
POV SPORT // UGENS INTERVIEW – FCK-cheftræner Jess Thorup er ikke i København på gennemrejse. Han kunne sagtens se sig selv og familien bo her i mange år fremover. Et eller andet sted bestemmer han det ikke selv. Eller jo, hvis han ikke længere vil være fodboldtræner, eller hvis han sørger for at hente nogle pokaler hjem til FC København.
København er da en stor by, og FC København en stor fodboldklub. Indimellem også med armbevægelser, der passer dertil. Klubbens cheftræner, tiden flyver, Jess Thorup, har allerede stået i spidsen for den i 16 måneder, men han kører ikke ligefrem London-stilen eller Mourinho-manerer.
Da vi nærmer os tidspunktet for at mødes, sender han en sms med besked om, at han kører ude fra klubhuset ude på Jens Jessens Vej på Frederiksberg om et kvarter og spørger til adressen. Den sender jeg velvilligt tilbage i en fart med beskeden om, at det vanskeligt at finde en parkeringsplads i Indre By.
”Jeg er på cykel,” svarer han.
Nå ja, no problem så da. Han har ellers en Audi Q5 stående hjemme i Amaliegade, forlyder det fra pålidelig kilde, men man kommer hurtigere på tværs af byen på cykel, og så holder Jess Thorup formen ved lige.
Nu er det ikke sådan, at han er et Wolt-bud, der dukker op på privatadresser og kaster om sig med interviews uden for klubregi. Han har da også adviseret klubbens kommunikationschef om sit forehavende, for der skal være styr på presseaktiviteterne i en børsnoteret virksomhed.
Jeg tænker, at cyklen flyver lavt hen over byen på benbenzinens høje humøroktan. For et halvt års tid siden var det skyerne, der fløj lavt, igen, over FC København. Men på denne solskinsmandag ligger FC København nummer ét i superligaen og er eneste hold tilbage i europæisk fodbold. Igen. En ottendedelsfinale i Conference League mod stærke PSV Eindhoven.
Travl weekend
FCK spillede hjemme fredag, men cheftræneren har ikke holdt weekendfri af den grund. Dagen forinden tog han netop turen til Eindhoven med et fly om morgenen og retur om aftenen efter at have nærstuderet den kommende modstander.
Som bliver lidt sværere at møde, fordi der er gået selvforskyldt knas i kommunikationen med UEFA fra klubbens side. Man havde tilmeldt nyindkøbte Khouma Babacar som den ene af tre angribere til mødet med PSV, men det skulle vise sig, at han var i to spilledages karantæne på grund af en udvisning i Europa League-kvalen for sin tidligere tyrkiske klub, Alanyaspor.
Derudover er der ingen grund til at være i specielt dårligt humør i københavnerklubben, der i fredags lignede et hold i grundstærk harmoni og en solid 3-0-sejr over Viborg. Ståle-støjen er efterhånden forstummet, og selvom det er tæt, venter der et udfordrende slutspilsforår i et trekantsdrama mellem Brøndby, FC Midtjylland og FCK. På søndag står den på mester-styrkeprøve mod netop Midtjylland på Heden.
Snakken om FCK’s såkaldt DNA er også lige så stille dampet af. Den der med en fodboldklubs DNA er i det hele taget ikke lige sådan at afkode i en særdeles flygtig tid for fodboldboldspillere. Måske den først og fremmest og efterhånden kun findes i de danske og alverdens klubbers akademier. Hvis en klub har et særkende, værdier eller en kultur, man gerne vil indpode i sin talentudvikling, er det velsagtens dér man kan påvirke og inkorporere eller indpode en form for DNA. Og i selve organisationen.
Man køber den tårevædede afskedsfortælling, når Jonas Wind forlader FC København, når Jesper Lindstrøm forlader Brøndby
For ældre og salgbare spillere er og bliver der mere tale om en købmandsbutik eller nok nærmere et velassorteret supermarked. At stille sig op foran et TV-kamera og banke på eller kysse logoet på klubtrøjen efter tre kampe i sin nye klub er branchens forlorne udlægning af et tilhørsforhold, som i virkeligheden kun findes på en bundlinje af økonomi.
Man køber den tårevædede afskedsfortælling, når Jonas Wind forlader FC København, når Jesper Lindstrøm forlader Brøndby, men for at blive i danske rækker, så kan man efterhånden klistre ”tidligere klub” på det kvarte af superligaen, hvis Nicklas Helenius laver en kasse. Den nuværende Silkeborg-topscorer har udover to år i Aston Villa og et kort lejeophold i Paderborn spillet i både AaB, AGF og OB.

