KONTANTHJÆLPSREFORM // ANALYSE – Regeringen har med sin kontanthjælpsreform anvendt et simpelt narrativ om dansk social-, beskæftigelses- og udlændingepolitik: at for mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere modtager sociale ydelser, og at ”det skal kunne betale sig at arbejde”. Men narrativet er krakeleret, efter at de første kontanthjælpsmodtagere er blevet hjemløse – direkte i modstrid med hjemløsereformen, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
I 2023 trådte hjemløsereformen i kraft. Den omlagde hjemløseindsatsen efter housing first-metoden, som fokuserer på at sikre udsatte mennesker en bolig som det første. Blandt andet ville man have kommunerne til at gøre mere for, at mennesker havner i egen bolig i stedet for at få plads på et herberg.
Baggrunden for reformen var aftalen om Fonden for blandede byer fra 2021 mellem den daværende socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne. Aftalen gav 150 millioner statslige kroner til nybyggeri af 2.250 billige almene boliger og 900 millioner kroner til et midlertidigt huslejetilskud til 1.800 eksisterende boliger.
Kontanthjælpsreformen skabte store ændringer
Den 1. juli i år trådte en ny lovgivning om ændringer af kontanthjælpssystemet i kraft.
Nogle af de store ændringer er skærpede optjeningsregler, som afhænger af alder, familiesituation, opholdstid i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og tidligere beskæftigelse. Man har ændret ydelsessystemet til fire grundlæggende satser (se uddybende boks sidst i teksten).
Nu betragtes man som indvandret, hvis man er indrejst eller genindrejst i riget efter mere end 12 sammenhængende måneder i et andet land fra 1968 og frem til i dag. Adopterede fra udlandet og visse andre grupper er undtaget denne definition.
Hvis man samtidig ikke opfylder et opholdskrav på mindst 9 år inden for de seneste 10 år i riget og et beskæftigelseskrav svarende til mindst 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil man kun modtage mindstesatsen på 6.789 kroner om måneden før skat og derudover blive omfattet af arbejdspligt.
Mens lovforslagene var i høring, udtrykte mange organisationer og fagfolk med stort kendskab til målgruppen betydelig bekymring for, at lovgivningen ville føre til social armod og hjemløshed
Blandt andre store ændringer er, at man har afskaffet det særlige diagnosetillæg til specifikke grupper af psykisk syge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Man har også afskaffet den særlige støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34 i Socialloven. Der er ganske vist indført blandt andet et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kroner til unge under 30 år på grundsats eller hjemmeboende-sats samt til psykisk syge, som tidligere modtog diagnosetillæg. Men opfylder man ikke opholds- og beskæftigelseskravet, vil man ikke få nogen tillæg.
Mens lovforslagene var i høring, udtrykte mange organisationer og fagfolk med stort kendskab til målgruppen betydelig bekymring for, at lovgivningen ville føre til social armod og hjemløshed, hvilket ikke førte til ændringer i lovteksten fra regeringen og aftalepartierne.
I september afdækkede Politiken, at nogle hjemløse kontanthjælpsmodtagere er for fattige til overhovedet at kunne få anvist en bolig i Københavns Kommune. De billigste almene boliger er simpelthen for dyre. Samtidig afviste daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen at have siddet advarsler overhørig, og tilføjede, at hun ”… aldrig (…) har lavet en reform, hvor der ikke har været bekymring[er].”
Efterfølgende fik Danmark en ny beskæftigelsesminister, socialdemokraten Kaare Dybvad Bek. I oktober måned bad beskæftigelsesordfører Karsten Hønge fra SF ham om at iværksætte tiltag, der kan afbøde potentiel hjemløshed som konsekvens af kontanthjælpsreformen. SF er med i den aftale, som blandt andet har afskaffet § 34-støtten, men nu blev partiet bekymret og ville ikke ”medvirke til noget, der giver flere hjemløse”.
