USA 2020 // ANALYSE – Demokraternes kandidat i kampen mod Donald Trump ved novembers præsidentvalg er en 77-årig mand, der p.t. lever i isolation pga. coronapandemien. Alder spiller med andre ord en stor rolle for Joe Bidens valg af vicepræsident, men køn, geografi, medietække og politisk profil vil også være afgørende for, hvem Biden vælger som sin vicepræsident. Valget af VP giver dertil en klar indikation af, hvilken kampagnestrategi, demokraterne vil følge i deres forsøg på at afsætte den 74-årige Trump, skriver Anton Lykketoft.
I hele primærvalgperioden har det stået lysende klart, at Joe Biden ikke er, hvad han har været. De mange ‘gaffes’, der engang var en del af hans folkelige charme, har udviklet sig til at være omdrejningspunktet for reelle spørgsmål om hans helbred. Skulle Biden gå hen og blive præsident, ville han da også være den ældste i historien.’
Indtil videre har vælgerne set bort fra hans alder. Men det kan meget vel ændre sig, når vi rykker ind i præsidentvalgets afgørende faser. Især, hvis coronapandemien fortsat har greb om det amerikanske samfund. I det scenarie ville det være decideret uansvarligt af Biden at bevæge sig udenfor en dør.
Biden opfordrer sine tilhængere til at besøge et telefonnummer i stedet for sin hjemmeside. En af mange ‘gaffes’.
Joe Biden har med andre ord brug for backup. Han har brug for en nummer to. En højre hånd. En vicepræsident, der kan komplementere alt det, han selv bliver kritiseret for.
Biden har brug for en vicepræsidentkandidat, der er energisk – i modsætning til Sleepy Joe, som Trump har døbt ham; en vicepræsidentkandidat, der kan tiltrække de afgørende vælgere.
Bidens valg af vicepræsident bliver med andre ord et klart udtryk for, hvilken kampagnestrategi demokraterne vil følge i deres forsøg på at afsætte Trump
Vicepræsidentkandidaten bliver en kvinde. Det har Biden lovet højt og helligt. En klog beslutning, taget i betragtning, at det var kvinder i alle aldre fra alle samfundslag og i alle farver, der gav demokraterne magten i Repræsentanternes Hus tilbage i 2018.
Allerede nu er der skabt en gruppe af favoritter. Spidskandidater, om man vil. De afspejler hver især en analyse af valgnederlaget i 2016 og en analyse af, hvordan man vinder i 2020.
Og de besidder hver især en specifik kommunikationsværdi. Bidens valg af vicepræsident bliver med andre ord et klart udtryk for, hvilken kampagnestrategi demokraterne vil følge i deres forsøg på at afsætte Trump.
Den hvide rustbæltearbejderklasse – Gretchen Whitmer & Amy Klobuchar
Den mest populære fortælling om Clintons nederlag i 2016, er den om den hvide arbejderklasse. Alle dem, der led under globaliseringens diverse frihandelsaftaler. Alle dem, der stemte på Obama, før de stemte på Trump.
Sådan lyder den gængse fortælling om Trumps sejre i rustbæltestaterne, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania. Obama-Trump-vælgere tæller da også mere end seks millioner.
En kampagne har som regel begrænsede midler og tvinges derfor til at satse enormt på én strategi. Og hvis de vil gå målrettet efter den hvide arbejderklasse i Rustbæltet, skal Biden-kampagnen vælge en af to kvinder.
Gretchen Whitmer, 48, guvernør i Michigan, er i coronas mørke blevet en af demokraternes mest prominente figurer. Whitmer blev valgt i 2018 på en pragmatisk platform. “Fix the damn roads”, lød hendes slogan.
Før det sad hun i Michigans senat som mindretalsleder, hvor hun blandt andet er blevet kendt for sit bipartisanship, sin evne til, at arbejde hen over midten.
Whitmer beskriver sig selv som en ‘progressiv demokrat, der kan få ting til at ske’. Og det var i høj grad hendes pragmatiske tilgang samt hendes image som bipartisan, der gav hende nøglerne til Michigans guvernørpalæ
Hun beskriver sig selv som en ‘progressiv demokrat, der kan få ting til at ske’. Og det var i høj grad hendes pragmatiske tilgang samt hendes image som bipartisan, der gav hende nøglerne til Michigans guvernørpalæ.
Bidens interesse i Whitmer er forståelig. En pragmatisk kvinde, der smadrede sin republikanske modstander med næsten 10 %-point i en stat, hvor Trump vandt to år forinden. Whitmer som vicepræsident ville for alvor understrege, at Biden ser Midtvesten som vejen til Det Hvide Hus
Whitmer har da også gjort alt, hvad hun kan, for at positionere sig selv. På en pressekonference i sidste uge omtalte Trump hende vredt som “that woman from Michigan”. Siden da har hun taget det til sig, og der sælges nu T-shirts med ‘sloganet’. En T-shirt hun selv har haft på. Kort sagt, Whitmer har søgt rampelyset.
