Georgia

Georgia on My Mind: Er Demokraterne på vej tilbage til Sydstaterne?

i Politik & Samfund/USA af
DE AMERIKANSKE SYDSTATER // POLITIK – Sydstaten Georgia skrev historie, da Joe Biden overraskende vandt delstaten ved det seneste præsidentvalg. Kort efter blev to republikanske senatorer smidt på porten og erstattet med to demokratiske af slagsen. Demokraternes sejre i Georgia, hvor både Carter, Coca Cola og CNN hører hjemme, er et symbol på, at Sydstaterne er under markante forandringer.

I takt med at flere og flere afroamerikanere kræver at få deres stemme hørt, er et nyt Syden på vej, hvor Demokraterne er konkurrencedygtige – og Georgia er blot begyndelsen. Et Syden, hvor der ikke længere er plads til statuer af borgerkrigsfigurer som Robert E. Lee og hvor det kontroversielle sydstatsflag er endt på historiens losseplads.

Joe Biden vandt Georgia med 11.779 stemmer over Donald Trump ved valget i 2020. En særdeles snæver sejr. Fire år forinden havde Trump faktisk vundet delstaten med over 200.000 stemmer. Sidste gang en demokratisk præsidentkandidat vandt delstaten var i 1992, hvor Bill Clinton var på stemmesedlen.

Dengang var det kun med nød og næppe, at Clinton, der trods alt kom fra sydstaten Arkansas, vandt over George H.W. Bush.

Efter borgerkrigens afslutning i 1865, sad Demokraterne tungt på magten i Sydstaterne, hvor de praktiserede et rædselsregime imod deres afroamerikanske landsmænd. Partiet var også hjemsted for Ku  Klux Klan-medlemmer i denne periode

Men fantasien overgik alligevel Demokraternes vildeste drømme, da de to demokratiske senatskandidater, Raphael Warnock og Jon Ossoff, formåede at vinde over de to siddende republikanske senatorer i Georgia, hvilket betød at Republikanerne mistede deres flertal i Senatet.

Georgia burde havde været en slam dunk for Republikanerne. Deres nederlag skyldes primært to tendenser: At de midtsøgende forstæder afviste Trump og hans konspirationer om valgsvindel, og at Demokraterne samtidig formåede at mobilisere de afroamerikanske vælgere, der udgør en voksende del af Georgias vælgere.

Georgia
Georgia er en del af Bibelbæltet i USA, hvor konservative evangeliske protestanter har støttet Republikanerne i mange år. Men de formåede ikke at stoppe Demokraterne i 2020. Her ses et skilt i Unadilla, Georgia, der sammenligner folkemord og abort.

Fra Ku Klux Klans parti til Barack Obamas parti

For at forstå hvorfor Georgia blev blå i 2020, er man nødt til at kigge nærmere på de afroamerikanske vælgere, der står som en af de vigtigste vælgergrupper i Det Demokratiske Parti.

Mens man i det homogene Danmark ikke er vant til at sammenkoble politik og race, så forholder det sig anderledes i det heterogene USA. Ved det seneste præsidentvalg, stemte 87% af de afroamerikanske vælgere f.eks. på Biden. I 2016 var historien den samme, da 88% af de afroamerikanske vælgere endte med at sætte deres kryds på Hillary Clinton.

Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt var Det Demokratiske Parti fortalere for slaveriet, mens Republikanerne, Abraham Lincolns parti, blev grundlagt på baggrund af ønsket om at afskaffe slaveriet. Af samme årsag var Republikanerne populære blandt afroamerikanere.

Efter borgerkrigens afslutning i 1865, sad Demokraterne tungt på magten i Sydstaterne, hvor de praktiserede et rædselsregime imod deres afroamerikanske landsmænd. Partiet var også hjemsted for Ku Klux Klan-medlemmer i denne periode. Det var først i 1930’erne, at afroamerikanere overvejende begyndte at stemme demokratisk som følge af Den Store Depression og Franklin D. Roosevelts New Deal-politik.

Georgia
Oprindeligt var Demokraterne forbundet med slaveri, mens Republikanerne, med præsident Abraham Lincoln som frontfigur, var imod.

I løbet af 1960’erne ændrede de tektoniske plader i amerikansk politik sig markant, da Demokraterne begyndte at blive forbundet med den voksende borgerrettighedsbevægelse. Her blev især præsident Lyndon B. Johnson bannerfører for vigtig lovgivning som Borgerrettighedsloven af 1964, der forbød racediskriminationen på offentlige steder, og Stemmeretsloven af 1965, som sikrede, at afroamerikanere kunne bruge deres stemmeret.

