Folkemødeeksperiment: Kan vi skabe et samlingspunkt og genfinde troen på, at det nytter?

af i Liv & Mennesker/Politik & Samfund

FOLKEMØDET 2019 // SAMLINGSPUNKT & SAMTALESALON – Hvad sker der, hvis vi udskifter et af Folkemødets mange programpunkter med et samlingspunkt? Hvor der ikke er bestemte temaer, budskaber eller mærkesager på dagsordenen, men det hele handler om at mødes på tværs af brancher, sektorer og landsdele og lade os inspirere af hinandens erfaringer, ideer og løsninger?

Det er altid med lidt blandede følelser, at jeg gør mig klar til at tage på Folkemøde. På den ene side elsker jeg, at så mange engagerede mennesker fra vidt forskellige brancher, sektorer, landsdele, interesseområder og organisationer stimler sammen for at vende verdenssituationen og præge vores fælles samtid.

Jeg har oplevet, hvordan mennesker jeg er faldet i snak med på Folkemødet har udviklet sig til nære venner og gode samarbejdspartnere. Jeg har knebet mig selv i armen over at leve i et land, hvor det er muligt at feste hele den lyse sommernat i de underligste konstellationer af toppolitikere, kendt-fra-tv-typer, borgerlystne iværksættere, kulturtænkere og alle os, der mest af alt udgør ”folket”, mens samtalerne og stemningen har svunget sig helt op på de himmelhøje nagler.

De tværgående møder sker næsten udelukkende i mellemrummene mellem scenerne og programpunkterne. De opstår smukt og helt uprogrammeret helt af sig selv ved langbordene… over øllerne… sågar i toiletkøerne…

Der er virkelig meget at glæde sig til – og det bedste er næsten, at det er fuldstændig uforudsigeligt, hvilke magiske øjeblikke, der opstår i år.

Vi er der alle sammen – men hvor mødes vi, når vi først er i Allinge?

Men på den anden side har det altid frustreret mig, at de tværgående møder næsten udelukkende sker i mellemrummene mellem scenerne og programpunkterne. De opstår smukt og helt uprogrammeret helt af sig selv ved langbordene… over øllerne… sågar i toiletkøerne. Og det er præcis som dét skal være.

Men så meget desto større bliver kontrasten til scenernes fastfrosne og ofte ret ufolkelige formater. Der skelnes skarpt mellem de særligt udvalgte, der har gjort sig fortjent til at være med i panelerne og publikum, der ofte kun inddrages på skrømt med et uengageret: ”Ja, nu skal vi jo også have jer med derude”.

De bedste stadepladser går til de højestbydende – og selvom det ikke længere føles helt så meget som at være på ”all-inclusive-ferie” som i de tidlige år, hvor teltene prøvede at købe sig til publikums opmærksomhed med gratis grillmad, fadøl og ”bornholmske lækkerier”, er der stadig et grundlæggende udemokratisk økonomisk aspekt i, at de rigeste kan købe sig til mest taletid.

Alt og alle forsøger at tiltrække sig opmærksomhed med bannere, balloner og badges, at man – som min tidligere Borgerlyst-makker Andreas Lloyd spidsformulerede det – bliver ’budskabsblind’.

Hvorfor konkurrere på mærkesager?

Men blandt alle mine årligt tilbagevendende diagnoser og frustrationer er der én ærgrelse, der overskygger alle de andre:

Hvorfor føles det som om, alle de vigtige mærkesager og budskaber er i konkurrence med hinanden om at være vigtigst? Når nu vi for en gangs skyld er så mange samlet fra nær og fjern – både geografisk og interessemæssigt – hvorfor er der så ikke mange flere af scenerne og programpunkterne, der handler om at skabe møder på tværs af sektorer, fag, ståsteder og brancher? Skaber rammerne for, at vi kan lære af hinandens erfaringer? Støtter hinanden, så vi hver især kan løfte hver vores lille del af ansvaret for vores fælles samtid?

Øerne i Allinge

Noget af det skyldes en helt overordnet problemstilling: Selve måden Allinge er opdelt under Folkemødet. I de første år lå teltene ret tilfældigt fordelt mellem hinanden. Men efter nogle år blev Folkemødet inddelt i tema-zoner. På mange måder praktisk både for talerne og tilhørerne. Men også virkelig ærgerligt, fordi meget af den naturlige, spontane krydsbestøvning, der ellers foregik på vejen mellem de mange stande og programpunkter, der ofte befandt sig langt fra hinanden, pludselig gik tabt.

Det er især et tab, fordi det netop er det tværgående, der gør det bornholmske folkemøde til noget helt særligt i en tid, hvor der ellers er spiret mange nye, fine temamøder andre steder i landet, hvor man kan gå i dybden med de enkelte områder: Madens, naturens, kulturens, ungdommens folkemøde…

Bornholmermødets særlige styrke er – eller kunne i hvert fald være – at her er vi samlet på kryds og tværs. Her kan vi lære af hinanden. Her kan vi løfte i flok.

Manglende formatfantasi

Men den manglende tværtænkning handler ikke kun om teltenes placering. Det handler også om det, der foregår i teltene. For det er som om alle, der formår at erobre en scene, en mikrofon eller en ølkasse straks benytter lejligheden til at råbe så højt om sine egne budskaber og mærkesager, at ingen lytter, fordi de selv har travlt med at råbe.

