STÅR EUROPA ALENE #35 // TEMA – EU lover sikkerhed i Ukraine. Men rækken af ydmygelser kulminerer nu med handlingslammelse overfor Donald Trumps trusler mod Danmark og Grønland. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har overgået hinanden i intetsigende udtalelser om respekt for folkeret og national suverænitet uden en klar advarsel til USA, skriver Michael Seidelin. “Men den europæiske opinion er vågen, og stemningen er hverken til underkastelse for Putin – eller Trump.”
PARIS – Efter et møde tirsdag i Élysée-palæet mellem europæiske stats- og regeringschefer samt præsident Trumps Ukraine-forhandlere fik Ukraine et løfte om en sikkerhedsgaranti i form af en europæisk sikkerhedsstyrke med britiske og franske soldater, mens Tyskland og Italien ikke stiller tropper til rådighed i Ukraine. Dertil kommer et løfte om et amerikansk bidrag i form af overvågning af Ukraine efter indgåelse af en våbenhvile.
Det er et stort fremskridt efter månedlange forhandlinger. Men lad os gætte på, at statsminister Mette Frederiksen (S) trods sit store engagement for Ukraines sag især hæftede sig ved en begivenhed, som fandt sted inden mødet. Det kom, da seks europæiske stats- og regeringschefer udsendte en erklæring med klar støtte til Danmark overfor den amerikanske præsidents trusler om en amerikansk overtagelse af Grønland.
Brugen af amerikansk militær er altid en mulighed, hedder det i udtalelsen ifølge Reuters. En anden mulighed er at købe Grønland af Danmark
Den kom som en overraskelse. For det handlede for alt i verden om ikke at nedkalde præsident Trumps vrede over europæerne på et tidspunkt, hvor der var en reel mulighed for at gøre USA til en del af den sikkerhedskonstruktion, som skal afholde Rusland fra et nyt angreb på Ukraine.
Støtte til Danmark fra seks europæiske ledere og sværvægtere som præsident Emmanuel Macron, premierminister Keir Starmer, forbundskansler Friedrich Merz, regeringscheferne Pedro Sánchez, Giorgia Meloni og Donald Tusk er også meget klar.
De minder om, at Danmark, USA og Nato allerede i dag står i Arktis.
”Sikkerhed i Arktis skal derfor opnås kollektivt, i samarbejde med Nato-allierede, herunder USA, ved at overholde FN’s charterprincipper, herunder suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed. Disse er universelle principper, og vi vil fortsætte med at forsvare dem,” lød det således i den fælles erklæring fra stats- og regeringscheferne efter tirsdagens møde.
Trumps nye trusler
Det er en vigtig erklæring, men det er interessant – og lettere bekymrende – at den var længe undervejs, og den gør tilsyneladende ikke større indtryk i Washington D.C.
Det Hvide Hus oplyste ifølge Reuters i en erklæring tirsdag aften, at præsident Trump sammen med holdet omkring ham drøfter forskellige muligheder for at forfølge, hvad præsidenten betegner som ”dette vigtige udenrigspolitiske mål”. Brugen af amerikansk militær er altid en mulighed, hedder det i udtalelsen ifølge Reuters. En anden mulighed er at købe Grønland af Danmark.
Så nu venter vi på de næste danske – og europæiske svar.
Siden præsident Trumps første trusler om amerikansk overtagelse af Grønland har reaktionerne fra de europæiske institutioner mildt sagt været svage. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har overgået hinanden i intetsigende udtalelser om respekt for folkeret og national suverænitet uden en klar advarsel til USA.
Villepin undrer sig ligesom hovedparten af det politiske establishment i Frankrig også over præsident Macrons svingende kurs
Enten har de to kvinder ikke forstået, at begreber som folkeret og national suverænitet er ligegyldige for den amerikanske præsident – eller de har valgt at ignorere det, hvilket ikke gør sagen bedre.
Den tidligere franske premierminister Edouard Philippe (2017 – 2020) formulerer det meget klart i et interview i avisen Le Figaro i dag onsdag.
”De mange rædselsskrig om det internationale retssystem i opløsning afspejler en form for nærsynethed eller en total mangel på dybtgående kendskab til realiteterne i verden i dag.”
