Grundlovsdag blafrer Dannebrog for en horeunge

af i Danmark/Historie

POLITIK // HISTORIE – Frederik d. 7. dyppede 5. juni 1849 sin fjerpen i blæk og underskrev Danmarks første grundlov. Den afskaffede enevælden, indførte forsamlingsfrihed, retten til at tale, tænke og tro som man vil, og valgret til ganske almindelige mænd over 30 med egen husstand. Kun 15 pct. af befolkningen, men dog et stort skridt på vej mod det fantastiske demokrati, vi har i dag.

Præcis otte år tidligere, 5. juni 1841, var en vis jomfru Louise Rasmussen på diskret ophold i Flakkenbjerg på Sjælland. Her fødte hun en søn uden for ægteskab. Barnefaderen var Carl Berling, bogtrykker, udgiver og en af tidens mest kendte mænd. Han forvandlede Berlingske Tidende fra et ugentligt annonceorgan til en daglig avis med indenlandske og udenlandske nyheder og politisk stof – den første i Danmark. Carl Berlings mor – enkefrue – spændte ben for sønnens forhåbninger om ægteskab med barnemoderen, der tjente til livets ophold som figurantinde ved Det Kgl. Teaters balletkompagni. En jobtitel, der antyder et begrænset dansetalent.

Berling vedkendte sig faderskabet til drengen, som blev døbt Frederik Carl Christian Louis Berling. Det står skam i kirkebogen. Han betalte også den familie, der tog barnet i pleje, indtil Louise Rasmussen hørte rygter om, at familien behandlede drengen skidt. Så hentede hun ham resolut til København, hvor han voksede op hos en tidligere budkone ved Berlingske, Ane Jacobsen. I folketællingen fra 1855 står den fireårige dreng opført som hendes søn med efternavnet Jacobsen.

5. juni blafrer landet over både for grundloven og for en lille uægte unge. Et smukt symbol på, at grundloven gælder for alle, også samfundets mest foragtede og udskudte

Og sammenhængen mellem den ene og den anden 5. juni?

Ja, Carl Berlings bedste ven hed Frederik, han var kronprins, og de to havde været soldater sammen. Da Carl ikke selv kunne gifte sig med jomfru Rasmussen, så introducerede han behændigt de to for hinanden. Kronprinsen havde haft uheld i kærlighed, to gange var han blevet gift med en prinsesse og begge gange var ægteskabet endt med at prinsessen forlangte skilsmisse på grund af prinsens druk og vold.

Med Frederiks og Carls hjælp etablerede jomfru Louise Rasmussen sig som modehandlerske i København, og hun blev kronprinsens elskerinde. Han var vild med hende og hun kunne styre ham som ingen andre.

Frederik blev konge i februar 1848, han ville ha’ sin Louise, men gift kunne de ikke blive, Guds død! En ganske almindelig kvinde uden antydning af blåt eller royalt blod i årerne, tanken bragte hoffet i oprør!

Men så kom martsoprøret i 1848, og valget til den grundlovgivende forsamling, som i 1849 leverede Danmarks første grundlov til underskrift hos kong Frederik d 7.

Og han kunne jo have valgt en af årets 363 andre dage, men grundlovsdag blev netop den 5. juni, fødselsdagen for den nu otteårige dreng som i sit døbenavn havde både sin biologiske fars, kronprinsens og sin mors fornavne – Carl, Frederik, Louis(e) foruden et Christian (måske efter Berlings far).

Datosammenfaldet kan være en tilfældighed, men er det næppe i betragtning af Louises og Berlings store indflydelse på Frederik d 7. , og i hvert fald er det en skøn tanke, at Dannebrog hvert år den 5. juni blafrer landet over både for grundloven og for en lille uægte unge. Et smukt symbol på, at grundloven gælder for alle, også samfundets mest foragtede og udskudte.

Dengang var det uægte børn, i dag stemples andre grupper som udskud, men samme principper gælder: Alle er lige for loven. Du kan tale, og tænke og tro som du vil. Om end ikke altid en realitet, så dog det retlige, moralske og politiske kompas, der er sammenhængskraften i vores nationale fællesskab.

Og den lille Carl Jacobsen? Ja, han blev sendt til England og blev godsejer. I mellemtiden var mor, Louise Rasmussen blevet gift til venstre hånd med Frederik d. 7. Han betitlede hende grevinde Danner og sørgede overordentlig godt for hendes økonomi.

Louise Danner levede ved hans side, foragtet af både hoffet og folket, selvom hun var den, der sørgede for, at kongen holdt sig nogenlunde ædru og præsentabel i officielle sammenhænge. Først da Frederik døde i 1863, blev grevinde Danner sat fri til at gense sin søn på lange udlandsrejser.


Illustration: Fra Pia Fris Laneths bog 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere.

Pia Fris Laneth er forfatter og historien om Carl, Frederik og Louise er udfoldet i hendes bog: ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere”, som handler om de kvinder og mænd, der gjorde Danmark demokratisk.

Bogen fik Weekendavisens litteraturpris og blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets bedste bøger.

Seneste artikler om Danmark

Trump Baby

INTERVIEW // DEMOKRATISK DIALOG – Morten Skovgaard er manden, der har fået