BOLIGER // KOMMENTAR – Rygterne om at det går for stærkt med byggeboomet i København, er begyndt at sive ud gennem betonens revner. Karina Muriel Mimoun blev først klar over det på den kedelige måde, efter hun købte en lejlighed i et prisvindende nybyggeri i København: Ejendommen er ramt af byggesjusk.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Selvom kvadratmeterprisen på nybyggeri i København er skyhøj, så skyder der hele tiden nye ejendomme op med store vinduer og dejlige terrasser, og det sker hurtigere, end du kan nå at sige Bohr, Kaktus og Bryggen.
Der bliver bygget som aldrig før. Fra Nordhavn til Sydhavn og retur igen. Videre til den nye Carlsbergby og Amager Strandvej med den smukke udsigt. Og snart er Papirøens byggeri klar til indflytning, det der ligner et korthus, der er på nippet til vælte.
For sidste år købte jeg selv en lejlighed i et prisvindende nybyggeri i København. Et byggeri, der blandt andet har givet bygherren Bygherreprisen. Bygherren gik konkurs fire år efter, at de fik prisen – men tilbage til det senere.
Der var ét spørgsmål, jeg ikke vidste, at jeg burde stille: Er der byggesjusk på ejendommen? For det var der
Boligkøbet var mit første. Jeg var ny på boligmarkedet og endte med en toværelses ejerlejlighed i et af de nye områder midt i København til en pris, der matcher et hus i Vanløse. Jeg betalte for beliggenhed, den af sælger fremhævede ro midt i en storby og så et par meters havudsigt fra stueplan.
Med min advokats hjælp var jeg en opmærksom førstegangskøber. Ved fremvisningen slugte jeg hvert et ord, nærlæste alt, hvad jeg modtog fra sælgers mægler og nørdede forventningsfuldt ejerforeningens website. Og så stillede jeg alle de rigtige spørgsmål. Troede jeg.
Der var dog ét spørgsmål, jeg ikke vidste, at jeg burde stille: Er der byggesjusk på ejendommen?
For det var der.
Man klamrer sig til tavsheden
Kender du lyden af en bomlift? Jeg gør. Der er lyden af motoren, når den kører frem, når den kører op, og så den bippende lyd, der skal sikre, at alle kan høre, når den drejer og bakker.
Lyden blev soundtracket til min første sommer i min nyindkøbte lejlighed, og det kører nu på anden. For det, der skulle være så godt, viste sig at være en smule skrøbeligt.
Et sminket lig, forklarede en af håndværkerne, der arbejder på ejendommen.
“Vi kommer hver sommer.”
Fra maj til august, forklarede ejendomsinspektøren, da jeg spurgte ham. For den er både gal med facaden og vinduerne.
Det, jeg kunne høre, men som sælger glemte at fortælle, er, at bygherren, der gik konkurs i omtrent samme periode som femårsgennemgangen, har efterladt vores ejendom med så meget sjusk, at det hver sommer er som at leve i en form for Jurassic Park med bomlifte i stedet for dinosaurer. Og med en regning, der fortsat vokser.
Det er ikke de eneste ejendomme, den er gal med. Det er bare de seneste, der er skrevet om. Dem, vi kender til
Er det nye København bygget til at holde?
Hele vejen ned langs Københavns havnefront er der skudt nye områder og bygninger op, og de første historier om dårligt arbejde er også ved at bygge sig op i medierne.
Njals Tårn på Islands brygge, der i flere medier bliver kaldt skandalebyggeriet, har efter Ekstra Bladets afsløringer om ulovlig beton, stået tomt i nu tre år.
Det er langtfra det eneste nye tårn, den er gal med i København: Bohrs Tårn, der skulle være byens nye vartegn, og som skyder op som en brun legoklods bag Istedgades smukke, gamle bygninger, har problemer med facaden. Det, der burde kunne holde i 50 år, bliver nu renoveret efter fem.
Også de to så omdiskuterede Kaktustårne på Vesterbro, tegnet af den internationalt kendte Bjarke Ingels’ tegnestue, har problemer. Vinduer, der ikke kan lukke til, vand gennem taget og afføring, der flyder på gulvet grundet stoppede rør, er noget af det, der er fulgt med de dyre lejemål.