Moderne, professionel fodbold er en troløs branche, hvor vi som tilskuere sjældent formår at nå at lære startopstillingen udenad, før to, tre af spillerne er væk igen. Måske det også er sådan med trænere. De kører rundt i en superligakarrusel klubberne imellem eller bliver hentet hjem fra kortere eller længere udlandseventyr.
Som blandt andre Jess Thorup. Kom jeg til at tænke på, da han stod og rodede med sin cykel for at låse den op. Om han måske har fundet FCK-koden. Og ikke nødvendigvis klubbens DNA, selvom han dog har større mulighed for det end spilleren på gennemrejse eller genoprejsning.
Faktisk har han et andet brugbar ord for det, og det findes efterhånden i enhver klub med ambitioner: En playbook. Den havde Ståle Solbakken som ligaens længst siddende og klubbens mest vindende træner forfattet en del sider i. Og Jess Thorup har tænkt sig at skrive videre på den.
– Du virker faktisk ikke så klichekedelig, som jeg en gang formastede mig til at skrive. Du siger jo alle de rigtige ting. Fodbolden udvikler sig. Du har udviklet dig. For tiden snakker man meget ”relationer” og ”de relationelle færdigheder”. Lige før var det meget moderne med ”slutprodukt” og ”restforsvar”. Endnu længere tilbage var det ”små rum”, ”bagrum” osv. Hvor stammer de udtryk fra? Er det medierne, der opfinder dem, er det fra trænerkurser, jer selv der finder på dem?
”Meget kommer fra praktikken ude på træningsbanen, samtidig er det ofte linket op på en beskrivende del i forhold til, hvilken måde vi gerne vil gøre tingene på. Vi har et helt dokument. Style of play, kalder man det. Og de udtryk, prøver vi jo gerne af, dem bruger vi i dagligdagen over for spillerne, så derfor, når vi står i interviews og så videre, så er det vigtigt for mig også at bruge de samme termer.
Samtidig arbejder jeg også selv ud fra en præstationsfilosofi, som selvfølgelig sætter sit præg på mit ordvalg. Relationer for eksempel hænger meget sammen med mine overbevisninger om team, tillid og relationelle færdigheder og hvad der får det bedste frem i den enkelte spiller.
Det er nok et sprog, der er udviklet af trænere generelt. Om det så lige er vores termer, jeg tror du vil finde mange af de samme termer i andre klubber
Det vil sige, når spillerne læser interviews, så ved de, hvad det er, jeg henviser til, fordi jeg ved, at spillernes også læser eller hører mine interview, og allerede dér har de en fornemmelse af, hvad træneren synes er okay. Allerede dér, har man en måde, man kan formulere nogle ting, man kan bruge til at forme spillerne. Derfor er det vigtigt for mig at bruge de samme termer, som også bliver brugt i dagligdagen.
Det er nok et sprog, der er udviklet af trænere generelt. Om det så lige er vores termer, jeg tror du vil finde mange af de samme termer i andre klubber. Måske de kalder dem noget andet, men de vil være der.
Der er måske noget trend i noget af det. Den til enhver tid siddende træner har jo også en måde udtrykke ”rum” på, eller nogle ting, der skal ske på banen, og når træneren bliver ved med at være der, så bliver de adopteret af truppen eller staben. Det er vel sådan, det opstår.
Style of play
Men det er jo vigtigt, fordi det her dokument, som nu for at tage style of play. Det er jo ikke ét, jeg kun sidder med. Det er officielt i hele klubben, og så er vi tilbage ved termerne. Når en spiller kommer op fra U19, og vi så siger ”forum” eller ’”bagrum”, eller hvad det nu hedder. Jamen, så ved spillerne godt, hvad det er, så de ikke skal stå og tænke: ’Hvad fanden snakker han om?”
– Men kommer du med en playbook eller retter du en eksisterende playbook til, som du skulle læse op på, inden du begyndte?
”Jeg er ligesom alle andre trænere i FC København gennem tiden ansat til at vinde mesterskaber og spille med de bedste i verden. Men udover det er jeg blevet ansat til også at have fokus på nogle spilværdier. Stærk kollektiv. Offensiv, underholdende fodbold, der begejstrer. Så der var én, men vi har ændret nogle ting i den i respekt for den erfaring, der er bygget op, og det er et løbende arbejde, der pågår. Det findes i de fleste klubber. Så ja der er playbook i FCK.
– Det gjorde du i hvert fald i starten. I hvert fald i dit forsvarssystem?
”På den måde er man i dagligdagen både pragmatisk i forhold til det, man står foran i weekenden, men samtidig skal man have et fundament og bygge ud fra, så man skriver jo ikke alle situationer ned til mindste detalje, men man er jo godt og grundigt gennemarbejdet i forhold til, hvordan man som udgangspunkt gerne vil have tingene?
