Fra nazi-tilråb til omfavnelse

i Kultur/Historie af
GENFORENINGSDAGEN 100 ÅR // POV TEMA – Danskernes opfattelse af tyskerne er stadig præget af fortiden, særligt Besættelsen. Det går imidlertid den rigtige vej, fortæller Gwyn Nissen fra Der Nordschleswiger, der selv husker fra sine barndomsår, hvordan han og andre børn fra det tyske mindretal blev modtaget af danskerne for årtier tilbage.

„Heil Hitler. Nazi-Svin.” 

En flok store drenge står på broen over os, da vi som elever fra Deutsche Privatschule Apenrade er på vej ind på Aabenraa Stadion. 

Min fars generation vidste, at der lå tæsk i luften, hvis han som tysk dreng i Sønderjylland pludselig stod alene overfor en flok danske drenge. Og omvendt

Vi er til det årlige idrætsstævne med deltagelse af alle kommunens skoler, og vi er tilbage i begyndelsen af 70’erne. Det skulle have været en festdag for alle, men det eneste jeg husker fra dagen er tilråbene. Jeg har aldrig glemt episoden, selv om den ligger 50 år tilbage i en fjern barndom.

Min fars generation vidste, at der lå tæsk i luften, hvis han som tysk dreng i Sønderjylland pludselig stod alene overfor en flok danske drenge. Og omvendt. Det var lige efter krigen, hvor hadet stadigvæk var åbenlyst og mistilliden mellem danske og tyske trivedes.

Det er først senere, at jeg har tænkt over, at jeg blev født blot 18 år efter 2. verdenskrigs afslutning. Krigen og besættelsen var med andre ord stadig tæt på. Alt for tæt for nogle. Men hvad vidste vi om det? 

Mishagsytringer

Det var dog ikke sidste gang nazi-skældsord og „tysker-svin” forfulgte mig og andre fra mindretallet. Ikke mindst på håndbold- og fodboldbanerne måtte vi i 70’erne og 80’erne lægge ører til lidt af hvert – både fra tilskuerpladserne og på banen.

I øvrigt er det lidt af et paradoks, at også hold fra det danske mindretal jævnligt oplevede det samme, når de kom til Danmark for at spille. Når det bare lød lidt tysk, føg det med skældsord – jo tættere på grænsen, jo værre var det.

Det gør faktisk mere ondt, når jeg i dag – 75 år efter krigen – oplever mishagsytringer rettet mod det at være fra mindretallet eller tysk

Det var noget, vi måtte leve med, for kun tiden kunne hele alle sår. Derfor gør det faktisk også mere ondt, når jeg i dag – 75 år efter krigen – oplever mishagsytringer rettet mod det at være fra mindretallet eller tysk.

I 2005 viste en undersøgelse lavet af Vilstrup for Politiken, at hver anden dansker mente, at danskernes forhold til tyskerne stadig i nogen grad var påvirket af besættelsen i årene 1940-45. 

„Resultatet er forventeligt, men samtidig også lidt skræmmende”, sagde historieprofessor Uffe Østergaard dengang til avisen. Ti år senere viste en Voxmeter-undersøgelse, at syv ud af ti danskere havde en overvejende positiv opfattelse af den tyske befolkning.

Med andre ord går det den rigtige vej.

Men tiden læger ikke kun alle sår, den er også med til at forme og skabe en unik grænseregion, der med sin historie og dansk-tyske hverdag ikke tåler sammenligning med andre dele af Danmark.

En unik region

Og der er mange gode eksempler på, at grænselandet er gået fra, at danske og tyske var imod hinanden til, at de i dag er der for hinanden. At de engang stod med ryggen til hinanden, mens de i dag går arm i arm. 

Danske og tyske håndboldklubber i Sønderjylland har indgået holdfællesskaber.

Der er fælles dansk-tyske gudstjenester. Flensborg fik i 2011 en dansk overborgmester. Grænselandsmedierne Flensborg Avis og Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag syd for grænsen samt JydskeVestkysten og Der Nordschleswiger nord for grænsen har et tæt samarbejde med daglig udveksling af artikler og journalistisk samarbejde.

