MAGTSKIFTE I USA // ANALYSE – Amerika indsætter sin 46. præsident onsdag. Efter fire kaotiske og normbrydende år med Donald Trump, får amerikanerne for første gang siden 2008 en ren demokratisk regering med Joe Biden som præsident og Kamala Harris som vicepræsident. Der er mange politiske planer med sundhed, økonomi, miljø og klima samt en immigrationsreform i front, men Biden har især ét overordnet mål: han vil hele Amerika og genskabe en respektfuld politisk samtale. Men er det muligt? Annegrethe Rasmussen fortæller om dagen i Washington, der bliver stort set virtuel og ser på udfordringerne for den nye regering – og for den republikanske opposition, der står overfor et særdeles afgørende valg og dilemma, når det gælder fremtiden med eller uden Trump.
WASHINGTON D.C. – Indsættelsen af Joe Biden og Kamala Harris onsdag er planlagt i skyggen af en corona-pandemi, der har taget livet af 400.000 amerikanere, en dødelig storm på USA’s kongres for 14 dage siden, et republikansk parti i alvorlig krise og en vælgerbefolkning, der er dybt splittet omkring de fleste politiske spørgsmål.
En ting er borgerne imidlertid mindre splittede om, end mediedækningen lader forstå: vurderingen af Donald Trump som præsident er ikke tvetydig.
På slaget 12 – klokken 18 i Danmark – tages Joe Biden og Kamala Harris i ed som henholdsvis præsident og vicepræsident. Det sker i øvrigt dagen efter, at de to med ægtefæller ærede de 400.000 døde samt ‘The First Responders’ i en ceremoni ved den berømte ‘ Reflecting Pool’ ved The Lincoln Memorial
Han forlader embedet som den mindst populære præsident nogensinde – 34% synes om ham, et tal lavere end Nixons og med den laveste gennemsnitlige tilslutning, der nogensinde har været målt også.
På intet tidspunkt i de 4 år, en præsidentperiode varer, har han været over de 50 %.
Tilsvarende er Melania Trump også den mindst populære førstedame, der har bestridt denne, i øvrigt utaknemlige og anakronistiske, stilling.
Med Trumps radikale støtters voldelige storm på Kongressen den 6. januar, og med tallene in mente er det måske blot på sin plads, at Trump ikke har budt Joe Biden velkommen i Det Hvide Hus eller formelt så meget som nævnt ham ved navn. Onsdag vil han og fru Trump flyve fra Joint Base Andrews med Airforce One med kurs mod Florida og golfklubben Mar-a-Lago.
In perhaps his final unprecedented act as president, Trump will skip the inauguration and traditional send-off, holding a departure ceremony at Joint Base Andrews before a flight home to Florida. https://t.co/HcyrV8D3e2
— NPR (@NPR) January 17, 2021
Trump bliver hermed den første præsident i moderne tid (det er sket tre gange, senest med præsident Johnson i 1869) til ikke at deltage i den ”fredelige magtoverdragelse” som er et nærmest helligt symbol i det amerikanske demokratis selvforståelse.
Pence siger ikke farvel til Trump men goddag til Biden
I stedet vil vicepræsident Mike Pence deltage i indsættelsen af Biden og Harris, ligesom de tidligere præsidenter George W. Bush og Barack Obama vil være der sammen med de to tidligere førstedamer, Laura Bush og Michelle Obama. Bill og Hillary Clinton er også blandt gæsterne.
Dele af den amerikanske presse har fortalt, at Pence ”boykottede” Trump og ”hyldede Biden”, men der kan være tale om et reelt valg snarere end et bevidst fravalg; tidspunktet ligger nemlig for tæt på hinanden til, at man kan være begge steder, siger Pences kontor til POV, da overtegnede kommer igennem til hans kommunikationsstab.
Mike Pence is not expected to attend Trump's departure ceremony at Joint Base Andrews. https://t.co/PciceGuAzO
— Kyle Griffin (@kylegriffin1) January 19, 2021
Et forsøg fra POV’s korrespondent på at antyde, at Pence vel heller ikke just skylder Trump meget, fører til et hørbart suk i telefonen.