”I mine 25 år i branchen har jeg aldrig set noget byggeri, der var så dyrt og så dårligt,” lyder det fra Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation til Se og Hør.
Kapitalfonden Catella, der ejer Kaktus Towers, vil ikke stille op til et interview med Se og Hør, der dækker sagen. I et skriftligt svar afviser de, at der er andre problemer i byggeriet end “begynderfejl”, man kender fra lignende projekter.
Det er ikke de eneste ejendomme, den er gal med. Det er bare de seneste, der er skrevet om. Dem, vi kender til.
Vi ender med slum
Når man spørger eksperterne om det byggesjusk, der er dukket op i meget af det nybyggeri, der gennem de seneste år nærmest eksplosivt er skudt op i København, er de enige.
“Det kan være et udtryk for, at det går for stærkt,” forklarer Claus Højte, direktør i Lejernes LO til medierne om problemerne med byggesjusk i Kaktustårnene.
Jeg kontakter direktøren for arkitektforeningen, Lars Autrup, der bekræfter det samme. At det går for stærkt.
Der kan være mange penge i at bygge i København, fortæller Lars Autrup.
“Ofte står arkitekterne kun for den første del; at omdanne idé til tegninger. Så er de ude, og entreprenørerne tager over sammen med bygherren, og så skal det gå stærkt, for det er en investering, og pengene skal ind.“
Jeg er med til at lappe på noget, der allerede har kostet ejerne et tocifret millionbeløb, og som måske aldrig stopper
Jeg spørger Lars Autrup om, hvordan han ser konsekvenserne for København, hvis det hele skal gå så stærkt, at det også går galt.
“Problemet er, at København en dag ender med slum, for når det kommer frem, at der er byggesjusk, enten fordi det er gået for stærkt, eller man har brugt dårlige materialer, så vil dem, der har pengene, trække dem ud. “
Det sidste giver mening. I dag står jeg i den situation, at jeg er med til at lappe på noget, der allerede har kostet ejerne et tocifret millionbeløb, og som måske aldrig stopper, da vores ejendom åbenbart bliver ved med at revne.
Problemerne graves ned
Ikke langt fra mit nye hood har den samme fallerede bygherre, som byggede ejendommen, jeg bor i, stået bag andre projekter med byggesjusk og ekstra regninger.
I en af dem er det dog ikke kun facaderne og fugerne, den er gal med, fortæller formanden for ejerforeningen: Her har bygherren valgt at grave problemerne ned.
“Vi har en dejlig stor have. Her har bygherren plantet frugttræer, men selv efter mange år er disse træer ikke vokset særligt meget. Når vi har gravet i “jorden”, skal vi ikke længere end et spadestik ned, før den bliver som cement og er fyldt med byggeaffald. ”
Snart skal ejerforeningen i gang med at lappe på facaderne. Mange år for tidligt.
Ekstraudgifterne, bygherren har overladt til ejerforeningen her, er endnu ikke oversteget en million, så formanden er fortsat håbefuld om, at det ikke bliver værre.
Og selvom de i bestyrelsen ikke er bange for at tale åbent om byggesjusk i foreningens referater, så har det endnu ikke påvirket salget af lejlighederne.
Et hav af priser
De blomstrende ord og de fine referater fra min nye ejerforenings generalforsamlinger, som jeg fik tilsendt fra sælger forud for mit køb, var ikke den eneste årsag til, at jeg købte min lejlighed, for min ejendom svømmer i priser.
Især en pris var for mig vigtig: Bygherreprisen. For netop det, at bygherren havde fået en pris af Bygherreforeningen, gav en førstegangskøber som mig ro i maven. Så er det vel godt bygget?
Selv en falleret bygherre kan altså fortsat smykke sig med en pris for noget, der blev efterladt i en ikke særlig prisværdig stand
Men jeg tog fejl, for sådan fungerer det ikke, fortæller Bygherreforeningens områdekommunikations- og udviklingschef Jesper Malm. Det viser sig, at prisen har mindre med byggeriet at gøre og mere med at nytænke byudvikling.
“Vi vurderer altid bygherrerne på baggrund af færdige byggerier og i samspil med brugerne og det omkringliggende samfund.”