EU-lederne lagde sig ned
Men Ursula von der Leyens og Kaja Kallas optræden er i klar forlængelse af EU’s politik overfor Donald Trump, siden han trådte til som præsident for et år siden. Forskerne Matthias Matthis og Nathalie Tocci fra Johns Hopkins-universitet (Nathalie Tocci med en fortid i EU-systemet) beskriver europæernes holdning på denne måde i en artikel i magasinet Foreign Affairs:
”Da præsident Donald Trump vendte tilbage som præsident i januar 2025, stod europæerne overfor et valg. Da Trump stillede drastiske krav til større europæiske forsvarsudgifter, da han truede europæisk eksport med voldsomme nye toldsatser og udfordrede traditionelle europæiske værdier om demokrati og et lovbaseret system, kunne europæerne enten indtage en konfrontatorisk holdning og svare igen kollektivt, eller de kunne vælge den vej, som hedder den mindste modstand og give efter overfor Donald Trump.”
”Fra Warszawa til Westminister. Fra Riga til Rom valgte man det sidste,” skriver de og konstaterer, at EU fra begyndelsen afstod fra at fremstå som en ligeværdig partner.
De to forskeres artikel kalder pinagtige billeder frem. Ursula von der Leyen, der som en glad skolepige gjorde V-tegn efter undertegnelsen af handelsaftalen, der var en ydmygelse for Europa eller Nato-chef Mark Rutte, der kaldte Donald Trump for ’Daddy’. Eller Mette Frederiksens nærmest tryglende insisteren på, at Danmark aldrig vil komme et A-4 ark mellem Danmark og USA. Det var dengang. Listen er lang.
Trump må ikke blive sur
Den tidligere franske udenrigsminister Dominique de Villepin formulerede sig tirsdag morgen i den franske radiostation France Inter på samme måde som de to forskere. Dominique de Villepin er manden, der sagde USA midt imod i FN’s Sikkerhedsråd i januar 2003, da han på Frankrigs vegne sagde nej til at deltage i USA’s katastrofale krig i Irak, betegner nu Europas holdning som en vasalstats overfor USA.
Villepin undrer sig ligesom hovedparten af det politiske establishment i Frankrig også over præsident Macrons svingende kurs. Det varede flere timer, inden Élysée-palæet udsendte en erklæring om tilfangetagelsen af Nicolas Maduro. Emmanuel Macron glædede sig over fjernelsen af en diktator og narkobaron. Men han kommenterede i modsætning til sin egen udenrigsminister ikke måden, det skete på.
Politiske venner og fjender var bestyrtede, og det ærværdige dagblad Le Monde var rystet. Begrebet national suverænitet har været en hjørnesten i fransk udenrigspolitik siden general de Gaulle som præsident fra 1958, og præsident Macron har talt meget og inderligt om respekten for et regelbundet internationalt system.
Først på et efterfølgende ministermøde beklagede præsident Macron den amerikanske metode – og rådgivere i Élysée-palæet forklarede hans linje med, at han i første omgang ikke ville gøre præsident Trump sur inden tirsdagens Ukraine-møde.
Europæerne retter altid ind
Episoden kan forekomme ligegyldig. Men som flere franske medier og kommentatorer udtaler, afspejler den frygten for den amerikanske præsident.
Den viser også en vis naivitet, som blandt andre Le Monde skrev. For Donald Trump har flere gange vist, at han ikke respekterer partnere eller modstandere, som giver efter. Han ser op til de stærke mænd i Moskva og Beijing.
Vil Donald Trump risikere amerikanske liv for Estland?
Han har set EU rette ind i kravet om massive køb af amerikanske våben og løfte om store europæiske investeringer i USA. EU krøb til korset i handelsaftalerne, og EU frygter amerikanske straffeaktioner, hvis EU opretholder vedtagne europæiske love om datasikkerhed, som præsidentens nye venner i it-industrien kræver fjernet.
EU har ikke for alvor protesteret mod den amerikanske regerings beslutning om at inddrage tidligere EU-kommissær Thierry Bretons visum til USA som straf for, at kommissæren har givet de amerikanske it-giganter modspil. EU har ikke reageret på de amerikanske sanktioner mod dommere fra den internationale straffedomstol.
