Forsvaret for de vestlige værdier har nået nye højder: Racismens nye fåreklæder

værdier racisme neo-racisme frederik vad — "Vi skal turde at afsløre vores egen kulturelle bias og acceptere, at Vesten ikke kan universalisere sig selv, men sagtens kan eksistere side om side med andre kulturer og værdier", skriver Kristian Paris.

Kristian Paris 07.02.2024

DANSKE VÆRDIER // DEBAT – Når udlændingepolitikkens højredrejning bliver retfærdiggjort, er det ofte med reference til, at dansk kultur er inkompatibel med andre kulturer, og at danske værdier trues af tilstedeværelsen af andre kulturer. Den slags udtalelser er neo-racistiske og skaber kun splittelse og intolerance, skriver Kristian Paris, der ikke er i tvivl om, at danske og ikke-danske værdier sagtens kan sameksistere.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er altid en fare for at blive kastet i pragmatikkens gabestok, når begrebet om racisme kastes ind i debatten om forsvaret for dansk og vestlig kultur og værdier kontra resten af verden. Det er ukonstruktivt, juridisk injurierende og som oftest blot et forsøg på at delegitimere den politiske modstander på linje med prædikater som nazist, zionist og senest nu også populist.

Men jeg vover alligevel pelsen her: Det danske forsvar for den danske kultur (læs: vestlig) har indtaget en neo-racistisk form. En racisme, der ikke længere påkalder sig racemæssig overlegenhed som i Vestens imperialisme og kolonialisme, men som et fænomen, der hævder en form for antropologisk universalisme: hvor forskelle på kulturer og værdier anerkendes, men blot ikke kan sameksistere i kraft af deres væsensforskellighed.

At grupper af ikke-vestlige drenge i højere grad end grupper af danske drenge fylder på fortovet er jo i sig selv absurd

På den måde retfærdiggøres udlændingepolitikkens højredrejning; det lave antal af asylmodtagelser, hjemsendelser af velintegrerede udlændinge og flygtninge. Dansk kultur er inkompatibel med andre kulturer, må vi forstå. Vi skal værne om de danske værdier – de trues af tilstedeværelsen af andre kulturer, må vi forstå.

Danske værdier

Seneste skud på stammen, og som gav mig anledning til at tænke på dette fænomen, er Socialdemokratiets Frederik Vads (relativt korte?!) shitstorm, da Berlingske havde fejlciteret ham for at udtale, at “indvandrere er lige så farlige som klimaforandringer”.

I stedet havde han sagt: “Islamisme, fundamentalisme og herskerattitude er farligere for vores samfund end ureguleret kapitalisme. Det er på niveau med klimaforandringerne, konsekvenserne af det, fordi det er irreversibelt. Hvis ikke du løser problemerne, så vil konsekvenserne være nogle, du ikke kan stemme dig fra nede i Folketingssalen.”

Og gudskelov for det. Den nyudråbte udlændinge- og integrationsordfører redder sit politiske skind og styrer med nød og næppe uden om racismens udskammende favn. Alt imens bygges udtalelserne på ikke-vestlig overrepræsentation i voldstatistikkerne. Tallene forklarer sig selv, må vi forstå: Deres kultur passer simpelthen ikke til vores.

Sig fra over for neo-racisme

For de franske filosoffer Etienne Balibar og Immanuel Wallerstein, der introducerede begrebet om neo-racisme tilbage i 1980’erne, er dette blot gammel vin på nye flasker. Den samme ulv i nye, men bedre fåreklæder. Neo-racisme handler om at påkalde sig universalisme-kortet: På et universelt plan er alle mennesker forskellige. Og det skal respekteres, må vi forstå.

Den nye racisme er ikke længere en bestemt form for etnisk bevidsthed, men snarere et forsvar for en universel multikulturalisme. I kraft af kulturers forskelligheder, retfærdiggøres diskrimination, grove generaliseringer og tillæggelse af absurde egenskaber ved hele kulturer.

Dyrkelsen af pluralismens hellige gral, som vi i Vesten er så stolte af, multikulturalismens tolerance – som Vad senest er repræsentant for – hjælper os med at maskere nogle af de grusomheder, vi hver dag må se i øjnene. Hvis menneskerettighederne er universelle, hvorfor kommer det så an på, om de nødlidende befinder sig i Ukraine eller i Palæstina eller Israel, spurgte Alain Badiou, en anden fransk filosof, i 2013?

Det er noget, vi bør påpege. Vi skal turde at tage den neo-racistiske ulv i manken og italesætte, at udtalelser som disse splitter og skaber intolerance i samfundet

Neo-racismen er multikulturalismens seneste udbygning. Den skærmer os fra at se, at den tolerance-prædiken, som Vesten bygger sig selv på – det ridderlige forsvar for multikulturalismen, forsvaret for alles ret til at være her – er slået over i sin modsætning og er blevet til en uhyggelig og farlig linse, der retfærdiggør nedladende og udskammende syn på andre kulturer, værdier og normer.

Et perspektiv, der nemt kan lede til fejlagtige slutninger om andre mennesker og deres kultur; at grupper af ikke-vestlige drenge i højere grad end grupper af danske drenge fylder på fortovet er jo i sig selv absurd. At det er udtryk for en bestemt “attitude” eller mentalitet, der bunder i en bestemt kultur, er endnu mere absurd. I hvert fald i mine ører.

Det er noget, vi bør påpege. Vi skal turde at tage den neo-racistiske ulv i manken og italesætte, at udtalelser som disse splitter og skaber intolerance i samfundet. At udtalelser som disse skaber kulturel aversion og mindre forståelse og nysgerrighed for det fremmede. At udtalelser som disse er med til at puste nyt liv i højrefløjens “os versus dem”-dikotomi.

Vi skal turde at afsløre vores egen kulturelle bias og acceptere, at Vesten ikke kan universalisere sig selv, men sagtens kan eksistere side om side med andre kulturer og værdier.

Læs også klummen “Er alt godt i verden dansk? Lad os tale om italesættelsen af danskhed og danske værdier” af Baris Kaymaz.