POV BUSINESS // PORTRÆT – ”Jeg ønsker at møde folk i øjenhøjde og give dem ansvar,” siger 51-årige Anne Rasmussen, som de sidste 18 år har arbejdet i internationale topjob i den danskejede skokoncern ECCO. Det er ikke positioner, hun har opnået i kraft af fine uddannelser og omhyggelig karriereplanlægning. Tværtimod. For 30 år siden var hun skraldemand i London, og meget er sket ved tilfældigheder. Men uden lysten til at udfordre sig selv og sine omgivelser og en mangel på frygt for en gang imellem at miste fodfæstet, var hun aldrig nået dertil, hvor hun er i dag som Deputy Managing Director i ECCO Accessories.
Anne Rasmussen er for en gangs skyld i København for at holde nogle forretningsmøder og besøge venner. Hun har lige kørt en kollega i Lufthavnen, og vi mødes ved en travl café på Gråbrødre Torv.
Der står stadig glas og efterladt service med pommes frites-rester fra de forrige gæster på et af de få ledige dobbeltborde, hvor vi kan tale nogenlunde ugeneret, og hvor der også er plads til fotografen, når han dukker op.
En af de ting, jeg lever af, er at få trænet folk i god kundeservice, så jeg kan ikke lade være med at tjekke serviceniveauet, når jeg kommer ind i en butik eller på restaurant
Anne Rasmussen stabler resolut efterladenskaberne sammen i en stak i hjørnet af det ene bord og ser sig søgende omkring i lokalet, inden hun sætter sig. Servitricen kommer med serveringer til nabobordet, men ignorerer stakken på vores borde og et venligt spørgende blik fra Anne Rasmussen.
”En af de ting, jeg lever af, er at få trænet folk i god kundeservice, så jeg kan ikke lade være med at tjekke serviceniveauet, når jeg kommer ind i en butik eller på restaurant,” siger hun.
“Du lærer aldrig at tale engelsk”
De sidste 14 år har hun boet i Schweiz, hvor hovedkvarteret for ECCO Accessories Ltd. ligger. Inden da boede hun 18 år i London.
Men startskuddet til hendes noget usædvanlige karriere lød i Svendborg for 35 år siden og blev affyret af hendes engelsklærer på den lokale Handelsskole.
London var gået hende så meget i blodet, at hun ikke længere følte, det var nødvendigt at flytte hjem til Sydfyn og bevise sine engelskkundskaber
”Jeg havde en lærer, som fortalte mig, at jeg aldrig nogensinde ville lære at tale engelsk. Noget lignende havde jeg fået at vide i folkeskolen hjemme i Aarslev. Det provokerede mig helt vildt meget, så jeg besluttede, at jeg nok skulle vise dem, at jeg kunne lære engelsk,” siger hun, mens stablen af snavset service fortsat står urørt.
Derfor gik turen til London, hvor hun i et år arbejdede som au pair for en engelsk familie, samtidig med hun tog kurser i engelsk.
For at blive endnu bedre til sproget begyndte hun efter au pair-jobbet at arbejde i en bagerbutik. Da den lukkede fik hun job i nabovirksomheden, som var en spansk restaurant, og da den lukkede to år senere, var London gået hende så meget i blodet, at hun ikke længere følte, det var nødvendig at flytte hjem til Sydfyn og bevise sine engelskkundskaber.
Skraldemand med 12 unge mænd fra Caribien
I stedet fik hun kontakt med et lokalt renovationsfirma, som var ejet af fyr fra Jamaica og beskæftigede 12 unge mennesker fra Caribien.
”Ikke nok med at jeg var den eneste kvinde. Jeg var også den eneste hvide europæer i virksomheden, hvor jeg startede med at gå med reklamer og ret hurtigt rykkede ind på kontoret og overtog regnskaberne.”
De næste par år var hun med ude i baggårde og kældre, hvor hun slæbte op til otte tons affald om dagen
”For at lære alle funktioner i firmaet at kende ville jeg også prøve at komme med ud og hente skrald, men det slog de andre hen med, at jeg jo var kvinde og ikke ville være i stand til at tage det samme tunge slæb som dem.”
Det var en holdning, som provokerede hende i en sådan grad, at hun insisterede på at komme med ud. Og det skal samtidig siges, at Anne Rasmussen ikke er speciel klejn af statur, så de næste par år var hun med ude i baggårde og kældre, hvor hun slæbte op til otte tons affald om dagen og fik oplevet en helt ny side af London.