Jørgen Mads Clausen, medejer af Danfoss, opfordrede ligefrem sønderborgenserne til at stemme på det tyske mindretals spidskandidat Stephan Kleinschmidt ved kommunalvalget

I Sønderjylland bor den tyske avis og den danske avis ovenikøbet under samme tag. I en leder i den danske avis kunne man i dag godt forestille sig en tysk borgmester fra Slesvigsk Parti stå i spidsen for en dansk kommune. Og Jørgen Mads Clausen, medejer af Danfoss, ligefrem opfordrede sønderborgenserne til at stemme på det tyske mindretals spidskandidat Stephan Kleinschmidt ved kommunalvalget.

Jo, der er sket meget i grænselandet. Men der er meget mere uudnyttet potentiale. Tysk og dansk kunne sagtens samarbejde endnu mere til gavn for regionen. Og der er desværre også en vis portion disharmoni midt i glæden over, at naboskabet er blevet bedre og bedre gennem snart 100 år.

Det tyske mindretal indvier i denne sommer en stor udvidelse og modernisering af dets museum i Sønderborg. Her bliver der også taget et livtag med mindretallets historie under anden verdenskrig, hvor mange tilsluttede sig nazisterne og håbede på en omvendt genforening med Tyskland. Siden har det tyske mindretal erklæret sin loyalitet overfor Danmark. Foto: Sara Wasmund.

Skvulp i harmonien

Hvis det tyske mindretal for eksempel ønsker en permanent tilladelse til at flage med det tyske flag ved særlige lejligheder (vi får tilladelsen hver gang; det er blot for at spare bøvlet for os og for politiet), så flyder de sociale medier over med, at vi skal ”tage hjem”, hvor vi kommer fra samt andre ukvemsord. Og vi stammer i øvrigt fra Sønderjylland – det er blot grænsen, der har flyttet sig – så vi er allerede hjemme.

Eller hvis det tyske mindretal formaster sig til at fremsætte et ønske om tosprogede byskilte i de sønderjyske byer, hvor der er tyske institutioner, så bryder shitstormen løs, uanset at der syd for grænsen skiltes på dansk for både Flensborg og Lyksborg.

Når Facebook-kommentarer spørger til, ”om det næste bliver, at vi skal skilte på arabisk” afsløres en vis historieløshed

Her afsløres til gengæld også en historieløshed, når Facebook-kommentarer spørger til, ”om det næste bliver, at vi skal skilte på arabisk”. 

Men på trods af disse skvulp i harmonien, så er det danske-tyske grænseland en foregangsregion, når det kommer til samlivet mellem flertal og mindretal.

Et eksempel til efterlevelse, og derfor har mindretallene sammen med Danmark og Tyskland da også søgt om at blive optaget på Unescos immaterielle kulturarvsliste. Det afgøres i løbet af 2021.

Sammenhængskraft

Grænselandet har gennem årtier opnået en sammenhængskraft, også selv om tilgangen til mindretalspolitikken nord og syd for grænsen er vidt forskellig.

Både den tyske forbundsdag og den slesvig-holstenske landdag har hver sin talsmand for mindretallene (Minderheitenbeauftragter), der tager hånd om mindretalsanliggender og gør ”sin” regering opmærksom på udfordringer for mindretallene eller skævheder i lovgivningen.

Slesvig-Holsten har desuden en decideret mindretalspolitik, og mindretalsbeskyttelsen er skrevet ind i delstatens forfatning.

På avisens 75 års fødselsdag, den 2. februar 2021, udkommer Der Nordschleswiger for sidste gang som dagblad

I Danmark er der ingen overordnede love eller regler, der sikrer det tyske mindretal særlige rettigheder – udover Bonn-København-Erklæringerne fra 1955, der mere er et moralsk kompas for, hvordan Danmark og Tyskland bør omgås de to mindretal.

