HELP! // ESSAY – I disse dage er det 60 år siden, The Beatles-filmen Help! havde premiere. I den anledning har Hans Henrik Schwab genset filmen, genhørt soundtracket og – måske mere usædvanligt – genlæst romanen over filmen. Læs her om filmen, der er sammenlignet med nogle af 60’ernes største filmmesterværker.
Mon ikke mange med blot minimal interesse for The Beatles har set denne filmkomedie, der ligesom A Hard Day’s Night fra året før er instrueret af Richard Lester? En film, som – i modsætning til nævnte semi-dokumentariske film, der var holdt i sort/hvid a la cinema verité – er en ’rigtig’ spillefilm i farver. Richard Lester kalder den selv en ”Pop Art fantasy”.
Mens en senere Beatles-instruktør, Martin Scorsese, har sammenlignet Lesters stilskabende, fornyende formsprog og filmiske farveholdning med store værker af samtidige instruktører som Antonioni (Blow-Up), Resnais (Last Year at Marienbad) og Truffaut (Fahrenheit 451), idet han også udnævner filmen til en stor ”deadpan movie comedy”, hvor det lykkes Lester at harmonisere de fire beatlers forskellige personligheder – ganske som instruktøren Leo McCarey 30 år tidligere havde gjort med de fire Marx Brothers i filmklassikeren Duck Soup.
Den amerikanske tv-gruppe The Monkees, der også ofte, af bl.a. Lennon, er blevet sammenlignet med netop Marx Brothers, fortsatte med deres tv-serie i 1966, hvor Beatles-filmene fra ’64 og ’65 slap (når The Monkees eksempelvis i seriens første afsnit kaster dartpile efter en Beatles-plakat, er det en eksplicit reference til den helt tilsvarende åbningsscene i Help!). The Monkees var bevidst castet til at efterabe Beatles, hvilket de gjorde med stor succes – indtil de valgte at bryde ud af abeburet og transformere sig til et ’rigtigt’ band i egen ret.
Help! har i øvrigt også dannet mode i bogstaveligste forstand: I anledning af 60-året har det italienske firma Vigorelli således ladet fremstille en replika-udgave af den cap, Lennon bærer i filmen, i et begrænset oplag. Den kan erhverves til den nette sum af 1300 kr., hvis man ønsker at være på hat med Lennon anno 1965!
Help!, droner og drugs
Mon ikke også mange selv europæiske Beatlesfans har hørt det amerikanske soundtrackalbum Help!, der i modsætning til den officielle britiske lp af samme navn inkluderer flere orkestrale instrumentalnumre (med musical score af Ken Thorne) fra filmens lydspor? Instrumentalnumre, der spænder fra James Bond-pasticher over tyrolermusik til ikke mindst indisk musik med citar (teknisk set den første brug af dette instrument på en Beatlesplade. Selv om det her ikke blev spillet af en beatle), hvormed denne film – især restaurant-scenen med indiske musikere – reelt blev startskuddet på Harrisons livslange interesse for orientalsk musik, kultur og religion.
Interessen viste sig allerede få måneder efter på The Beatles’ næste album, Rubber Soul, jf. Harrisons citar på ”Norwegian Wood”. I det hele taget fylder den indisk inspirerede musik forbavsende meget på filmens lydspor.
Det er også på Help!-soundtracket, at man for første gang på et Beatles-nummer – ”Ticket To Ride” – møder det musikalske fænomen ’drone’, dvs. bas-tonen bliver liggende eller gentaget gennem hele nummeret. Dermed foregriber ”Ticket to Ride” senere numre som ”Got to Get You into My Life” (også fra det efterfølgende Rubber Soul-album) og den psykedeliske ”Tomorrow Never Knows”, der ligeledes er bygget op om en drone. ”Ticket to Ride” åbner med linjen: ”I think I’m gonna be sad”, der anslår en ny melankolsk stemning i Lennons tekstunivers.
I dag ved vi tillige, at filmens titelnummer, ”Help!”, var Lennons private nødråb om hjælp, så også i den forstand peger filmens soundtrack fremad, jf. Lennons senere selvbiografiske sange og primalskrigsperiode. Mon ikke disse musikalske og lyriske landvindinger delvis er blevet til under indtryk af de nye drugs, The Beatles i denne periode blev introduceret til: Marijuana og LSD?