Kaare Dybvad Bek afviste imidlertid at gøre noget ved sagen og udtalte: ”Den her reform kommer samlet set ikke til at give flere hjemløse”.
Regeringen tilbyder midlertidig huslejestøtte
Den 29. oktober erkendte udenrigsminister og partileder Lars Løkke Rasmussen imidlertid i en soloudmelding over for DR, at der er et problem med kontanthjælpsreformen.
Han forklarede problemet som et ”hul” mellem kontanthjælpsaftalen og aftalen om Fonden for blandede byer. På grund af stigende priser for byggeri har det nuværende maksimumsniveau for de aftalte nybyggerier været urealistisk lavt og medført, at man f.eks. ikke har kunnet påbegynde byggeriet i København, hed det. Og indtil videre har kommunerne kun brugt 16 ud af de 900 afsatte millioner kroner til huslejetilskud.
Han meddelte direkte via pressen, at han har bedt regeringen igangsætte et arbejde for at redde de mest udsatte fra boligudsættelse, og at han håbede, at Venstre og Socialdemokratiet også vil være med til det. Han talte om at finde midler til et midlertidigt huslejetilskud. Han blev støttet af politisk ordfører for Venstre Jan E. Jørgensen.
Kan det passe, at regeringen med sin kontanthjælpsreform reelt har sat en lås på de statslige midler, som skulle realisere hjemløsereformens ædle hensigter om først at sikre mennesker en bolig, de kunne betale?
Kaare Dybvad Bek afviste dengang at kommentere sagen. Men efter at en række socialdemokratiske borgmestre havde bakket Lars Løkke Rasmussen offentligt op, varslede statsminister Mette Frederiksen den 31. oktober, at regeringen ”selvfølgelig” er med på kravet. Hun sagde bl.a. til DR: ”Det har aldrig nogensinde været sigtet [at sende kontanthjælpsmodtagere på gaden, red.].”
Den 2. november præsenterede kulturminister Jakob Engel-Schmidt så regeringens løsning: et midlertidigt tilskud til kommunerne på 15 millioner kroner. Beløbet frigives først i 2026. Han sagde: ”Regeringen giver i dag en redningskrans til de mennesker, der er i en særligt udsat position.”
Han lovede, at regeringen vil se på sagen igen, hvis beløbet viser sig utilstrækkeligt.
Dagen efter, den 3. november, fremlagde bolig- og socialminister Sophie Hæstorp Andersen et nyt boligpolitisk udspil fra regeringen, der vil hæve maksimumsbeløbet ved byggeri af almene boliger for at muliggøre nybyggerier af billige almene boliger.
Chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer, vurderede samme dag over for DR Deadline, at de 15 millioner kroner kun rækker i omkring fire en halv uge, sammenholdt med at kommunerne sidste år brugte omkring 170 millioner kroner på huslejetilskud efter Sociallovens § 34. Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velàsquez og Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde har ligeledes kritiseret beløbet for at være utilstrækkeligt, mens Københavns Kommunes socialborgmester Karina Vestergård Madsen, også fra Enhedslisten, hellere vil have loven ændret, så kommunen igen får lovhjemmel til at yde midlertidig huslejehjælp.
Beskæftigelsesordfører Samira Nawa fra Radikale Venstre, som også medvirker i en af kontanthjælpsreformens aftaler, har også meldt ud, at det ”aldrig [har] været meningen (…), at der var mennesker, der skulle havne i hjemløshed.”
Den 12. november slog Socialforvaltningen i Københavns Kommune imidlertid alarm om, at 10 borgere allerede er blevet sat på gaden, og at den har varslet yderligere 27 borgere om boligudsættelse på grund af kontanthjælpsreformen. Karina Vestergård Madsen og overborgmester Lars Weiss har i løbet af de følgende dage sendt kritiske breve til social- og beskæftigelsesministrene med bekymring for, at flere snart risikerer at blive sat på gaden.
Hvem har ret? Er der ingen samtænkning af regler og økonomi i hjemløsereformen og kontanthjælpsreformen?