Desuden ville Whitmer være et godt valg, hvis det store emne til efteråret fortsat er corona. Som guvernør har hun nemlig stået i spidsen for Michigans respons mod sygdommen.
Hun kan altså stå i stærk kontrast til Trumps mildest talt kontroversielle håndtering. Men vil hun kunne forlade sin stat for at føre valgkamp, hvis sygdommen stadig ikke er under kontrol?
Klobuchar og Biden er gået til valg på stort set den samme platform. Hvis de endte med at gå til valg sammen, ville de derfor kunne danne et homogent par med kontinuitet i det politiske budskab
Den anden kvinde, der kan sætte Midtvesten i spil, er Amy Klobuchar, senator fra Minnesota. Klobuchar har selv forsøgt at blive præsident, men måtte suspendere sin kampagne inden Super Tuesday. Hun skyndte sig til gengæld at støtte op om Biden.
Klobuchar har især to kvaliteter til nytte for Biden-kampagnen. Den ene er selvfølgelig hendes baggrund fra Midtvesten. Selvom Minnesota ikke var en af de stater, Trump vandt i 2016, besidder Klobuchar en midtvestlig charme. Og hvis Biden satser på Midtvesten, så kan Klobuchar være en enorm styrke.
Den anden kvalitet er ren politisk. Klobuchar og Biden er gået til valg på stort set den samme platform. Hvis de endte med at gå til valg sammen, ville de derfor kunne danne et homogent par med kontinuitet i det politiske budskab.
Ligesom Whitmer er Klobuchar også på en medieoffensiv. Men modsat Whitmer er Klobuchar allerede en national profil. Hvor Whitmer er på vej ind på den nationale scene, har Klobuchar været der i et stykke tid.
Det sorte Amerika – Kamala Harris & Stacey Abrams
En anden fortælling om Clintons nederlag, der ikke har fået lige så meget ilt, er fortællingen om det sorte Amerika. Omkring 4,4 millioner af dem, der stemte på Obama i 2012, stemte slet ikke i 2016. Ud af dem var 36 %, ca. 1,6 millioner, sorte.
Hvis Hillary Clinton havde fået den gruppe ud at stemme, havde hun været præsident i dag.
Det ville være en underdrivelse at sige, at Biden skylder sit politiske liv til det sorte Amerika. Før sin sejr i South Carolina var han erklæret død i medierne. Men da hans kernevælgere endelig fik ordet, vandt han overlegent. Kort sagt, han står i en enorm gæld.
Det er også derfor, at Kamala Harris er bookmakernes favorit. Harris, 55, senator fra Californien, er nemlig den eneste sorte kvinde i USA, der enten tjener som senator eller guvernør; de to poster, hvorfra man traditionelt vælger sin vicepræsident.
Harris kommer fra en baggrund som Californiens rigsadvokat. En persona, hun har taget med sig ind i Senatet, hvor hun er blevet kendt som en af de hårdeste og dygtigste til at drive krydsforhør af Trumps kabinet.
En fordel, da vicepræsidentkandidaten historisk har spillet rollen som attack dog under kampagnen. En offensiv og aggressiv vicepræsidentkandidat kan nemlig give plads til, at selve præsidentkandidaten ikke behøver at bruge beskidte kneb.
Men Kamala Harris’ hårde tilgang til modstandere er også gået ud over Joe Biden. Da Harris selv var præsidentkandidat, var det nemlig Biden, der stod for skud. Især under én debat blev han pillet fra hinanden af Harris. En debat, Biden-kampagnen nok ikke er interesseret i, bliver spillet om og om igen i diverse Trump-reklamer.
De bliver nødt til at vælge en kandidat, der passer til den teori, de har om valget i 2016. Og de bliver nødt til at vælge den gruppe af vælgere, de vil forsøge at overbevise
Skulle Biden-kampagnen derfor fravælge Kamala Harris, er der en anden sort kvinde, der står højt på diverse lister: Stacey Abrams, 46. Abrams har fået en national profil gennem sin historiske valgkamp for at blive guvernør i delstaten Georgia. Hun tabte, men hun tabte med stil.
Abrams kæmpede Sisyfos’ kamp i det røde syd. Men hun lykkedes med at få et rekordstort antal nye vælgere ind i processen. Siden sit nederlag har hun dedikeret sin tid til at bekæmpe vælgerundertrykkelse.
