KRYOLIT // BAGGRUND – Der påhviler DR et meget stort ansvar for at have overladt det til en knap nok færdiguddannet historiker at tumle med tungt og kompliceret stof, tilsyneladende uden nogen faglig supervision.
Jeg ville virkelig gerne kunne rose DR’s dokumentar om kryolitten fra Ivittuut, Grønlands hvide guld.
Den formidler et spændende stykke industrihistorie. Den lader grønlænderne selv komme til orde og fortælle om, hvordan de oplevede historien. Og så præsenterer den i virkeligheden også en interessant pointe om forståelsen af kolonial økonomi. Udgangspunktet er altså godt, og flere af grebene er velvalgte.
Men så er det, at kæden falder af, og udsendelsen i sin iver efter at dokumentere Danmarks økonomiske udnyttelse af Grønland havner langt ude af en tangent. En tangent, der ender med de famøse 400 mia. kroner. Et beløb, som efterfølgende har fået sit eget liv i en debat, som helt har sluppet jordforbindelsen.
Som historiker har jeg selv prøvet at sidde med et stort kildemateriale, fyldt med historiske tal. Man skriver af, stiller op i kolonner, regner sammen og konstruerer grafer. Ud af det kommer resultater, som man selv kan synes er vældig interessante. Men efterhånden lærer man også at stille sig selv det helt afgørende spørgsmål: Bidrager de her tal reelt til at belyse det, jeg gerne vil undersøge? Eller er jeg bare forelsket i dem, fordi jeg har brugt så megen tid på at grave dem frem?
Der er grænser for, hvad man kan udlede af historien. Når det gælder Grønlands selvstændighed – og tempoet i processen – så synes det mest afgørende ikke at være fortiden, men derimod spørgsmålet om, hvilket økonomisk fundament man kan skabe for fremtiden
Der påhviler DR et meget stort ansvar for at have overladt det til en knap nok færdiguddannet historiker at tumle med tungt og kompliceret stof, tilsyneladende uden nogen faglig supervision. Nu står en ung kollega midt i en shitstorm, som ud over reel, faglig kritik også kammer over i helt urimelige beskyldninger om politisk motiveret ”misinformation”. Jeg håber, hendes honorar for at medvirke har været stort nok til, at hun kan trække stikket og isolere sig på en fjern sydhavsø de næste par uger.
Imens må DR’s ledelse så stå til regnskab for, at man ikke har inddraget mere erfarne fagfolk, i det mindste i en konsulent- eller redaktørrolle.
Tallet viser ikke noget
De 400 mia. er ifølge dokumentaren nutidsværdien af kryolitselskabets samlede omsætning over de ca. 130 år, hvor minen var aktiv. Men de præsenteres som et tal for, hvor meget Danmark har tjent på at udnytte den grønlandske kryolit.
Vi kan for nemheds skyld helt udelade den selvstændige problematik om omregning fra historisk til aktuel værdi.
I stedet går vi direkte til spørgsmålet om omsætning over for indtjening. For som mange allerede har indvendt, så er det sidste jo langtfra det samme som det første.
Det er rigtigt. Men her er vi så ved den interessante pointe om forståelsen af kolonial økonomi. Sagen er jo den, at det, som er udgifter for kryolitselskabet, er indtægter for nogle andre: Arbejdsløn til ansatte, betaling til underleverandører, etc. Og pointen er, at ingen af de indtægter falder i Grønland, men udelukkende i Danmark, hvor de indgår i og er med til at forstærke det økonomiske kredsløb.
Det ville have været oplagt at sammenligne kryolitselskabets omsætning med Danmarks samlede bruttonationalprodukt, BNP
Derfor kan man godt argumentere for, at det er rimeligt at se på hele omsætningen, hvis man vil vurdere kryolittens betydning for dansk økonomi.
Udsendelsens grundlæggende problem er derfor et andet. Nemlig at de 400 mia. i sig selv ikke viser særlig meget – ud over at hvis man lægger tilstrækkeligt mange små tal sammen, kan man godt ende med et meget stort tal.
Hvis tallet skal begrunde udsendelsens centrale påstand om, at indtægterne fra kryolitten har været af afgørende betydning for Danmarks samlede økonomi, så skal det jo på en relevant måde kunne sammenholdes med tal for sidstnævnte. Og det sker ikke på noget tidspunkt.
Omregning til nutidsværdi
Det ville have været oplagt at sammenligne kryolitselskabets omsætning med Danmarks samlede bruttonationalprodukt, BNP.
