Den genfødte tro

af i Europa/Liv & Mennesker

Franske unge bliver i disse år mere religiøse over en bred kam. Og mere konservative  – især når det gælder synet på kønsroller. Magasinet Le Nouvel Observateur  slår et stort brød op med et opdateret generationsbillede fra et Frankrig under forandring anno 2016

En bevægelse er på vej i Frankrig. En der kan få betydelige konsekvenser for et af Europas kernelande. Det handler om religion og det handler om den franske ungdom.  Under overskriften ”Skolen udfordret af religion” dokumenterer magasinet L’Obs (Le Nouvel Observateur) den 4. februar den franske ungdoms stigende interesse for religion. Tendensen er ny  og bliver kortlagt via en omfattende undersøgelse udarbejdet af Sciences Po, Frankrigs mest velrenommerede universitet for politiske studier. Magasinet tegner groft sagt et billede af en generation, der ikke bare er mere religiøs end tidligere tiders unge har været, men også en der i langt højere grad end tidligere generationer bekender sig til en mere konservativ form for religionspraksis. Og derfor også udviser langt lavere tolerance overfor såvel andre religioner som minoriteter.

Oprør mod Gudsforladthed


De muslimske og også de jødiske unge i Frankrig er ofte, men ikke altid, vokset op i troende og praktiserende familier. De følger naturligt i forældrenes fodspor. Det som overrasker mere, er de unge, som nu bekender kulør som troende katolikker. For de flestes vedkommende er de nemlig født og opfostret af ateistiske forældre. Dem, som dyrkede fri sex i 60erne og 70erne og som fortsat har en afslappet holdning til tro og religion. Men nu gør deres børn oprør mod forældregenerationens Gudsforladthed ved blandt andet at forsvare konservative dyder som for eksempel jomfruelighed inden ægteskabet.

De lærer også de religiøse tekster til fingerspidserne og følger dem slavisk. De franske unge genopliver med andre ord lige nu religionens betydning og tildeler den en ny centralitet i deres hverdagsliv – og som sagt gælder det både muslimer, jøder og katolikker. Den  franske sociolog og forfatter Olivier Roy kalder dem for ”Born Again” generationen.

Kvindens plads er i hjemmet


Som bekendt skal man være varsom med statistik. Som man spørger, får man svar. Men undersøgelsen, som omfatter 9000 elever mellem 15 og 20 år, ser ikke desto mindre klart ud til at kaste lys på en betænkelig udvikling; i hvert fald hvis man ser på sagen med vestlige og demokatiske modernitets-briller. Blandt andet viser undersøgelsen, at de unge i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved mænd og kvinders ligestilling. Og jo mere troende de unge er, i jo højere grad mener de, at kvinden først og fremmest er skabt til at sætte børn i verden.

41 % af de muslimske elever og 29 % af de katolske elever deler den konservative opfattelse af, at kvindens plads primært er ‘i hjemmet, ved kødgryderne og i barselssengen.’ Derimod er 84 % af de elever, som anser sig selv som ateister, uenige i opfattelsen af, at kvinder mest af alt er ’fødemaskiner’.

Tro på tapetet


L’Obs interviewer i ovenstående temanummer den franske undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem om den stigende religiøsitet blandt franske skoleelever, som undersøgelsen peger på. Hun genkender den og kalder tendensen for “højst foruroligende;” og mener, at den bl.a. er opstået som en naturlig reaktion i halen på blandt andet terrorangrebene i Paris. Undervisningsministeren siger, at hun oplever, at de unge diskuterer religion og tro i en grad, man ikke har set tidligere i Frankrig. Religion og tro er simpelthen kommet  på tapetet i hele det franske samfund lige nu – og er derfor naturligvis også et emne, som debatteres blandt de unge i folkeskolen og i gymnasiet.

De franske folkeskolelærere beretter i en af artiklerne i L’Obs om, at de næsten dagligt møder elever, der stiller spørgsmålstegn ved pensums indhold, relevans og rigtighed: Darwins lære møder stærk modstand endda hån fra unge, som tager biblen og koranen for pålydende. Seksualundervisning og græske vaser med nøgne mennesker fremkalder afsky fra blufærdige elever, ligesom flere udviser manglende accept og tolerance overfor homoseksualitet. Og som nævnt stiller de endelig  spørgsmålstegn ved ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsministeriet har ikke sovet i timen. De har for længst set behovet for at understrege skolens status som en verdslig organisation med de værdier, der hører til i et sekulært samfund som det franske, der insisterer på en adskillelse af stat og religion. Senest har ministeriet udsendt et hæfte om verdslighed til de franske skoler, en praktisk og konkret manual til lærerne i, hvad man gør, når eleverne stiller spørgsmålstegn ved læring i den verdslige ånd.

