Aalborg Teater: De ualmindelige menneskers særlige rettigheder

i Kultur/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Forbrydelse og straf er en vild og strittende opsætning, der på ingen som helst måde fedter for publikum. Det går stærkt og der bliver talt hurtigt og meget, og den grumme pantelånerske bliver slået ihjel indenfor det første kvarter og når end ikke selv at komme på scenen.

Det er en kompromisløs opsætning, der stiller høje krav til tilskueren – højere krav end anmelderen selv måske kan honorere. Jeg nåede i hvert fald ikke at læse mere end de første tre kapitler af Dostojevskijs roman, og jeg ved ærligt talt ikke særlig meget om russere og den russiske folkesjæl.

Det føles, som om jeg har glemt at læse lektier og burde skamme mig, i det mindste lidt. Der skal høres grundigt efter fra start til slut for at fange det hele, og nogle nuancer ryger simpelthen i farten. I værste fald lukker stykket sig inde om sig selv og stænger publikum helt ude, så man blot sidder måbende tilbage og undrer sig over, hvem ham der med hestemasken egentlig var, og hvorfor dansede de egentligt? Det er under alle omstændigheder ikke et stykke, man kan gå til forudsætningsløst.

Et langstrakt labyrintisk mareridt

Aalborg Teater præsenterer Forbrydelse og straf som en krimi – i den moderne, Stieg Larssonske forstand er det svært at kalde det en krimi. Vi følger forbryderen, vi ved han begår en forbrydelse før selve udåden er udført, det er hans voldsomme angst og selvretfærdiggørelse, vi følger, selve detektiven når vi ikke at komme ind under huden på – ikke i teaterversionen.

På den anden side er argumentet helt korrekt, uden Forbrydelse og strafs psykologiske undersøgelse af gerningsmandens formørkede sind og udvikling af flerdimensionelle arketyper, ville den moderne kriminalroman i dag næppe eksistere.

En ubarmhjertig psykologisk udpensling af menneskers værste sider, med lysglimt af gode gerninger hos selv de værste, men en surreel spiral mod nød og elendighed i et nådesløst samfund, der intet har tilovers for tabere

Der kan nemt drages analoger fra Raskolnikovs vanvidsteorier om almindelige og ualmindelige mennesker og de medfølgende napoleonskomplekser til nutidens individualistiske selvforgabelse. De almindelige må selvfølgelige gerne eksistere i verden i al deres banalitet, men det er de ualmindelige, der har særlige rettigheder eller nærmere pligt til at optræde som overmenneske.

Aalborg Teater har skabt en moderne opsætning, vi slipper heldigvis for papkulisser af zarens Petersborg og fjollede historiske kostumer. I stedet er rollerne kostumerede som sig selv, Raskolnikov ligner en falliterklæring i slaskede træningsbukser og vulgære skjorter, hans kære søster Dunja er i uskyldigt æggende lillepigekjole og så videre. Scenen er enkelt sat med trapper og noget mystisk sort fnuller på scenen – vi var oppe og pille ved det i pausen, og det viste sig at være en form for skraldesækgranulat. Effekten er beskidt og jordet, med russisk techno, der banker forestillingen videre og dramatisk film noir-belysning.

Det er et langstrakt labyrintisk mareridt, en ubarmhjertig psykologisk udpensling af menneskers værste sider, med lysglimt af gode gerninger hos selv de værste, men en surreel spiral mod nød og elendighed i et nådesløst samfund, der intet har tilovers for tabere.

Vi betragter Raskolnikovs rasende fald mod afgrunden og inderlige benægtelse af blot at være et almindeligt menneske, der har begået en plat, ondskabsfuld og meningsløs forbrydelse.  Og fortryder han egentlig, eller er det blot selverkendelsen, der må offentliggøres og dermed medføre en straf? Der er ikke særligt mange svar, men rigeligt med spørgsmål. Jeg må – straks – læse resten af romanen.


Forbrydelse og straf
Forfatter: Fjodor Dostojevskij
Iscenesættelse: Hans Henriksen
Scenograf: Serge von Arx
Kostumier: Nina von Arx
Dramatisering: Erik Uddenberg
Oversat fra svensk: Jens Christian Lauenstein Led
Lysdesigner: Mia Willet
Lyddesigner: Jonas Hvid


Foto: Ferdinand Falsen Hiis, Sebastian Henry Aagaard-Williams og Nanna Skaarup Voss
Fotograf: Allan Toft

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er fuldtids-freelancer og lever af mine tekster. Hos POV er det kun læseren, der betaler: dig! Det kan du gøre på MobilePay til 2296 4533. Hvis alle læsere betaler en krone kan jeg leve af mit arbejde, så beløbet behøver ikke at være stort.

Jeg er uddannet Cand. Comm., har tidligere arbejdet med kulturformidling på Færøerne og i Finland, miljøprojekt på Fiji, og rejser væk fra civilisationen ved enhver given lejlighed. Blandt andet har jeg vandret tre måneder i norsk og finsk Lapland og cyklet New Zealand rundt. Du kan finde mig her: www.gornogetandet.com.

Seneste artikler om Kultur