FN-ungeudsending er træt af at høre, hvad voksne formoder, at unge tænker

i Børn & unge/Minoriteter/Politik & Samfund af

REPORTAGE // UNGE – Over hele verden kæmper unge for at blive hørt og taget alvorligt. I aftes mødtes FN’s særlige udsending for unge, Jayathma Wikramanayake, med frustrerede unge fra Tingbjerg og Brøndby Strand. Alle taler om unge, fordi unge er kommet på FN’s og Udenrigsministeriets dagsorden. Få giver dem plads til at deltage i beslutningsprocesser. 

En af de unge kvinder skreg højt af begejstring, da hun hørte, at FN’s særlige udsending for unge ville komme til Tingbjerg.

”Den unge kvinde har altid sagt, at hendes største drøm var at møde Barack Obama. Men Obama betød pludselig ingenting. FN’s udsending for unge, Jayathma Wikramanayake, er jo ’the real thing,” fortæller Fatima ud i rundkredsen. Alle griner.

Fatima er selv ung og arbejder for organisationen Mellemfolkeligt Samvirke og støtter kyndigt de godt 20 unge fra Brøndby Strand og Tingbjerg igennem halvanden times dyb samtale med ungeudsendingen om unges udfordringer med at blive taget seriøst og hørt af ikke mindst politikerne i Danmark.

”Jeg vil også gerne møde Obama,” udbryder Jayathma, og alle griner igen. Lettet.

Kendissen er altså bare en helt almindelig ung, selvom hun arbejder for hele verdens Forenede Nationer og går rundt i en eksotisk, lang, grå sari med guldkanter og korte ærmer her midt i vinterkulden.

Verdens største ungegeneration

Verden står overfor den største generation af unge nogensinde. I alt er der i dag omkring 1.8 milliarder unge. Samtidig har verden vedtaget FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle direkte eller indirekte omfatter unge.

Målene skal skubbe os alle sammen i retning af en mere bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken.

Jayathmas stilling som FN’s særlige udsending for unge er del af den dagsorden. Hun blev udpeget i 2017 og refererer direkte til FN’s generalsekretær António Guterres fra Portugal.

Siden har hun rejst verden rundt for at lytte, forstå og rådgive unge mennesker om, hvordan de skal få overbevist voksne om, at unge har brug for at blive hørt og taget seriøst.

Her i starten af december 2018 er hun så i Danmark for at mødes med voksne og unge. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, der har taget initiativ til at invitere Jayathma til Tingbjerg ved København.

Vi føler os ekskluderede af samfundet. Vi lever isoleret. Vi opfattes som en byrde

Tingbjerg har regeringen klassificeret som ”hård ghetto,” og det gør ondt på de unge, som elsker at leve her, og som ikke kan genkende sig selv i regeringens og mediernes beskrivelse af deres bydel.

Medier twister historier om unge i Tingbjerg

Igennem fire år har de unge i Tingbjerg haft deres eget Ungeråd, hvor de med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke forsøger at tage til genmæle mod de politikere og medier, der ifølge de unge aldrig lytter til de unge selv.

Hvis medierne endelig lytter, ”twister de altid historien, så den passer til deres fordomme,” som en af de unge siger.

”Vi er gået sammen i Ungerådet for at tage give unge i det her område en mulighed for at forene sig og tage til genmæle. Medierne sætter altid fokus på de negative historier frem for de positive.

Vi føler os ekskluderede af samfundet. Vi lever isoleret. Vi opfattes som en byrde. Folk spørger ’er det ikke farligt i Tingbjerg?’ Når medierne skriver negativt om os, fremstår det som om, vi alle var en person fremfor en stor gruppe af mennesker. Når de skriver positivt, er det altid om enkeltpersoner.

Da jeg søgte mit første job, undlod jeg at skrive min adresse. Vi ved af erfaring, at adressen gør det svært at få job,” forklarer en af de unge i velkomsttalen til Jayathma.

Jayathma nikker og bekræfter, at ”det desværre er helt almindeligt, at unge mennesker beskrives stereotypt.”

De unge sidder musestille og lytter i en cirkel, så alle kan se hinanden. Normalt er ingen voksne tilstede under Ungerådets møder.

I dag har de fået selskab af andre unge fra Brøndby Strand samt journalister og fotografer i håb om, at nogen får øje på en ny vinkel på Tingbjerg.