Playbooken er ikke ensbetydende med, at man slår op på side 4, hver gang man skal træne: ‘Nå, det er sådan vi gør.’ Sådan fungerer det jo ikke. Det er nærmere noget, der løbende bliver rettet til, eller man har forskellige situationer ud fra det her. For eksempel måder at presse på. Presser man med én, eller presser man med to mand. Jeg og vi prøver hele tiden at beskrive de ting for at have noget konkret at forholde os til.
– Er det hele ikke blevet meget play by play-teoretisk. Som om, det er amerikansk fodbold?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg er ikke selv meget teoretisk. Jeg tror, jeg er en kombination af teori og praktik. Jeg er også meget praktisk anlagt, for jeg ved, hvilke ting, der skal gøres her og nu. Altså, jeg opererer i nuet, når jeg står i en kamp om torsdagen eller søndagen. Dér skal jeg jo agere i forhold til det, der sker på banen, og så kan jeg ikke slå op i en playbook.
Hvad skal jeg sige, når der står en mand og kloger sig på en anden persons vegne. Hvis jeg skal kommentere på alle de holdninger, folk har eller tror, de ved noget om mig
Som træner er jeg vel et sammensurium af det, jeg har oplevet igennem de her 30-40 år som både spiller og træner. I denne branche suger man jo nogle ting til sig, og falder man over noget, der passer ind, tager man det med. Sådan er det at være leder. Nye ting og indtryk skal passe til ens ledelsesstil og den måde, jeg gør tingene på. Men det handler i lige så høj grad efter min mening om det materiale, man har i klubben, og så skal man indordne sin stil efter det. Der er måske andre trænere, der siger: ‘Jeg har en anden stil og sådan gør jeg.’
– I optakts-interviewet til kampen i fredags talte eksperten Flemming Povlsen på Discovery om, at du er til blød ledelsesstil og ikke lige går ind og sætter en mand på plads og måske har lidt udfordringer med de hårde beslutninger?
”Det er min ledelsesstil, at være ærlig. For mig handler jobbet om mandskabspleje, at der står et menneske og en spiller foran mig som jeg skal få det bedste ud af. Jeg bruger empati, fordi jeg har brug for at lære noget om vedkommende for at min feedback og ærlighed bliver brugbar for spilleren, ellers er det jo bare spil for galleriet. Blød ledelse er for mig når man ikke at ved hvad man vil. Der er jeg meget afklaret med den tilgang jeg har.
Plads til primadonnaen
Jeg er meget i dialog med spillerne i forhold til individuelle samtaler og feedback. Er meget ærlig over for dem i forhold til, hvor jeg ser dem. Om de er gode nok eller ikke gode nok. Det er ikke noget med, at de får en seddel stukket i hånden, og så kan de gå hen og læse lidt på det. Om man er på holdet eller ej. De får svar. Men hvis en enkeltspiller overskrider mine grænser, eller hvis jeg er sur over nogle ting, så tror jeg ikke, det er sjovt at være i et omklædningsrum eller sidde til et møde med mig. Som leder af et fodboldhold skal du rumme flere facetter. Ellers kan du ikke varetage det job, altså, undskyld mig.”
– Giver giver du plads til eksempelvis primadonnaen?
“Selvfølgelig gør jeg og vi det. Dem, vi har svært ved at styre, dem har modstanderne også svært ved at styre. Det betyder bare ikke, at der er nogle, der kan sætte sig ud over holdet. Det er noget andet. Der skal være plads til… prøv at høre her, vi lever i en egoistisk verden, fodboldverden er om nogen egoistisk. Folk er sig selv nærmest, de har karriereplaner, de har rådgivere, de har alt muligt andet, så det vigtigste for mig, og det jeg arbejder med fra dag ét, i de klubber, jeg har været i, det er at skabe et team af egoisterne. At de har forståelsen af teamets betydning. At den enkelte kan shine igennem teamet. Så der er plads til primadonnaen. Selvfølgelig er der det, for ham er vi afhængig af, men vi skal også kunne acceptere ham, og han skal acceptere teamet. Så enkelt er det faktisk.”
– Kan du lide håndbold?
“Ja, jeg har selv spillet det engang.”
– Hvordan ser du på sådan en timeout, hvor spillerne tager over. Tænker man som fodboldtræner over spillernes ansvar og indblanding?
”Ja, det meget afhængig af situationen, vi står i. Vi har vi jo ikke timeout i fodbold, men jeg har jo pausen. Eller nogle spilstop undervejs, hvor jeg lige kan tale med en spiller eller to. Men de tre vigtigste kommunikationssituationer med og mellem spillerne er det, man kan kalde en peptalk før kampen, snakken i pausen og evalueringen efter.

