ERHVERVSLIV// ANALYSE – Forleden solgte GN Store Nord sin høreapparatvirksomhed til en italiensk kæde af høreklinikker. Nogle frygter, at salget kan svække den danske høreapparatindustri, der sidder på mere end halvdelen af verdensmarkedet. Producenterne kæmper lige nu med stagnerende efterspørgsel, men på sigt er markedet voksende, fordi vi bliver stadig ældre.
Forleden solgte det danske børsnoterede selskab GN Store Nord, der i gamle dage hed Store Nordiske Telegrafselskab og blev stiftet af erhvervsmatadoren C.F. Tietgen, sin produktion af høreapparater for 17 mia. kr. Køberen er den italienske virksomhed Amplifon, der er verdens største forhandler af høreapparater, med hovedkontor i Milano.
På børsmarkedet vakte handlen mest opsigt på grund af den høje pris. GN Store Nord har i en årrække været et presset selskab med stor gæld. Nu kan gælden komme ud af verden. Tilbage er et selskab, der fremover vil leve af at sælge hovedtelefoner og computerspil.
Men i et bredere perspektiv retter handlen fokus på den danske høreapparatindustri. Blandt de seks største producenter af høreapparater i verden er tre af dem nemlig danske. Med virksomheder som Demant (Oticon), WS Audiologi – en fusion af den danske virksomhed Widex og tyske Sivantos (oprindelig ejet af Siemens) og det nu solgte GN Hearing, repræsenterer den danske høreapparatindustri en årsomsætning på intet mindre end 50 mia. kr. og 44.000 ansatte. Heraf godt 14.000 i Danmark. Hovedparten af produktionen går til eksport. Af enkeltselskaber i branchen er kun schweiziske Sonova (Phonak) større.
Nu hvor en af de tre danske spillere er kommet på italienske hænder, vil høreapparater så stadig være en dansk styrkeposition? ”Umiddelbart ja,” siger aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank, der følger industrien tæt.
Hun peger over for POV International på, at den italienske køber “kun” ejer høreapparat-forhandlere, der tilbyder audiologisk bistand til kunderne og vejleder dem om køb af høreapparater. Selve forskningen, udviklingen og produktionen af GN Store Nords høreapparater forbliver i Danmark, hvor GN Hearing beskæftiger 2.000 højtuddannede medarbejdere. Ikke desto mindre kommer handlen formentlig bag på konkurrenten Demant, der via William Demant Fonden ejer 10 pct. af aktierne i GN Store Nord og fonden havde måske på sigt sat næsen op efter en fusion mellem de to danske selskaber.
På børsmarkedet vakte handlen mest opsigt på grund af den høje pris. GN Store Nord har i en årrække været et presset selskab med en stor gæld
Den tidligere GN-topchef Anders Hedegaard er skeptisk, han stiller sig ifølge mediet Medwatch kritisk over for, at en detailkæde om Amplifon nu skal lede den danske forretning. ”Det tror jeg simpelthen ikke, de kan”, siger han.
Andre mener, at GN Store Nord skulle have fundet sammen med Demant A/S. Demant har dog ikke umiddelbart råd til at købe GN Hearing uden at rejse ny aktiekapital, og det vil ramme selskabets aktiekurs, som i forvejen er presset.
Offentlige hørecentraler satte industrien i gang
Når den danske høreapparatindustri er blevet så stor, skyldes det selvsagt dygtige iværksættere som William Demant (1904-1979), der sammen med sin far importerede høreapparater fra USA og senere selv begyndte at producere dem. Widex blev etableret i 1956 af familierne Tøpholm og Westermann, mens GN Hearing oprindelig hed Danavox og blev etableret af Gerd Rosenstand, der med udgangspunkt i en højttalerfabrik begyndte at fremstille høreapparater i slutningen af 1940’erne.
Men det havde også afgørende betydning, at den danske stat i begyndelsen af 1950’erne oprettede såkaldte Hørecentraler, der skulle hjælpe hørehæmmede med at få høreapparater. Hørecentralerne var med til at skabe en efterspørgsel på apparater fra de tre danske producenter, som siden blev førende på verdensmarkedet.