Aktiv i ungebevægelse i Sri Lanka

Jayathma Wikramanayake er 26 år og fra Sri Lanka, hvor hun selv har været del af en meget aktiv ungebevægelse.

“Jeg har aldrig haft som mål at arbejde for FN. Jeg troede, at jeg skulle gøre det, I gør. Altså være aktiv i min egen skole, i mit eget lokalsamfund, på mit eget universitet og i mit eget land.

Jeg skrev digte og fandt ligesindede, og jeg arbejdede for sammenhold, og vi skabte vores egen organisation, Hashtag Generation,” fortæller Jayathma.

Kvinder udgjorde kun godt fem procent af medlemmerne af Sri Lankas parlament, da Hashtag Generation blev skabt, så målet var at få unge kvinder til at stemme og stille op til valg.

”Vi lavede workshops for unge kvinder, og vi fik kontakt med flere unge kvinder. At jeg var med i den slags netværk førte til, at jeg blev valgt til ungeudsending,” forklarer Jayathma.

Hun understreger, at alle mennesker skal kende til emner som fred og sikkerhed, inklusion frem for eksklusion, menneskerettigheder og andre universelle emner.

”Derfor elsker jeg mit job. Verdens bedste job, hvor jeg får mulighed for at rejse og lytte til unge mennesker og deres egne løsninger på problemerne.”

Universel misforståelse at unge er for unge

Det er så omtrent det eneste, der i løbet af aftenen handler om Jayathma som person:

”Jeg vil meget hellere tale om diskrimination. Om den universelle misforståelse, at unge er for unge, og at de ikke kan være ledere, men kun unge, som er ved at blive trænet til at blive gode voksne.

Fortællingen er også, at unge mænd er voldelige, og unge kvinder forsagte. Det er et meget gammelt stereotyp, som er bliver promoveret af medierne. Men det er lige omvendt. De fleste af os unge er fredsskabere.”

I 2015 skete en altafgørende ting, ifølge Jayathma, nemlig at FN for første gang nogensinde vedtog en resolution, der udelukkende fokuserer på unges rolle i at skabe fred og forhindre terrorisme.

Resolutionen opfordrer alle verdens lande til at inkludere unge i alle beslutningsprocesser, og den gør opmærksom på, hvor lidt plads unge i dag har i fredsforhandlinger i konfliktområder.

Når jeg er til møde med en hvid mand, taler folk til ham, fordi de tror, han er chefen. Så må jeg høfligt forklare, at det er den her brune, unge kvinde, som er bossen

Verden og stereotyper rykker sig dog ikke meget på tre år, og det er ikke bare unge i Tingbjerg og Brøndby Strand, der synes, at det stadig er svært at komme til orde.

Selv Jayathma oplever, at voksne nægter at acceptere hende: ”Jeg bliver for eksempel stoppet af sikkerhedsvagter, fordi jeg er ung. Og når jeg er til møde med en hvid mand, taler folk til ham, fordi de tror, han er chefen. Så må jeg høfligt forklare, at det er den her brune, unge kvinde, som er bossen.”

Masser af taler om unge

Først er de danske unge lidt generte, men pludselig kommer frustrationerne og råb om hjælp væltende: ”Det er svært for unge at forandre noget. Kan vi faktisk det?” spørger en ung kvinde.

”I skal stå sammen. Det giver styrke. I kan skrive et brev til politikerne. Hvis kun en skriver under, vil det ikke blive taget seriøst. Hvis der er tusind underskrifter, kan det godt være, at nogen begynder at blive bekymrede. Få hele lokalsamfundet til at kræve forandringer i fællesskab,” forklarer Jayathma.

”Jeg sidder selv i en stor, gammeldags, bureaukratisk organisation fra 1945. Det er først i år, det er lykkedes at få ligeså mange kvinder som mænd i FN’s topledelse. FN er ikke særlig unge-venlig, og det er ikke spændende at arbejde der, hvis man er ung,” siger Jayathma.

Voksne har i mange år troet, at arbejdsløshed driver unge mennesker til at blive terrorister. Det er ikke sandt. Unge siger selv, at de slutter sig til terrorgrupper, fordi de ingen indflydelse har, og fordi de ikke har tillid til deres politikere

”Men jeg ser, at unge har de samme værdier, som FN er funderet på: Respekt, fred og sikkerhed, udvikling og rettigheder. Min chef vil engagere unge, og vi har fået vedtaget en strategi for unge i FN. Alle elsker nu at tale om unge. Der er masser af taler.

