Danmark har brug for kapitalfonde – som blot er én ejerskabsform blandt mange

af i Debat/Politik & Samfund/POV Business

POV BUSINESS // DEBAT – Modstanden mod kapitalfonde er som regel letkøbt og bygger ofte på fordomme fremfor fakta eller blot simpel research. Der findes imidlertid ikke én rigtig ejerform, men forskellige ejerformer, der er rigtige på givne tidspunkter, siger Henriette Kinnunen, der er administrerende direktør i DVCA – den danske brancheforening for venture- og kapitalfonde samt business angels.

Kapitalfonde spiller en stadig større rolle i erhvervslivet. Det kalder på åbenhed, og DVCA har af samme grund og igennem de seneste i ti år offentliggjort fakta om branchen, så enhver kan debattere fondenes virke på et oplyst grundlag.

Desværre sker det, at nogle dømmer fondene uden først at tænke sig om.

Det så vi eksempelvis med erhvervsmanden Bert Nordberg, der i foråret 2018 år udtalte at ”kapitalfonde er det værste skidt i samfundet”, hvorefter han få måneder senere indtog posten som bestyrelsesformand i TDC – en kapitalfondsejet virksomhed.

I et levende og dynamisk erhvervsliv kræver forskellige virksomhedstyper forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus. Den pointe bør indgå som en hel naturlig del af dansk erhvervspolitiks DNA

Og forleden blev Ørsteds salg af Radius annulleret fra politisk hold bl.a. med argumentet om, at fonde ikke skal have mulighed for at byde. En beslutning som vækker undren i udlandet.

Endvidere florerer mange myter om fondene, fx at de er kortsigtede ejere i sammenligning med andre ejerskabsformer, og at eksempelvis familieeje eller børsnotering er at foretrække.

Men det er en forsimplet tankegang.

Sandheden er, at i et levende og dynamisk erhvervsliv kræver forskellige virksomhedstyper forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus. Den pointe bør indgå som en hel naturlig del af dansk erhvervspolitiks DNA.

Lad fakta præge debatten

Meget tyder på, at kulturelt eller historisk betingede reaktioner også spiller ind. I Danmark har vi en lang tradition for at hylde ejerlederen, familievirksomheden, de fondsejede virksomheder samt de børsnoterede selskaber.

Regeringen har i trit hermed sænket arveafgiften for virksomhedsejere, så det er nemmere at overdrage en virksomhed til næste generation.

Modsætningen mellem ”kapitalfonden” og ”den gode fond” er ikke blot forenklet, den er simpelthen forkert, og det ville være ønskeligt, at en central minister indenfor det økonomiske område ikke bar ved til fantasierne

Og sidste år kom et forslag om at gøre det muligt at overdrage sin virksomhed til en fond skattefrit, bl.a. ledsaget af følgende udtalelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V):

»Det er en ejerform, hvor man ikke som kapitalfonde bare kigger til næste kvartal, men har en langsigtet investeringsplan og dermed sikrer, at danske virksomheder og arbejdspladser bliver på danske hænder”.

Modsætningen mellem ”kapitalfonden” og ”den gode fond” er ikke blot forenklet, den er simpelthen forkert, og det ville være ønskeligt, at en central minister indenfor det økonomiske område ikke bar ved til fantasierne.

I DVCA bakker vi selvsagt op om ethvert initiativ, som forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet, men det giver os anledning til en vis forundring, hvis selv regeringens syn på kapitalfonde er, at de ”bare kigger til næste kvartal”. Lad mig uddybe:

Det er faktisk de børsnoterede selskaber, der kan være begrænset til en tre måneders tidshorisont. Ikke kapitalfonde. Fondenes mål er nemlig, typisk over 3-7 års dedikeret ejerskab, at få en virksomhed i bedre form, så den kan sælges til en højere pris for derved at generere et solidt afkast til fondens investorer.

Lad mig i samme omgang gøre opmærksom på, at investorerne typisk er danske pensionskasser, og derved er det med andre ord i sidste instans ganske almindelige danskere med pensionsopsparinger, der nyder godt af kapitalfondes investeringer.

Danmark er begunstiget med en perlerække af ejerskabsformer, som alle har sin berettigelse. Den diversitet skal vi hylde. Foto: Pixabay

Risikovillig kapital er forudsætning for vækst

Hvad der også adskiller de forskellige ejerskabsformer er, at familieejerskab og fondsejerskab kan være en hæmsko i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, hvorimod venture- og kapitalfonde er kendetegnet ved, at de netop henter investeringer fra private investorer i ind- og udland.

De investeringer har stor samfundsøkonomisk betydning i forhold til vækst og produktivitet.

Adgangen til kapital fra bl.a. business angels, venture- og kapitalfonde er central, hvis Danmark skal udvikle nye nationale vækstlokomotiver som de velkendte: Mærk, Novo, Lego osv.

Desuden viser erfaringerne, at kun få af alle nystartede virksomheder overlever de første hårde år og når et stadie, hvor det er relevant at tale om generationsskifte, fondseje eller børsnotering.

Adgangen til kapital fra bl.a. business angels, venture- og kapitalfonde er derfor central, hvis Danmark skal udvikle nye nationale vækstlokomotiver som de velkendte: Mærk, Novo, Lego osv.

Længe leve mangfoldigheden

Faktum er, at Danmark er begunstiget med en perlerække af ejerskabsformer, som alle har sin berettigelse. De bidrager til en dynamik, hvor ingen virksomhed er stavnsbundet til en ejer eller forudbestemt ejerskabsform, hvis denne ikke længere er den rette.

Den diversitet skal vi hylde.

Det er særlig kapitalfondene, som ofte har spillet en positiv rolle, når nye selskaber skulle på børsen eller gamle trængte til en saltvandsindsprøjtning og et liv på private hænder.

Eksempelvis blev Netcompany i år børsnoteret efter en succesfuld vækstrejse fra 0 til over 1.000 ansatte med kapitalfonde som ejere. Og i 2005 blev ISS afnoteret af bl.a. kapitalfonden EQT, hvorefter den i 2014 blev genintroduceret på børsen. Nu med 225.000 flere ansatte globalt – og hovedsædet er fortsat i Danmark.

Dansk erhvervspolitik bør tage udgangspunkt i et DNA, hvor der er ens rammevilkår og lige konkurrence ejerskabsformerne imellem og ikke kun for de særligt udvalgte

Begge virksomheder har i øvrigt genereret virkelig positive afkast på aktiemarkedet, hvilket understreger pointen om, at forskellige virksomheder kræver forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus.

Dansk erhvervspolitik bør tage udgangspunkt i et DNA, hvor der er ens rammevilkår og lige konkurrence ejerskabsformerne imellem og ikke kun for de særligt udvalgte.

Der findes ikke én rigtig ejerform – der findes ejerformer, der er rigtige på givne tidspunkter.


Topillustration: PxHere

Henriette Kinnunen er administrerende direktør for DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels i Danmark. Hun har en baggrund fra både advokatbranchen og det offentlige. Derudover har hun været chefjurist i Tænketanken CEPOS, lederskribent på Dagbladet Børsen og drevet egen virksomhed med rådgivning indenfor jura, kommunikation og public affairs

Seneste artikler om Debat