Jacob Sabir er blevet far for anden gang. En proces som mange mænd før ham har oplevet – og har overlevet. Men det faktum har Jacob fortrængt – for han vil så gerne være speciel. Men måske går det op for ham, hvor almindelig han er hen ad vejen. I denne uge handler klummeserien #FREDAGSFAR om bryster, altså dem der ammer.
At amme offentligt er en sag om mod. Det anses mest for en modersag, men for mig er amning i det offentlige rum også en fadersag. Simpelt hen fordi man som nybagt far skal vænne sig til aktiviteten – som man ikke har den samme fysiske mulighed for at udøve.
Og det kan man godt lige overveje. For tænk nu, hvis mænd kunne amme – jeg gætter på, at der ville ske noget på lighedsfronten og ikke mindst diskussionen om, hvad der var passende eller stødende og så videre. Det er imidlertid en anden diskussion.
Men lad os lige slå fast: Amning handler om at kunne give barnet den næring, det behøver, og når det ønsker den. Barnet føler ved amning en absolut og givende tryghed, omsorg, varme og nærvær.
Det er naturligt, smukt og såre enkelt.
Men så er der udførelsen. Før barn og moder når til dette lyksalige øjeblik, er der nogle overvejelser der skal gøres. Og de er ikke helt enkle:
Hvor, hvornår og hvordan skal der ammes, altså offentligt og blandt fremmede.
Hvor kom så min egen tvivl fra – lige inden åbenbaringen? Er det fordi vi som mænd automatisk betragter brystet som noget seksuelt, indtil det “stillingsomdannes” i hjernen? Kan vi ikke anerkende fra starten, at de har muligheden for en transformation til en hel anden funktion
Loven er klar, når det gælder ejeren af et etablissements ret til at henvise ammende mødre f.eks. til et særligt rum og altså ikke nødvendigvis acceptere åben amning på en cafe eller en restaurant. Det har ejeren ret til, hvilket senest er slået fast i Ligebehandlingsnævnets afgørelse i 2013, der bestemte, at ammende kvinder kan afvises af caféer, med henvisning til at amning kan udgøre en blufærdighedskrænkelse.
Afgørelsen medførte enorme diskussioner for fire år siden og trods klager fra jordemødre, sundhedsdebattører og Dansk Kvindesamfund, står afgørelsen fast i dag. En del støttede den i øvrigt også. “Patter midt i cafeburgeren, føj for den lede”, lød det ikke utypisk fra dem, der var tilfredse med at slippe for synet. Og de fandtes – af begge køn – selvom de var i mindretal.
For #FREDAGSFAR er spørgsmålet imidlertid: hvordan far skal forholde sig til det. Har man(d) overhovedet noget at skulle have sagt ?
Fars bryster eller alles ?
Lad mig gå tilbage til dengang jeg fik mit barn nummer et. Første gang jeg som far oplevede det øjeblik, hvor mit barn skulle ammes – altså med tilskuere så at sige, der ikke var den nærmeste familie – myldrede tankerne nemlig også frem i mit hovede.
Umiddelbart tænkte jeg: “Wow”, efterfulgt af “hvem mon ser med”? Og: “er dette egentlig akavet eller naturligt”?
Ret hurtigt ændrede mine tanker sig imidlertid til, “det er lidt vildt det der” efterfulgt af “det er faktisk ret smukt”.
Hvor kom så min egen tvivl fra – lige inden åbenbaringen? Er det fordi vi som mænd automatisk betragter brystet som noget seksuelt, indtil det “stillingsomdannes” i hjernen? Kan vi ikke anerkende fra starten, at brysterne har muligheden for en transformation til en anden funktion ?
Det står i hvert fald klart, at visse restauratører ikke magter den øvelse.
Der er skrevet mængder af bøger om emnet, psykologien favner det ganske godt, og debatten om amning kender alle, hvad enten de har fået børn eller ej – den har kørt i det offentlige rum i årtier. Så det burde være naturligt at kunne se, hvad der foregår, når der ammes.
