NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK // KRONIK – 1. juli trådte de sidste store lovændringer om kontanthjælpssystemet i kraft. Skærpede optjeningsregler, arbejdspligt og særligt lave ydelser for dem, der ikke opfylder optjeningsreglerne, afskaffelse af særligt tillæg til psykisk syge kontanthjælpsmodtagere og af den særlige paragraf 34-boligstøtte er blandt de største ændringer. Lisbeth Riisager Henriksen er ”sørgmodig over, at kynisme er blevet standarden i social- og beskæftigelsespolitik”.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 1. juli trådte en ny lovgivning om kontanthjælp i fuld kraft. Det er resultatet af tre lovændringer, som Folketinget vedtog i 2024: Skærpede optjeningsregler, arbejdspligt og særligt lave ydelser for borgere, som ikke opfylder de skærpede regler, og derudover en række andre større ændringer af kontanthjælpssystemet. Regeringen og mange medier kalder lovændringerne for en ”kontanthjælpsreform”, men det er langt fra sprogligt dækkende.
En “reform” giver associationer til en forbedring af lovgivning, men den nye lovgivning er en svær forringelse for nogle af målgrupperne.
Fremover vil vi alle i vores dagligdag bl.a. som en følge af disse lovændringer møde flere og flere, som velfærdsstaten med blandt andet denne regering i front lader sejle deres egen sø
De skærpede optjeningsregler handler om et særligt opholds- og beskæftigelseskrav. Med de regler vil alle, der er indrejst til Danmark fra 1. juli 2025, blive underlagt de samme, skærpede regler, som hidtil har været gældende for indvandrere indrejst til Danmark efter 2008.
Det er krav om, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i kongeriget (det vil sige Danmark, Færøerne og Grønland) i mindst 9 år og have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år med en lønindtægt svarende til mindst 37 timer om ugen for at opnå den højeste kontanthjælpssats.
Indvandrere rammes, men også danskere, der har arbejdet i udlandet
Det betyder, at især en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere fremover vil få ”arbejdspligt” i det kommunale system og få en ydelse på den nye laveste sats. Men arbejdspligten og den laveste ydelse vil også ramme en række indfødte danskere, som fx har arbejdet mange år i udlandet, selvom Folketinget ganske vist i sidste øjeblik i juni måned vedtog et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i kongeriget og også undtager andre mindre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene.
Derudover er der en lang række andre ændringer af kontanthjælpssystemet. Blandt andet afskaffer Folketinget det særlige tillæg for psykisk syge målgrupper, hvilket vil stille disse ekstremt svagt.
Man afskaffer også den tidligere paragraf 34 i ’Lov om aktiv socialpolitik’, som har givet en særlig boligstøtte til de svagest stillede; det er en støtte, som har sikret mange af modtagerne fra at måtte gå fra hus og hjem.
Der er også elementer af forbedring, men for de svagest stillede vil loven ramme meget hårdt. Se min nyhedsanalyse fra POV International i 2024 for, hvad loven i hovedtræk betyder.
Beskæftigelsesminister og V-ordfører afviser advarsler om udsatte og hjemløse
Der har længe været mange advarsler fra blandt andet en lang række organisationer, som kender nogle af de berørte målgrupper i kontanthjælpssystemet. De har allerede før og under høringsfasen advaret om, at den nye kontanthjælpslovgivning, blandt andet afskaffelsen af paragraf 34, vil føre til mere udsathed, mere fattigdom og hjemløshed. Blandt andet vil tusindvis af udsatte borgere miste deres bolig.
Op til ikrafttrædelsen af den nye lovgivning har flere medier igen fremført denne kritik af den nye lov. Den er fx blevet gengivet i P1 Morgen, DR Nyheder, Dagbladet Information og Politiken.
Regeringen vil fortsat ikke anerkende, at flertallet af kontanthjælpsmodtagere i dag er ramt af sygdomme eller sociale problemer, der gør dem mere eller mindre ude af stand til at arbejde
DR Nyheder har foreholdt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kritikken. Til DR holder Ane Halsboe-Jørgensen fast i, at det er en “rigtig reform”. Hun siger til DR Nyheder, at hun “… er fuldstændig bevidst om, at når vi går fra et system til et andet, så vil det være en omvæltning for nogle familier og nogle enlige ikke-forsørgere – især når det kommer til den her støtte.” Men hun er ikke bekymret for, at nogen skal blive hjemløse, og synes, at den nye lovgivning balancerer fint.
DR Nyheder har også spurgt hende: “Hvis der kommer flere hjemløse, hvad så?”
Hendes svar er: “Jamen, så er det jo noget af det, vi må drøfte. Jeg synes også bare, vi er nødt til at se det i sin helhed.”
