CORONAPÅSKEFROKOST // MADKLUMME – Coronakrisen ændrer vores måde at tænke mad på. Både i madbranchen og derhjemme. Så glem tre slags sild og snapseviser i kor, der får ruderne til at klirre. Glem bugnende fade med nye asparges, håndpillede fjordrejer i lyserøde dyner og skyer af silkeblød sauce mousseline. Glem halve og hele lam, der vælter ud af ovnen i tåger af hvidløg og falder til hvile på bitre salater. Med mindre du har en virkelig god appetit. For i disse coronatider spiser vi hver for sig. Men vand finder altid en vej – sådan er det også med påskefrokosten.
I år bliver påsken anderledes. I hvert fald påskefrokosten. Og for os med hang til langborde og forårsfejring i store, glade selskaber, hvor buttede barnehænder og røde næser hænger over bordet i jagten på de gode bidder, er det s’gu lidt nederen, som man siger.
Fordi corona… Mere behøver jeg vel ikke at sige.
Sprut i cyberspace
Vi holder nemlig afstand for tiden. Afstand fra kontoret, skolen, bussen – og hinanden. Det sidste er det værste for de fleste. Med undtagelser, naturligvis.
”For os med et strejf af social fobi og bakterieforskrækkethed er det her faktisk en ret fed tid,” som en kær ven betroede mig for nylig. Men vi andre tæller timerne.
De cornwallske pasties blev udviklet som en håndterbar madpakke til minearbejderne, foldet i siden, så kanten kunne fungere som et håndtag, der kunne kasseres, når en snavset minearbejdergrab havde sat sine aftryk
Og i mellemtiden udfolder vi den ypperste opfindsomhed for at kompensere for savnet. Jeg suger drinks med veninder på Facetime – uden sminke, men med flotte filtre. Vi holder madklub skærm-til-skærm i Mormorgryde-klubben.
Unge holder vilde fester på platformen Discord, hvor man indretter en virtuel bar, lounge eller aftenterrasse – med cikader og stille musik, og hvor der drikkes drinks, danses og leges lege – sammen hver for sig. Der holdes quizaften for tre generationer om klima, mærkelig mad og Tommy Seebach.
Digital frugtvin og Samsø på hjul
Og i min trængte yndlingsbranche, alt det, der smager godt, er opfindsomheden enorm.
Alle fra Thaifætteren på hjørnet til Michelin-typerne laver ny og kreativ take-away. Et par rappe madbloggere lancerede på no time take-away-portalen spisudehjemme.dk, hvor man på ingen tid kan få overblik over lækkerimulighederne i sit område.
Uden for Randers planlægger producenten af nok landets bedste frugtvine, Cold Hand Winery, Danmarks største virtuelle vinsmagning.
Og småhandlende, for eksempel min yndlingstorvemand, Samsø-Niels på det pragtfulde lørdagsmarked på Ingerslevs Boulevard i Aarhus, kører nu rundt med forudbestilte grøntsagskasser i hele Aarhus.
Sidste weekend fordoblede han sin normale omsætning. Denne krise kommer ulykkeligvis til at have sine ofre på mange planer – men vi tvinger også os selv til at tænke nyt.
Frokost fra tinminen i Cornwall
Således også med benævnte påskefrokost. For det må vi ikke, og godt for det – tak, Mette!
Men vejrudsigten tegner moderat god, så vi må gerne tage på skovtur og beundre det spirende forår. Med behørig afstand imellem os, naturligvis. Både når vi går, og når vi sætter os med frokosten. Den bliver helt enkel i år, og jeg har fået inspiration fra en flok minearbejdere i Cornwall.
Her opstod de såkaldte Cornish Pasties. En blanding af oksekødstern, kålrabi, løg og kartofler, der krydres med peber og indbages i en fedtrig dej i smukke halvmåner.
Det er ikke noget unikt koncept, for ting i dej er en elsket spise i talrige lande. De sydamerikanske Empanadas, de dybstegte Samosas, som adskillige lande fra Somalia til Pakistan nyder i hver deres version, de centralasiatiske og mere brødagtige Somsas, Balkans Böreks og Østeuropas Pirogger.