Pences stab ved selvsagt kun alt for godt, at præsidenten først på Twitter og siden i den nu herostratisk berømte tale foran MAGA-marchen før kongresstormen, åbent bebrejdede vicepræsidenten for det mislykkede forsøg på at afvise Valgmandskollegiets tildeling af sejren ved valget til Biden.
Den manøvre fik truslerne til at eskalere mod Pence, som alle ved selvsyn kunne forsikre sig om under angrebet på Kongressen bl.a. ved at lytte til taktfaste råb med omkvædet ”Kill Mike Pence”, ligesom flere af de ophidsede demonstranter forsøgte at finde ham i de hektiske timer om eftermiddagen, hvor en undertallig politistyrke havde mistet grebet om sikkerheden inde i kongresbygningen.
Det store republikanske dilemma – fjern Trump eller ej?
Endelig er det heller ikke gået Pence og hans fællers næse forbi, at der fortsat er en reel mulighed for, at republikanerne i Senatet vender sig mod Trump.
Den afgående republikanske senatsformand, Mitch McConnell, strammede i et opsigtsvækkende interview med Politico tirsdag sprogbrugen i forhold til, hvad han tidligere har sagt. Trump ”fremprovokerede angrebet” på Kongressen sammen med flere andre vægtige stemmer, lød det fra McConnell, der siges af være i gang med en større analyse – sammen med en gruppe republikanerne fra midten af partiet – af, hvor ledelsen skal lægge sig og dermed hvilket signal, den skal sende til medlemmerne af Senatet.
Trump har ikke ført sit parti til sejr; tværtimod har præsidentens uhørt opflammende retorik ført til tab først af Det Hvide Hus og så af Senatet efter det historiske valgnederlag til partiets to kandidater i sydstaten Georgia. Normalt ville valget være nemt: ingen elsker en taber. Men så enkelt er det ikke i tilfældet Trump
Kalkulen er lige så simpel, som den er svær at løse:
Trump har ikke ført sit parti til sejr; tværtimod har præsidentens uhørt opflammende retorik ført til tab først af Det Hvide Hus og så af Senatet efter det historiske valgnederlag til partiets to kandidater i sydstaten Georgia. Normalt ville valget være nemt: ingen elsker en taber.
Men så enkelt er det ikke i tilfældet Trump.
For Trump har et fast greb både om en tredjedel af partiets vælgerbase og i store dele af især de nyvalgte medlemmer af Kongressen, hvoraf flere – og flere af de mest radikale herunder to valgte QAnon-støtter, Marjorie Taylor Greene og Lauren Boebert – støtter ham ubetinget.
Og støtterne vil fortsat ubetinget vælge Trump over partiet, hvilket kunne føre til et endnu større valgnederlag for et reformeret republikansk parti, der vil forsøge at vende tilbage til sine moderat konservative rødder, der kort sagt betoner ’hårdt arbejde, en kristen patriotisme, lave skatter, åbenhed og frihandel – sågar en reguleret indvandring.’ Dertil kommer, hvilket også tæller, at partiet fik et glimrende valg til Repræsentanternes Hus med udsigt til måske at genvinde magten i det nedre kammer om to år ved midtvejsvalget.
Det er ikke et dilemma, man løser i en håndvending og Trump har åbent truet med at danne et nyt parti, ”The Patriot Party”, hvis republikanerne tvinger ham væk fra partiet via en rigsretssag og en dom.
Pence, der selv har ambitioner om at stille op i 2024, og hvis popularitet er betydelig højere i dag, end Trumps er (i sig selv en god grund til ikke at møde op til Trumps afskedsfest, eftersom det er velkendt, at han ikke bryder sig om mennesker, der slår ham i nogen konkurrence – slet ikke i popularitet) har derfor mange grunde til nu at lægge en vis afstand til Trump, både personligt og politisk, men før POV’s korrespondent får udrullet blot en brøkdel af dette dilemma, siger kommunikationsarbejderen, at hun ikke har mere tid.
Historisk indsættelse i flere farver
Men uanset den strategiske armlægning om konservatismens og det republikanske partis sjæl, så tilhører onsdagen Joe Biden og Kamala Harris, der akkompagneret af Dr. Jill Biden og Doug Emhoff (nationens første Second Gentleman, men som han selv har udtalt, så håber han ikke, at han ”bliver den sidste” med den titel) indtager scenen i et nedlukket og nærmest militært bevogtet Washington D.C. klokken 17.30 dansk tid.
