DEBAT // FORSVAR FOR TRUMP – POV International har haft svært ved at finde en dansk stemme, der ville stille op med et forsvar for Donald Trump i anledning af den aktuelle valgkamp i USA. Garvede debattører og politikere takkede nej. Også dem, der tidligere havde forsvaret den republikanske kandidat. Men nu er det lykkedes – efter en Facebook-opfordring. Her fortæller ingeniør Søren Farup om det kristne Vestens moralske og åndelige kollaps og om hvorfor han foretrækker Trump som USA’s næste præsident frem for både præsident Obama og Hillary Clinton, der efter hans mening har begået forbrydelser og nærer betydelig kærlighed til såvel islam som til radikale kommunistiske ideologer.
Ja, jeg kommer gerne med et forsvar for Trump af mange grunde:
For det første er der, om noget, grund til at afbalancere den dækning, vore medier har givet af valget, og overhovedet at bringe et lidt dybere perspektiv ind i synet på den forfaldssituation, USA befinder sig i økonomisk såvel som åndeligt – og det sidste er den egentlige grund til det første.
Et blot overfladisk blik på tilstandene i USA (og for den sags skyld det meste af den vestligt orienterede verden), vil kunne sige enhver, der er ved sine sansers fulde brug, at landet står i problemer til langt op over halsen.
Såvel republikanere som demokrater bærer ansvaret for gælden og uligheden, men udviklingen har taget fart i uhyggelig grad under Obama. Dette er, sammen med en politisk korrekthed, der har nået et absurd omfang, grunden til, at vi overhovedet ser et fænomen som Donald J. Trump træde frem på scenen og kan konstatere hans genklang først og fremmest hos den menige amerikaner.
Først og fremmest er det økonomisk falleret i samme grad, eller værre, end Grækenland, med en statsgæld på op mod 20 billioner dollar, og en fuldstændig korrumperet prisdannelse som følge af nulrentepolitikken i nu otte år samt det vanvittige pengetrykkeri – alt sammen sanktioneret af den amerikanske nationalbank, The Federal Reserve (the FED), der er omdannet til politikernes forlængede arm, frem for at agere som en uafhængig institution.
Kun børsfolk og den i forvejen rige elite har lukreret på dette vanvid, og intet har det bidraget med til at øge den produktion, som intet land kan leve foruden. USA’s økonomi er et kæmpestort pyramidespil – og vi ved alle sammen, hvordan den slags ender; spørgsmålet er kun, hvornår det sker.
Terror, raceuroligheder, ungdomsarbejdsløshed, (i høj grad blandt unge med en studiegæld, de ikke kan betale tilbage), enorme problemer og politisk korruption i IRS (The Internal Revenue Service – navnet på det amerikanske skattevæsen), svigt og korruption i VA (US Departement for Veterans Affairs – ministeriet, der er ansvarlig for behandling af hjemvendte krigsveteraner), forsømt infrastruktur, sammenbrud af ”Obamacare” (regeringens sundhedsreform fra 2011), og i det hele taget et generelt sammenbrud og opløsning af gammelkendte værdisæt, der har bygget på den kristne tankegang.
Såvel republikanere som demokrater bærer ansvaret for denne udvikling, men udviklingen har taget fart i uhyggelig grad under Obama. Dette er, sammen med en politisk korrekthed, der har nået et absurd omfang, grunden til, at vi overhovedet ser et fænomen som Donald J. Trump træde frem på scenen og kan konstatere hans genklang først og fremmest hos den menige amerikaner.
Vestens moralske kollaps danner basis for Donald Trumps succes
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser vore danske journalister og kommentatorer som ganske enøjede i synet på hele situationen. Og deres enøjethed kommer af, at det alt sammen anskues under begrebet politik, og ikke som det, det rettelig burde: nemlig en besindelse på den nedsmeltning af åndelig og moralsk karakter, Vestens (og verdens) ledende stormagt har undergået de seneste mange år, og som i den grad har smittet af også på vore hjemlige breddegrader.
Min interesse for det store land begyndte for alvor efter et fremragende foredrag i juni 2008 af sognepræst Claus Thomas Nielsen. Foredraget var betitlet ”Begrebet inflation: eller “Økonomisk vækst, finansmarkeder, nationaløkonomi, papirpenge og andre okkulte sager”“, og da finanskrisen satte ind blot en måned efter foredraget (USA’s gæld var på det tidspunkt ca. ni billioner dollar), blev jeg for alvor nysgerrig, og jeg har siden brugt hundredevis af timer på at følge med i amerikansk økonomi og politik fra alle tænkelige vinkler.