Jeg skal specielt være meget bevidst om, hvordan jeg bruger pausen. Det kan godt være, der er et kvarters pause, men inden de kommer ind i omklædningsrummet, inden de får drukket, inden de lige får sat sig og hidset sig op eller ned, jamen, jeg har ikke mere end to, tre, fire minutter, hvor jeg har hul igennem til hele teamet.
Så jeg skal være afklaret med, om det skal det være hårdt. Skal jeg sparke til nogle ting, skal jeg råbe? Eller skal jeg sige: ‘Prøv at høre her drenge. Vi er nødt til at kigge fremad. Vi skal i gang med den gameplan.’ Eller skal jeg vise to klip på skærmen på det, der virkede, eller to klip på det, der ikke virkede i første halvleg. Det er jo hele tiden en overvejelse som leder at kunne håndtere de situationer Jeg kan ikke komme ind til pausen og gøre det samme hver eneste gang. Det giver ingen mening, fordi hver eneste kamp er så forskellig.
I fredags skulle vi have været foran 2- eller 3-0, men var foran 1-0. Jeg tror, vi viste fire klip på noget, der både virkede og ikke virkede. Men mest positivt, fordi det klikkede offensivt. Vi fandt nogle gode rum, vi fandt nogle gode relationer, vi fandt nogle gode kombinationer til at producere chancer. Det gjorde jeg selvfølgelig klart, at vi skulle holde fast i. Jeg og mit trænerteam forsøger at være nuancerede og i sådan en kamp bringe de positive aspekter frem for at kunne gøre dem endnu bedre i anden halvleg.
For mig er det situationsbestemt, om er der er brug for at sende et signal til spillerne, og da kan det være nødvendigt at skille den enkelte ud i momentet
Til den negative side var der nogle eksempler på perioder, hvor vi blev for passive, lod Randers have bolden nogle steder på banen. Og taler sammen om, om vi kan acceptere det, eller vi ikke kan. Helt konkret og taktisk.
– Kan du finde på at skælde en enkeltspiller ud i pausen foran hele truppen?
“Det kan jeg sagtens. Igen. For mig er det situationsbestemt, om er der er brug for at sende et signal til spillerne, og da kan det være nødvendigt at skille den enkelte ud i momentet. Andre gange skal man tage vedkommende bagefter og håndtere det. Eller dagen efter til træning. Det handler om situationen.”
– Havde du virkelig behov for at tage til Eindhoven for at se PSV i søndags i stedet for at tage en fridag?
”Det er sådan det er. Godt jeg har en familie, der er bekendt med situationen. Jeg ved ikke, om jeg havde behov for det, men jeg gjorde det i en forestilling om, at man aldrig kan blive for godt forberedt, så det at tage ned og se PSV, som jeg tror, jeg kender, var en ekstra indskydelse. Jeg har analytikere, der kender dem i forhold til alle spillemønstre. Men nogle gange handler det også om bare at hakke et flueben, og nu har jeg gjort et stykket arbejde ved skærmen. I denne her sammenhæng handlede det for mig om at få en fornemmelse.
Forberedt til tænderne
Det med at sidde på stadion. Én ting er at se dem på video, noget andet er at se dem live, noget andet er at mærke atmosfæren på stadion. Få en fornemmelse af, hvordan plænen er. For mig giver det god mening. Jeg kan huske tidligere i min karriere, hvor man som cheftræner havde flere opgaver end nu, hvor så meget er uddelegeret. Da var jeg altid ude at se næste modstander.
I dag er det ofte en scout eller nærmere en fra analyseafdelingen. Den har tre ansatte for øjeblikket. Jeg havde den ene af dem med i Eindhoven. Det var hele turen værd. Man må sige, at PSV er gode for tiden, og de var outstanding i den kamp. (3-1 over Heracles, red.)
Jeg sad selvfølgelig og kiggede på noget af det, som analyseafdelingen allerede havde lavet forarbejdet til inden kampen. Hvordan gør de tingene offensivt og defensivt. Så kigger jeg på den individuelle kvalitet hos spillere, den enkeltes attitude eller foretrukne løbemønstre. Sådan nogle ting, så jeg kan sige til mig selv: ’Okay, nu kan jeg i hvert fald ikke sige, jeg ikke har gjort alt, hvad jeg kunne for at få stå bedst som muligt.
Nu har jeg noget at have det i, når jeg forbereder spillerne, fordi jeg selv har siddet på stadion og set dem. Det er ikke ting, jeg har fået at vide af en analytiker. Jeg har faktisk også selv set dem. Sågar opvarmningen sidder jeg og kigger intenst på. Det lyder latterligt, men allerede dér kan man få en fornemmelse af et hold. Sidder og kigger mig omkring på den der nørdede måde, man gør, når man er træner.