Religion er et fortidslevn


Leder man blandt de unge i Skandinavien efter samme tendens, ser det imidlertid ud til, at man skal lede længe og sandsynligvis forgæves. Her peger pile i den stik modsatte retning. I en artikel i Kristeligt Dagblad den 2. januar i år kunne man læse, at man i gymnasiet i Sverige er begyndt at præsentere og tale om religion som et fortidslevn, der mest appellerer til uoplyste mennesker.

I dialogen mellem lærere og elever i den svenske gymnasieskole bliver religion og tro fremstillet som svært eller umuligt at kombinere med det at være et moderne tænkende menneske. Der blev endda sat lighedstegn mellem det at være religiøs og at være uintelligent. Ret ekstremt, og noget fordomsfuldt men alligevel måske ikke helt så overraskende i en kultur som den skandinaviske, som er gennemsyret af det rationelle – af alt det som kan forklares, tælles, vejes og måles.


Madonna 2Katolsk uddannelse – og dannelse


I Frankrig er der en skarp adskillelse mellem kirke og stat, og det har der været siden 1905. Hver har ret til sin tro, men ikke til at skilte med den på statens ejendom, for eksempel på de franske folkeskoler og gymnasier. Med vedtagelsen af verdslighedsloven i 2004 blev religiøse symboler og tegn helt forbudt i skolen. Loven sikrer blandt andet, at enhver elev er sikret lige behandling uanset tro eller overbevisning.

Men der er i Frankrig lige nu en øget søgning mod de katolske skoler, hvor verdslighedsloven ikke gælder. På de katolske skoler vedkender man sig sin tro – og her er man på ingen måde bange for at skilte med den. Det er vanskeligt at vide, om søgningen mod de katolske skoler også er et udtryk for samme tendens: En stigende opmærksomhed på religion i det franske samfund. Men et faktum er det i hvert fald, at flere og flere franske forældre er utilfredse med den almindelige franske folkeskole. Akkurat, som i Danmark. For mange besparelser, for mange børn i samme klasse, for få menneskelige resurser og deraf følgende mindre fokus på det enkelte barn. De katolske skoler kan imødegå alt det, og bl.a. derfor nyder de også en stadigt stigende popularitet. Der er bred enighed blandt franske forældre om, at børn får en bedre uddannelse – og dannelse – på en katolsk skole end i en almindelig fransk folkeskole. Selv blandt Frankrigs muslimer er det nu blevet populært at lade børnene gå på katolske skoler. Muligvis fordi muslimerne også oplever, at der er større rummelighed i forhold til religion og religiøse symboler end i den franske folkeskole.

Franske skoleelever svarer igen

Hvor leder udviklingen så hen? Den førnævnte undersøgelse understreger, at Frankrig, på trods af sekularismen, alligevel  er et land, hvor religionen lever i bedste velgående.  For nok er det offentlige rum, som for eksempel den almindelige franske folkeskole, klorinrenset for religiøse symboler – og med god grund. Men når noget er gemt af vejen eller ligefrem forbudt, bliver det naturligt nok også mere interessant.  Når der bliver lagt låg på noget, er det fristende at flå samme låg af for at få set nærmere på indholdet; og når noget er på spil, forsvarer man det, som man står for og har kært. Børn er født nysgerrige og videbegærlige, og unge mennesker er søgende, på jagt efter identitet og mening. De er nemme at påvirke, og radikalisering og fundamentalisme er en reel fare i det franske samfund i dag. Efter et terrorangreb, hvor alt tyder på, at de unge mennesker også blev udvalgt som ofre fordi de var symboler på og levede et liv i frisind, er der særligt meget på spil.  Måske er det derfor heller ikke så overraskende, at de franske skoleelever svarer igen – ikke kun med øget frisind, men også ved at bekende sig åbent og helhjertet til deres tro og religion.

(Kilder: L’Obs/Le Nouvel Observateur, 4. februar 2016 og Kristeligt Dagblad, 2. januar, 2016.)

Fotos: iStock/Maximkostenko og privat.

Kontakt skribenten: www.maikenskeem.com

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636