straffrihed lov

ESPD og Voldtægtsofres Vilkår: Er vi ved at skrive straffrihed for voldtægt af en ægtefælle ind i loven igen?

i LIGESTILLING/Politik & Samfund af
SAMTYKKE // KOMMENTAR –  Man kunne godt tro, at straffrihed for voldtægt af sin ægtefælle er ved at blive skrevet ind i loven igen, når man læser et afsnit i lovbemærkningerne til den kommende samtykkelov. Her står der: ”Der vil – også ved total passivitet – efter en konkret og samlet vurdering kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.” Det skriver Zen Donen fra Everyday Sexism Project Danmark og Kirstine Holst fra Voldtægtsofres Vilkår.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Siden indførelsen af en straffelov i 1930 har det i hvert fald principielt været ulovligt at voldtage sin ægtefælle.

Først i 2013 fik man med lovbemærkninger afskaffet den i praksis gældende ”konerabat” for voldtægt, som indtil da havde resulteret i lavere straf for den, der i et forhold voldtog sin partner – i realiteten altid en kvinde.

Vi mener, at der er grund til bekymring om, hvorvidt dette formål og retssikkerheden bliver undergravet med passussen om, at total passivitet også kan udgøre et samtykke

I sommers fik Danmark så en længe ventet besked om, at der endelig vil blive vedtaget en lov om, at samtykke skal være afgørende for, om man kan dømme for voldtægt eller ej. Indtil nu har det været et krav med bevis for forsæt til vold, tvang, trusler, eller at offeret ikke kunne kæmpe imod.

Vi var en række organisationer og enkeltpersoner, som i årevis har arbejdet for en samtykkelov, der fandt de store smil frem. Vi, som skriver dette debatindlæg, er stadig glade for, at års kamp har resulteret i et lovforslag, som forventes vedtaget inden jul.

Men vi blev samtidig dybt bekymrede, da vi læste ovenstående afsnit i lovbemærkningerne. Et afsnit vi har ønsket fjernet i vores høringssvar, men som Justitsministeriet har fastholdt.

Hvad er vi bekymrede for? Vi er bekymrede for retsbeskyttelsen og for retssikkerheden.

Retssikkerhed indebærer blandt andet, at loven er klar og forståelig. Et samtykke er i naturlig sproglig forståelse en aktiv tilkendegivelse, som – også efter lovbemærkningerne – kan udtrykkes verbalt eller nonverbalt. Så langt så godt.

Selve formålet med ændringen af loven er at udvide området for voldtægt, så den seksuelle selvbestemmelsesret bliver mere tydelig. Desuden ønsker man med lovændringen at medvirke til en kulturændring.

Det vil fx være svært eller tæt på umuligt at bevise, om og hvorfor offeret tidligere har givet samtykke til et samleje med total passivitet, hvis dette handlede om psykisk vold eller trusler, da der oftest ikke er objektive beviser, der kan understøtte dette

Vi mener, at der er grund til bekymring om, hvorvidt dette formål og retssikkerheden bliver undergravet med passussen om, at total passivitet også kan udgøre et samtykke. Det gør det på ingen måde bedre, at det skal inddrages, om parterne tidligere har haft et lignende samleje (med total passivitet) med samtykke.

Det vil fx være svært eller tæt på umuligt at bevise, om og hvorfor offeret tidligere har givet samtykke til et samleje med total passivitet, hvis dette handlede om psykisk vold eller trusler, da der oftest ikke er objektive beviser, der kan understøtte dette.

Alt i alt frygter vi, at det vil betyde en genoplivning af gamle samfundsdogmer om, at personer, der tidligere har haft sex ”skylder” hinanden sex igen. Det ligner mere end noget andet en gammeldags forestilling om, at sex kan være noget, en person gør ved en anden uden denne andens villige deltagelse. Ikke mindst ligner det en genindførelse af straffriheden for personer i forhold.

Vi frygter, at afsnittet bliver et hul i loven

Det er svært at se afsnittet som andet end et smuthul for dem, der tidligere har argumenteret for, at man med samtykkeloven ønsker at ”kriminalisere almindelig sex”. Det er et argument, der både er set fra forskellige Straffelovråd og i den offentlige debat.