I dag foregår udvælgelsen og salget af høreapparater via klinikker, som direkte eller indirekte er ejet af producenterne. I Danmark og det meste af Europa sælges apparaterne med store tilskud fra det offentlige. De fleste danskere over 60 år har fået uopfordrede tilbud om ”gratis” høreprøver fra f.eks. Audionova og Audika. De fleste tilbyder både online selvtest og professionel udredning i klinik eller derhjemme uden henvisning. Offentlig udredning er også gratis via egen læge/hospital, men så er der ventetid.
I et land som USA er de amerikanske veteranorganisationer for soldater store kunder, idet høreapparater er en del af den veteranpakke, som soldaterne nyder godt af. Men ellers finansieres høreapparaterne af brugerne – delvis understøttet af deres sundhedsforsikringer.
Fra hørerør til små usynlige digitale apparater
Jyske Banks aktieanalytiker Janne Vincent Kjær peger på, at konkurrencen i dag er benhård mellem de tre danske producenter og deres udenlandske konkurrenter. Den udfolder sig især på teknologi og distributionskanaler.
Den teknologiske udvikling begyndte i de helt gamle dage, før år 1900, med tragte og hørerør. Siden kom elektriske apparater til 20´erne baseret på mikrofon-teknologi. Med transistorens indtog i 1950’erne muliggjordes mindre høreapparater, der kunne bæres bag øret. I 1990’erne blev apparaterne digitale med bedre lyd. I dag er de udviklet til små trådløse genopladelige enheder, der placeres inde i øret, hvor de færreste kan se dem.
Særlig GN Store Nord har haft succes med at samkøre sine apparater med mobiltelefoner, så apparaternes funktion løbende kan tilpasses det miljø, som den hørehæmmede bevæger sig i.
På distributionssiden udfolder konkurrencen sig via høreklinikkerne. Alene Demant har 4.500 klinikker rundt om i verden. Men de markedsfører som regel flere mærker, fordi der er brug for en bred vifte af apparater for bedst muligt at imødekomme de hørehæmmedes meget forskellige behov.
En stor omkostning i branchen er returnering af apparater, som skal finjusteres og tilpasses. Den omkostning prøver producenterne at reducere, men det er ikke nemt.
Stadig flere får høretab
Samtidig udfoldes der store bestræbelser på at udvide målgruppen for høreapparater ved at spore høretab tidligere end i dag, hvor høretab typisk opstår i plus-65-segmentet. Øget brug af hovedtelefoner, høj lyd ved rockkoncerter, støj i arbejdsmiljøet og andre faktorer kan være med til at udvikle høretab også i yngre generationer.
I de senere år har høreapparatproducenter kæmpet med stagnerende efterspørgsel som følge af økonomisk modgang hos forbrugerne – især uden for Europa, hvor private borgere ikke i samme grad får høreapparater betalt via velfærdsordninger. Specielt det amerikanske marked har været hårdt ramt.
Øget brug af hovedtelefoner, høj lyd ved rockkoncerter, støj i arbejdsmiljøet og andre faktorer kan være med til at udvikle høretab også i yngre generationer
Det har resulteret i et reduceret driftsoverskud hos danske Demant i 2025 på 3,9 mia. kr. mod 4,4 mia. kr. året før. Lidt bedre er det gået hos den store schweiziske konkurrent, Sonova, der i sidste regnskabsår både kunne melde om svagt stigende omsætning og overskud.
Begge selskabers aktiekurs er dog indenfor de sidste to år næsten halveret på grund af svag vækst i salget. Den tredje store danske spiller, WS Audiology, der har den svenske kapitalfond EQT og danske Lundbeck Fonden som medejere, er ikke børsnoteret. Men også WS Audiology kæmper i øjeblikket med stagnerende omsætning og overskud.
På den lange bane er demografien dog med alle aktørerne. Der bliver nemlig stadig flere ældre globalt. De lever længere, og det vil på sigt øge efterspørgslen efter høreapparater.
Dette potentiale har da også på det sidste fået en række aktieanalytikere til at anbefale aktier i høreapparatvirksomheder. De mener, aktiekurserne er undervurderet i forhold til deres vækstpotentiale.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og