Slæbte murbrokker for ex-A.P. Møller-skibsreder
En dag er hun inde og fjerne bygningsaffald fra et hus, som er under ombygning i området omkring Sloane Square, der ikke hører til blandt de billigste områder i London.
”Mens jeg slæber sække med murbrokker ud fra kælderen, kommer jeg til at kikke på de aviser, som er lagt ud på gulvet og bliver overrasket over, at de er danske.”
“Det hører til sjældenhederne, at Berlingske Tidende bruges som gulvafdækning i London., så jeg spørger ejeren af huset, om han er dansker, og det er han,” fortæller Anne Rasmussen.
Kort tid efter var hun ansat på hans kontor, og ansvarlig for fem caféer, salget af hotdogs i Londons lufthavne og for 300 medarbejdere
Mandens navn var Karsten Borch, der startede som journalist på TV-avisen og siden kom til A.P. Møller, hvor han endte med at ryge helt til tops i rederiet. På det tidspunkt, hvor den danske skraldekvinde støder ind i ham, var han flyttet til London med sit eget firma og sad i flere virksomheders bestyrelser.
Og Anne Rasmussen må have gjort et vist indtryk på ham, for han tilbød hende på stedet at kontakte ham, hvis hun skulle blive træt af sit skraldejob.
Hotdogs, bacon-PR og job på den danske ambassade
”I første omgang slog jeg det bare hen, men da jeg så kunne mærke, at der skulle ske noget nyt, fandt jeg hans visitkort frem og ringede til ham.”
Kort tid efter var hun ansat på hans kontor, og inden længe var hun ansvarlig for fem caféer, salget af hotdogs i Londons lufthavne og for 300 medarbejdere.
Karsten Borch sad nemlig i bestyrelsen for den danske slagterivirksomhed Steff-Houlberg, og da De Danske Slagteriers hovedkontor i Kingston-up-Thames pludselig stod og manglede en marketingsassistent, havde Anne Rasmussen gjort sig så positivt bemærket, at hun fik jobbet, som bl.a. gik ud på at lave markedsundersøgelser og koordinere baconreklamer for Danish Bacon and Meat Council.
Jeg savnede at være på den anden side af bordet ude i det private erhvervsliv, hvor man nogle gange skal tage en chance og kaste sig ud i det uforudsete
”Det var er fedt job, hvor jeg lærte en masse, men efter tre år kunne jeg mærke, at jeg ikke rigtig kunne komme videre ad den vej,” konstaterer Anne Rasmussen, der undervejs havde fået opbygget et ganske godt netværk. Så da den Danske Ambassade stod og manglede en eksportrådgiver for danske fødevarevirksomheder, rykkede hun ind på ambassaden i Sloane Street blot et langt stenkast fra det kontor, hvor hun startede ud for Steff-Houlberg.
Og så skulle man tro, at handelsskoleeleven fra Sydfyn endelig havde fundet sin rette hylde. For hvem drømmer ikke om at blive ambassadeansat og kunne se frem til en rolig karriere i udenrigstjenesten med udstationeringer og pension og hele pibetøjet?
Ikke Anne Rasmussen fra Aarslev.
”Magelighed passer ikke til mit temperament”
”Det bliver nemt temmelig mageligt, når man sidder og arbejder på en ambassade, og det passer ikke rigtig til mit temperament. Så hellere kaste sig ud på mere usikker grund, hvor man måske nok risikerer at miste fodfæstet for en stund, men til gengæld har mulighed for at udfordre sig selv og sine omgivelser.”
“Jeg savnede at være på den anden side af bordet ude i det private erhvervsliv, hvor man nogle gange skal tage en chance og kaste sig ud i det uforudsete,” fortæller hun, mens servitricen endelig fjerner det snavsede service og får skænket os hver et glas hvidvin.
’Nu skal du møde en af mine gamle bekendte. Hun har et haveprojekt og mangler en med grønne fingre. Det er lige dig’
Vi er nu nået et par år ind i det 21. århundrede. Karsten Borch, som har fulgt Anne Rasmussens hidtidige karriere, er blevet bestyrelsesformand for ECCOs nye datterselskabet ECCO Accessories i Schweitz.