Europas afhængighed af USA
EU har holdt sig tilbage for ikke at skubbe USA fra os på et tidspunkt, hvor USA har en helt afgørende rolle at spille i Ukraine – både inden forhandlinger om en våbenhvile og efter den og en fredsaftale, siger politologen Zaki Laïdi fra Science Po-instituttet i Paris til avisen Le Figaro.
Europa vil også have brug for USA senere overfor en russisk trussel af den enkle grund, at Europa ikke kan klare en militær konfrontation alene, lyder et andet, gangbart argument.
Spørgsmålet er bare, som et utal af europæiske og amerikanske eksperter udtrykket det, om Donald Trumps USA vil være der i en krisesituation. Eller sagt med andre ord: Vil Donald Trump risikere amerikanske liv for Estland?
Til gengæld står det fast, at en militær aktion mod USA i tilfælde af fjendtlig overtagelse af Grønland er utænkelig. EU vil være splittet, EU råder ikke over en militær styrke og Nato er under USA’s kontrol. Nato-generalsekretær Mark Rutte er – ligesom EU’s udenrigschef Kaja Kallas – uforbeholdne USA-støtter.
Total magtesløshed
I den positive ende er udtalelser fra præsident Macron efter tirsdagens møde i Élysée-palæet.
”Jeg kan ikke se et scenario, hvor USA sætter sig selv i en situation, hvor de overtræder dansk suverænitet. Det eksisterer ikke…”
Men hvad nu, hvis Donald Trump gør det?
”Vi kommer ikke til at føre krig mod USA. Det kan vi ikke. Og derfor har Trump nærmest frit løb. Ja, jeg mener, han kan tage Grønland,” siger den franske historiker og sikkerhedsekspert Nicole Gnesotto til Politiken, og sikkerhedsseksperten François Heisbourg taler i samme avis om magtesløshed.
Den europæiske opinion er vågen, og stemningen er hverken til underkastelse for Putin – eller Trump
”Man siger sommetider, at mangel på fantasi er et af menneskehedens største problemer, og lige her føler jeg mig ramt. Jeg kunne ikke i mine vildeste scenarier forestille mig, at vi skulle havne i den her slags situation. Og vi er ikke forberedt på det på nogen måde.”
Den tidligere vicegeneralsekretær for FN, Jean-Marie Guéhenno, er meget klar i avisen Le Monde.
”Hvis USA beslutter sig for at bemægtige sig Grønland i morgen, har hverken Danmark eller EU redskaberne til at hindre det.”
Opinionen er vågen – og med Danmark
Flere europæiske kommentatorer foreslår afholdelse af et europæisk topmøde – på Grønland – eller indsættelse af en europæisk styrke af patruljefartøjer omkring Grønland for at imødekomme den amerikanske påstand om, at kinesiske og russiske skibe har frit spil i området.
Flere europæiske aviser opfordrer til handling. Den franske konservative avis Le Figaro er meget klar. ”Efter de unilaterale toldsatser (USA’s, red.) og Natos underkastelse står Europa nu overfor den ultimative test,” skriver avisen.
Den ansete tyske avis Die Zeit minder om artikel 42(7) i EU-traktaten:
”Hvis et medlemsland er offer for et væbnet angreb på dets territorium, har de øvrige medlemslande pligt til at yde den hjælp og assistance, som er i deres magt.” Avisen går så vidt som til at foreslå et møde mellem EU’s forsvarsministre i København.
Skal vi gætte på, at det ikke bliver aktuelt. Men den europæiske opinion er vågen, og stemningen er hverken til underkastelse for Putin – eller Trump.
Brugen af amerikansk militær er altid en mulighed, hedder det i udtalelsen ifølge Reuters. En anden mulighed er at købe Grønland af DanmarkDonald Trump fører USA i retning af isolationisme. Den sidste tids dramatiske udviklinger har kun gjort dette endnu mere tydeligt, og på denne baggrund har vi på POV besluttet at lade efteråerts tema køre en tid endnu. Der er ganske enkelt for mange aktuelle udviklinger til at vi bare vil afslutte dette vigtige tema.
Europa har god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.Nu forhandler EU og Mercosur videre en måned endnu. Det ender med en aftale, men EU har igen trådt sig selv over fødderneVil Donald Trump risikere amerikanske liv for Estland?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og