Glemt: De danske frivilliges plads i Paris

i Historie/Danmark af
MINDESMÆRKE // ESSAY – Max Ulrich Klinker skriver om mindesmærket for de danske frivillige, der kæmpede på fransk side under første verdenskrig. “Slesvigs Land genvundet – det er Kampens Maal”, står der på billedhuggeren Stephan Sindings sten, der tilbragte år i en garage, før en dansk diplomat fik historien frem af gemmerne.

Støv og skygger er alt, hvad der står tilbage, når livet er slut. Det hævdede de gamle romere. Med en kristen formet identitet – hvad enten man er religiøs eller blot kulturkristen i et moderne samfund – ved man heldigvis godt, at der er mere tilbage end kun støv og skygger til hvert et menneske den dag, det udånder for sidste gang.

Alligevel er det nemt at forstå romernes antagelse, når man ser på den store billedhuggerskabte sten i Rueil-Maison, som er en forstad vest for Paris, velsagtens bare ti kilometer fra bymidten i Byernes By.

Sten, støv og skygger kunne man måske driste sig til at sige om mindesmærket, der blev afsløret for offentligheden den 26. april 1926 på pladsen. I samme anledning blev pladsen omdøbt til ‘Place des Volontaires Danois’, Danske Frivilliges Plads. Pladsen er dog beskeden af størrelse og ligger ud til den ensrettede gade Rue Lienard.

danske frivillige
Mindesmærket på ‘Place des Volontaires Danois’, Danske Frivilliges Plads, i Paris. Det er tegnet af billedhugger Stephan Sinding. Foto: Creative Commons

Inskriptionen på fransk fortæller, at stenen er rejst til ære for danske frivillige, der kæmpede og døde for Frankrig under Den Store Krig i 1914 til 1918. På dansk er der endvidere indhugget: Slesvigs Land genvundet – det er Kampens Maal. Og så er der anført navne på 30 soldater med gode danske navne som Jensen, Birck, Hansen, Jacobsen, Larsen, Olsen, Nielsen for nu kun at nævne enkelte.

Flere er officerer, og et par stykker var piloter i den franske militærflyvetjeneste. Der er ikke kun tale om sønderjyder, men om soldater fra flere steder i Danmark. Hvert enkelt navn bærer på sin egen enestående historie og bidrag under første verdenskrig. Det vil desværre føre for vidt på disse linjer at skitsere det mod, hver enkelt har udvist. Ud fra devisen ‘ingen nævnt, ingen glemt’ overlades det til den interesserede læser selv at foretage det i grunden enkle detektivarbejde, som en verden med internet og søgemaskiner i dag tilbyder alle hjem.

Mindesmærket var tegnet af billedhugger Stephan Sinding, født i Trondhjem i 1846, senere dansk statsborger. Død i Paris i 1922. Han kendes bl.a. fra statuen Valkyrien, der i dag står på hjørnet af Esplanaden og Grønningen i København.

Er man i området, er mindesmærket nemt at finde – og selvfølgelig er det et besøg værd, selvom det menneskelige øje kun kan få øje på sten, støv og skygger

Sindings enke overtalte en anden stor billedhugger, H.P. Pedersen-Dan (1859-1939), til at udføre statuen efter hendes mands tegninger. H.P. Pedersen-Dan havde været elev af Stephan Sinding og kendes for værker som Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen i København, de store granitelefanter foran Carlsberg i Valby og selvfølgelig Holger Danske ved Hotel Marienlyst (senere flyttet til Skjern). De fleste kender nok bedre gipsmodellen (omskabt til beton i 1985) af Holger Danske, der er rejst i kasematterne på Kronborg Slot i Helsingør.

Det var således store kræfter, der bidrog til mindesmærket for de danske soldater i fransk tjeneste. Så meget desto mere trist er det, at det færdige monument, på grund af snart sagt sædvanligt fnidder og bureaukratisk uenighed, endte i en lukket garage i Paris. Først da den danske diplomat Herman Anker Bernhoft (1869-1958), der var født i Barcelona og havde gået i skole i Frankrig, inden han blev uddannet jurist i København, gik ind i sagen, kom der en løsning.

Bernhoft var gesandt i Paris fra 1913 til 1932, og igen fra 1940 til 1941. Han havde således deltaget i fredsforhandlingerne i Versailles, hvor spørgsmålet om Slesvig-Holstens genforening med Danmark havde haft stor dansk bevågenhed. Med hjælp af den danske fabrikant Alfred Christensen, der drev virksomhed i Rueil-Maison, fik de under henvisning til, at Fremmedlegionens kaserne i området havde stor repræsentation af danske soldater, gjort borgmesteren i Rueil-Maison, Monsieur Lachaud så interesseret, at mindesmærket kunne komme ud af garagen for at blive opstillet på ‘Place des Volontaires Danois’ i 1926.

Er man i området, er mindesmærket nemt at finde – og selvfølgelig er det et besøg værd, selvom det menneskelige øje kun kan få øje på sten, støv og skygger.

Topillustration: Creative Commons. Herover: Tweet fra Michael Starbæk Christiansen, Danmarks ambassadør i Paris, som i november mindedes de danske faldne soldater, der kæmpede i 1. verdenskrig. Der blev lagt kranse ved mindesmærket på Danske Frivilliges Plads og på kirkegården Braine. 


LÆS MERE I POV OM MINDESMÆRKER


Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg og bosat i Frankrig, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør. Forfatter til adskillige artikler, essays og skønlitterære tekster. Seneste udgivelse er romanen ´Pastorale – krig og kærlighed´ på Forlaget Brændpunkt.

Seneste artikler om Historie