Som resultat lugtede Republikanerne blod. Republikanerne formåede ved præsidentvalget i 1964, med fløjkandidaten Barry Goldwater i spidsen, at vinde en række sydstater, der normalt stemte demokratisk.

Goldwater begejstrede Syden med sin modstand imod borgerrettighedslovene, som han mente var føderal indblanding på noget, der skulle ordnes på delstatsniveau. Siden Goldwaters kandidatur har demokratiske præsidentkandidater næsten konsekvent vundet mellem 80–90% af de afroamerikanske stemmer ved præsidentvalgene.

Bidens kampagne blev kort sagt reddet af de afroamerikanske stemmer

1960’ernes raceoptøjer og Vietnam-demonstrationer med hippier, rødstrømper og Black Panthers på gaden, skræmte de hvide vælgere i Syden, der ikke længere kunne genkende sig selv i Det Demokratiske Parti. Nixon forstod den frygt, der opstod som reaktion mod tidens forandringer, og iscenesatte sig selv som en præsidentkandidat, der stod i spidsen for det ’tavse flertal’ og ville genindføre lov og orden i en nation, der angiveligt var ved at falde fra hinanden.

Dermed var en politisk transformation igangsat, der ville forandre det politiske landkort: Mens Republikanerne langsomt erobrede Sydstaterne ved at appellere til racefrygten hos de hvide vælgere, begyndte afroamerikanere at cementere deres alliance med Demokraterne. Langsomt, men sikkert, blev Republikanerne de hvides parti i forstæderne, mens Demokraterne blev minoriteternes parti i storbyerne.

Lyndon B. Johnson forudså allerede denne udvikling, efter at han havde underskrevet Borgerrettighedsloven i 1964. Ifølge Johnsons daværende assistant, Bill Moyers, så konstaterede texaneren Johnson meget profetetisk, at ”we just delivered the South to the Republican party for a long time to come”.

Bidens firewall i South Carolina

I nyere tid blev afroamerikanernes indflydelse på Det Demokratiske Parti set ved de demokratiske primærvalg i 2020, hvor Joe Biden havde tabt gang på gang i Iowa, New Hampshire og Nevada.

Iowa og New Hampshire er overvejende hvide delstater, mens Nevada har en voksende latinamerikansk befolkning. I alle tre primærvalg vandt Bernie Sanders og Pete Buttigieg stort over Biden. Vendepunktet for Biden blev South Carolina, hvor 27% af delstatens indbyggere er afroamerikanere.

Mange målinger pegede på, at Biden var ganske populær blandt afroamerikanere, der ville belønne Obamas trofaste vicepræsident, og som samtidig mente, at Biden var den bedste kandidat til at slå Trump.

Prikken over i’et blev, at Biden fik støtte af South Carolina-demokraten Jim Clyburn, som er den tredjehøjest-rangerende demokrat i Repræsentanternes Hus og derfor en af de mest magtfulde politikere i USA.

Støtten fra Clyburn skabte det nødvendige momentum for Biden, der endte med at sejre stort i South Carolina. Bidens kampagne blev kort sagt reddet af de afroamerikanske stemmer. I kølvandet måtte rivaliserende moderate kandidater som Pete Buttigieg og Amy Klobuchar opgive deres drømme om at blive Demokraternes præsidentkandidat, idet de ikke formåede at få den nødvendige opbakning blandt afroamerikanere.

Superaktivisten Stacey

I Georgia var det også de afroamerikanske vælgere, der sikrede Bidens sejr og gav Demokraterne to senatspladser. Mens Hillary Clinton fik 1.887,963 stemmer i 2016, fik Biden 2.473,633 stemmer i 2020.

Bidens mange stemmer skyldes i høj grad den demokratiske aktivist og tidligere guvernørkandidat, Stacey Abrams, som fik over 800.000 nye vælgere registeret op til præsidentvalget.

Vælgermobilisering er enormt vigtigt i svingstaterne, hvor de seneste to præsidentvalg er blevet afgjort af meget få stemmer. I 2016 var det 80.000 stemmer i Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, der gav Trump de nødvendige valgmænd til at vinde valget.

Hillary Clinton fik aldrig begejstret afroamerikanske vælgere som Barack Obama gjorde, hvilket resulterede i en lavere valgdeltagelse blandt afroamerikanere i 2016, som var medvirkende til hendes nederlag.

Stacey Abrams, der har haft en lang karriere i delstatspolitik, forsøgte i 2018 at blive guvernør i Georgia, men tabte snævert til republikaneren Brian Kemp. Abrams har aldrig erkendt nederlaget, idet hun mente at Kemp, som var den daværende indenrigsminister og derfor stod for valghandlingen, fuskede med stemmerne. Efterfølgende oprettede hun projektet Fair Fight, der skal bekæmpe valgsvindel, og fortsatte samtidig New Georgia Project, der skal få registreret nye vælgere.