Gør det indtryk på Kaare Dybvad Bek, at mennesker er blevet sat på gaden på grund af reformen? Det spurgte DR ham om. Hans svar var: ”Ja, det gør selvfølgelig indtryk, fordi jeg synes ikke, det skal være sådan i Danmark, at folk bliver sat på gaden. (…) Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at den kontanthjælpsreform ikke fjerner penge samlet set”.
Han mente dog, at kommunen kunne udnytte midlerne fra Fonden for blandede byer til at yde borgere huslejetilskud. Det afviste Karina Vestergård Madsen, at der er hjemmel til.
Svækkelse af indkomstgrundlaget er en central del af kontanthjælpsreformen
Hvem har ret? Er der ingen samtænkning af regler og økonomi i hjemløsereformen og kontanthjælpsreformen? Kan det passe, at regeringen med sin kontanthjælpsreform reelt har sat en lås på de statslige midler, som skulle realisere hjemløsereformens ædle hensigter om først at sikre mennesker en bolig, de kunne betale?
Det er i hvert fald et faktum, at der stadig står 884 ubrugte millioner kroner til huslejenedsættelse i Fonden for blandede byer, samtidig med at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere har et skrigende behov for boligstøtte og er i akut risiko for at blive hjemløse. Og 12 sociale organisationer advarede den 14. november regeringen om, at det ikke kan vente med hjælp til næste år.
Svækkelse af udsatte menneskers indkomstgrundlag, og i særdeleshed af den udvidede indvandrergruppes indkomstgrundlag, er en central del af reformens modus operandi
Det er imidlertid omstridt, om det ikke er meningen, at lovændringerne på kontanthjælpsområdet skal skubbe folk ud i hjemløshed. Svækkelse af udsatte menneskers indkomstgrundlag, og i særdeleshed af den udvidede indvandrergruppes indkomstgrundlag, er en central del af reformens modus operandi, skriver Mathias Herup Nielsen og Merete Monrad, begge lektorer på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, i Politiken.
De to vurderer ud fra en grov definition, at man er relativt fattig, hvis man fortløbende har en mindre indkomst end halvdelen af medianindkomsten. Halvdelen af medianindkomsten (og altså den relative grænse for fattigdom) er ca. 12.000 kr. før skat. Da kontanthjælpsreformens mindstesats ligger på under 60 procent af det beløb, er det ikke svært at regne ud, at dem, der modtager denne sats, risikerer at blive hjemløse.
En anden lektor, Magnus Paulsen Hansen fra RUC kalder den nedre grænse for acceptable ydelser for ”en form for sadisme”.
Regeringen: kontanthjælp er en midlertidig ydelse
Men kontanthjælp er kun en midlertidig ydelse ifølge regeringen. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen sagde f.eks. på et åbent samråd i Folketingets boligudvalg den 30. oktober: ”Kontanthjælp har jo aldrig været et sted, hvor man skulle være i mange år uden at få den fornødne støtte.”
Det er imidlertid en kendsgerning, at mange borgere er på kontanthjælp i årevis. Også selvom de er så syge og uarbejdsdygtige, at de burde have modtaget sygedagpenge, haft et fleksjob eller været på førtidspension. Det skyldes blandt andet ændringerne af lovgivningen om førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fik gennemført.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken fra Venstre afviser, at Københavns Kommune har spekuleret i usagligt og bevidst at holde mennesker på kontanthjælp.
Kommunernes egen forvaltningspraksis har dog også en afgørende betydning for, at det er blevet således. Her spiller statens refusionsordning og det kommunale udligningssystem givetvis ind.
For eksempel har ca. 2.700 borgere i Københavns Kommune efter kommunens egen vurdering været på kontanthjælp i mere end de seneste ti år uden at være tæt på arbejdsmarkedet. Netmediet NB Økonomi vurderer, at kommunen alene over de seneste fem år kan have fået en gevinst på op mod en milliard kroner i udligning fra andre kommuner ved ikke at afklare dem til fleksjob eller førtidspension.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken fra Venstre afviser, at Københavns Kommune har spekuleret i usagligt og bevidst at holde mennesker på kontanthjælp.