Indsættelsen finder sted dagen efter, at de to demokrater sammen med deres ægtefæller ærede de 400.000 døde efter coronaens dødelige hærgen samt ‘The First Responders’ i en ceremoni ved den berømte ‘ Reflecting Pool’ ved ‘The Lincoln Memorial’
På slaget 12 – klokken 18 i Danmark – tages Joe Biden og Kamala Harris i ed som henholdsvis præsident og vicepræsident.
Indsættelsen finder i øvrigt sted dagen efter, at de to demokrater sammen med deres ægtefæller ærede de 400.000 døde efter coronaens dødelige hærgen samt ‘The First Responders’ i en ceremoni ved den berømte ‘ Reflecting Pool’ ved The Lincoln Memorial.
Thank you all for joining us tonight for a moment of unity as we remembered those we lost to COVID-19. #COVIDMemorial pic.twitter.com/L0MrWNflGA
— Biden Inaugural Committee (@BidenInaugural) January 20, 2021
Både Biden og Harris har valgt at sværge troskab til forfatningen på bibler. Biden, der bruger sin egen bibel, vil blive indsat af præsidenten for Højesteret, Chief Justice John Roberts, mens Harris bliver indsat af Justice Sonia Sotomayor, der hermed bliver den første woman of color i den rolle. Det er der en vigtig symbolik i. Sotomayor har fortalt til Vogue, at hun vil “be using a Bible once owned by the late Thurgood Marshall, the first Black Supreme Court justice and a towering civil rights figure in the 1950s and ’60s.
Sotomayor will also use a Bible that once belonged to Regina Shelton, a longtime friend of the Harris family and someone whom the vice president-elect has referred to as a second mother to her and her sister, Maya. The two young girls would often visit Shelton’s house after school while their mother, the late Shyamala Gopalan, was still at work as a breast cancer researcher at UC Berkeley.”
Under ceremonien, hvor det lille publikum er på blot 2000 mennesker, vil Lady Gaga synge nationalsangen, ligesom der vil være underholdning både før og efter selve indsættelsen.
Herefter vil Joe Biden tale til nationen ved den traditionelle inauguration speech.
After nearly 5 decades in politics, Joe Biden will succeed President Trump as the 46th president of the United States tomorrow. His inauguration speech will center on the theme of unity, advisors say. @kaylatausche reports. https://t.co/hWdUIFcUhl pic.twitter.com/drhPMk7PHS
— Last Call (@LastCallCNBC) January 20, 2021
Temaet vil blive et for Biden særdeles velkendt tema: Unity – heling og forsoning, hvilket sammen med ordet empathy er det ord, der bruges mest, når både allierede og modstandere skal sammenfatte Bidens politiske credo og stil. Biden er simpelthen en politiker af den gammeldags type, for hvem ordet ”forhandling” er lig med ”dagens ret”.
Set udefra er det nemt at mene, især med bagklogskabens lethed, at det præcis er heling, USA har brug for under en dødelig pandemi, der har lammet store dele af økonomien og ført til foreløbig 400.000 borgere.
Positionen som Comforter-in-Chief var i den grad ledig under Trump, der ikke har det med at trøste nogen, men som brugte store dele af pandemiens start til at berolige amerikanerne med, at coronaen ville ”gå væk igen” og dybest set ikke var farligere end the common flu.
Det var ikke specielt vanskeligt efter Trump at se det både politiske og kommunikative vakuum, som Biden og Harris kunne udfylde med deres narrativ om at ”stole på videnskabsmændene” og om at støtte de lidende amerikanerne med flere offentlige hjælpepakker og penge
Det budskab nedtonede præsidenten senere, men da han selv kom sig ganske hurtigt og herefter fortsatte med at sige, at man ikke måtte lade ”sygdommen styre sit liv” og ikke skulle være bange for den dødelige virus, var det ikke specielt vanskeligt at se det både politiske og kommunikative vakuum, som Biden og Harris kunne udfylde med deres narrativ om at ”stole på videnskabsmændene” og om at støtte de lidende amerikanere med flere offentlige hjælpepakker og penge.