Til Ecco i Schweiz via et haveprojekt i London
”En dag kommer Karsten og siger til mig: ’Nu skal du møde en af mine gamle bekendte. Hun har et haveprojekt og mangler en med grønne fingre. Det er lige dig. Hvis du kan lide hende, og I kommer godt ud af det sammen, står det et spændende job og venter på dig’”.
“Det viste sig, at hun var direktør i ECCO Accessories, og vi faldt lynhurtigt i hak – og jeg fik ordnet hendes haveprojekt. På den måde startede jeg i ECCO Accessories som Business Developer. Det handlede om at sparke nogle døre ind og sælge tasker, bælter, punge, sokker og plejeprodukter i de butikker, som solgte ECCOs sko. Fra starten af fik jeg ansvaret for Skandinavien og fik hurtigt også oparbejdet et marked i Baltikum.”
Det var ikke nok, at varerne stod på hylderne. Det handlede også om, hvordan personalet mødte kunderne
I første omgang betød det nye job, at Anne Rasmussen måtte forlade London og flytte til Bredebro i Sønderjylland, hvor ECCO har sit hovedkvarter. Men efter kort tid gik turen videre til Schweitz, hvor ECCO Accessories fik hovedkvarter i Hunenberg tæt på storbyen Luzern.
Der gik ikke lang tid, inden hun med titlen Sales Manager fik ansvar for hele det globale marked og rejste verden rundt ”og sparkede døre ind” med de nye årlige kollektioner.
Måtte selv opfinde et uddannelsesprogram for de ansatte
”Det gik hurtigt op for mig, at der var et stort behov for at træne og uddanne personalet ude i de lokale forretninger. Det var ikke nok, at varerne stod på hylderne. Det handlede også om, hvordan personalet mødte kunderne, og hvordan f.eks. vores plejeprodukter til sko skulle bruges og sælges.”
“Der fandtes ikke noget uddannelsesprogram, og jeg havde jo ingen uddannelse, så jeg måtte selv opfinde noget ud fra, hvad jeg kunne se, var nødvendigt.”
Hvis vil du lære folk, hvordan de møder kunderne i øjenhøjde, så skal træningen også foregå hands-on og i øjenhøjde
”Her holder det ikke med skriftligt undervisningsmateriale eller web-seminarer.”
“Når du skal undervise folk i så forskellige lande som Kina, Rusland, Iran og det øvrige Mellemøsten, så møder du en masse forskellige kulturer, som der skal tages hensyn til.”
“Så hvis vil du lære folk, hvordan de møder kunderne i øjenhøjde, så skal træningen også foregå hands-on og i øjenhøjde,” siger den tidligere renovationsarbejder, der i løbet af nogle år fik lavet et træningskoncept, uddannet lokale ambassadører for ECCOs produkter ude i butikkerne og blev udnævnt til Commercial Director.
Ny DNA til ECCO og brobygger til hovedkvarteret
Ti år senere stod ECCO med en ny udfordring, som skulle løses. En række butikker, som tidligere havde ligget under nogle datterselskaber, viste sig ikke at være særlig profitable. En ny afdeling, som udelukkende skulle bestå af udefra kommende konsulenter og også var placeret i Schweitz, skulle vende skuden.
Her blev Anne Rasmussen den første medarbejder, som kom fra ECCO, og hendes primære rolle var at være brobygger til ECCOs hovedkvarter hjemme i Bredebro, opbygge det nye team og tilføre det ECCOs DNA.
Det var ligegyldigt, hvilken uddannelse de havde. Det drejede sig om, hvordan de fungererede og klarede deres job
Det begyndte med godt 70 butikker, men blev hurtigt til over 300 butikker i 22 lande. Anne Rasmussens officielle opgave var at tage sig af marketing, men hun røg hurtigt ind i selve salgsarbejdet, hvor det – igen – handlede om at træne personalet og sætte kunden i centrum.
”På et tidspunkt åbnede vi en butik hver uge, og så var det med at være ude på gulvet og hjælpe folk fra starten og få dem med på rejsen. Så var det ligegyldigt, hvilken uddannelse de havde. Det drejede sig om, hvordan de fungererede og klarede deres job. Vi skulle have dem væk fra computerne og ud på gulvet til kunderne.”