De cornwallske pasties blev udviklet som en håndterbar madpakke til minearbejderne, foldet i siden, så kanten kunne fungere som et håndtag, der kunne kasseres, når en snavset minearbejdergrab havde sat sine aftryk. Og gerne med ejermandens initialer påført i dej, så man kunne gemme den sidste haps til senere på dagen.
Varmtvandsskorpen fra himlen
Dejen er en britisk klassiker og lidt af en genistreg for os, der får tics ved tanken om mørdej, nemlig en Hot Water Pastry. Mel og fedt (helst oksetalg, men her bruger vi altså smør) smuldres sammen og samles med kogende vand til en smidig og æltbar dej, der i modsætning til den fimsede mørdej kan tåle nogle tæsk.
Den anvendes, når den er kold nok til at håndtere, og hvis man ikke ruller den for tyndt ud, er den så solid, at en pie kan kastes ned i en mineskakt uden at gå i stykker. Siges det. Men den smager fremragende – smøragtig og flagende.
Frit fyld
Jeg har fyldt mine pasties med kartofler, porrer, løg og lidt skinke – en blanding, som jeg er sikker på, at en sydengelsk minearbejderkone også ville sige ok for. Vil man have mere kød, kan man med succes fylde tærten à la engelsk Pork Pie med den masse, jeg andetsteds har kaldt Rillettes, bare med lidt mindre af stegeskyen, og uden at flå kødet helt fra hinanden.
Eller måske, i påskens ånd, lam og rodfrugter, krydret med en Garam Masala. I Cornwall ryger kødet råt ind i pie’en, men jeg ville nok riste det lidt af først. Eller braisere som i denne opskrift på lam i partyfarver.
Når dejpakkerne er bagt færdige, afkøler de på en plade, hvorefter de med forsigtig, plasticposebeklædt hånd overføres til flere poser eller madbokse, og medbringes på skovturen med en fornuftig mængde Påskebryg på dåse.
Herefter arrangerer deltagerne i påskegildet sig på kønne tæpper i passende afstand fra hinanden i en smuk lysning i skoven, og indtager deres pasties, måske skåler for fortidens minearbejdere i Cornwall, og i fællesskab glæder sig til, at vi kan være sammen – sammen.
Håndholdte Sammen-hver-for-sig påske-pasties
Denne portion giver fire pasties, hvis man ikke ruller dejen for tyndt ud. Men lav endelig dobbelt portion.
Hot Water Pastry:
275 gram mel
150 gram smør
0,6 dl spilkogende vand
En lille tsk fint salt.
Fyld:
En god nævefuld kogte, pillede kartofler, skåret i mindre stykker
Et stort løg, hakket
4-5 skiver røget spegeskinke i tern
En flot porre, vasket og i skiver
En god dusk frisk salvie, vasket og fintsnittet – alternativt herbes de provence eller andet krydderi
Godt med salt, peber og en sjat soya til tilsmagning
En sjat fløde eller fed creme fraiche.
Smørklat eller olie.
Et lille æg.
Dejen:
Smør, mel og salt smuldres hurtigt med fingrene, til det ligner. Det kogende vand hældes i og dejen samles og æltes igennem til den er smidig og glat. Lægges til afkøling.
Fyld:
Løg steges i olien, så følger porre, skinke, salvie og til sidst kartofler. Alt steges sammen til en hyggelig masse og tilsættes fløde for at samle massen. Måske kan man med fordel mose kartoffelstykkerne lidt tilfældigt med en gaffel, for sjovere er hele kartoffelstykker jo heller ikke. Smag rigtig godt til med salt, peber, soya og evt andre krydderier. Det skal smage af noget.
Forvarm ovnen på 190 grader.
Del dejen i fire, og rul hver del ud i en cirkel som en lille frokosttallerken. Læg en god klat af fyldet på den ene halvdel og fold dejen over. Knib til hele vejen rundt i samlingen, gerne med fine folder.
Læg på en bageplade og pensl med æg. Bag i cirka en halv time eller til smukt gylden.
Afkøl og pak.
God påske – og god påskefrokost.
LÆS ALLE NANA BALLES SPRØDE MADKLUMMER HER
Fotos: Påskefrokost – Skribenten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her