Det sidste om de direkte betalinger var Trump på visse stræk faktisk enig i, men det republikanske parti holder ikke af statslige udbetalinger, så det blev ikke til noget, da præsidenten her blev stemt ned af sine egne.
Hvad vil Biden konkret: de første 100 dage
Men nu, hvor Biden så tiltræder, hvad har han så tænkt sig mere konkret i sin første uge?
Flere medier meddeler, at præsidenten traditionen tro har planlagt at underskrive en række særdeles både synlige, symbolske og tunge dekreter (de såkaldte executive orders) med det samme. En 10 dages tsunami bliver det til, hedder det, og disse dekreter kan sættes i værk uden godkendelse i Kongressen.
Blandt de vigtigste (og ventede) er en fjernelse af de ikke Covid-relaterede rejserestriktioner fra muslimske lande, en amerikansk genindtrædelse i Parisaftalen om klimaet, et stop for penge til the border wall, samt et dekret, der påbyder at finde ”the missing children”, som de oftest kaldes i pressen, som en samlebetegnelse for de børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, da børnene blev tvangsanbragt i forbindelse med, at deres forældre søgte asyl i USA ved den mexicansk-amerikanske grænse.
Der er også omfattende andre miljøpolitikker på programmet.
Men udover de præsidentielle dekreter står der også en lang række andre tiltag på programmet, som en del af præsidentens ”første 100 dage”.
Det er også første gang i USA’s historie, at en regering har flere ikke-hvide medlemmer end hvide, en radikal forandring fra Trump, der havde den “hvideste regering” siden Ronald Reagan. “Min regering skal ligne resten af USA,” lovede Biden fra starten. Det løfte har han holdt, men hvis det skal blive andet end symbolpolitik, skal indholdet af denne regerings arbejde også komme alle til gavn
Det mest synlige og for mange vælgere vigtigste løfte er ”100 millioner doser vacciner mod coronavirus på 100 dage”. Jeg kan ikke love at pandemien er væk efter 100 dage, det tog lang tid at komme ind i denne misere”, lød det fra Biden i denne uge, da han til gengæld lovede de 100 millioner doser, hvilket er et imponerende løfte, eftersom det dækker lige under en tredjedel af landets indbyggere.
Se hans løfte her:
Herudover vil Biden-Harris gennemføre en 1,9 billioner dollar dyr hjælpepakke, rettet mod både USA’s svageste grupper og mod et erhvervsliv, der er på spanden. Et særdeles populært løfte blandt vælgerne (i begge partier) er at fordoble den offentlige (føderale) mindsteløn, der p.t. er på $7.25 i timen til $15 dollar. Dertil kommer en forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen ($400 om ugen), og et engangsbeløb på en stimulus check til hver borger på $1,400.
Af større tiltag skal også nævnes en solid investering i offentlig transport – infrastruktur er et traditionelt demokratisk indsatsområde, der også som et af de få kan samle tilslutning fra dele af det republikanske parti – på svimlende 20 milliarder dollars.
Immigrationsreform for 11 millioner mennesker
Men Biden er ikke blot en ”tilbagevenden til Obama-tiden”, selvom konservative kritikere ikke har været sene til at kritisere, at mange af Obamas yngste medarbejdere er vendt tilbage til Det Hvide Hus, ligesom flere prioriteter, især indenfor miljø, simpelthen er en tilbagerulning af alle Trumps dereguleringer, der har formindsket rollen for USA’s svar på miljøstyrelsen og medført en betydelig lempelse af bl.a. reglerne for luftforurening.
En opprioritering af den digitale forsvarspolitik står også for tur: 9 milliarder dollar til en forstærket indsats indenfor ”cybersecurity” skal forsøge at dæmme op for især kinesisk, russisk og Irans cyberspionage indenfor både sikkerheds- og forsvarspolitikken samt industriel spionage, lyder det.
