NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK // NYHEDSANALYSE – Folketinget har tirsdag vedtaget to lovforslag, som ændrer kontanthjælpssystemet markant. Skærpede optjeningsregler, arbejdspligt for nogle grupper, en helt ny ydelsesstruktur, afklaringsret og medicin til visse kontanthjælpsmodtagere og deres børn er nogle af nyhederne. Dem, der vinder på reformen, er kontanthjælpsmodtagere med børn og forsørgerforpligtelse. Taberne er især psykisk syge unge og indvandrere. En lang række parter advarer om, at reformen er hårdere end tidligere set og vil ramme udsatte mennesker meget hårdt.
Tirsdag den 17. december har Folketinget vedtaget to lovforslag, som ændrer kontanthjælpssystemet markant.
Det ene handler om arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet. Det realiserer en aftale indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Dette lovforslag angik ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love.
Det andet handler om en række andre større ændringer af kontanthjælpssystemet. Det realiserer et forlig, som er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget angik ændringer i lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.
Med de nye regler vil alle, der er rejst til Danmark fra 1. juli 2025, blive underlagt de samme, skærpede regler
Sammen med ændrede, skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev vedtaget 30. maj, og som realiserer en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, betyder disse lovændringer et forandret kontanthjælpssystem.
Det er de første store ændringer af lovgivningen herom siden 2015 og 2016, hvor vi fik den seneste store reform.
Læs herunder, hvad den nye lovgivning indebærer.
Skærpede optjeningsregler
For at få adgang til den højeste kontanthjælpssats, skal man allerede i dag opfylde både et opholds- og et beskæftigelseskrav.
Man skal inden for de seneste 10 år have haft ophold i kongeriget (det vil sige Danmark, Færøerne og Grønland) i mindst 9 år, og man skal have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år med en lønindtægt svarende til mindst 37 timer om ugen.
Regeringen skønner, at ca. 12.000 borgere vil blive omfattet af den nye arbejdspligt. Heraf vil halvdelen komme fra Syrien
I dag er borgere, som er kommet til Danmark før 2008, dog undtaget fra beskæftigelseskravet.
Med de nye regler vil alle, der er rejst til Danmark fra 1. juli 2025, blive underlagt de samme, skærpede regler. Det betyder, at især en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere vil få en ydelse på den laveste sats (det nye ydelsessystem uddybes senere i teksten).
Men det vil også ramme en række indfødte danskere, som fx har arbejdet mange år i udlandet og, efter at være flyttet tilbage til Danmark, ikke kan finde ansættelse på arbejdsmarkedet.
Arbejdspligt
For dem, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, bliver der indført en såkaldt arbejdspligt som forudsætning for at få en kontanthjælpsydelse.
Arbejdspligten kan bestå i forskellige typer af beskæftigelsesindsatser. Aftalepartierne har primært tænkt sig, at den skal opfyldes ved deltagelse i de såkaldte nyttejob. Men den kan også bestå i fx virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
Timer med danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne såvel som ordinære løntimer kan nedsætte antallet af arbejdspligtige timer, mens fravær vil blive straffet med træk i ydelsen.
Kommunerne forpligtes til at tage hensyn til den enkelte kontanthjælpsmodtagers helbred og andre individuelle forhold, når de skal beslutte, hvordan arbejdspligten skal udmøntes.
Fra 1. januar 2025 vil arbejdspligten gælde for personer på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (det, der tidligere hed integrationsydelse), og fra 1. juli 2025 vil alle på den nye mindstesats blive omfattet.
Regeringen skønner, at ca. 12.000 borgere vil blive omfattet af den nye arbejdspligt. Heraf vil halvdelen komme fra Syrien.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtaler i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet tirsdag:
”Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Det er et tydeligt signal om, at vi stiller krav til, at dem, der kan, skal bidrage til arbejdsfællesskabet. Med arbejdspligten sikrer vi en endnu tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet for en gruppe af borgere, som i alt for mange tilfælde har gået hjemme og modtaget en offentlig ydelse uden at være en del af det arbejdende fællesskab.”