Hun har imponeret mange prominente demokratiske meningsdannere og har derfor fyldt meget i mediebilledet. Men sandheden er, at hun aldrig er blevet valgt til et føderalt eller udøvende embede.
Hun mangler med andre ord grundlæggende erfaring. Og med Biden som præsident ville hun kun være en 77-årig mands hjertebanken væk fra det mest magtfulde embede i verden.
Ikke desto mindre er Abrams her, der og alle vegne. Hun har endda, meget direkte, udtalt til Elle: “I would be an excellent running mate”
Modsat har Kamala Harris, grundet sin position som bookmakernes favorit, lænet sig tilbage og fokuseret på sit job som senator.
Som hun sagde på ABC, da hun blev spurgt, om hun var interesseret: “I know that conversation is taking place in the press and among pundits, and I’m honored. But I have to be honest with you. I am full time focused on what we need to do, to address the coronavirus”.
For Biden-kampagnen ville det også være en klar anerkendelse af, at det er sorte vælgere, der er skyld i, at han er, hvor han er.
Progressiv prioritering – Elizabeth Warren
En tredje fortælling om valget i ‘16, en, som Hillary Clinton selv holder meget af, er den om Bernie Sanders. Der gik for lang tid før, han suspenderede sin kampagne og støttede op om Hillary. Og da han gjorde det, var det halvhjertet.
Mange unge og progressive blev derfor hjemme, og mange Bernie-fanatikere stemte i protest på et tredje parti. I alt fik de såkaldte third parties ca. 5 % af stemmerne.
Nu hvor Sanders er færdig, igen, er en antidemokratibevægelse på venstrefløjen blusset op, igen. Hele 40 % af Sanders’ vælgere har et negativt syn på Biden.
Hvis mange af dem, igen, vælger at blive hjemme, stemmer på et tredje parti eller måske endda stemmer på Trump, er der en reel risiko for, at demokraterne taber, igen.
Warren er muligvis det mest urealistiske valg af de beskrevne kandidater. Selv er hun 70 år gammel og er derfor ikke den ungdommelige indsprøjtning, Biden-kampagnen så desperat har brug for
Dele af den progressive verden håber derfor, at Biden vælger Elizabeth Warren. Under sin præsidentkampagne var hun nemlig et reelt progressivt bud. Hun var en kandidat, der til tider tiltrak store dele af Bernies vælgere.
Tilbage, da hun stadig var kandidat, havde hele 73 % af alle liberals, den amerikanske venstrefløj, et positivt syn på hende mod 75 %, der havde et positivt syn på Bernie Sanders.
Håbet er altså, at Elizabeth Warren ville kunne konsolidere venstrefløjen bag Joe Biden. Hun ville kunne få de progressive ombord og overbevise dem om at dukke op for at stemme.
Skulle Warren gå hen at blive Bidens vicepræsident, ville det være et klart signal om, at man har opgivet Obama-Trump-vælgerne. Fokus ville 100 % ligge på at få folk, der allerede er enige med demokraterne ud til stemmeurnerne.
Warren er muligvis det mest urealistiske valg af de beskrevne kandidater. Selv er hun 70 år gammel og er derfor ikke den ungdommelige indsprøjtning, Biden-kampagnen så desperat har brug for.
Desuden lider hun af samme problem som Kamala Harris. Warren har i debat efter debat virket som en politisk modsætning til Biden.
Warren har dog i de sidste par dage positioneret sig i medierne. Først kom hendes støtteerklæring til Biden, i en næsten fire minutter lang video.
Efterfølgende sagde hun på live TV, at hun ville sige ja, hvis Biden tilbød hende jobbet. Ligesom Stacey Abrams søger Warren altså vicepræsidentposten, i en noget utraditionel, aktiv mediekampagne.
Den vigtigste beslutning
Hvem bliver det så? Den ideelle kandidat ville nok være en ung sort kvinde fra Midtvesten med en progressiv platform og erfaring som enten guvernør eller senator. Men hun findes ikke.
Og fordi hun ikke findes, bliver Biden-kampagnen nødt til at bekende kulør. De bliver nødt til at vælge en kandidat, der passer til den teori, de har om valget i 2016. Og de bliver nødt til at vælge den gruppe af vælgere, de vil forsøge at overbevise.
Uanset, hvem der ender med at blive Bidens nr. 2, er det startskuddet på en kommunikativ strategi. Det er det første skridt på en rejse på 1.000 mil.
Obama har sagt, at valget af Biden som sin vicepræsident var en af de bedste beslutninger, han nogensinde har taget. Hvem Biden vælger som sin vicepræsident, bliver nok den vigtigste. Og for alle, der vil af med Trump, har den bare at være den bedste.
Topillustration: Flickr.
Artiklen er en redigeret version af originalen, der har været bragt i KForum, som POV har et content partnership med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