Jeg har bestemt ikke det bedste billede derfra. Fornemmelsen af, hvor spillerne og modstanderne står, er oparbejdet erfaring igennem mange år
Det passede lige med, at vi havde fri den dag. Vi kunne flyve ned om morgenen og hjem igen sen aften. Så nej, det blev ikke til en fridag. Når sæsonen kører, så kører den. Jeg havde lidt fri lørdag, men vi trænede først. Vi træner som udgangspunkt altid dagen efter en kamp, nogle skal restituere, andre have en lidt hårdere omgang.
Efter træning var jeg og min assistent (Jacob Neestrup, red.) oppe at se vores U19-hold i Farum. Vi havde nogle spillere med fra truppen, der ikke havde været i kamp om fredagen. Vi skal vise, at vi også er der for dem. Give dem noget opmærksomhed. Vi har en bred trup med masser af konkurrence. Og jeg tror, vores bredde kan gå hen og blive vores største styrke, når guldet skal placeres. Derfor skal alle holdes til ilden.”
– Du sidder højt oppe på stadion i Eindhoven. Hjælper det overhovedet i forhold til det perspektiv, du har nede fra sidelinjen?
”Under kampen handler det om at være så tæt på som muligt. Så har vi en mand fra analyseafdelingen siddende oppe på tribunen, der er i kontakt med en af assistenterne nede i spillerboksen. Og vi kan kalde op til dem og sige, at der er en situation, vi lige skal have gjort klar til pausen, så han er med på at klippe det ud. Så der er connection op på tribunen.
Jeg skal coache så tæt på så muligt. Ikke meget, jeg kan gøre, men så kommer en spiller lige ud under en spilpause og får en besked. Jeg har bestemt ikke det bedste billede derfra. Fornemmelsen af, hvor spillerne og modstanderne står, er oparbejdet erfaring igennem mange år.
Trykket fra fansene
Og så kan jeg erindre kampbilledet af det, jeg så i Eindhoven oppefra, hvad vi skal være opmærksomme på. Vores tilgang, hvordan jeg kan ændre et problem inde på banen hurtigt. En anden fordel ved at have været dernede, er alene at have oplevet stemningen, trykket fra fansene. Der kan være 35.000 på stadion, der var omkring 30.000, og der skal nok blive fyldt op torsdag. Det bliver en fed atmosfære. Gang i den.
Spillerne har som udgangspunkt en ugentlig fridag, men når vi også spiller europæisk om torsdagen, er det ikke nemt at lægge fridage ind. Så er der altid en eller anden form for aktivitet, restitution, træning eller forberedelse.
Det er blevet en livsstil for mig. Jeg blev professionel i 1988 og har været i gamet næsten hele tiden siden. Jeg læste til ejendomsmægler ved siden af, da jeg skulle stoppe karrieren i Esbjerg. Havde bestået eksamen og fik et rigtig godt job på hånden hos Nybolig i Esbjerg, men røg i stedet en tur til Norge (HamKam, red.) til sidst, og så ringede Troels Bech pludselig til mig, da han var blevet ansat som træner i Esbjerg: ’Jeg skal bruge dig som assistenttræner.’ Det sagde jeg ja til.
Der er folk, der tror, jeg er født i Odense. Jeg er født i København. På Østerbro, men jeg har boet mere end 20 år i Odense, også tæt på det samme i Esbjerg
De år, jeg havde haft som spiller i Esbjerg, var gode år. Jeg var med i kampen på Brøndby Stadion, da vi vandt 6-1. Det er en af de større kampe, de stadigvæk husker tilbage på i Esbjerg.
Jeg har boet mange steder. Der er folk, der tror, jeg er født i Odense. Jeg er født i København. På Østerbro, men jeg har boet mere end 20 år i Odense, også tæt på det samme i Esbjerg. Min dialekt er nok sådan en blanding af fynsk og vestjysk, og jeg er ved at finde de københavnske gloser igen.
– Hvad er der egentlig i den berømte værktøjskasse. Uddannelse, kurser, egen erfaring som spiller og træner?
“En blanding af kurser og erfaring. Danske trænere, der har Pro-uddannelsen, vi har jo gennemgået det samme uddannelsesforløb i DBU. Og DBU holder nogle refreshment-forløb, hvor vi alle mødes. Det kan være på opfordring fra os trænere eller noget, DBU mener er interessant. De kan hente en foredragsholder ind. Vi kan tage på studieture, hvis man har brug for at komme ud og få ny inspiration.