Andre større ændringer med reformen
Folketinget har herudover vedtaget en række større ændringer af kontanthjælpslovgivningen:
- Formuegrænsen hæves: Grænsen for den formue, man er berettiget til at have, hvis man får kontanthjælp, hæves fra 10.000 til 15.000 kr. for enlige og fra 20.000 til 30.000 kr. for ægtepar, ligesom den fremover skal reguleres løbende, så den følger satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.
- Tidligere regel om tvangshævning af pensionsopsparing ophæves: Man skal ikke længere realisere evt. pensionsopsparing, inden man får ret til kontanthjælp. Den regel ophæves for alle former for pensionsopsparing.
- Ydelsessystemet forenkles til tre satser: en ny mindstesats på 6.553 kr., en ny grundsats på enten 2.823 kr. eller 6.955 kr. og en ny forhøjet sats på 12.064 kr. om måneden. Mindstesatsen erstatter de nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelser (SHO-ydelser). Grundsatsen på 2.823 kr. er til hjemmeboende personer under 30 år, der ikke forsørger noget barn. Grundsatsen på 6.955 kr. er til personer under 30 år, som bor i egen bolig. Den forhøjede sats er til personer, som er fyldt 30 år, og til 25-29-årige, som har haft mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for en tiårig periode.
- Børnetillæg og tillæg til enlige: Der indføres et børnetillæg til begge forældre på 2.687 kr. samt tillæg til enlige forsørgere og enlige ikke-forsørgere på mellem 1.054 og 1.581 kr. om måneden.
- Særligt tillæg til kontanthjælpsmodtagere med psykiske lidelser afskaffes: Det tidligere aktivitetstillæg og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser afskaffes.
- Særligt ungetillæg: Der indføres et nyt særligt ungetillæg på mellem 1.000 kr. og 2.500 kr. målrettet en række kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år på grundsats eller satsen for hjemmeboende med udfordringer ud over ledighed.
- Midlertidigt tilpasningstillæg: Der indføres et toårigt tilpasningstillæg på 2.000 kr. om måneden til unge under 30 år på grundsats og hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, som i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser, og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000 kr. om måneden som følge af reformen.
- Lempeligere indkomstfradrag: Der indføres et fribeløb for de første 2.500 kr. hhv. 5.000 kr., som kontanthjælpsmodtageren tjener ved siden af sin kontanthjælp alt afhængigt af ydelsessats.
- 225 timers-reglen afskaffes: Reglen om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde i mindst 225 løntimer, dvs. ca. i halvanden måned, på et år for at opnå fuld kontanthjælpssats, afskaffes, men der består som nævnt et beskæftigelseskrav på 2,5 år ud af de seneste 10 år.
- Kontanthjælpsloftet afskaffes, men til gengæld indføres et boligstøtteloft.
- Afklaringsret: Der indføres en afklaringsret for aktivitetsparate borgere over 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år. Den skal indeholde en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Hvis borgeren skal fortsætte i kontanthjælpssystemet, skal man ligeledes vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes. Afklaringsretten gælder ikke for borgere, som er omfattet af reglerne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.
- Medicintilskud: Der indføres en ret til offentlig dækning af egenbetalingen af udgifter til medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Den gælder alle, som har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder samt i hele ydelsesperioden, hvor deres børn var under 18 år.
- Ret til ferie: Alle borgere i kontanthjælpssystemet får ret til at afholde fire ugers ferie, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder. Desuden får de, hvis de har optjent feriepenge, ret til ferie med supplerende kontanthjælp.
- Fritidstillæg: Der indføres et fritidstillæg til børnene.
Alle ovennævnte satser er i 2024-tal før skat. Ændringerne træder i kraft 1. juli 2025.