Kort og godt: På Help! finder man både den innovative musik og den introspektive lyrik, mange forbinder med senere Beatles-albums som Rubber Soul: det album, der som bekendt (i den amerikanske udgave med en delvis anden tracklist) inspirerede Brian Wilson til Pet Sounds. Reelt bygger Rubber Soul dog videre på Help!, som på sin side står på skuldrene af Beatles for Sale osv. The Beatles var et band i kontinuerlig udvikling, der hele tiden byggede ovenpå.
Paperback Writer
Så vidt filmen og musikken, som de fleste kender. Til gengæld er det nok de færreste selv hardcore-fans, der har læst romanen Help! Det har jeg.
Help! i bogform, en prisbillig paperback, er en såkaldt ’novelization’, dvs. Al Hines’ roman er baseret på det originale screenplay af Marc Behm og Charles Wood. Bogen følger derfor filmens handling nøje: En fanatisk religiøs sekt jagter Ringos fingerring, som viser sig at være en hellig genstand – og samtidig filmens ’macguffin’, dvs. den rekvisit, der er omdrejningspunktet for den hæsblæsende handling, som fører The Beatles til både badestrandene på Bahamas og skiløjperne i de østrigske alper.
Et plot, der reelt er en (selv)parodi på beatlemaniaen, hvor gruppen verden over blev jagtet af fanatiske fans, der om ikke som de religiøse fanatikere i filmen ville klippe fingeren af Ringo, så i virkelighedens verden ikke gik af vejen for at klippe en tot af den berømte beatlesfrisure (det skete faktisk under et fint ambassadebesøg!).
The Beatles var et band på konstant flugt fra fanatiske fans – et tema, der allerede året før blev anslået i A Hard Day’s Night-filmen. De var midt i 60’erne både i virkeligheden og på det hvide lærred et ”band on the run”.
Da bogen er baseret på filmmanuskriptet, er den naturligvis meget dialogbåret og i øvrigt illustreret med stillfotos i sort/hvid (selv om denne film som nævnt i modsætning til den første Beatles-spillefilm er i farver). I en vis forstand var sådanne novelizations, der var meget udbredte i 60’erne, den tids svar på en VHS eller DVD: dvs. det medie, hvormed publikum kunne købe og genopleve filmen efter at have set den i biografen. Ja, indimellem blev der sågar udsendt novelizations over film, der i forvejen havde et litterært forlæg: altså en roman over en film, der var baseret på en roman.
For at Help!-bogen kunne nå i trykken og ligge klar til udgivelse samtidig med filmpremieren var det nødvendigt at basere den på en tidlig version af filmens screenplay. Det havde den konsekvens, at romanen indeholder flere kasserede scener: scener, der blev indspillet, men ikke nåede med i den endelige film, og derfor giver et interessant indblik i filmens skabelse.
I romanen finder man eksempelvis følgende ’outtake’ fra filmen: I starten af bogen får Ringo lyst til et glas mælk og åbner et køleskab – i hvilket der står en ko, som han så malker! Man skulle tro, at Monty Python havde set denne kasserede scene, når man tænker på deres absurde humor og vanvittige visuelle gags i det følgende årti …
The Beatles spiller Shakespeare
En anden, lidt længere sekvens, der blev kasseret i filmen, men fylder otte trykte sider i bogen, er interessant rent dramatisk og dramaturgisk. I denne scene ankommer The Beatles til deres skuespil-coach: ”Sam Ahab, Teacher of Dramatic Art” (i den kasserede filmsekvens hedder det ”Sam Ahab School of Transcendental Elocution”, og det var vel at mærke, et par år FØR beatlerne i virkeligheden skulle studere transcendental meditation hos Maharishi!).
Hvis man interesserer sig for The Beatles’ filmkarriere, kan det derfor betale sig at spendere et par fornøjelige timer i selskab med bogudgaven af Help!