Men det virker. Det hænger blandt andet sammen med danskernes – og dermed også det tyske mindretals – tillid til det danske samfund, politikere og embedsmænd.

Hvis der opstår problemer, er der en forventning om, at disse bliver løst, uden at der nødvendigvis skal henvises til love og regler. Og sådan går det oftest, selv om det tyske mindretal synes, at Danmark er lidt sløv i optrækket, når det gælder opfyldelsen af de europæiske sprog- og mindretalsrettigheder 

Velfinansierede og udfordrede

Mindretallene på begge sider finansieres dels fra deres hjemland, dels der, hvor de hører til.

Det danske mindretal får cirka 600 millioner kroner årligt, mens det tyske mindretal får henved 90 millioner kroner fra Tyskland. Dertil kommer omfattende tilskud fra stat og kommuner, der hvor mindretallene hører til. Faktisk finansieres cirka 75 procent af det tyske mindretal med danske midler – ikke mindst i form af tilskud til skoler og børnehaver.

Selv om der skal holdes hus med pengene, er begge mindretal i disse år velfinansierede. Alligevel er de også udfordret. 

Det tyske mindretal i Sønderjylland oplever ganske vist let stigende elevtal i skolerne (cirka 1.300), men andre steder mangler der kritisk masse for at holde liv i mindretalsaktiviteter.

Dansk har i et historisk perspektiv altid været mere populært i Tyskland end tysk har været det i Danmark, og derfor har de danske tilbud gennem årene kunnet lokke mange nye til mindretallet, der ligefrem har haft vokseværk

Dagbladet Der Nordschleswiger er det bedste eksempel herpå:

Med kun godt 1.100 avisabonnenter tilbage har mindretallet truffet en historisk beslutning om, at indstille dagbladet og i stedet satse på en digitalisering. På avisens 75 års fødselsdag, den 2. februar 2021, udkommer Der Nordschleswiger således for sidste gang som dagblad. 

Derefter skriver mediehusets 22 journalister udelukkende for nordschleswiger.dk, mens nyheder herfra samles i en 14-dages avis til den ældre og ikke-digitale del af mindretallet.

Redaktionsmøde på avisen Der Nordschleswiger, som har eksisteret siden 1946. I 2021 udkommer dagbladet for sidste gang – på avisens 75 års fødselsdag. Det tyske mindretals medie er i fuld gang med en omfattende forvandling til et gratis nyhedssite fra grænselandet.  Foto: Cornelius von Tiedemann.

Allerede nu oplever mindretallet fordelen ved denne digitalisering, idet ”avisen” er blevet mere synlig end nogensinde – ikke mindst i den danske flertalsbefolkning, hvor hurdlen til at læse en Nordschleswiger-historie på Facebook er langt mindre, end dengang man som dansker i hvert fald ikke skulle ses med den tyske avis i hånden. 

Adskillige skulderklap og anerkendelse fra flertallets side giver mig håb om, at tilråbene hører fortiden til. 

Nye strukturer

Syd for grænsen har det danske mindretal ikke i samme grad problemer med antallet af ”medlemmer”. Dansk har i et historisk perspektiv altid været mere populært i Tyskland end tysk har været det i Danmark, og derfor har de danske tilbud gennem årene kunnet lokke mange nye til mindretallet, der ligefrem har haft vokseværk.  

Alligevel har det danske mindretal taget hul på en diskussion om strukturen i Sydslesvig. Skal organisationer sammenlægges eller skal der samarbejdes mere i mindretallet, så man deles om nogle faciliteter og fælles funktioner? Eller skal man ligefrem have sit eget Sydslesvig-parlament?

Der er optræk til fornyelse og der er gode diskussioner i begge mindretal, der ellers ofte er præget af gamle traditioner, men som nu tager bestik af, at mindretalslivet hele tiden ændrer sig. På den måde er vi et spejl af det omkringliggende samfund vi lever i.