Samme ignorance overfor tusindvis af menneskers fremtidige sociale tragedier kunne man høre, da P1 Morgen den 30. juni havde Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin i studiet. Da studievært Pernille Rudbeck foreholdt ham risikoen for hjemløshed, afviste han den. For nu får kontanthjælpsmodtagere endnu flere incitamenter til at arbejde, lød argumentationen.
Han og regeringen vil fortsat ikke anerkende, at flertallet af kontanthjælpsmodtagere i dag er ramt af sygdomme eller sociale problemer, der gør dem mere eller mindre ude af stand til at arbejde. Nogle er på kontanthjælp, fordi de er blevet skubbet ud af sygedagpengesystemet eller ikke kan blive visiteret til fleksjob eller få tilkendt førtidspension.
Moderat ordfører advarer om hjemløshed
Nu advarer Moderaternes beskæftigelses- og udsatte-ordfører Nanna W. Gotfredsen også regeringen om de alvorlige konsekvenser, som vi må forvente med afskaffelsen af paragraf 34.
Regeringen har ikke tidligere opfanget kritikken af denne paragrafs afskaffelse, beklager hun og opfordrer den regering, hendes parti er en del af, til at ændre loven, så paragraf 34 genindføres, og borgere ikke ender i hjemløshed på grund af manglende særlig boligstøtte.
Hermed er vores velfærdsstat sandelig ved at blive forvandlet til Mette Frederiksens “velfærdssamfund” – i betydningen: De svagestes grundlæggende forsørgelse bliver overladt mere og mere til civilsamfundet.
DR Nyheder skriver, at Nanna Gotfredsen ikke havde ”mulighed for at stille op til et båndet interview med DR inden udgivelse”, og at de ”ellers gerne [ville] have spurgt hende, hvorfor hun først kritiserer aftalen, som blev indgået i 2023, dagen før, den træder i kraft.”
De skriver også, at de har været i kontakt med Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen, og at han ikke har ønsket at kommentere, om kritikken fra Nanna Gotfredsen er Moderaternes politik eller alene står for hendes egen regning.
Civile stemmer advarer om, at den nye lov vil føre til menneskelige katastrofer
Fremover vil vi alle i vores dagligdag bl.a. som en følge af disse lovændringer møde flere og flere, som velfærdsstaten med blandt andet denne regering i front lader sejle deres egen sø.
De socialt udsatte, herunder mange mennesker med tunge fysiske handicap og mange psykisk sårbare, vil med regeringens fulde overlæg komme til at gå fra hus og hjem og bogstaveligt talt ende på gaden. Mennesker, som ikke kan tage et arbejde og ændre positivt på deres liv.
Og hermed er vores velfærdsstat sandelig ved at blive forvandlet til Mette Frederiksens “velfærdssamfund” – i betydningen: De svagestes grundlæggende forsørgelse bliver overladt mere og mere til civilsamfundet.
Professor, indvandrerlæge Morten Sodemann kalder det i et Facebookopslag ”det nye velfærdssamfund 2.0 hvor de velstillede har rettigheder de hverken kender eller har brug for og resten har pligter de hverken kender eller magter”:
Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen advarer om, at loven ”… er udtænkt med henblik på især – men ikke kun – at ramme flygtninge og indvandrere. Og ramme dem hårdt. (…) Det har været slemt længe. Civilsamfundet – som fx Næstehjælperne og Venligboerne – har hjulpet længe. Men med denne reform rækker hjælpen ikke længere”:
Også Linda Villadsen fra Næstehjælperne, som er uddannet folkeskolelærer og pt. under uddannelse til social- og sundhedsassistent, advarer om, at civilsamfundet ikke kan samle alle de borgere op, som vil falde igennem det sociale sikkerhedsnet efter den nye lovgivning:
Professor i psykologi Svend Brinkmann konstaterer på sin Facebook-side, at det økonomiske råderum nu er vokset med over 100 milliarder kroner, siden regeringen afskaffede Store Bededag. Måske er det slet ikke ”nødvendigt at gennemføre reformen af kontanthjælpssystemet, der (…) medfører, at 10.000 udsatte unge hver måned vil miste flere tusind kroner?”:
Kynisme er den nye politiske standard
Selv er jeg sørgmodig over, at vores regering og folketingsflertal er kommet så langt ud, at den beskrevne kynisme er blevet standarden for dansk social- og beskæftigelsespolitik.
Og jeg har medfølelse med de tusindvis af borgere, som statsminister Mette Frederiksens regering og folketingsflertallet fremover vil skubbe endnu længere ud i udsathed, fattigdom, sygdom og hjemløshed.
Men nu ved vi, hvem vi skal ”takke”, når det sker – medmindre regeringen besinder sig. Hvilket jeg fortsat appellerer til regeringen om at gøre.
Læs flere artikler af Lisbeth Riisager Henriksen om dansk socialpolitik her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og