Så hvem er det egentlig, man vil beskytte?

Er det de personer, der er i et forhold, hvor det er almindeligt at lave ”snigeren”, mens den ene part sover?

Er det dem, der hver onsdag aften i årevis har haft ”sex”, hvor den ene part ligger som en død fisk?

Vi ønsker hverken at moralisere eller indføre statsovervågning i soveværelser i det danske land

Der skal i hvert fald noget særligt til, hvis den ene part udviser ”total passivitet” og ikke med mindste lyd eller bevægelse er medvirkende i det, man også i loven kalder samleje, hvilket indikerer, at det er noget, man gør sammen.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi bestemt ikke ønsker at gøre os til moralske dommere over, hvordan folk har sex. Vi ønsker hverken at moralisere eller indføre statsovervågning i soveværelser i det danske land. Hvis folk gerne vil have sex, der er kedelig, dårlig eller endda sex, der gør ondt (BDSM), så skal de gøre det – bare det sker med et frivilligt, afgivet samtykke.

Det er samtykket, der er afgørende for, om vi kommer til at se en reel ændring for retsbeskyttelsen af ofre – og for forebyggelsen af voldtægt. Vi er bekymrede, fordi vi frygter, at ovenstående afsnit potentielt bliver et hul i loven, som frarøver nogle af de mest udsatte ofre retsbeskyttelsen. Det er de ofre, som tidligere har haft sex med gerningspersonen, og som udviser passivitet i gerningssituationen.

Passivitet som kommer af frygt, chok eller dissociation er normal opførsel for ofre under voldtægt – total passivitet er ikke et normalt kendetegn ved sex, hvilket lovbemærkningerne også afspejler.

Så hvem beskyttes ved en fortolkning af total passivitet som samtykke? Er det dem, som synes, det er ubehageligt at vide, at den måde de altid har haft sex på, nu måske kan betragtes som voldtægt?
Men hvis man ikke oplever det som voldtægt, at den ene i et samleje er totalt passiv og ikke aktivt har samtykket, så vil ingen jo anmelde det som en voldtægt.

Vi mener, at det er vigtigere at gøre retstilstanden så klar, at vi kan forebygge voldtægt og beskytte ofre for voldtægt ved at fastslå, at der altid skal være samtykke, hvis der skal være sex

Man anmelder jo ikke noget, man ikke mener, er et overgreb. Og hvis det anmeldes, jamen, så var der jo et menneske, som oplevede et overgreb, og som vil være ringere stillet for loven end andre ofre.

I den forbindelse har vi heller ikke brug for, at loven bygges på en mytologisk forestilling om, at kvinder anmelder deres ægtefæller og kærester for voldtægt på grund af kedelig eller dårlig sex.

Det er ikke en problemstilling ude i den virkelige verden. Vi ser afsnittet om total passivitet som et velment ønske om at beskytte nogens følelser. Vi mener, at det er vigtigere at gøre retstilstanden så klar, at vi kan forebygge voldtægt og beskytte ofre for voldtægt ved at fastslå, at der altid skal være samtykke, hvis der skal være sex.

Så kære politikere:
Vi er dybt taknemmelige for jeres hårde arbejde, som ser ud til at ende med en bredt vedtaget samtykkelov. Vi håber, at I vil gå det sidste stykke og lave en udvalgsbehandling, som fjerner enhver tvivl om, at denne passus er et hul i retsbeskyttelsen. Præciser at også afsnittet om ”total passivitet” under samleje skal forstås som et krav om, at der skal være frivilligt afgivet samtykke hver gang, ellers kan det anmeldes og dømmes som voldtægt. For ofrenes skyld og for fremtidens skyld.

straffrihed lov


LÆS MERE OM SAMTYKKE HER


Fotos: Søren Korsholm-Østerlund
Fra Everyday Sexism Project Danmarks demonstration for en samtykkelov.

What do you want to do ?

New mail

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om LIGESTILLING