Biden lagde under valgkampagnen ikke skjul på, at han ønsker sig en omfattende immigrationsreform. Det arbejde kan ikke gennemføres via et præsidentielt dekret, men skal rundt om Kongressen, hvor Biden formelt har et flertal bag sig, men hvor han alligevel vil skulle arbejde for at få reformer igennem
I det hele taget har Bidens kandidat til posten som udenrigsminister, Tony Blinken, lovet, at den nye regering vil vende tilbage til det varme venskab med Europa og en fuld forpligtelse overfor den transatlantiske alliance (der var et nærmest hørbart lettelsens suk fra de europæiske hovedstæder på den anden side af Atlanterhavet) og at politikken overfor Kina og Rusland samt Iran vil komme fra ”a position of strength”.
Og der er mere. Biden lagde under valgkampagnen ikke skjul på, at han ønsker sig en omfattende immigrationsreform.
Det arbejde kan ikke gennemføres via et præsidentielt dekret, men skal rundt om Kongressen, hvor Biden formelt har et flertal bag sig, men hvor han alligevel vil skulle arbejde for at få reformer igennem, da han ikke automatisk kan regne med hele sit parti, ligesom det er god latin – som i Danmark – i hvert fald at prøve at få noget igennem hen over midten, ”bipartisan support”, som det hedder i USA.
Associated Press opsummerer starten på dét arbejde under overskriften ”Biden’s 8-year citizen path” sådan:
”President-elect Joe Biden plans to unveil a sweeping immigration bill on Day One of his administration, hoping to provide an eight-year path to citizenship for an estimated 11 million people living in the U.S. without legal status, a huge reversal from the Trump administration’s harsh immigration policies. It provides one of the fastest pathways to citizenship for that group of any measure in recent years.”
Joe Biden to propose 8-year citizenship path for immigrantshttps://t.co/Uy3T1kpX3d
— Zeke Miller (@ZekeJMiller) January 19, 2021
Se den lange liste over alle Bidens dekreter her.
Biden starter sit præsidentskab i en coronaboble
Coronaen vil i øvrigt ikke bare være en sky over indsættelsen, hvor de traditionelle indsættelsesballer og den store parade er aflyst til fordel for et digitalt show.
Pandemien vil også påvirke arbejdet i Det Hvide Hus i de første måneder. For selvom den nye præsident er vaccineret, tager man ingen chancer, når det gælder den 78-årige Joe Bidens helbred.
Der vil være daglige coronatest for samtlige ansatte, der alle skal bære de medicinske og sikre N95 masks ”til enhver tid”, som det hedder.
Dagen før Bidens indsættelse sagde Trump farvel til nationen via en videotale
Her følger Biden også sin egen politik, eftersom han har bedt hele USA om at bære mundbind under regeringens første 100 dage. Herudover vil både Det Hvide Hus og den tilstødende Eisenhower Executive Office Building operere under a diminished capacity, hvor en del af Bidens stab vil arbejde hjemmefra.
Den arbejdsstil står i stærk kontrast til den afgående Trump-regering, hvor Det Hvide Hus stort set var maske-frit og hvor pandemien hærgede i en grad, der af og til fik medierne til at tale om stedet som en corona hot zone. Indsættelsen af Højesteretsdommer Amy Coney Barrett i The Rose Garden var en decideret super spreader event, hvor adskillige deltagere blev smittet.
Dagen før Bidens indsættelse sagde Trump farvel til nationen via en videotale, som man kan se her. Han fortrød som ventet intet, men fordømte (igen) volden mod Kongressen den 6. januar og han roste ikke sine “patrioter”, som han gjorde første gang, han kritiserede dem. Han nævnte heller ikke Joe Biden ved navn, men ønskede dog den nye regering held og lykke for USA’s skyld.
En forsigtig optimisme: “Morning in America” er mulig
Og hvad er så konklusionen?
Kan så splittet en nation hele? Internettet boomer med dystre forudsigelser, og som det er nu om dage, kan man finde belæg for det hele: fra forudsigelser om snarlig borgerkrig til infiltrering fra den radikale højrefløj i politiet og militæret fra akademikere og store dele af venstrefløjen.
Fra den højtråbende højrefløj lyder der advarsler dagligt om cancel culture og manglende ytringsfrihed især på de sociale medier, der rensede ud blandt Trumps mest ekstreme støtter (og Trump selv, om end han er tilbage på YouTube) samt på universiteterne.