Hos denne Sam Ahab (Bahamas stavet bagfra, apropos filmens location!) øver de sig under coachens kyndige instruktion i at deklamere – transcendere, siger Sam Ahab! – Shakespeare på blankvers. Paul reciterer med den distingverede Shakespeare-skuespiller Richard Burtons stemme (dvs. han transcenderer), mens George ikke transcenderer, men snarere travesterer verset på sin egen scouse-dialekt!
”The contrast with Old Vic and Liverpudlian was startling”, som det hedder i romanen. Til stede er også en ung kvindelig skuespil-elev: Shakespeares ”Lady Macbeth”, der især spiller op til Paul (denne ’missing scene’ med skuespilleren Wendy Richard dukkede i form af still-fotos op som ekstra-materiale på DVD-udgaven i 2007).
Samtidig rummer denne meta-scene en del selvironi, da The Beatles jo heller ikke i virkelighedens verden var uddannede skuespillere – endsige Shakespeare-skuespillere – og derfor indimellem kunne have svært ved at huske og fremsige filmens replikker, hvilket også i virkeligheden skal have generet den professionelle skuespiller Frankie Howerd, der spillede deres coach, og var grunden til, at scenen blev droppet. Ringo var måske den eneste af de fire beatler, der kunne ”Act Naturally”, som et af numrene på den britiske lp-version af Help! hedder, og han fik da også efter Beatles’ opløsning en vis succes som skuespiller i en række spillefilm.
Vigtigst i dette fraklip er dog skurken og sektlederen Clangs voldelige forsøg på at fravriste Ringo den sakrale fingerring (som han kun ifølge denne kasserede scene har fået tilsendt fra en fan i Østen), hvilket udløser en del dramatik. Genser man filmen efter at have læst bogen, vil man bemærke, at filmen i et par andre scener ikke desto mindre stadig refererer til denne sekvens, selvom den altså blev udeladt i den færdige film!
Hvis man interesserer sig for The Beatles’ filmkarriere, kan det derfor betale sig at spendere et par fornøjelige timer i selskab med bogudgaven af Help!
Filmografisk fodnote
Romanudgaven af A Hard Day’s Night – den første Beatles ’movie tie-in’ i bogform – er også interessant ved at inkludere scener, der endte på klippebordet. Sjovt nok er også her en af de kasserede scener med Paul – damernes ven – der igen afbryder en ung kvindelig skuespiller, der er i gang med at øve sig i at deklamere med teatralsk diktion og af Paul opfordres til i stedet at tale naturligt, som man gjorde i tidens britiske film inden for den såkaldt ’køkkenvask-realisme’. Ligesom i Help!-scenen er der således tale om et lille teaterstykke i teaterstykket (filmkomedien), en såkaldt ’mise en abime’. Læs her om denne første Beatles-film og -novelization:
I 1967 var det ikke blot enkeltscener, men en hel, planlagt tredje Beatles-spillefilm, Up Against it (ikke at forveksle med tv-filmen Magical Mystery Tour fra samme år), der blev droppet. Imidlertid udkom den påtænkte films screenplay af Joe Orton senere (posthumt) i bogform – i øvrigt også som egentlig roman med titlen Head to Toe – så man i dag har mulighed for at læse sig til, hvad verden dengang gik glip af på det hvide lærred, bl.a. en scene med The Beatles som drags! Læs hele den dramatiske historie om ’the lost Beatles movie’ her:
Bibliografisk fodnote
The Beatles’ to spillefilm endte også i anden forstand i bogform, endda på dansk. Den danske forfatter Anders Bodelsen skrev således ikke blot et prisbelønnet hørespil med titlen En hård dags nat (1967), men også en novellesamling med titlen Hjælp (1971). Samme Bodelsen dækkede i foråret 1976 for Billed-Bladet Wings-koncerten i Falkoner, hvor han beskrev sin euforiske flashback-oplevelse, da McCartney istemte ”Yesterday”: den måske mest berømte sang fra Help!-lp’en.
I øvrigt udgav John Lennon selv en bog blot en måned før filmpremieren: den prosalyriske A Spaniard in the Works, som han i et kort klip ses med i filmen. Slet skjult product placement med et glimt i øjet!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og