Golf i Ghana

af i Europa/Internationalt/Liv & Mennesker/POV Business

Den tyske sportskoncern Adidas har netop gjort et kup i det vestafrikanske land Ghana. Koncernens lokale chef, Valerie Fontanier-Ghajar, var i sidste uge i landets næststørste by, Kumasi, hvor hun besøgte det kongelige palads. Og overrakte kongen – Asantehene Otumfuo Nana Osei Tutu II – et sæt af de bedste golfkøller, Adidas producerer.

Historien var overalt i de ghanesiske medier. Men hvorfor er den vigtig for os her i Europa? Jo, fordi, mens vi heroppe først og fremmest ser krig, hungersnød, ebola og bådflygtninge, når snakken falder på Afrika, så findes der altså også en anden virkelighed på de breddegrader.

Golf er en af måderne at illustrere dette på. Rundt om på det afrikanske kontinent findes der i dag over 800 golfklubber. Og omkring 500.000 entusiastiske golfudøvere. Og dette er ikke kun en eller anden hvid eller på anden måde priviligeret overklasse. Det er almindelige afrikanere – afrikanere fra den middelklasse, der er hastigt på vej frem i takt med den generelle økonomiske vækst på de kanter.

Det seneste årti har man i Afrika set en økonomisk vækst, der næsten kunne måle sig med det fremadstormende Latinamerika og selv dele af Asien.

Afrika er således ikke blot et kontinent, som er martret af dyb fattigdom og misregimente, som millioner af mennesker gør alt hvad de kan for at flygte fra. Det er en verdensdel på vej frem, og det gælder selvfølgelig også Ghana, der i årtier har været den pæne dreng i klassen, når det kom til at følge Verdensbanken og IMF’s  handlingsplaner.

I Ghana – en af verdens største eksportører af guld og kakao – har man i de senere år set en økonomisk vækst på over otte procent. Og selv om den for tiden er nede på 3,5, så har det skabt en voksende og stadig mere synlig middelklasse. Der, ligesom andre steder i Afrika, altså blandt andet er begyndt at kaste deres kærlighed på golfsporten.

At Adidas nu har haft held til at præsentere Asanteheneen – overhovedet for Ghanas største befolkningsgruppe, Ashantierne – for et sæt luksus-golfkøller, skal også nok få sat yderligere skub i golfsportens fremmarch. Jeg ved hvor utrolig stor betydning, Asanteheneen har i Ghana. Tilbage i 1990’erne var jeg selv i audiens hos Asanteheneen på det kongelige slot i Kumasi. Ikke hos den nuværende regent, men hos hans forgænger, Asantehene Otumfuo Opoku Ware II. Min farfar var vokset op ved hoffet i Kumasi. Hvorefter han i en alder af 18 år blev sendt ned til kystbyen Mankessim og gjort til Omanhene, overhoved for Ghanas næststørste befolkningsgruppe, Fantierne.

Inden jeg kom i audiens hos Ashantiernes konge, måtte jeg sidde en halv time i audienssalen på Manhyia Palace og vente. Sikkert helt bevidst fra hoffets side. Foran mig på bordet lå en guldklump på størrelse med en stor knytnæve. Bare for at man kunne sidde der og blive mere og mere overbevist om, hvilken magt og rigdom denne afrikanske fyrste havde. Da han så endelig indfandt sig, begik jeg den fejl at tale til ham direkte. I min befippelse havde jeg glemt, at det gør man selvfølgelig ikke. Asanteheneen smilede bare og lod blikket glide hen på sin lingvist. Ashanti-kongen henvender man sig til gennem hans lingvist – en hofembedsmand, der som en af de få må tale direkte til ham.

Men altså, nu har den nye Asantehene blevet præsenteret med det Adidas selv kalder ”verdens fineste golfsæt”. Og det kommer helt sikkert til at betyde noget for golfsporten i Ghana. Et land, der i dag har omkring snes golfklubber – adskillige af dem med 18 hullers-baner af international standard.

Richard Phillips (t.v.) i sin golfvirksomhed i Münster
Richard Phillips (t.v.) i sin golfvirksomhed i Münster

Da jeg så nyheden, tænkte jeg, at jeg nok hellere lige måtte ringe og tjekke op med Richard Phillips i Golfclub Münster-Tinnen i Tyskland. Phillips er ghaneser og driver golfforretninger i både Tyskland og Storbritannien. Og så er han er fjern slægtning af min familie i Mankessim.

”Golfsporten er på vej frem i Ghana. Og Asanteheneens rolle i dette skal ikke undervurderes”, forklarede Richard Phillips og påpegede, at Ashantiernes konge i mange år har været en inkarneret golfspiller.

Men, som Phillips også understregede, så er der det med den voksende middelklasse i Ghana.

”Der er klart en bevægelse i den retning. Desuden er der mange rige i Ghana nu. Og mange rige og velstillede ghanesere, der har fået en uddannelse i udlandet, er begyndt at vende hjem”, sagde han.

Richard Phillips, der selv spillede golf i Ghana i mange år, inden han bosatte sig i Tyskland, var faktisk selv begyndt at se golfmulighederne i hjemlandet igen.

”Jeg har lige haft en mand i Ghana, i kystbyen Elmina, for at se på forholdene dér. Udover, at der dér er en blomstrende turisme på grund af slavefortet i byen, så er der også en fremragende golfklub. Den er lige blevet opgraderet til 18 huller, og jeg begynder nu at levere golfudstyr til klubben”, forklarede han.

Selvfølgelig skal vi her i Europa være stærkt opmærksomme på og bekymret for de fattige og arbejdsløse afrikanere, der søger mod Europa og en bedre tilværelse her. Men vi må også være lidt mere nuanceret i vor forestilling om ”det sorte kontinent”. Den anden dag mindede en ikke alt for indvandrer-entusiastisk ven mig om spillefilmen ”The March” fra 1990. Det er den, hvor 250.000 afrikanere under ledelse af en karismatisk muslimsk leder marcherer fra Sudan og nordpå til den afrikanske middelhavskyst, hvorfra de i en samlet flåde af småskibe sejler til Europa.

Så vidt er vi altså ikke helt nået endnu. Lad os også af og til hæfte os ved de små historier fra Afrika. Dem, der, hvis man kigger lidt bag facaden, afslører, at kontinentet kan være på vej mod bedre tider. For eksempel historien om, at Adidas har præsenteret en vestafrikansk konge for et sæt golfkøller.

Hovedfoto: Ashantiernes konge, Asantehene Otumfuo Opoku Ware II, i fuld ornat i Kumasi. (Foto: Flagstaff House Communications Bureau).

Kunne du lide artiklen?

Du kan donere et beløb til Philip Sampson på MobilePay 2083 9096

 

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste artikler om Europa