Man skal bare ikke underkende, hvor lidt tid, man som træner i den her verden har til det. Fra sidste sommer til nytår, tror jeg, vi nåede at spille 30 kampe. Det er meget begrænset, hvor meget tid, der er til alt muligt andet, og det er jo ikke fordi, man ikke gerne vil dygtiggøre sig, men jeg dygtiggør mig også af at være sammen med det hold, jeg er en del af. Der er så meget viden internt i klubben.
Intern efteruddannelse
For mig gælder det om at skabe et miljø, hvor vi kan vidensudveksle og udvikle, så vi kan lære af hinanden. Vi skaber fora, hvor vi kan sidde og diskutere fodbold, så vi på den måde som både individer og klub bliver klogere på, hvor vi er på vej hen. Der er meget efteruddannelse i selve hverdagen.
Vi evaluerer alle træninger, som bliver optaget på video, og det sidder vi i trænergruppen bagefter og ser. Om vi har lavet de rigtige øvelser. Om træningen i det hele taget gik godt nok, eller om vi skal involvere spillerne mere i nogle ting.
– Men det der opkald fra FCK, kom vel som et kald fra himlen, selvom du lige var skiftet fra Gent til Genk. Belgien var jo nærmest et rent coronahelvede på det tidspunkt, og du kunne komme hjem til dine børn, der var flyttet til København. Eller den ene var?
“Jeg tror ikke, man kan forberede sig på det, der kommer i morgen, når man er i sådan en position, som jeg er. Det er svært at planlægge, hvad fremtiden skal bringe, og pludselig kom der en mulighed. Altså hvis man kigger over de sidste 20 år, mener jeg, der har været én eller to danske trænere af få måneders varighed i FCK. Ellers har det været besat af at udenlandske trænere. Så sådan en mulighed kommer altså ikke ret mange gange i ens liv.
Selvfølgelig påvirkede det mig. Og jeg fornemmede den stemning. Sådan er det. Det sker, når man åbner døren for en anden
Tingenes omstændigheder gjorde det nemmere, for ja, det var et coronahelvede i Belgien på det tidspunkt. Timingen var okay familiemæssigt, ikke helt fodboldmæssigt, fordi jeg næsten lige var begyndt i Genk. Det klikkede for familien, for vi var alle sammen samlet i København.
Eller det er vi blevet efterfølgende, efter vores søn (Mathias, red.) er flyttet herover. Han spillede fodbold i Ringkøbing IF i 2. division, og så fik han mulighed for at studere videre som finansøkonom i en bank i Belgien, mens vi var dernede, og vores datter gjorde gymnasiet færdig i Herning.
Mathias fik job i Danske Bank i Fredericia, og spillede også for dem. Og nu har han fået en mulighed i Danske Bank i København og skal lige finde ud af, hvilket niveau han vil spille fodbold på. Han bliver 24 om kort tid, og Katrine er halvvejs i tandlægestudiet.
– Hvordan påvirkede hele situationen omkring Ståle Solbakkens fyring dig. Der herskede jo nærmest københavner-sorg med så voldsom sympati for ham i fangrupperinger og såmænd i medierne. Da var PC (Peter Christiansen) jo ikke kommet til som sportsdirektør, så der var kun dig og William Kvist og hans kaffekop til at tegne klubben udadtil?
“Selvfølgelig påvirkede det mig. Og jeg fornemmede den stemning. Sådan er det. Det sker, når man åbner døren for en anden, og én som har gjort det så fantastisk, som Ståle har, går ud af den.
Ingen kopi
Men det kan jeg jo ikke sidde og tænke på alt for meget. Jeg skal ikke efterligne Ståle, men prøve at skabe mit eget eller vores nye FC København. Det var helt naturligt, at stemningen var sådan på det tidspunkt. Sådan er det i mange byer, men i København er det bare større. Jeg forholdt og forholder mig bare til, at der er nogle, der har ansat mig til at varetage et job. Det må være dem, der har gjort sig nogle overvejelser omkring det. Der må være en grund til, at de gjorde, som de gjorde og ansatte mig.
Min opgave var at prøve at guide truppen igennem den periode, som da var turbulent. Jeg var alligevel mere fokuseret på opgaven end på, hvad andre syntes om det. Også om jeg spillede med tre i det bageste forsvar til at begynde med.”
Det ændrede du jo igen. Der må have været en playbook med i den beslutning, og fred være med det, men I fik en ordentlig røvfuld i Herning og nåede ikke i nærheden af mesterskabet. Det blev så heller ikke Midtjylland, men Brøndby. Og så stak FC Midtjylland igen fra spids i den nye turnering, og I røg ud af pokalturneringen til Nykøbing. Nu fører I ligaen med tre point, er eneste danske hold i Europa og har haft et stærkt transfervindue. Det havde de færreste set for et halvt år siden, og du er vel nærmest i gang med den største uge i din tid i FCK. Kan du forklare forskellen på det pres at være cheftræner, når det kører ad helvede til, og når man skal forsvare en føring, og det går godt?