Når det handler om at give plads til, at unge selv kan agere, og til afsætte penge til at engagere unge, er det en helt anden sag. Vi bliver altid betragtet som umodne.”

Mangel på indflydelse skaber terror

Jayathma mener, at det er fint nok med fancy strategier og resolutioner, men hun er træt af at høre om, hvad voksne formoder, unge tænker og ønsker.

Hun giver et eksempel: ”Voksne har i mange år troet, at arbejdsløshed driver unge mennesker til at blive terrorister. Det er ikke sandt. Unge siger selv, at de slutter sig til terrorgrupper, fordi de ingen indflydelse har, og fordi de ikke har tillid til deres politikere.”

Jayathma understreger, at det kommer til at tage lang tid at nå derhen, at unge faktisk bliver hørt: ”Men vi kan plante et frø. Og det, I kan gøre her, er at holde fast i jeres ret til at forsamles, til at have en stemme og til at tage kollektivt ansvar. Forestil jer, at alle unge gjorde det samme.”

En af de unge kvinder fra Tingbjerg udbryder spontant, at ”når jeg hører dig tale, kan jeg se, at der faktisk sker noget. Det var jeg ikke klar over. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at der sker noget.”

”Nej,” siger Jayathma. ”Det er ikke nok at være tastatur-helte. Jeg sad bag computeren og skrev et stykke tid, men så blev jeg frustreret. Der er mange problemer, som ingen kan løse alene. Derfor endte jeg med at vælge ét problem at fokusere på, nemlig unge menneskers ret til deltagelse. Jeg forlod sofaen og begyndte at organisere kampagner.”

Mange unge har det på samme måde

”Nogle gange føler jeg mig usynlig,” siger en anden ung kvinde.

Jayathma griber straks tråden: ”Find sammen med andre. Pludselig vil du finde ud af, at I er mange, der har det på samme måde. Vi var forundrede i Sri Lanka. Pludselig kom vi i de store aviser, og så kunne vi for alvor begynde at gøre noget.”

”Men vi er isolerede fra resten af samfundet. Det er svært at komme i kontakt med politikerne i Danmark. Hvordan kan du hjælpe os?” spørger en ung dansker.

”Jeg kan dele jeres historier, og jeg kan bygge bro mellem jer og jeres ministre, men I skal selv tage magten med støtte fra organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke. I de vestlige lande oplever jeg ofte, at unge mennesker lader stå til. De undlader for eksempel at stemme. I skal se på, hvordan unge kan komme til orde,” siger Jayathma.

Hun foreslår også, at de unge begynder at stille politikerne til ansvar:

”I kan lave underskriftindsamlinger og stille dem spørgsmål og skrive til dem på Twitter, Facebook og andre offentlige steder. Og så skal I danne partnerskaber med andre for at finde veje ind i de officielle systemer.”

Officiel middag til de voksne, pizza til de unge

”Det er meget demotiverende og hårdt at leve i et land, som bruger straf som udviklingsredskab,” forklarer en ung dansker.

En anden tilføjer, at ”vores egne politikere vil ikke tale med os, og FN føles meget langt væk. Vi er frustrerede. Derfor hjælper det os meget, at du er her – at vi kan tale med dig.”

Andre er enige: ”Vores egne politikere vil ikke komme her, men FN kommer. Wauw.” Flere stemmer i: ”Vi gjorde ingen fremskridt, og pludselig kommer du her, og du har faktisk en stemme,” siger en. ”Du er brun kvinde, og du får os til at føle os værdige,” siger en anden.

De skal alle til officiel middag. Formentlig med en masse voksne, der taler om unge. De unge må nøjes med at dele en stak pizzaer i Tingbjerg

Der er afsat lidt under en time til dialogen mellem de unge. Jayathma bliver næsten dobbelt så lang tid.

Efter en lille officiel afskedstale, et hav af selfies og samtaler på tomandshånd trækker Udenrigsministeriets folk Jayathma ud af Tingbjergs nye, trekantede kulturhus. De skal alle til officiel middag. Formentlig med en masse voksne, der taler om unge.

De unge må nøjes med at dele en stak pizzaer i Tingbjerg.


Det tager tid at lave ordentlig journalistik og tage gode fotos.
Derfor er jeg dybt taknemmelig, hvis du har lyst til at give et lille beløb via MobilePay til 27 30 17 89.


Fotos: Lotte Ladegaard.

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Børn & unge