Men nej. Mange har fortsat ganske stærke følelser om, at de ikke har lyst til at se bryster i det offentlige rum – uanset hvor naturligt det så end er. Deres blufærdighed bliver krænket. Eller værre, modstanderne synes, det er “ulækkert” med bare bryster og igen gælder det synspunkt både kvinder og mænd. Det er simpelthen ikke alle, der har et afslappet forhold til hele kroppen eller som vil acceptere, at amning ikke er det samme som at “vise brysterne frem”.
Og i samme boldgade: lur mig om ikke der også findes mænd der – selvom de ikke vil sige det – mener, at bryster er noget, de selv bliver ophidsede over, og derfor skal “deres koners bryster” ikke vises til andre.
Til kamp mod det snerpede
At den debat fortsat findes i Danmark overraskede mig noget i 2013 – og det gør det fortsat. At det er et problem i rigtig mange andre lande uden for vores breddegrader, ved vi. Man skal ikke længere væk end Storbritannien, Frankrig eller USA, før kvinder ikke bare kan gå ud fra, at de kan amme offentligt (om end loven faktisk beskytter kvinders ret til at amme offentligt i 50 ud af 52 stater i USA).
Man behøver med andre ord ikke sammenligne med mere “eksotiske” lande, hvor vi instinktivt ved, at både kulturelle, religiøse og lovmæssige regler sætter barrierer op. Fordommene eksisterer også i vores egen kulturkreds.
Brysterne tilhører moderen, ikke faderen, og slet ikke samfundet. De tilhører ingen anden end den ammende mor. Uanset hvilket normsæt vi måtte være opvokset med eller hvilken snerpethed vi gennem hele livet er blevet indoktrineret til både som mænd og kvinder
For lad mig bare sige, at #FREDAGSFAR er på amningens side: der burde ikke være et sted på denne jord, hvor amning ikke skulle være naturligt.
At vi fortsat ser frygten for det ammende brysts blottelse nogle få steder i det danske viser, at de sidste rester af snerpethed, akavethed og identificeringen af det ammende bryst som noget seksuelt eller ligefrem frastødende i offentligt regi ikke er forsvundet endnu.
#FREDAGSFAR vil derfor gerne anbefale, at vi som samfund tænker over, hvorfor vi har denne rest af amningsafskrækkelse visse steder i Danmark. Mit bedste bud er, at det – som så meget andet – handler om sex. Og det må vi se at komme væk fra. Det er en normtankegang vi skal bryde med – sammen.
Hvem ejer så de bryster ?
Lad mig også i samme omgang slå fast: Brysterne tilhører moderen, ikke faderen, og slet ikke samfundet. De tilhører ingen anden end den ammende mor. Uanset hvilket normsæt vi måtte være opvokset med eller hvilken snerpethed vi gennem hele livet er blevet indoktrineret til både som mænd og kvinder.
Ja, det kan give et gib i en første gang, man ser en amning, men derefter er det naturligt at opleve. Det burde det være.
Min kone gør det alle steder. Hun er fuldstændig kold. Bilka, cafeer eller den lokale vennesammenkomst. Som hun siger “de er en arbejdsstation, skal baby spise, så skal baby spise”
At det ikke er nemt for alle mænd (eller kvinder, der kan have præcis det samme syn på den del af kroppen) er tydeligt. Men bortset fra mit eget enkelte gib, som nævnt – og som jeg mest tilskriver, at jeg lige skulle vænne mig til synet – har der været fuld opbakning fra #FREDAGSFAR til friamning i min familie. Min kone gør det alle steder. Hun er fuldstændig kold. Bilka, cafeer eller den lokale vennesammenkomst. Som hun siger “de er en arbejdsstation, skal baby spise, så skal baby spise”.
Jeg er glad for, at mødre kan amme alle steder i Danmark bortset fra nogle ganske få cafeer og restauranter.
Tak for det.
#FREDAGSFAR er en graviditets- og fødselssaktuel blogserie, der er blevet til i samarbejde med Jacobs børn, kone og velfærdssamfundet. Kan du lide #FREDAGSFAR så støt ham via Mobile Pay på 20603822
Topillustration: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