Jeg opfordrer alle til at gøre sig bekendt med foredraget ved en simpel søgning på nettet. Jeg tør sige, at jeg er bedre informeret om den nuværende situation i USA, end alle vore journalister og kommentatorer, som efter min mening, blot skøjter på den politiske overflade af det, der finder sted.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg anser vore danske journalister og kommentatorer som ganske enøjede i synet på hele situationen. Og deres enøjethed kommer af, at det alt sammen anskues under begrebet politik, og ikke som det, det rettelig burde: nemlig en besindelse på den nedsmeltning af åndelig og moralsk karakter, Vestens (og verdens) ledende stormagt har undergået de seneste mange år, og som i den grad har smittet af også på vore hjemlige breddegrader.
Forsvaret for Trump ligger for så vidt allerede i det ovenfor skrevne, men lad os alligevel se lidt på Barack Hussein Obama og hans mere eller mindre åndelige tvilling, Hillary Clinton.
Forskellen mellem dem kan kort beskrives på den måde, at Obama har en ideologisk dagsorden, hvorimod Clintons dagsorden er berigelse.
Obama er ideologen, Hillary er den griske
Den karismatiske Obama kom til magten i begyndelsen af 2009, og forud var gået en valgkamp præget af hans slogan ”Håb og forandring, vi kan tro på”, og hele den vestlige verden faldt ukritisk for hans veltalenhed og karisma, så dybet var faldet at han allerede i oktober 2009 fik tildelt Nobels fredspris under stor akklamation. Hvor megen fred og håb han har fået skabt under sine nu snart otte år som præsident, kan der vist ikke være to meninger om, men forandring har han sandelig været ansvarlig for.
Gang på gang udtaler han under 2008-valgkampen, at: ”problemet er, at præsident Bush over de sidste otte år, i vore børns navn, har tegnet en kredit hos Kina, og han har dermed drevet vor nationale gæld op fra de fem billioner, som de første 42 præsidenter skabte, og Bush har alene øget den med fire billioner til ni billioner dollar. En gæld vi nu skal betale tilbage – 30.000 dollar for hver eneste mand, kvinde og barn. Det er uansvarligt – det er upatriotisk!”
Og nu har han så ene mand øget denne gæld for hver eneste amerikaner til over det dobbelte.
På trods af alle påstande, er amerikansk økonomi nemlig i en forfærdelig forfatning. Den påståede jobtilvækst er et fatamorgana, for de job, der er skabt, er i høj grad inden for servicesektoren, og deltidsjobbene udgør den væsentligste stigning i jobtilvæksten, og disse besættes oven i købet af ældre arbejdskraft, som har nødig at have flere job for at klare sig. Se nedenfor:
Dertil kommer ”Obamacare”, der svarer til, at et firma på fallittens rand tilbød sine medarbejdere ekstra ferie på grund af firmaets alvorlige situation!
Uanset hvordan man vender og drejer det, er amerikansk økonomi på vej mod sammenbruddet. Det hele er efterhånden – og har længe været – et stort pyramidespil, som kun eliten og børsspekulanterne har haft glæde af. Når det går op for USA’s kreditorer, at USA under ingen omstændigheder kan tilbagebetale sin gæld fuldt ud, vil dollaren kollapse, og der venter gråd og tænders gnidsel for alle.
Præsident Obamas veneration for islam er usvækket trods hans kristne tro
Dinesh D´Souza har begået en glimrende film, Obama’s America, der handler om Obamas bog, ”Dreams from my Father”, hvor D’Souza efter min mening overbevisende påpeger Obamas sande hensigter med Amerika.
I korthed går filmen ud på, at Obamas plan hele vejen igennem har været at gøre USA mindre, at dele ud af landets rigdom til andre lande, først og fremmest de muslimske lande, som Obama har så stor veneration for, ganske som hans veneration for islam er usvækket, trods hans erklærede kristne dåb i begyndelsen af 90’erne, foretaget af den USA-hadende præst Jeremiah Wright.
https://www.youtube.com/watch?v=_GOzru_0d34
Også hans forbindelse og påvirkning af Frank Marshall (hans erstatningsfader, hvis navn han omhyggeligt slettede fra bogen) Saul Alinsky og Bill Ayers , der vel bedst kan sammenlignes med vor hjemlige Godtfred Appel (stifteren af Danmarks første rent maoistiske parti, Kommunistk Arbejdskreds, KAK) er sigende for hans virke som præsident, også udenrigspolitisk.
Hans første embedshandling var at holde en efterfølgende meget omtalt tale på den islamiske tros fornemste teologiske universitet Al Ahzar, hvor Obama insisterede på, at repræsentanter for Det Muslimske Broderskab skulle sidde på de første rækker – og er man i tvivl om hans veneration for islam, kan man jo bare læse den eller se talen her:
Hans administration er tilsvarende præget af en ganske stor del muslimer på indflydelsesrige poster, og han er meget påpasselig med, som alle efterhånden ved, ikke at bruge ordene ”islamisk terror” om de mange terrorangreb denne tros ekstremistiske tilhængere repræsenterer.
