DANSK POLITIK // ANALYSE – Når pengene skal findes til grøn omstilling, sundhed, forsvar og pension, ulmer spørgsmålet: Højere skatter eller massive besparelser? Venstre kan ikke gå med på det første – men hvad gør man, når råderummet er væk, og kompromiserne er få? En politisk tikkende bombe truer regeringen.
Regeringen er under stigende pres. Udgifterne står i kø til et stærkere forsvar, bedre miljø og velfærd samt ikke mindst Socialdemokratiets løfter om en fastfrysning af pensionsalderen. Der er tale om ekstraudgifter i en hidtil uset størrelse, der umuligt kan klares inden for råderummet.
Det rejser på ny diskussionen om højere skatter kontra offentlige besparelser, hvilket vil presse Venstre tilbage i blå blok.
SVM-regeringen har lige fået et par tiltrængte succeser. Mandag lykkedes det langt om længe minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, at lande en bred politisk aftale, hvor regeringen imødekommer oppositionens krav om skrappere krav til landbrugets kvælstofudledning.
Selv om regeringen nu kan sætte flueben ud for to af sine mest profilerede reformer, presses den stadig af intern uenighed
Forhandlingerne har længe stået i stampe, fordi Venstre strittede imod den mest skrappe model.
Forinden havde sundhedsminister Sophie Løhde også fået sin sundhedsreform i hus, der som det mest epokegørende skaber en storregion på Sjælland, men som derudover er både teknisk og uvedkommende for patienter og pårørende.
Reformen vil hurtigt gå i vælgernes glemmebog, selv om Venstre op til weekendens landsmøde havde udarbejdet et katalog over sine politiske sejre i regeringen.
Det er nok nødvendigt, da vælgernes hukommelse er kort, og partiet som de andre regeringspartier, S og M, stadig ligger underdrejet i meningsmålingerne.
Bliver forsøgsordninger en løsning?
Sundhedsreformen var især vigtig for Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, mens den grønne trepartsaftale har haft højeste prioritet for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
SF har længe bidt Socialdemokratiet i haserne og gennem sine miljø- og klimakrav gjort store indhug i dets vælgerbase. Det havde derfor været katastrofalt for Mette Frederiksen, hvis trepartsforhandlingerne var brudt sammen, og SF og de grønne organisationer derefter havde kunnet angribe regeringen for en slap miljøpolitik over for landbruget. Den dør er nu lukket.
Selv om regeringen nu kan sætte flueben ud for to af sine mest profilerede reformer, presses den stadig af intern uenighed.
Efter nytår venter forhandlingerne om en beskæftigelsesreform, hvor S og V’s ideologiske grundlag vil ramle sammen i spørgsmålet om flere private operatører til at skaffe de ledige i arbejde.
Det bliver et valg mellem forsvar og pension, lød det fra Troels Lund Poulsen, der dog behændigt gled uden om den nødvendige diskussion om, hvor pengene skal komme fra
Venstre vil have flere private virksomheder til at løse opgaverne, mens Socialdemokratiet helst ser, at jobindsatsen ligger i fagbevægelsen.
Mon ikke, at Venstre trækker det længste strå i den diskussion, efter det netop har givet sig i om den grønne trepart.
Løsningen kan fx være, at der indføres forsøgsordninger, hvilket i givet fald giver Mette Frederiksen mulighed for at stoppe forsøgene, hvis hun efter næste valg kommer i spidsen for en rød regering.
Ender valget i stedet med et blåt flertal, kan forsøgsordningerne gøres permanente.
Krigsskat på vej?
Sideløbende med reformforhandlinger bobler debatten om presset på statsfinanserne. Forsvaret mangler 300 mia. kr. over de kommende år, og dertil kommer statsministerens pensionsløfter, der anslås at koste omkring 35 mia. kr. årligt.
Pensionsløfterne fik et par borgerlige ord med på vejen på Venstres landsmøde i weekenden.
“Der er ikke råd til det hele”, var beskeden fra Troels Lund Poulsen, som dermed lagde sig i slipstrømmen på de økonomiske vismænd, der i sidste uge kippede med det røde flag.
Hvis SVM-regeringen ikke sprænger på andet, vil prioriteringen af de kommende udgifter og deres finansiering derfor kunne bane vejen for Venstres comeback til den blå blok
Derfor skal der prioriteres. Man kan ikke få begge dele.
Det bliver et valg mellem forsvar og pension, lød det fra Troels Lund Poulsen, der dog behændigt gled uden om den nødvendige diskussion om, hvor pengene skal komme fra. Skal de findes via massive offentlige besparelser eller skattestigninger, der i givet fald vil kunne camoufleres som krigsskatter? Det er essensen i den uundgåelige diskussion, der venter lige om hjørnet.
Venstre, der stadig hviler på Anders Fogh Rasmussens skattestop, og som derudover brød alle løfter for at komme i regering for derved at give skattelettelser, kommer under stærkt politisk pres. Partiet kan umuligt lægge ryg til højere skatter – uanset hvordan de er pakket ind.
Hvis SVM-regeringen ikke sprænger på andet, vil prioriteringen af de kommende udgifter og deres finansiering derfor kunne bane vejen for Venstres comeback til den blå blok.
Ny minister skal vente i to år på klar besked
Men inden da kæmper regeringen stadig med at få et af de nyligt søsatte skibe i sikker havn. Ved regeringsrokaden i august så tre nye ministerier dagens lys, men nu, flere måneder efter, ved et af dem endnu ikke, hvad det konkret må foretage sig.
Intentionen bag oprettelsen af det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab er, at ministeriet skal koordinere myndighedernes indsatser, når katastroferne indtræffer.
Udfordringen er blot, at den nye minister, Torsten Schack Pedersen, endnu ikke ved, hvilke beføjelser han og ministeriet er udstyret med, og ministeren ved heller ikke, hvem der i sidste ende står med ansvaret, når flere myndigheder er involveret i den samme opgaveløsning.
Det skal en ny kommission finde ud af. Den skal være færdig inden to år, og den kommer til at se på det nuværende sektor princip, hvor ministre kun er ansvarlige for deres eget departement og styrelser.
Styrelsen har ingen erfaringer med at træffe de hårde beslutninger, som ofte er nødvendige for at styre landet gennem en pludselig krisesituation
Sektorprincippet var, som nogen måske husker, til stor diskussion under coronakrisen og Minksagen i 2020, hvor flere myndigheder samarbejdede på kryds og tværs, men hvor ansvaret forsvandt mellem to stole, da opgaverne kørte skævt.
Under coronakrisen sad Rigspolitiet for bordenden af den Nationale Operative Stab, NOST. Det lederskab er nu overgået til det nye ministerium for naturkatastrofer.
En mildest talt dristig politisk beslutning, da regeringen dermed overlader dybt alvorlige samfundsbeslutninger til en beredskabsstyrelse, der hidtil kun har markeret sig ved at udarbejde teoretiske katastrofescenarier, og hvis spidskompetence i felten er at slukke brande og fylde sandsække.
For år tilbage bestod beredskabsstyrelsen primært af militærnægtere, og styrelsen har ingen erfaringer med at træffe de hårde beslutninger, som ofte er nødvendige for at styre landet gennem en pludselig krisesituation.
Læs også Andreas Karkers tekst “Mette Frederiksen kritiseres for aggressiv og uværdig opførsel”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