Her kunne man så have lavet den samme manøvre, som man har gjort for kryolitten: Omregnet BNP til nutidsværdi år for år og så akkumuleret tallene. Jeg tænkte først, at jeg selv ville prøve at gøre det. Men jeg opgav, dels fordi jeg ikke umiddelbart kunne finde BNP-tal for den tidligste del af perioden, dels fordi der er flere mulige metoder til omregning til nutidsværdi, og det fremgår ikke helt klart, hvordan man har gjort det i dokumentaren.
Men jeg kom dog så langt, at det står klart, at vi under alle omstændigheder er oppe i fantasillion-klassen. Et sted, hvor selv 400 mia. sandsynligvis blot ville udgøre promiller.
En anden, og nok mere fornuftig tilgang ville have været år for år at have sat kryolitselskabets omsætning i relation til BNP i årets priser. Så var man sluppet for den usikkerhed, der ligger i omregning til nutidsværdi, men havde fået en reel indikation af kryolittens økonomiske betydning.
Mit gæt – som bare er et gæt – er, at vi også her i de fleste år ville have talt om promiller. Men også, at der ville være svingninger og år med større betydning. Og det ville være interessant, også som en indikation af, hvad man evt. kunne kigge nærmere på.
For en anden pointe er, at man faktisk til dels slår sig selv for munden, hvis man argumenterer for kryolittens økonomiske betydning ud fra akkumulerede tal og gennemsnitsbetragtninger. For selv om værdien af kryolitten kun har fyldt få promille af BNP i gennemsnit, så kan den jo godt have haft større betydning i perioder.
Dette springer dokumentaren let henover
Det er velkendt blandt historikere (selv om dokumentaren lidt konspiratorisk antyder det modsatte), at to af de helt store aktører i dansk erhvervsliv i slutningen af 1800-årene, C.F. Tietgen og G.A. Hagemann, tjente gode penge på kryolitten.
Penge, som de efterfølgende reinvesterede i andre foretagender. Netop i denne centrale periode for det industrielle gennembrud i Danmark er det rimeligt at antage, at kryolitten spillede en betydelig rolle. Det kunne dokumentaren med fordel have gravet dybere i.
Alt det springer udsendelsen imidlertid let hen over. I stedet forsøger interviewpersonen i en central scene at presse økonomiprofessor Torben M. Andersen til at forholde de 400 mia. til størrelsen af den danske stats udgifter til Grønland i samme periode. Det afviser han – med gode argumenter.
Frem for at lytte til og reflektere over argumenterne udtrykker intervieweren imidlertid sin skuffelse over manglen på ”et klart svar” og beslutter sig for at finde en anden økonom
Frem for at lytte til og reflektere over argumenterne udtrykker intervieweren imidlertid sin skuffelse over manglen på ”et klart svar” og beslutter sig for at finde en anden økonom.
Det er klart, at selv om man kan argumentere for at bruge kryolitselskabets omsætning, når man skal vurdere kryolittens betydning for den samlede økonomi, så gælder argumentet ikke, hvis man vil relatere kryolitten til statens udgifter til Grønland. Her må man nødvendigvis holde sig til statens indtægter fra kryolitten, i form af skatter og afgifter.
Og hvis man vil gøre det ordentligt, så bør man vel også inddrage de andre indtægter og udgifter, som staten havde. Fx havde staten jo monopol på al handel i og med Grønland frem til 1950.
Fremtiden
Der er således nok at tage fat på, hvis man vil dykke dybere ned i historien om de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Og det kan man med fordel gøre.
Som statsminister Mette Frederiksen gentagne gange har sagt det, så afgøres Grønlands fremtid i Grønland. Skulle det komme dertil, at grønlænderne ønsker fuld selvstændighed fra Danmark, så må det være sådan.
Men det gælder jo for både grønlændere, danskere og alle andre, at viden om fortiden kan hjælpe med at træffe bedre beslutninger om fremtiden. Fx kan en mere præcis viden om de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark være med til at kvalificere en diskussion om, hvordan Danmark bør støtte Grønland fremover, også hvis landet bliver selvstændigt.
Men der er også grænser for, hvad man kan udlede af historien. Når det gælder Grønlands selvstændighed – og tempoet i processen – så synes det mest afgørende ikke at være fortiden, men derimod spørgsmålet om, hvilket økonomisk fundament man kan skabe for fremtiden.
Og her er et hul i jorden, som for længst er tømt for sit engang værdifulde indhold og i dag står fyldt med vand, næppe det skarpeste argument.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