Jo – Obama har sandelig været en katastrofe for USA, og for den vestlige verden som helhed – og udsigten til, at han skulle erstattes af sin åndelige tvilling – og en notorisk forbryder, er skræmmende.
Om Hillary Clinton kan der simpelthen ikke siges noget godt, selvom Trump har forsøgt sig med det udsagn, at ”hun er en fighter”.
Kort sagt er hun drevet af ønsket om at berige sig, og til den ende er hendes ultimative mål at skabe sig magt gennem posten som USA’s præsident.
Der findes ikke den løgn og den korrumperende adfærd, hun ikke er villig til at kolportere for at nå dette mål. Jeg vil ikke her nævne andet end hendes Benghazi-løgne, hendes e-mail-løgne, hendes løgne om formålet med Clinton Foundation – og der er i mit hoved ikke den mindste tvivl om, at hun burde være retsforfulgt og efterfølgende anbragt i fængsel, hvilket ville være det eneste mulige udfald på en sådan rettergang!
Hun er en ægtefødt elev af Saul Alinsky, om hvem hun skrev hovedopgave på college og holdt forbindelse med til hans død i 1972.
Kold, kynisk – og narcissist i alle ordets betydninger.
Også om hende (og det demokratiske partis Amerika) har Dinesh D´Souza lavet en glimrende og oplysende ”dokumentarisk” film og bog ”’Hilarys America’ – The secret history of the Democratic Party” (se link ovenfor), som burde sendes på dansk fjernsyn, for den taler i høj grad også til meget af det, vi her er plaget af i politisk henseende.
Jeg foretrækker Trump selv om han nok er psykopat
Og Trump – hvad med ham?
Som ovenfor antydet, vil, efter min mening, enhver anden kandidat end Hillary Clinton være at foretrække som præsident. Jeg glædede mig særdeles over at se Ben Carson opstille til primærvalget, og også over den tilsyneladende helt uventede medvind hans kandidatur fik.
Men efterhånden som Trump blev mere og mere dominerende, måtte jeg erkende, at den kandidat, jeg bedømte som et menneske med udprægede psykopatiske træk, stod til at vinde nomineringen, hvad jo også blev tilfældet. (I parentes bemærket har jeg fra personlig erfaring kendskab til, hvorledes psykopati manifesterer sig.)
For at sige det ligeud, at hvor meget det end byder mig imod at man udnytter sin position til at få opfyldt seksuelle tilbøjeligheder, som Donald Trump uden tvivl har gjort det, så er det en kamel jeg er parat til at sluge, med tanke på nødvendigheden af at få gjort op med al den politiske og medieskabte dårligdom, der præger såvel USA som os selv – og en vis afsmitning på vore breddegrader ville valget af Trump nok kunne afstedkomme
Jeg har sidenhen blødt min opfattelse af Trump op, idet jeg bl.a. har set ham interviewet i sine yngre dage, hvor hans blik på USA og dets ledelse, ikke har forandret sig stort fra, hvad han udtrykker i dag.
At Ben Carson har valgt hans side, har også bidraget til, at jeg ser ham i et andet lys end det, der var mit førstehåndsindtryk.
Men – oh ve, oh skræk – så kom videoen med hans sexistiske magtmenneske-tilbøjeligheder, og USA og den ganske verden er på den anden ende, og bl.a. CNN kan ikke tale om andet. Og det på trods af, at præsidentpostens normal er præsidenter af den støbning, blot har vi ikke, som i tilfældet Trump, haft adgang til at erfare, hvad der foregår inde i deres hoved i så henseende.
For at sige det ligeud, at hvor meget det end byder mig imod at man udnytter sin position til at få opfyldt seksuelle tilbøjeligheder, som Donald Trump uden tvivl har gjort det, så er det en kamel jeg er parat til at sluge, med tanke på nødvendigheden af at få gjort op med al den politiske og medieskabte dårligdom, der præger såvel USA som os selv – og en vis afsmitning på vore breddegrader ville valget af Trump nok kunne afstedkomme.
Den ville jeg hilse velkommen!
Tror jeg så, at Trump kan løse alle USA’s problemer? Nej – det gør jeg ikke. Men om nogen kan få rørt op i det politisk og åndeligt korrumperede USA, så er det ham. Så jo – jeg anbefaler Donald Trump som USA’s næste præsident – selvom han får adgang til ”atomknappen”!
At erstatte ham med en person, der efter min opfattelse er en forbryder med de laveste instinkter, forekommer mig ikke at være et godt alternativ. Det er mig i det hele taget en gåde, hvorledes øjnene på høj som lav er lukkede over for Obamas og Clintons sande karakter, og deres betydning for det engang så mægtige Amerikas nuværende katastrofale stilling.
Må Gud bedre det – og hermed tænker jeg ikke på Donald Trump!
Topillustration: Michael Dorbec
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her