Ifølge United States Census Bureau udgør afroamerikanere 32,6% af Georgias indbyggere og burde derfor have enorm politisk indflydelse. Men i Georgia (og mange andre delstater) har Republikanerne i løbet af de seneste år indført meget hårde og strenge valglove, der har gjort det svært for minoritetsvælgere at udøve politisk indflydelse.

Samtidig er mange valgkontorer blevet lukket i storbyer som Atlanta, hvilket betyder, at især demokratiske vælgere må vente i timevis. Det er disse problemstillinger, som Fair Fight og New Georgia Project forsøger at ændre.

Slaget om Georgias fremtid

Om Demokraterne kan bevare deres nye position i Georgia bliver allerede testet i 2022. Her skal demokraten Raphael Warnock forsvare sit senatssæde. Warnock er en populær skikkelse i Atlanta, hvor han igennem mange år har været præst i Ebenezer Baptist Church. Kirken har en helt særlig rolle i afroamerikansk kultur og historie, da det var her borgerrettighedsikonet Martin Luther King også var præst.

Samtidig formodes det, at Abrams vil stille op til guvernørvalget, der også afholdes i 2022, for at se om hun kan besejre den siddende republikanske guvernør, Brian Kemp. Tilsyneladende frygter Kemp sin kommende modstander. Allerede nu har Republikanerne nemlig dannet en ”Stop Stacey”-gruppe, der skal forhindre Abrams i at blive valgt, selvom Abrams ikke engang har meddelt sit kandidatur endnu.

Sidste gang Abrams stillede op, vandt Kemp med 50,2% af stemmerne mod Abrams’ 48,8%. Det kan derfor tænkes, at guvernørvalget bliver en regulær gyser, der sammen med Warnocks genvalg, vil vidne om Demokraternes og Republikanernes styrkeforhold i Georgia.

Alligevel taler demografiske ændringer i Georgia til Demokraternes fordel. Især forstæderne omkring hovedstaden Atlanta er i stigende grad blevet demokratisk i takt med, at flere afroamerikanere er flyttet dertil. Kigger man på forstads-amterne omkring Atlanta, som Gwinnnett, Cobb og Henry, er de gået fra republikansk dominans til overvejende at stemme demokratisk ved de seneste præsidentvalg.

Der er dog lang vej for Demokraterne på delstatsniveau, hvor Republikanerne sidder solidt på begge kamre i Georgias delstatsparlament.

Det nye Syden

Af andre sydstater, som Demokraterne bør holde øje med, kan der nævnes Mississippi, Louisiana, South Carolina og Alabama, hvor rigtig store dele af befolkningen består af afroamerikanere.

Samtidig udgør afroamerikanere en voksende del af vælgerkorpset i disse delstater. Kigger man på f.eks. Mississippi, så forventes det, at andelen af ​​ikke-hvide beboere i Mississippi vil stige til 46% i 2030, ifølge State Data Center i Mississippi. Den udvikling kendetegner mange af de sydlige delstater, hvor afroamerikanere siden 1970’erne er flyttet til i jagten på bedre økonomiske muligheder samt lavere leveomkostninger og ikke mindst af familiemæssige og religiøse årsager.

I disse delstater, hvor republikanerne sidder tungt på magten, kræver det dog enorme økonomiske saltvandsindsprøjtninger fra Demokraterne kombineret med aktivister som Stacey Abrams, der kan mobilisere de demokratiske vælgere.

Afroamerikaneres stigende politisk indflydelse blev også set til senatsvalgene i 2020, hvor historisk mange afroamerikanske kandidater stillede op. Her kan Raphael Warnock i Georgia, Jamie Harrison i South Carolina, Marquita Bradshaw i Tennessee og Mike Epsy i Mississippi nævnes. Selvom det kun var Warnock, der vandt, så formåede de demokratiske kandidater at indsamle enorme kampagnedonationer. Harrison slog rekorder, da han indsamlede 109 millioner dollars i kampen mod rivalen Lindsey Graham.


LÆS ALLE ANDERS JØRGENSENS ARTIKLER HER


Topfoto: Skribenten
Indsatte billeder: De to første billeder er taget af skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anders Tornsø Jørgensen studerer historie og journalistik på RUC med drømme om en dag at blive USA-korrespondent. Hans store passion er amerikansk indenrigspolitik og populærkultur.

Seneste artikler om Politik & Samfund