”Det giver ikke mening for mig at tale om presset. Jeg forsøger at holde fokus på det, jeg selv kan påvirke: De enkelte spillere. Holdets udvikling. Klubbens fremdrift. Det giver til gengæld rigtigt meget mening for mig at fokusere på. Så det gør jeg.”
– Tabellen lyver jo aldrig?
“Vi har ikke noget imod at sige, at vi ligger nummer ét, men vi er med på, at vi bliver målt og vejet på, hvor vi ligger hele tiden, men selvom det er en kliche, er og bliver det først stillingen sidst i maj, der tæller. Og presset i forhold til det giver det simpelthen ikke mening at prøve at forklare. Det er selvfølgelig noget andet end det pres, der var i Herning, og der blev jeg trods alt mester med FCM. Altså, det var en anden atmosfære og da også et markant pres. Det er større i FCK, og som klub er vi jo heller ikke blege for at gå ud og sige, hvilke ambitioner, vi har, og hvad vi vil. Der er noget historik rundt om klubben, som er med til at definere det.
JESS THORUP I TAL
Født: 21. februar 1971 i København
Gift med Birgitte Thorup
Børn: Katrine og Mathias.
Uddannelse: Ejendomsmægler (aldrig brugt)
Job: Cheftræner i FC København
Klubber som spiller:
OB
Uerdingen 05 (Tyskland)
FC Wacker Tirol (Østrig)
Esbjerg fB
HamKam (Norge)
Klubber som træner:
Esbjerg fB (assistent)
Esbjerg fB (cheftræner)
U20- og U21-landstræner
FC Midtjylland (Dansk mester 2018)
KAA Gent
KRC Genk
FC København
Jeg bliver ikke påvirket emotionelt af den slags, når jeg går rundt derhjemme. Jeg synes faktisk, jeg forsøger det bedste, jeg har lært, ikke at lade det påvirke mit liv derhjemme, for jeg har også et ansvar over for min familie. Der er jo lige nu kun min hustru og mig i lejligheden, vores hund døde i Belgien. Så hvad pres angår, lukker jeg det inde, og har kun fokus på det, jeg kan gøre noget ved, når jeg er på arbejde. Eller jeg føler mig også hjemme, når jeg er på 10’eren, men det duer ikke at bruge for meget emotionelt krudt på det hjemme i privaten. Det går ikke. Sådan bliver jeg nødt til at tænke.
Altså, jeg kan godt hyle til en film. Jeg er følelsesmæssigt engageret i de ting, jeg laver og gør. For mig handler jobbet i FCK bare ikke så meget om, om man kan vise følelser eller ej. For mig handler det mere om, hvad jeg kan og alligevel ikke kan gøre noget ved. Og presset er der altid. Altid. Ligegyldig om det er et positivt eller negativt pres.
Hvis du spørger mange af dem, der har arbejdet sammen med mig som assistenter, så tror jeg, de vil sige: ‘Det er lige godt imponerende, at du kan være så rolig. Det, tror jeg, er én af mine forcer. Jeg er i balance og afklaret omkring jobbet. Der er mange, der råber op og uhhh, hvad nu: ‘Rolig nu, drenge, slap af.´ Det kan være i truppen eller staben eller andre omkring klubben. Jeg kan ikke gå med på den galej. Jeg skal, om nogen, stå på flagskibet og sige: ‘Det er den her vej…’

Jeg prøver ikke at lave om på mig selv. Sådan er jeg ikke som person. Jeg håber, at jeg virker ærlig, for det er jeg i det, jeg siger. Jeg mener, hvad jeg siger. Jeg ved også godt, hvad jeg forlanger af dem omkring mig i forhold til loyalitet ærlighed og åbenhed. Det er jeg meget afklaret med.”
– Du kan jo sagtens overleve at ryge ud af ottendedelsfinalen i Conference League til PSV, men kan du overleve ikke at vinde mesterskabet?
“Jeg kan kun sige, at vi går efter at vinde mesterskabet. Og spille os i kvartfinalen i Conference League. FCK har været i fire europæiske 1/8-finaler de sidste 11 år. Det er vi stolte af. Men vi går ikke til kampene mod PSV for at få en oplevelse. Vi går til kampene for at slå døren ind til kvartfinalen.”
– Arbejder du på at blive københavner igen?
“Jeg har kigget på billeder fra dengang, jeg var seks-syv år, og jeg nåede at spille lidt i B93, inden vi flyttede. På et af billederne sidder jeg på trappen ude foran klubhuset. Ellers er det meget sporadisk, hvad man kan huske 45 år tilbage i tiden, synes jeg.
