvor længe kan vi blive ved? Hvad er prisen?
Slå op i en avis, luk dit feed på de sociale medier op, læs en artikel her i POV. Vi har aldrig haft det så godt, men samtidig har vi det virkelig dårligt, fordi vi skal præstere. Og fordi vi føler, vi skal præstere mere og bedre. Det gælder både arbejde og privat.
Eller som det hedder i undertitlen til Hopla Bravo Skifter: Kun det bedste er godt nok.
Latter og sortsyn går hånd i hånd
Præcis som i holdets sidste kabaret, Jolly Weltschmerz, fungerer balancen mellem det komiske og det alvorlige perfekt. Uanset hvor sjove sangnumrene er, så ville det have været en tynd kop te uden eftertænksomheden. Og uden latteren ville tvivlen og sortsynet nok have været lidt for tungt for os i publikum.
Der er noget for øjnene, for ørerne, for hjernen, for hjertet og – ikke mindst – for lattermusklerne
Dermed lever Hopla Bravo Skifter smukt op til kabarettraditionen, som har stolte aner på netop Riddersalen. Kabareten skal underholde, men den skal også indeholde et samfundskritisk svirp. Eller holde et spejl op for os i publikum. Hvor lykkelig er du selv?
Der er satiriske henvisninger til vores instagramkultur. Der er gakkede mellemspil med Thomas Dinesen på fløjte og hans medspillere i parodisk efterligning af riverdance. Der er Tom Waits’ ”I Don’t Wanna Grow Up” delvist oversat og bearbejdet – ikke blot til dansk, men også tysk. Det behøver ikke at give logisk mening, bare det er sjovt.
Sprælsk kabarettradition
Præsentationen er hele vejen sprælsk og opfindsom. Skærme ruller op og ned og afslører en imponerende dybde i Riddersalens lille scene, skuespillernes betroelser til kameraet projiceres på lærredet både foran og bagved skuespillerne på scenen. Men snoretræk kan de flyve, de springer op som Mester Jakel-dukker fra en lem i gulvet, og de spinner rundt i hamsterhjulet på drejescenen.
Er du lykkelig nu?
Der sker så meget i Hopla Bravo Skifter, at man umuligt kan klage. Der er noget for øjnene, for ørerne, for hjernen, for hjertet og – ikke mindst – for lattermusklerne. Er det ikke nok, er der på udvalgte dage bal bagefter. Om du nu er til dans med DJ Rosa Lux eller jazz med Carsten Skov Trio.
Den genrejste kabarettradtion er med Hopla Bravo Skifter et perfekt tilbud til det voksne publikum på en scene, der ellers har været forbundet med børneteater.
Du kan også få ugens overblik over kulturen – litteratur, tv, musik og film – i Kulturlisten på POV
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her