Grundlov og menneskerettigheder kan være overtrådt
På baggrund af Institut for Menneskerettigheders høringssvar til dele af reformen har national chef Pernille Boye Koch vurderet, at der muligvis er flere problematiske forhold i de nu vedtagne lovforslag.
Grundloven, har hun skrevet, fastslår, at staten skal sikre et eksistensminimum for alle dem, der bor i Danmark og ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie.
”Derfor efterspørger vi en redegørelse for, hvad ændringerne betyder for forskellige familiers forsørgelsesgrundlag. Vi skal vide, om systemet risikerer at drive mennesker i Danmark ud i fattigdom,” siger hun.
Flere kommuner har givet udtryk for, at de ikke kan finde på flere meningsfulde nyttejob
Hun har ligeledes advaret om, at arbejdspligten overvejende vil ramme etniske minoriteter og derfor vil kunne føre til indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse:
”Arbejdspligten stiller etniske minoriteter markant ringere, uden at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er vægtige grunde til det. Det er tvivlsomt, om det intensive indgreb står mål med det antal, der står til at få et job som følge af arbejdspligten.”
Hun er ikke alene om at se problemer i reformen.
Flere kommuner har givet udtryk for, at de ikke kan finde på flere meningsfulde nyttejob. De har også bemærket, at arbejdspligten medfører store administrative omkostninger for dem, og at det er tvivlsomt, om den overhovedet vil bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet. De økonomiske vismænd har sagt noget lignende.
Mange handicap-, patient-, humanitære og sociale organisationer har advaret om, at kontanthjælpsreformen risikerer at skubbe et større antal personer med blandt andet psykiske lidelser ud i et liv under eksistensminimum. Det er mennesker, som ikke kan klare sig selv.
18 sociale organisationer – herunder Kirkens Korshær, Rådet for Socialt Udsatte og Hus Forbi – har udsendt et fælles opråb til regeringen. De advarer om, at udsatte mennesker risikerer at blive skubbet ud i hjemløshed, fordi man i reformen fjerner den hidtidige støtte til særligt høje boligudgifter.
Lovgiverne har prioriteret pligt over ret
Lektor Mathias Herup Nielsen og tre andre forskere fra Aalborg Universitet har problematiseret reformen i et debatindlæg i Politiken:
”Den giver bedre vilkår for nogle – særligt for en del børnefamilier. Over for andre grupper udviser den nye reform til gengæld en hårdhed, vi ikke kan huske tidligere at have set. Det gælder for nogle af de yngre mennesker i systemet.
”Og det gælder i særdeleshed for ’indvandrere’, der med de nye regler defineres meget bredt. (…) Meget lave ydelser og hårde krav eksisterer allerede i systemet, men med den nye reform omfatter de flere og kommer ikke, som vi ellers tidligere har set, mest til at ramme de, der er jobparate.”
”Udeboende unge med psykiske lidelser, der ikke vurderes at kunne påbegynde en uddannelse, kommer ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet for eksempel til at gå mellem tre og fire tusind kroner ned i månedlig ydelse, når reformen er fuldt indfaset.”
Hvor lavt skal limbostangen egentlig sættes for at sikre denne ”ret og pligtfølelse”, og hvem kommer til at ramme stangen og vælte?
Beskæftigelsesministeren hævder, at man med reformen har sikret en balance imellem rimelige levevilkår og incitamenter til at tage uddannelse eller arbejde. Men forskerne mener, at man reelt har vægtet det sidste højest. De skriver:
”Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen taler om, at reformen skal sikre ’ret og pligtfølelsen’. Det lyder som en hensyntagen til det arbejdende folks følelser: Andre skal ikke uden videre lukrere på mit knokleri.”
”Når kalenderårets skiften om ganske kort tid indvarsler nye vilkår for nogle af de mest udsatte i samfundet, står et vigtigt spørgsmål tilbage: Hvor lavt skal limbostangen egentlig sættes for at sikre denne ’ret og pligtfølelse’, og hvem kommer til at ramme stangen og vælte?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