Jeg er den person, jeg er, og jeg forsøger at adaptere til dér, hvor jeg befinder mig. Så stod vi pludselig i Belgien i Gent. Jamen, så måtte jeg jo lære noget om Gent. Jeg og vi involverede os i byen, gik ud og spiste, talte med folk. Vi har fået gode venner dernede, som vi helt sikkert kommer til at besøge igen. Det samme gjorde jeg i Herning. Jeg flyttede til Herning fra Esbjerg efter et stykke tid for at blive en del af byen. For at involvere mig.
Da vi i sin tid kom til Esbjerg, sagde den daværende formand til mig: ‘Du er nødt til at flytte til byen. Folk skal se dig nede ved bageren.
Nu er vi så flyttet til København. Jeg bor i indre by. Og det gør jeg og vi jo, fordi jeg gerne vil være del af København. Jeg er ikke flyttet i hi langt væk fra byen. Jeg vil gerne være en del af byen. Jeg cykler til og fra træning hver dag for at lære byen at kende igen. Cykler på Frederiksberg, Østerbro og Nørrebro. Jeg har min familie i byen. Her vil jeg gerne være.
Da vi i sin tid kom til Esbjerg, sagde den daværende formand til mig: ‘Du er nødt til at flytte til byen. Folk skal se dig nede ved bageren. De skal have mulighed for at snakke med dig.’ Og jeg tænkte, hvor vigtigt det lige var? Men det kan jeg se i dag. Jeg kan godt se vigtigheden i at være en del af bybilledet København, selvom den er så meget større end Esbjerg. København er en skøn, skøn by. Vi går ture i Kongens Have og alle mulige steder. Det er ikke så mange, der kan være turister i deres egen by. Vi nyder det virkelig.
Når jeg møder nogen nede i Fakta eller Netto eller på Strøget, og en eller anden kommer hen og vil have et billede eller en snak, er jeg ikke den, der bare sig ‘fuck you’ og går videre. Så stiller jeg mig selvfølgelig op til den selfie eller får en kort sludder.”
– Kan du godt længes mod solnedgangen i vest i stedet for at være her, hvor solen står op. Fik Vestjylland og det høje himmelrum tag i dig?
“Ja, det gjorde det da. Vi havde en rigtig god tid i Esbjerg, og vi har stadigvæk sommerhus på Fanø, så vi kommer jævnligt på Vestkysten og elsker at komme på Fanø. Jeg og vi har taget noget med fra alle steder og forskellige lande, hvor jeg har spillet eller trænet.”
– Går din hustru op i fodbold?
“Jeg vil sige, min familie går op i fodbold. De er altid på stadion og ser kampene. Nogle gange tager de sågar med på udebane. Det har de altid gjort, men vi sidder sjældent derhjemme alle sammen og hygger os med at se en fodboldkamp. Når jeg er hjemme, prøver jeg at lave noget andet sammen med familien. Men vi ser selvfølgelig en vigtig landskamp.”
– Hvor var du, da Christian Eriksen pludselig faldt om i Parken?
“Vi sad i sommerhuset på Fanø. Det var forfærdeligt og sådan en scene, der har prentet sig ind på nethinden. Heldigvis og gud ske tak og lov overlevede han og er tilbage på fodboldbanen. Den kamp så jeg faktisk for et par uger siden, da han gjorde comeback for Brentford.”
– Har du fritidsinteresser?
“Jeg ynder at gå på jagt og spille golf. Nu har jeg været i FCK i 16 måneder, og jeg har ikke været ude at spille en eneste gang, fordi jeg ikke har haft tid. Men jeg kan faktisk godt lide at spille golf. Jagten er mere en eller anden form for terapi for mig. Det her med at komme ud, enten være for sig selv eller være sammen med nogen, et fællesskab omkring nogle ting. Det kan jeg godt lide.
Ej på gennemrejse
Jeg kan godt lide at vinterbade, om det så er ved Svanemøllen, Nordhavn eller længere oppe. Når vi nogle gange kører en tur op langs kysten, så holder vi da ind til siden indimellem og tænker: ’Her kunne vi godt tænke os et hus.’ Så det er da ikke utænkeligt, at vi gør det på et tidspunkt. Men vi er glade for at bo i Indre By. Jeg kunne sagtens se mig have et tilhørsforhold til København i mange år fremadrettet. Også til FCK.
Kan du forestille dig at sidde lige så lang tid som Ståle i FCK?
“Det kan jeg sagtens.”
– Men så skal du vinde mesterskabet i år?
“Det siger du. Det siger du…”
Læs også:
Jakob Kvist – biografiernes ambassadør
Fra tabloid-agenda til PR-agent
DR’s OL-vært: “Jeg burde have været død”
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her