BØRNETEATER // ANMELDELSE – Pippi Langstrømpe er rå-charmerende. Figuren, naturligvis, men også opsætningen på Folketeatrets turnéscene. Det er sjovt for børnene, som Astrid Lindgren altid er solidarisk med, men også overraskende rørende for forældregenerationen … eller måske endnu bedre: bedsteforældregenerationen.
Det er ikke et element, jeg husker, at jeg bed mærke i, da Pippi Langstrømpe red over skærmen i min egen barndom. Men Astrid Lindgren har aldrig været bange for at tackle svære følelser i børnehøjde. Pippi er forældreløs.
Det er selvfølgelig historiens grundpræmis, at Pippi bor alene i Villa Villakulla med abe, hest og en kuffert fuld af guld. Men hver aften sender hun en hilsen op til sin afdøde mor på hendes sky, og hver aften kommer Hr. Nilsson med kikkerten, så Pippi kan spejde efter den savnede far.
Tommy, Annika og det flydende køn
Hvilket selvfølgelig slår streg under forskellen til nabohuset, hvor Tommy og Annika bor med kærlige og omsorgsfulde forældre. Om end noget konventionelle, hvad bordskik og børnetøj angår – Annika og Tommy optræder forestillingen igennem i skoleuniform.
Hvad uniformeringen angår, har Folketeatrets Pippi Langstrømpe givet historien en moderne drejning, når Tommy i sidste del af stykket optræder i nederdel og Annika i bukser. Det bliver ikke forklaret, ikke kommenteret.
Det er ikke en del af plottet og flagrer derfor en smule, men det er måske netop pointen: at vi kan gøre, som vi vil. At vi ikke behøver forsvare kønsidentitære valg over for andre, og andre behøver ikke kommentere dem. Tommy er stadig Tommy, Annika er stadig Annika.
Det er i tråd med Pippi-figurens grundlæggende, feministiske dagsorden. I forestillingens univers og med de relativt konservative forældre er det måske lidt mindre sandsynligt, at det ville gå upåtalt hen.
Abe, hest og sørøverkaptajn
På den anden side accepterer vi uden videre, at Pippi Langstrømpe og hendes to venner spilles af (unge) voksne skuespillere, og at Hr. Nilsson er en Linette Stamp Christensen i kostume, og det er hesten Lillekarl også (Jeppe Kaas Vad). Man kan sagtens bruge hele forestillingen til at gennemtænke, hvordan det kostume fungerer.
Egentlig gør hesten ikke noget i historien. Men den skal bare være der i Pippi Langstrømpe, for hvordan skal vi ellers se den udødelige scene, hvor Pippi løfter en hest. Når den er i hus, så kan vi sagtens leve med, at både Villa Villakulla og skolebygningen repræsenteres ved dukkehuse. Det virker fremragende i den i øvrigt minimalistiske scenografi.
Pippis far, kaptajn Langstrømpe, er også sørøver med hat og støvler og kappe som fra en gammel Erol Flynn-film … eller Pirates of the Caribbean for at blive i et univers, som vor tids børn måske bedre kan forholde sig til. Vi er med andre ord i et frugtbart land mellem fantasi og virkelighed.
Opdateret eller forandret?
Det er nok også grunden til, at Pippi Langstrømpe stadig er holdbar. Jeg tilhører selv en generation, hvor velopdragne børn som Tommy og Annika var normen, og hvor skolelæreren var en autoritet, som man ikke modsagde. Og en generation, for hvem Pippi er lig med Inger Nilsson, som lærte mig og en hel masse andre børn svensk efter naturmetoden.
Det var i 1969. Astrid Lindgren skrev oprindelig figuren under krigen og fik bøgerne udgivet i 1945.
Så meget har ændret sig. Det folk i Sydhavet, som kaptajn Langstrømpe er blevet konge for, er ikke længere etnisk rubriceret, men benævnes kurrekurredutterne (på Kurrekurredutøen). Pedanten vil så her spørge, om det er politisk korrekt at ernære sig som sørøver, men litteraturen har en lang tradition for at se med tilgivende øjne på netop den profession.
Pippi Langstrømpe er eventyr i børnehøjde
Og så er Pippi Langstrømpe først og fremmest et eventyr. Eventyrelementerne får bare lov til at udspille sig i en genkendelig hverdagsramme. Og selvfølgelig er det stadig sjovt at lege sørøvere.
Ligesom det er sjovt at købe så meget slik, at man dårligt kan rokke med ørerne (og slet ikke spise aftensmad), at drikke så mange sodavand man vil og holde bøvsekonkurrence bagefter, at se lærerens autoritet undermineret, og at Pippi vasker gulv ved at skøjte på skurebørsterne (nu klude, men same-same).
Vi får altså et udpluk af klassiske scener fra Astrid Lindgrens bøger/tv-serien, men holdt inden for rammen af en familieforestilling i to akter. Og samtidig fungerer rammen med den forældreløse pige, der drømmer om sin afdøde mor og sin forsvundne far, som har lovet at finde hende igen i Villa Villakulla.
Det er derfor, Pippi måske er en smule misundelig på normaliteten hos Tommy og Annika. Det er også derfor, at Pippi under ingen omstændigheder vil forlade villaen på trods af myndighedernes og godhjertede menneskers bestræbelser på at få hende på børnehjem.
Musikalsk kvalitet
Det serveres alt sammen i velkendt musikalsk sovs. Eller måske sauce. For – som Wikke og Rasmussen engang gjorde mig opmærksom på, for det havde jeg ikke helt øre for som barn – Georg Riedels musik til tv-serien er kompositioner af virkelig høj klasse. Dertil er orkesteret, der lejlighedsvis dublerer som ekstra skoleelever og sørøverbesætning, veloplagt velspillende.
Pippi Langstrømpe kunne være endt som en moderat underholdende repetition af kendt stof, men det er blevet en fejring af Astrid Lindgrens altid børnesolidariske hyldest til fantasien. Og hendes indsigt i at barndommen er mere end bare solfyldte sommerdage.
Jo, det er dejligt at have sin helt egen Villa Villakulla. Sin abe og sin hest. Og en kuffert fuld af guldmønter (gudskelov ikke moderniseret til bitcoins). Men når mørket falder på, vil de fleste børn nu alligevel hellere have en mor, der er levende, og en far, der ikke er forsvundet.
Eller to virkelig gode venner.
Nostalgi på den gode måde
Det kan godt være, at Pippi Langstrømpe først og fremmest henvender sig til børnene, men de voksne ledsagere får også lidt til eftertanke. Måske også en ”walk down Memory Lane”. Om ikke andet får de med garanti lyst til at give en rigtig kaptajn Langstrømpe bjørnekrammer.
Så med ærefrygt over for Astrid Lindgren, beundring for iscenesættelsen og begejstring for energien på scenen er der 5 stjerner til en forestilling for børn og deres voksne – uanset i hvilket led.
Tv-serien Pippi Langstrømpe kan i øvrigt streames på DRTV frem til d. 25. oktober, hvis nogen har brug for repetition.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