Fra POV’s korrespondent skal der lyde mindre skråsikre forudsigelser: jo, der er megen dårligdom i USA – fra ulighed til racisme – og mange politikere, der fisker i rørte vande. Det er også sandt, at man kan finde fascistoide træk i dele af Trumps autoritære populisme og xenofobi, der især kom til udtryk ved de store massemøder og online i præsidentens egen MAGA Army.
Overtegnede vil tillade mig at pege på en anden stærk tendens i USA og i amerikansk historie, nemlig traditionen for borgerrettighedsbevægelser og kampen for demokrati – ‘the basic goodness of the American people’ skal ikke underkendes.
Dykker man ned i de radikale internetfora – eller bare ser med, når vagthunde afdækker kommentarspor eller poster fra Parler – kan man også blive bekymret for flere angreb fra de nationalistiske hvide militser, som FBI har udpeget som hovedproblemet indenfor domestic terror groups.
Alligevel vil overtegnede tillade mig at pege på en anden stærk tendens i USA og i amerikansk historie, nemlig traditionen for borgerrettighedsbevægelser og kampen for demokrati – the basic goodness of the American people, skal ikke underkendes.
Alle Trumps vælgere er for det første langt fra deplorables, en stor del var trætte af en liberal og urban elite, der sad i veluddannede og velpolstrede ”bobler”, mens globalisering og ulighed gik hånd i hånd med en kraftig automatisering og outsourcing af arbejdspladser; samt en opioid epidemic, der til dags dato er den mest dødelige i USA’s historie med 760.000 døde siden 1999 (dødstallet har ikke været lige så voldsomt per år som coronaen, typisk mellem 40-70.000 om året, men alt i alt har misbruget været voldsomt og ude af kontrol).
Her er det muligt, at Biden, der faktisk (modsat Trump, der er født med en guldske i munden) er manden, som kan få den hvide arbejderklasse i tale.
Biden er populær af flere grunde, og det er ikke kun, fordi han som tidligere nævnt har en forsonlig og menneskelig stil og fordi han med sin moderate politiske linje er mere spiselig for moderate republikanere. Han er også rundet af beskedne kår – han ér faktisk en arbejderklasse-dreng fra Scranton og forstår bedre end mange andre, hvordan det føles at være en sådan.
Den største hurdle for ham vil være det stærkt forgiftede klima i kongressen og den enorme polarisering på de sociale medier, som min kollega Lisbeth Liv Carlsen nævnte forleden i en anbefalelsesværdig artikel:
Ny mangefarvet regering har 50-50 kønsfordeling
Om tonen bliver mindre hadsk og mere forsonlig afhænger selvsagt heller ikke kun af medierne, men i høj grad af resultatet af den kamp i det republikanske parti, som står beskrevet ovenfor. Og naturligvis også af, om Biden får held med at gennemføre brede og populære reformer, eller om hans egen venstrefløj vil blokere i utilfredshed med den bebudede moderate linje.
Her har Biden lagt ud med at gennemføre et særdeles populært valgløfte på venstrefløjen:
Det er USA’s første regering nogensinde med en ligelig kønsfordeling – 50-50 – og udnævnelsen af den første transkvinde vil også være “a first”:
“Pennsylvania Secretary of Health Dr. Rachel Levine to serve as assistant secretary of the Department of Health and Human Services. If approved, Levine would be the first ever Senate-confirmed trans official in U.S. history. In 2015, her appointment as Pennsylvania Physician General was unanimously approved by both parties in the state Senate.”
Endelig er det også første gang i USA’s historie, at en regering har flere ikke-hvide medlemmer end hvide, en radikal forandring fra Trump, der havde den “hvideste regering” siden Ronald Reagan.
“Min regering skal ligne resten af USA,” lovede Biden fra starten. Det løfte har han holdt, men hvis det skal blive andet end symbolpolitik, skal indholdet af denne regerings arbejde også komme alle til gavn.
Den test starter onsdag den 20. januar kl. 12:00 EST (18:00 i Danmark).
LÆS MERE OM USA FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topillustration: Biden og Harris – den nye demokratiske duo i Det Hvide Hus. Foto: Joe Biden Inaugural committe.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her