INDVANDRING // KOMMENTAR – Frederik Vads temmelig skingre ytringer står i kontrast til regeringens nedskæringer på de områder, han som socialdemokratisk udlændingeordfører fremhæver som vigtige, skriver Knud Vilby.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der kommer få flygtninge til Danmark, og flere og flere indvandrere og deres efterkommere er i arbejde. I nogle – men ikke alle – indvandrermiljøer er der også sket gevaldige uddannelsesspring, så på mange måder går det rigtig godt i Danmark.
Især hvis man vælger at lade være med at bekymre sig over de millioner af flygtninge og nødlidende, der uden for Danmark kæmper desperat for at finde vej til et rimeligt liv.
Udlændingepolitikken er ikke på samme måde som tidligere i fokus eller højt oppe på dagsordenen, og med Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister er der også kommet en tendens til at tale sund fornuft frem for at tale i skræmmebilleder.
Men hvad gør Socialdemokratiet så, når det fortsat og bestandigt ønsker at understrege, at ægte danskhed og danske værdier er den eneste vej til sand velfærd og fremgang?
Socialdemokratiets udlændingeordfører siden 2023, Frederik Vad, er tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og har siddet i Folketinget i knap halvandet år. Socialdemokratiet har bestemt brug for friske unge pust både indefra og udefra, så hvordan håndterer han den nye situation?
Det gør han ved at advare mod svenske tilstande. Selv om han er ung, lyder han som statsministeren. Kriserne tales op. Vi må for Guds skyld ikke tro, det går godt.
En ny rapport fra det svenske kriminalpræventive råd peger på, at titusindvis af mennesker i Sverige deltager i en form for infiltrering af det svenske samfund på alle niveauer.
Stort set omsætter han de svenske erfaringer én til én til Danmark, men uden mange konkrete argumenter.
Infiltreringen foretages af mennesker, som taler svensk og har taget gode svenske uddannelser, men som ikke ønsker Sverige det godt. Og Vad ser tendenser til helt det samme herhjemme, selv om ingen har undersøgt omfanget.
Blandt andet på det grundlag raser han så mod herskerattituder og “dogmatisk og patriarkalsk kultur” i indvandrermiljøer, samtidig med at regeringen i øvrigt skærer ned på indsatser på at bekæmpe en sådan kultur. Det vender jeg tilbage til.
Der er en herskerattitude i visse indvandrermiljøer. Der udføres social kontrol over for kvinder. Der er en snydekultur, som står over for dansk forhandlingskultur, og som betyder, at det ikke nytter at bygge bro.
Fallitspillet
I en artikel i Politiken 6. april opremser Frederik Vad, hvordan samfundet har spillet fallit.
Vi har troet, at fordelingspolitik kunne løse integrationsproblemerne og herunder skabe incitamenter til at skabe et godt liv, tage en uddannelse, flytte et bestemt sted hen, få et arbejde, lære sproget, blive en del af foreningslivet og undgå at lave kriminalitet. “Problemet er bare”, skriver Frederik Vad, “at den tro har spillet fallit”.
På samme måde er “forhandlingspædagogikkens fallit totalt underbelyst herhjemme”. Forhandlingspædagogikken er tillidssamfundets pædagogik, men den taber ifølge Vad til snydekulturen.
Frederik Vads fokus er grupper, der er kommet hertil fra Mellemøsten og Nordafrika med islam som fundamentet for kulturen. Og samtidig med at han skriver, at diskrimination på baggrund af hudfarve eller ophav er dybt forfærdelig og ødelæggende, så maler han selv med en bred diskriminerende pensel.
Stort set omsætter han de svenske erfaringer én til én til Danmark, men uden mange konkrete argumenter.
Vi har i Danmark gennem de seneste år set en dramatisk vækst i beskæftigelsen også blandt ikke-vestlige indvandrere. Indvandrere og deres efterkommere udgør i dag tæt på 16 % af befolkningen. 12 % er indvandrere, og af dem er 58 % fra ikke-vestlige lande.
Siden nytår har regeringen bremset for udbetalingen af 64 millioner kroner til konkrete integrationsindsatser, som netop søger at håndtere nogle af udfordringerne
I alt er tæt ved 600.000 mennesker indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. De får samfundet til at fungere. De kører busser, de passer os gamle, de sidder i taxaerne i nattelivet, og de arbejder stort set overalt.
De giver flere løsninger på velfærdsudfordringer, end de giver problemer. Hvis ikke det var så vigtigt at signalere stram udlændingepolitik, ville det være naturligt at fremhæve resultaterne med stolthed. Men nej.
Ifølge Danmarks Statistik er 44 % af Ishøjs befolkning indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Der er givetvis problemer, men det er ikke helvede på jord eller en enklave, hvor politiet – eller jeg – ikke tør komme. Frederik Vad tegner et Danmarksbillede, som ikke er sandt.
Indsatser sat på pause
Det er rigtigt, at der findes reaktionære dogmatiske indvandrergrupper. Det er sandt, at der udøves social kontrol især mod kvinder, og god uddannelse skaber ikke automatisk progressive mennesker, hverken blandt indvandrere eller etniske danskere.
Så problemerne er der bestemt, og de skal håndteres. Men som Frederik Vad maler sit billede af indvandrerkulturen, kan det kun opfattes som både negativt og diskriminerende.
Det kan kun føre til, at endnu flere mennesker føler sig sat udenfor i forhold til kravet om at leve op til en dårligt defineret etnisk danskhed baseret på lige så dårligt definerede danske værdier.
Og mens Frederik Vad skriver og taler om, hvor forfærdeligt det går, har regeringen så sat en række konkrete integrationsindsatser på pause.
Frem for populistisk indvandrerfjendsk snak er der brug for konkrete indsatser, ikke mindst mod social kontrol i dogmatiske reaktionære miljøer.
Men siden nytår har regeringen bremset for udbetalingen af 64 millioner kroner til konkrete integrationsindsatser, som netop søger at håndtere nogle af udfordringerne.
Sidste år blev der lavet en politisk aftale om støtte til 19 forskellige statslige og ikke-statslige organisationer, der arbejder med integration. Det kom på finansloven, og så ved alle, at pengene normalt er sikre.
Men ikke under denne regering. I en anden aftale har regeringen besluttet at bruge 25 af de 64 millioner kroner til at styrke Kriminalforsorgen, og for en sikkerheds skyld holder man så alle 64 millioner kroner tilbage, indtil man lige har fundet ud af hvordan og hvornår og hvor meget.
Blandt de ramte organisationer er “Søstre mod vold og kontrol”, som bekæmper negativ social kontrol og vold mod kvinder, og Fonden for Socialt Ansvar, der blandt andet finansierer Baba og Bydelsmødre, som arbejder med at forebygge vold i familier og med antiradikalisering. Det er også Kirkernes Integrationstjeneste.
Alle mand på dæk, men …
Frederik Vad slutter sin artikel i Politiken med en appel: “Alle venstreorienterede på dæk nu! Drop forvirringen, og kom ind i frihedskampen.”
Jeg er lidt for gammel til at være dæksmatros, men jeg er også forvirret. Frederik Vad udsender en generaliserende og diskriminerende bandbulle mod nogle indvandrermiljøer og maner til kamp mod dogmatikken og den sociale kontrol.
Men hans regering (som også er min omend ikke med min gode vilje) sætter en politisk aftale om bevillinger til indsatser mod dogmatik og social kontrol ud af kraft.
Det handler altså ikke om at styrke konkrete indsatser, men alene om at fastholde negativ retorik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