Hvis bygningen har byggesjusk i sådan et omfang, at man stadigvæk lapper på den, bør den pris så ikke fjernes, skrev jeg tilbage til Jesper Malm? Men sådan foregår det heller ikke.
“Bygherreprisen er et øjebliksbillede. Vi tager ikke prisen fra en bygherre, fordi det viser sig, at det er fejl eller mangler i byggeriet flere år efter. (5 års). Mig bekendt var de udfordringer, som du beskriver nu i din ejendom, ikke kendt dengang,” forklarer Jesper Malm i vores mailkorrespondance.
Selv en falleret bygherre kan altså fortsat smykke sig med en pris for noget, der blev efterladt i en ikke særlig prisværdig stand.
Hvad angår byggesjusk, så er min bygning på ingen måde unik. For der er de bygninger, vi læser om i medierne, og som jeg har skrevet om ovenfor. Og så er der alle de andre.
Sælg, før du ved for meget
Med min indflytning i 2022 kom foråret, solen og lyden af de første bomlifte. Jeg skrev ud i ejendommens fælles Facebook-side, hvorvidt de andre vidste, hvad der foregik med de bomlifte? Kort tid efter fik jeg en venlig henvendelse fra en ejer, der sagde, at det nok var en skidt idé at skrive om det i Facebook-gruppen, for kommende købere kunne jo læse med.
Sælg, sagde en ven, da jeg fortalte om mit lifthelvede. “Gør det, før det bliver for dyrt, og du ved for meget.” Og her henviste han til min oplysningspligt ved salg.
Han havde selv købt en lejlighed i et nybyggeri langs havnefronten, hvor der også var byggesjusk. Det er en af de ejendomme, der ikke er skrevet om, for ejerforeningen fik gennem de næste fem år vendt skuden. Eller næsten.
Hvem har ansvaret, hvis det på sigt bliver så dyrt, at dem, der ejer, blot nøjes med at reparere det højst nødvendige eller måske helt forlader den revnede skude?
Listen over fejl og mangler blev udbedret af bygherren, som gudskelov ikke gik konkurs. I hans ejerforening blev man dog enige om, at man droslede detaljerne ned i referaterne. Det skulle jo nødigt hedde sig, at det var en mandagsmodel, som kunne skræmme potentielle købere væk.
Min ven endte med at flytte. Han kender dog til flere bygninger i det område af nybyggeri, der har haft problemer. Og hvem ved, måske fortsat har det?
Det er dog ikke kun ejerne, der oplever konsekvenserne ved byggesjusk, fortæller Claus Højte fra Lejernes LLO. Lejere ender ofte i et boligmæssigt limbo, efter de er flyttet ind i de nye ejendomme, hvor det så viser sig, at der er byggesjusk. “Lejemålene er dyre, og grundet systemernes langsommelighed kan de hænge i limboet med en dårlig lejlighed i måneds- og årevis.”
Og det værste er magtesløsheden, for det er kun udlejer, der kan gøre noget i forhold til udbedring, fortæller Claus Højte, der også er inde over at hjælpe lejerne i Kaktustårnene med deres problemer med byggesjusk.
I København går det så stærkt med at bygge nyt, at det er begyndt at gå galt. Men hvem har ansvaret, hvis det på sigt bliver så dyrt, at dem, der ejer, blot nøjes med at reparere det højst nødvendige eller måske helt forlader den revnede skude? Vil vi så ende med bygninger i forfald – og ender vi så med slum?
Hvis den dag kommer, vil ansvaret så ende hos Københavns kommune, blandt dem, der som udgangspunkt har været med til at godkende hver en ny kvadratmeter bolig, der ser dagens lys i København? Hvad der så vil ske, vil tiden jo vise.
For måske er det nye København bare ikke bygget til at holde?
I mellemtiden vil jeg råde alle købere af nybyggeri i København til at spørge ind til, om der var og er byggesjusk på ejendommen. Og få det nu på skrift.
Disclaimer
Da jeg har hemmelig adresse, har jeg fravalgt at skrive, hvor jeg bor. Men jeg er meget opmærksom på min egen oplysningspligt ved salg – og efter denne artikel, jo er en jeg ikke kan løbe fra.
Hvad naboerne vælger, er alene deres ansvar.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
