OECD har talt: Her er dansk ehvervslivs fem største udfordringer

Thomas Bernt Henriksen 22.01.2019

POV BUSINESS // ANALYSE – Landerapporten fra OECD, der for få dage siden blev præsenteret med finansminister Kristian Jensen som vært, er et eksempel på, at der tit er unyttig stor forskel på, hvad der burde blive diskuteret og hvad der faktisk diskuteres, påpeger Thomas Bernt Henriksen. Diskussionen om skatten på generationsskifte har nemlig overskygget det overordnede budskab fra OECD om, at kapitalskatten skal ned, fordi marginalskatten også skal. Og det er synd og skam, for faktisk er OECD’s analyse af de fem største problemer i dansk erhvervsliv både skarp og interessant – også selvom den samlede analyse er overset i mediedækningen af rapporten.

OECD’s entydige anbefaling om, at VLAK-regeringen burde rulle lempelsen af generationsskifteskatten til 5 pct. tilbage, er åbenlyst en god historie i medierne, fordi OECD siger regeringen imod. Det samme kan siges om OECD’s melding på topskatten, der forbliver en varm politisk kartoffel i regeringsblokken. Desværre drukner den samlede analyse i de problemer, som skatteændringerne skal løse.

OECD har traditionelt en høj troværdighed i den økonomiske debat herhjemme. Nogen vil sige for meget, men det er trods alt positivt, at vi i Danmark altid gerne vil diskutere, hvad internationale økonomiske samarbejdsorganisationer fortæller os. I USA har OECD aldrig haft en stor stemme.

OECD’s anbefaling om en tilbagerulning af skattelempelserne for arveskatten på familieejede virksomheder, om en nedsættelse af topskatten med 5 pct. og om en nedsættelse af den højeste aktieskat til 37 pct. er endt med at overskygge alle andre, vigtige, dele af rapporten. Skatteanbefalingerne er, set med fagøkonomiske briller, ikke særlig nyskabende.

Den kedsommelige logik i OECD’s forslag er, at kapitalskatten skal ned, fordi marginalskatten skal ned. Men den politiske logik siger lige nu, at en nedsættelse af topskatten og dermed kapitalskatten ikke ligger lige rundt om hjørnet. Måske OECD kan bremse oppositionens lyst til at hæve skatten, hvis den vinder valget

Anbefalingerne viser, at den økonomiske samarbejdsorganisation eksempelvis ikke tager et opgør med det ensomme danske princip om, at topskatten og den højeste aktieskat skal være nogenlunde ens, for at sikre at virksomhedsejere ikke shopper rundt mellem at udbetale løn til sig selv eller få udbetalt udbytte igennem virksomheden, for at opnå den mindste skatteprocent.

Den kedsommelige logik i OECD’s forslag er, at kapitalskatten skal ned, fordi marginalskatten skal ned.

Den politiske logik siger lige nu, at en nedsættelse af topskatten og dermed kapitalskatten ikke ligger lige rundt om hjørnet. Måske OECD kan bremse oppositionens lyst til at hæve skatten, hvis den vinder valget.

Diskussionen om OECD’s bidrag til den økonomiske debat bør flyttes fra teoretiske forslag om skat til en diskussion af udfordringerne for dansk økonomi og erhvervslivet.

Den korrekte analyse giver de bedste svar – også når det gælder skat. Faktisk er OECD’s analyse af de fem største problemer i dansk erhvervsliv både skarp og interessant, også selvom den er overset i mediedækningen af rapporten.

**Her er OECD’s bud de fem største udfordringer for dansk erhvervsliv*:**

“Weak business dynamics in upscaling” – svag virksomhedsdynamik i forhold til at få skaleret ikke mindst unge virksomheder op. OECD bruger ord som markedsfejl og mangel på risikovillig kapital. Det er herhjemme endnu ikke lykkes at få skabt en seriøs debat om, hvordan vi får virksomhederne til at vokse sig større.
“Slow investment” – investeringsudviklingen er svag og svagere end de rekordlave renter tilsiger, vurderer OECD. Der er brug for en mere markedsbaseret finansiering, fordi – som analyser fra Axcelfuture senest har påpeget – at der investeres stadig mere i intellektuel kapital, software og nye forretningsmodeller.
“Highly concentrated innovation” – forskning og innovation er koncentreret hos få store selskaber, inden for et begrænset antal sektorer. Måske kan genindførelsen af skattefrihed ved oprettelse af erhvervsdrivende fonde hjælpe på den udvikling, men der skal mere til.
“Limited use of advanced technology” – danske virksomheder ligger ikke i front, når det gælder om at bruge kunstig intelligens eller machine learning, og OECD peger konkret på, at Danmark ligger helt i bund, når det gælder indfasningen af den såkaldte Internet Protokol version 6. Lidt afhængig af hvem man spørger, er det, i følge Danmarks Statistik, 5-20 pct. af danske virksomheder, som bruger de nye og mest avancerede teknologier. Et af problemerne er, at Danmark er et at verdens mest digitaliserede samfund, men omvendt et af de samfund, hvor den offentlige sektor stiller færrest data til rådighed for kommerciel udnyttelse i den private sektor, viser rapporten.
“Skill shortages” – og det betyder på godt dansk, at Danmark mangler mennesker med en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og at problemet er voksende. Vi ved det godt, men der mangler handling.

Når man tænker over det, er det frygtindgydende problemer, som OECD lister op.

Det letteste problem at løse er formentlig at sætte gang i investeringerne, for her er der konkrete redskaber som at indføre ekstra skattefradrag for investeringer eller at øge belønningen ved at stille risikovillig kapital til rådighed. Om end vi så er tilbage ved, om der overhovedet findes en pragmatisk politisk opskrift på at nedsætte kapitalskatterne.

De øvrige fire problemer er der ingen hurtige svar på.

Skal man være operationel, kunne man ønske at Disruptionrådet, lige så klart som OECD, definerede erhvervslivets fem største udfordringer – det kunne jo være de samme fem. Herefter kunne man flytte debatten ind på Christiansborg. Gerne hurtigt efter et valg – uanset hvem der vinder

Det vil tage tid at styrke de unge virksomheders evne til at skalere op, at få flere virksomheder til at være forsknings- og innovationsaktive, at få virksomhederne til at kaste sig over ny teknologi og til sidst, at få uddannet nok mennesker med især STEM-kompetencer.

Axcelfuture og mange andre tænketanke har allerede leveret store og små svar på nogle af de fem udfordringer for dansk erhvervsliv. OECD leverer delvise og utilstrækkelige svar, men en god analyse.

Disruptionrådet har også bidraget med analyser og diskussion om udfordringerne for Danmark, men har endnu ikke formået at sætte en klar dagsorden.

Skal man være operationel, kunne man ønske at Disruptionrådet, lige så klart som OECD, definerede erhvervslivets fem største udfordringer – det kunne jo være de samme fem. Herefter kunne man flytte debatten ind på Christiansborg. Gerne hurtigt efter et valg – uanset hvem der vinder.

*Først på engelsk af dokumentationshensyn og så med en ledsagende dansk forklaring.

Landerapporten kan downloades her:
https://www.oecd-ilibrary.org/economics/oecd-economic-surveys-denmark-2019_eco_surveys-dnk-2019-en

Topillustration: PxHere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen er cand.polit og erhvervskommentator på Berlingske. Han har tidligere været vicedirektør i tænketanken Axcelfuture, chefanalytiker for Danske Bank og chef for lederkollegiet på Børsen.