Du kan læse mere af Lisbeth Riisager Henriksen om emnet her:
Kontanthjælpsreformens tre dele
1. Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp
Loven skærpede betingelserne for at modtage de højeste kontanthjælpsydelser. Den udvidede personkredsen, der skal opfylde et opholdskrav (krav om ophold i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) i mindst 9 af de seneste 10 år) og et beskæftigelseskrav (svarende til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år) for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, til at omfatte alle, der den 2. april 1968 eller senere er blevet folkeregisteret som førstegangsindrejst i riget, eller som er indrejst i riget igen efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og uden for folketingsgrupperne: Mike Villa Fonseca.
Denne lov blev korrigeret, så adopterede fra udlandet blev ligestillet med personer født i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene. Der kom desuden en række andre undtagelser af, hvem der regnes for at være indrejst.
Vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og uden for folketingsgrupperne: Jon Stephensen, Mike Villa Fonseca og Jeppe Søe.
2. Arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet
Loven indførte en arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder opholdskravet (ophold i riget – Danmark, Grønland eller Færøerne) i mindst 9 af de seneste 10 år) og beskæftigelseskravet (fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år). Disse borgere skal deltage i 37 timers indsats om ugen, som kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering. Kommunerne skal løbende tilrettelægge indsatsen under hensyn til borgernes helbredsmæssige situation, og timetallet kan nedsættes efter en konkret vurdering.
Vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og uden for folketingsgrupperne: Jon Stephensen.
Indførte blandt andet en ny satsstruktur (se boks 2), afskaffede den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere, der har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde (kaldet § 34 i Lov om aktiv socialpolitik), afskaffede den særligt høje sats til personer under 30 år med visse psykiatriske diagnoser, ophævede 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, indførte fritidstillæg til børn, en årlig ret til afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin mv.
Vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og uden for folketingsgrupperne: Jon Stephensen.
Satser for kontanthjælp
Mindstesats
Man får mindstesats, hvis man er indrejst eller genindrejst i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) efter mere end 12 sammenhængende måneder i et andet land fra 1968 og frem, og hvis man samtidig ikke opfylder opholdskravet (om lovligt ophold i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) i sammenlagt mindst 9 ud af de seneste 10 år) og beskæftigelseskravet (om sammenlagt mindst 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse i løbet af de seneste 10 år). Der er en række undtagelser for blandt andre adoptanter. Satsen erstatter de tidligere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser) og er i 2025 på 6.789 kroner om måneden før skat.
Hjemmeboende sats
Man får en sats som hjemmeboende, hvis man er mellem 18 og 29 år, bor hos én af eller begge sine forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet. Satsen er i 2025 på 2.925 kroner om måneden før skat.
Grundsats
Man får grundsats, hvis man er under 30 år og opfylder opholdskravet, men ikke opfylder beskæftigelseskravet. Hvis man er indrejst eller genindrejst i riget, skal man også opfylde beskæftigelseskravet. Satsen er i 2025 på 7.205 kroner om månedenfør skat og tager udgangspunkt i niveauet af SU’en.
Forhøjet sats
Man får forhøjet sats, hvis man er over 30 år og opfylder opholdskravet, eller hvis man er mellem 25 og 29 år og opfylder beskæftigelseskravet (her i riget eller i et andet EU-/EØS-land). Hvis man er indrejst eller genindrejst i riget, skal man både opfylde opholds- og beskæftigelseskravet. Satsen er i 2025 på 12.498 kroner om måneden før skat.
Derudover forskellige tillæg, blandt andet et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000 kroner til unge under 30 år på grundsats eller hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, som i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser og unge.
Se mere om kontanthjælpsreformens regler og ydelsessatser her,
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og