“Derfor lavede vi bl.a. et ugentlig operationelt nyhedsbrev, som personalet skulle læse. Alle skulle vide, hvad der foregik i butikken, både når det drejede sig om salgstallene, og hvad der var bestseller-produkter. På den måde blev de en del af forretningen.”
Lægger tingene på bordet og kalder en spade for en spade
Men efter syv år er Anne Rasmussen nu igen tilbage i den virksomhed, hvor hendes ECCO-eventyr startede for 17 år siden. Det skete, da ECCO Accessories efter en omstrukturering fik outsourcet salget af tasker, bælter og punge, og måtte hidkalde sin tidligere Commercial Director for at afstikke en ny retning for salget af plejeprodukter og tilbehøret til sko.
Det er en fornøjelse at sætte flammer under fødderne på de unge og give dem selvstændighed
Her danner hun som vicedirektør – eller Deputy Managing Director, som det officielt hedder – ledelsesteam sammen med en helt ny direktør, Yolanda Hürlimann, der er en ung schweizisk kvinde.
”Selvom det er min gamle virksomhed, så er det noget helt nyt. Yolanda er rigtig god til tal og finanser, og jeg er god til kunderelationer, så vi er et godt makkerpar, der lægger tingene på bordet og kalder en spade for en spade.”
International teamchef på hundrede forskellige markeder
”Vi har bygget et internationalt team op, som består af 14 ansatte fra ni forskellige nationaliteter. En af dem er f.eks. russer, og det er ikke uden betydning, fordi ECCO fornylig selv har overtaget den butikskæde, som alle de 250 russiske butikker tidligere var udliciteret til.”
“Og når vi ser på verdensplan, så drejer det sig om hundrede forskellige markeder, og alene i EU er der 300 butikker.”
Jeg vil ikke kunne have et job, hvor jeg skulle sidde på et kontor fra mandag til fredag. Jeg skal ud og rejse, møde mennesker og opleve noget. Også når det gælder mit arbejde
“Det er ikke kun ECCOs egne butikker, men også forretninger, som er ejet af andre eller af vores partnere. Vores sortiment er begrænset til syv forskellige produkter, og ECCO er kendt for at gøre en masse for mennesker, så det er en fornøjelse at sætte flammer under fødderne på de unge og give dem selvstændighed.”
“Det eneste butikkerne – og vores sortiment – kan overleve på, er god kundeservice,” forklarer den nye vicedirektør, for hvem det at rejse er blevet en livsstil.
”Jeg vil ikke kunne have et job, hvor jeg skulle sidde på et kontor fra mandag til fredag. Jeg skal ud og rejse, møde mennesker og opleve noget. Også når det gælder mit arbejde.”
”Alle mine venner er stadig i London og Danmark”
Og selvom hun nu har boet i snart femten år i Schweiz i en lejlighed med udsigt til både Alperne og en idyllisk sø, så er ’hjem’ for hende stadig London og Danmark.
”Schweiz er mit arbejdsland. Jeg bor her, fordi min arbejdsplads ligger her. Jeg har blot 20 minutter til kontoret – og til lufthavnen. Og så bruger jeg min schweiziske base til at lade batterierne op, for når jeg rejser i forbindelse med mit arbejde, så er jeg på hele tiden. Det er nærmest som en skuespiller, der er på turné med en forestilling.”
Hvad Anne Rasmussen i øvrigt mener om serviceniveauet i caféen på Gråbrødre Torv, beslutter hun af høflighedsgrunde at holde for sig selv
”Alle mine venner er stadig i London og Danmark, så jeg er i London seks til otte gange om året, hvor jeg bor hos venner. Og så har jeg min familie hjemme i Årslev og et sommerhus på Fanø, som er tæt på ECCO-hovedsædet i Bredebro. Jeg bliver nok ikke boende i Schweiz i al evighed.”
“Jeg bor i den tyske del tæt på Luzern, og her er det svært at blive accepteret som udlænding, uanset hvad du gør og prøver,” slutter Anne Rasmussen, inden vi bevæger os ud i det københavnske vintersolskin sammen med fotografen, som for længst er dukket op og også er blevet tilbudt en glas vin af servitricen.
Hvad Anne Rasmussen i øvrigt mener om serviceniveauet i caféen på Gråbrødre Torv, beslutter hun af høflighedsgrunde at holde for sig selv.
Topfoto: Søren Rud.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her