Portugal Corona

Susanne Sayers: Hvad vi kan lære om coronakrisen fra Portugal

i Videnskab/Europa af
CORONASMITTE  // VIDENSKAB – Hvis man har brug for at blive mindet om, at en covid-epidemi under kontrol lynhurtigt kan løbe løbsk, kan man kigge til Portugal. I disse dage har vi i Portugal en af verdens højeste smitterater, og det kom efter en december, hvor der var kommet styr på smitten, og det hele kunne følge med, skriver Susanne Sayers.

I december var der styr på smitten i Portugal. Det betød, at restriktionerne, som ellers var relativt skrappe med forbud mod at rejse over kommunegrænsen og natlige udgangsforbud foruden udgangsforbud hver weekend fra kl. 13 til 05 næste morgen, blev slækket.

Mange ældre klagede deres nød over ensomheden ude på landet, og måske følte regeringen også, at det med relativt lave smittetal næppe ville gøre en kæmpe forskel at lade familierne og vennerne finde sammen i højtiden.

Uanset subtype af virus virker afstand. Det er stadig en virus med en lav secondary attack rate – og den kræver mennesker at smitte

Tanken om at belønne portugiserne med en mulighed for at holde jul i familien var sympatisk. Resultatet er katastrofalt og en advarsel til alle om, hvor hurtigt et land kan gå fra at have smitten under kontrol til at stå med et voldsomt antal smittede.

Der kommer i hvert fald til at gå en uge og sandsynligvis mere, før der er nogenlunde styr på smitten igen og endnu længere og mange flere døde, før sygehusene ikke er presset. Det er også meldingen fra regeringen, der nu er ved at bede om hjælp fra andre lande til at håndtere behandlingen.

Heldigvis har portugiserne brugt sommeren til at banke kapaciteten i vejret med planer for, hvordan antallet af sengepladser hurtigt kunne udvides, hvis der blev brug for det, men med 10.000-15.000 smittede dagligt bliver det en lang og sørgelig vinter i sundhedsvæsenet. I øjeblikket stiger dødeligheden markant for de indlagte, og det er ikke på grund af mutationer, men fordi systemet er presset til det yderste.

Premierministerens første alvorlige fejltrin

Resultatet af de voldsomt stigende tal for indlagte er forudsigeligt: I stedet for de restriktioner, som trods alt gjorde det muligt at bevare en form for normalitet, er der nu gennemført en hård nedlukning, hvor også skolerne er ramt. Præcis det, som regeringen for alt i verden ville undgå. Og derfor er kritikken af regeringen også skarp. Det er premierminister Costas første egentlige krise og alvorlige fejltrin.

Covid-krisen er ekstremt hård for Portugals økonomi. Hvor den knapt har rørt den danske, er nedgangen i BNP her mærkbar og ventes at ramme 10 pct. for 2020. Samtidig er det iværksætteri, som ellers skulle være med til at gøre Portugal mindre afhængig af turisme, banket adskillige år tilbage.

Det er en katastrofe, som det vil tage længere tid at komme ovenpå end sygdommen. Og den er ikke blevet mindre, nu hvor det er blevet nødvendigt at lukke alt andet end nødvendige forretninger. Før kunne restauranter og cafeer i det mindste holde åbent, så der var lidt indtægt til at opveje tabet af turisterne.

Nedgangen i økonomien kommer til at koste liv. Det er ikke alene restriktionernes skyld. Pandemien i sig selv er ødelæggende for et land, hvor 25 pct. er direkte eller indirekte afhængige af turisme, og turismen ligger død, med eller uden restriktioner, indtil pandemien er overstået.

Pandemien i sig selv er ødelæggende for et land, hvor 25 pct. er direkte eller indirekte afhængige af turisme

Der har været og er stadig stor skepsis over for nedlukningerne. Især en del unge føler, at de er udsat for en slags generationstyveri. Sygdommen rammer ikke dem særlig hårdt, men de økonomiske konsekvenser bæres især af dem.

Mutationer bekymrer

Blandt de gode nyheder er, at vaccinationerne af befolkningen er godt igang. Håbet er, at den nye nedlukning også snart vil afspejle sig i smittetallene. Men også i Portugal er nye mutationer en faktor, der kan forværre situationen.

På grund af de meget tætte forbindelser til Brasilien, der er tidligere portugisisk koloni, er det i særlig grad den brasilianske mutation, der er bekymring over, men også den sydafrikanske er der opmærksomhed på, fordi Portugal sandsynligvis via Sydafrikas naboland Mozambique også har fået den ind i landet. Mozambique er som Brasilien en tidligere portugisisk koloni.

Myndighederne minder om, at uanset subtype af virus virker afstand. Det er stadig en virus med en lav secondary attack rate – hvor mange af de nære kontakter til en smittet, der selv bliver syge – og den kræver mennesker at smitte.

Men sidst i december var der 3.000 smittede om dagen cirka, og tallene faldt støt. 10 dage senere var alt forvandlet. Og selv om mutationer muligvis har spillet en rolle, viser kortet over smittetilfælde, at det først og fremmest var de lempede restriktioner og den ændrede adfærd i forbindelse med dem, der fik fatale konsekvenser.

Det er en alvorlig påmindelse om, at selv få dages intensivt samvær på tværs af generationer kan bringe pandemien ud af kontrol lokalt.

Portugal
Der desinficeres i de portugisiske toge. Landet har oplevet en markant stigning i smitte de sidste uger.

LÆS MERE I POV AF SUSANNE SAYERS HER

LÆS MERE OM COVID19 HER


Topillustration: Et fyrtårn lyser i mørket ved Portugals kyst. Another Simon, Pixabay
Indsat billede, Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.

Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.

Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.

Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.

Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om Videnskab