I dag zapper de nye generationer mellem danske og tyske tilbud

Det stiller blandt andet nye krav til mindretallenes tilbud. Tidligere var det for eksempel nok, at der i Sønderjylland stod ”Deutsch” foran tilbuddet om en koncert, skolegang eller foreningsmedlemskab.

Men det er ikke længere tilfældet. Mens deres forældre og bedsteforældre valgte tysk hele vejen igennem (min hustru måtte for eksempel ikke gå til gymnastik, fordi det foregik i det danske forsamlingshus i den danske forening, så hun måtte gå til håndbold i den tyske klub), zapper de nye generationer mellem danske og tyske tilbud.

”I dag skal vores tilbud i hele mindretallet være mindst lige så gode som flertallets – ellers risikerer vi at blive fravalgt”, siger formanden for det tyske mindretals ungdomsorganisation”, Jasper Andresen.

Jasper Andresen er ud af en mindretals-kernefamilie: Han har gået i tysk børnehave, tysk skole, dyrker idræt i den tyske sportsforening og han arbejder som efterskolelærer på den tyske efterskole i Tinglev. Hans børn går i mindretallets institutioner og han er formand for den tyske ungdomsorganisation ‘Jugendverband’ i Sønderjylland. ”Vores tilbud skal være mindst lige så gode som flertallets. Ellers risikerer vi at blive fravalgt”, siger han.

Et bedre sted at bo

Den erkendelse er begge mindretal nået til, og det skaber en vis dynamik i forhold til at forny sig. Det er også med til at gøre grænselandet til et bedre og mere spændende sted at leve, når der som i dag er en sund kappestrid mellem flertal og mindretal om at fremkomme med de bedste tilbud. 

Udover at kunne vælge det bedste fra to kulturer er der også skabt en særlig grænselandskultur præget af dansk og tysk. Og nord for grænsen holder vi også sammen omkring den sønderjyske dialekt. Tysk som dansk

Jeg kan ikke forestille mig at bo et andet sted end i Sønderjylland – måske fordi jeg vitterligt aldrig har levet andre steder end i grænsekommunen Aabenraa.

Men udover at kunne vælge det bedste fra to kulturer er der også skabt en særlig grænselandskultur præget af dansk og tysk. Og nord for grænsen holder vi også sammen omkring den sønderjyske dialekt. Tysk som dansk.

Vi lever ikke kun med hinanden, vi lever også for hinanden. Vi forstår hinandens kultur og respekterer hinandens ståsted, for det bliver vi hverken mindre danske eller mindre tyske af – men meget rigere af som mennesker. 

Et af årets højdepunkter i det tyske mindretal er den årlige sommerfest, Knivsbjergfesten, med over 4.000 deltagere på Sønderjyllands højeste punkt mellem Aabenraa og Haderslev. At der ikke længere er nogen berøringsangst mellem flertal og mindretal viste Lars Løkke Rasmussens besøg i festteltet for nogle år siden. I år havde Mette Frederiksen sagt ja til at komme, men festen blev aflyst på grund af corona. Foto: Karin Riggelsen.

Gwyn Nissen er chefredaktør for det tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger.


Topillustration: Gennem årene har duellerne mellem den tyske klub i Tinglev, SF Tingleff, og den danske klub, Tinglev IF, altid været noget ganske særligt  – her et billede fra en ungdomsdyst fra 2000. Sidenhen stillede de to klubber også fælles hold. Byens halballer, der blev holdt i den tyske sportshal på Zeppelinvej, stod de to klubber ligeledes for i fællesskab. Foto: Karin Riggelsen

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Gwyn Nissen, født 1963 i Aabenraa. Uddannet på det tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger og siden lokalredaktør (1982-1987). Journalist på Jydske Tidende/JydskeVestkysten og siden leder af lokalredaktioner samt erhvervsredaktør (1987-2008). Chefredaktør og direktør for Dansk Transport Forlag (2008-2013). Chefredaktør på Der Nordschleswiger siden 2013.

Seneste artikler om Kultur