Det kommer meget højlydt og konkret til udtryk på nogle af mest befærdede steder, hvor standene vender højttalerne ud mod hinanden, så ingen kan høre noget i kakofoniens store råbekor. Men det er bare et symptom på et meget mere grundlæggende problem: At de fleste hellere vil tale selv, end de vil lytte til andre. Og hvis alt for mange har det sådan, ender vi med at råbe ved siden af hinanden i stedet for at tale med hinanden.

En stor del af det skyldes selvfølgelig, at det er så afsindig dyrt at skaffe sig sceneplads. Men meget af det handler også om manglende formatfantasi.

Derfor et lille eksperiment…

Derfor har jeg i år haft lyst til at sætte et lille eksperiment i søen – og heldigvis har Point of View International beredvilligt stillet deres telt til rådighed fredag mellem 11 og 12.

Formålet er ene og alene, at vi kan dele erfaringer og løsninger og henlede hinandens opmærksomhed på alt det fine, der spirer frem for tiden, men som man sjældent opdager

Her skaber Helle Solvang og jeg et samlingspunkt, hvor vi sammen kan genfinde troen på, at det nytter. Hvor der ikke er nogle særlige mærkesager eller budskaber på programmet. Hvor formålet ene og alene er, at vi kan dele erfaringer og løsninger og henlede hinandens opmærksomhed på alt det fine, der spirer frem for tiden, men som man sjældent opdager, hvis det sker udenfor ens eget daglige synsfelt – men som måske kan sætte gang i nogle vigtige nybrud.

Hvor vi håber, at alle der deltager finder inspiration til at løfte hver deres lille del af ansvaret for vores fælles samtid. Og dermed fremtid.

Husk at tage dig tid til at gå alene rundt

Mit bedste Folkemøde-tip til førstegangsgæster har altid været: ”Sørg for ikke have for meget på programmet og husk også at gå meget rundt alene”.

For når vi færdes i flok, har vi det med at trække hinanden lidt for hurtigt videre. Alt for mange gode samtaler bliver afbrudt, fordi der lige er en, der er sulten eller skal tisse. Alt for mange spændende programpunkter bliver sprunget over, fordi det kan være svært at overbevise resten af gruppen om, at man skal blive for at høre netop dén debat og føler et ansvar for, om det nu også er godt nok, hvis det endelig lykkes.

Men hvis man indimellem går rundt alene, kan man meget bedre tillade sig at falde i snak med fremmede. Man kan lade sig indfange af noget, der ellers kun flygtigt ville have fanget ens interesse. Man kan opsøge nogle af de temazoner, man ellers ikke anede kunne vække ens interesse og lade sig oplyse.

Hver gang vi derimod lader os lokke af kändisser og gratis grillpølser, er vi med til at bekræfte arrangørerne i, at det bare skal være underholdende, og at man kan købe sig til vores opmærksomhed. Hver gang vi holder os indenfor den temazone, arrangørerne har analyseret sig frem til, at vi tilhører, bekræfter vi forventningen om, at vi kun kommer for at se og opleve det, vi forventer at se og møde dem, vi allerede kender.

Men når vi både fysisk og mentalt tør bevæge os udenfor vores ”temazoner”, er vi selv med til at skabe Folkemøde-magien.


Vær med til at skabe samlingspunktet:

Fredag 11 til 12 på POV Internationals telt F36. Helle Solvang og Nadja Pass holder små inspirationsoplæg om fælles ansvar og faglig krydsbestøvning – og sætter samtalerne i gang mellem deltagerne, så alle er med til at dele perspektiver, erfaringer og gode ideer fra hver deres fagområde.


Illustration: Jan Rasmussen med tak til en af de mange anskuelsestavler Samtidens Akademi har lånt fra samlingen på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Nadja Pass er opflasket på eventyr og champagne, stikker sin nysgerrige næse i alt, elsker at blive overrasket, overhører uforskammet ofte andre folks samtaler og river med jævne mellemrum et par måneder ud af kalenderen for at bo et nyt sted og lære noget, hun aldrig har prøvet før.

I april 2017 åbnede hun Samtidens Akademi, en helt ny form for læreanstalt og selvbestaltet instans, hvor vi som borgere kan samles for at bibringe vores samtid alt det, vi længes efter.

Hun står også bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der prøver at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Borgerlyst har gennem tiden sat et hav af eksperimenter i søen. Det mest kendte er ”Samtalesaloner”. Forskellige samtaleøvelser og små skub, der får folk, der ikke kender hinanden i forvejen til at falde i snak. Ideen har efterhånden spredt sig over hele landet, og Borgerlyst videreudvikler hele tiden nye samtaleeksperimenter.

Alt Nadjas arbejde med Samtidens Akademi, Borgerlyst og Samtalesaloner er baseret på frivilligt arbejde. Smørret på brødet har hun som selvstændig konsulent gennem 15 år tjent som foredragsholder, magasinudvikler og facilitator. 

Nadja stod i sin tid bag det eksperimenterende magasin Reflexioner, der mixede videnskabsformidling med kunst og eksperimenterende skrivegenrer. Og hun har stadig et blødt punkt for trykte medier, selvom hun også gennem mange år har skrevet ivrigt om og på sociale medier. 

På POV skriver Nadja især om dannelse, nye fællesskaber, retorisk medborgerskab, samtalekultur, borgerlyst og socialt iværksætteri - men hun kan også finde på at lade tankerne flyde og kredse om alt fra sommerhusliv til puslespil og fluer. Intet er for stort og intet for småt.  

Du kan støtte Nadjas artikler på POV via MobilePay 29499696

Seneste artikler om Liv & Mennesker